Tvivler på mit forhold

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1455
    Iris
    Deltager

    Jeg har været sammen med en mand i nu snart et år. Vi har planlagt at flytte sammen og jeg er på mange måder virkelig glad for ham, men har også hele tiden haft en tvivl.

    I starten af forholdet handlede min tvivl mest om min usikkerhed på, hvorvidt han nu ville mig. Det fik vi talt om af et par omgange. Og nu har vi haft en lang god periode, men pga. et par episoder er jeg nu igen meget i tvivl.

    Forleden havde vi pr. tlf. aftalt, at jeg lavede mad og, at han kom hjem til mig efter sin løbetur. Da han kommer annoncerer han, at han ikke bliver længe, fordi en kammerat har spurgt om de skal drikke en øl.

    Jeg bliver ret paf og får ikke reageret helt så assertivt, som jeg kunne ønske. Trækker mig og går fra bordet for at lave noget andet. Han undskylder på sms senere på aftenen. Dagen efter fortæller jeg ham, at blev såret og følte mig taget for givet. Han siger, at han ikke tager mig for givet og undskylder.

    I går havde jeg lavet en aftale med veninde og han var taget i byen med en ven. Han sms’er mig i løbet af aftenen og skriver, at han vil komme forbi og sove hos mig. Jeg står tidligt op og køber ind til morgenmad og køber det jeg ved han kan lide. Jeg nusser rundt og hygger mig for mig selv. Da han står op en gang over middag snakker vi lidt og han siger, han vil hjem for at se fodbold – om jeg vil med. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg vil og ender med at beslutte at blive hos mig selv. Vi aftaler, at ses senere for at lave mad sammen.

    Men nu sidder jeg her igen og er ked af det og føler mig slet ikke værdsat. Jeg oplever, at jeg prøver at gøre ham glad og gøre noget godt for ham og oplever nok også, at jeg indimellem bøjer strækker mig lidt for langt. Og jeg synes bare slet ikke jeg får det samme igen.

    Han er en mand, der ikke med ord udtrykker sine følelser. Han krammer, nusser, kysser og spørger ind til mit liv og mine tanker osv. Og det er skønt, men savner sådan at føle mig prioriteret og vigtig og elsket. Savner at han gør noget af sig selv for at gøre mig glad. Savner, at han tager initiativ og savner, at han udtrykker, hvad han har lyst til vi gør sammen. Jeg føler, det hel tiden er mig, der foreslår det vi skal og at det er mig, der har brug for at forholdet udvikler sig.

    Lige nu har jeg sørget for at have nogle forskellige aftaler i næste uge, for at komme lidt ud og væk, og prøve at prioritere mig selv lidt mere.

    Men jeg er stadig meget i tvivl, om vi er et dårligt match med for forskellige behov.

    #1486
    miemusen
    Deltager

    Kære Iris

    Hvor jeg dog føler med dig.

    Tænker at du er meget følsom og kan så inderligt godt forstå dig på mange måder. Du tvivler vel i bund og grund på, om denne mand i længden vil gøre dig tryg og lykkelig.

    Et parforhold skal være ligeværdigt, men hvor hører jeg ofte, at kvinden lever mere eller mindre på mandens præmisser. Ikke at det også sker den anden vej.

    Der må ligge mere i den historie end du lige har fortalt her. Kan godt forstå at du bliver skuffet, når I aftaler at han skal komme til middag og så kun bliver kort pga aftale med ven. Men det positive er da, at han kan undskylde 🙂 Ikke at det ok at manden “sviger” og så bare undskylder bagefter.

    Det med morgenmaden og han vil hjem og se bold, det omhandler vel i bund og grund om, at I skal afstemme forventninger og især mht aftaler.

    Har I talt om hvordan I hver i sær ønsker at livet i parforholdet skal se ud og jeres forventninger dertil?

    Ønsker dig al mulig held og & lykke med kærligheden 🙂

    #1542
    Iris
    Deltager

    Tak for det omsorgsfulde svar, Miemusen.

    Vi har fået talt sammen her i weekenden – netop om, som du skriver forventningerne til hinanden og til, hvordan forholdet skal være.

    Jeg var virkelig ked af det og tømt for energi og det var rart at få taget hul på emnet. Det, der ligger bag det hele, er at jeg generelt føler jeg trækker et lidt større læs, tager lidt mere ansvar, mere hensyn og tænker os begge ind i mine planer.

    Det forstår han ikke. Han synes han er den der dagligt tager mest initiativ til, at vi ses og den der straks spørger ind til min dag. Det er rigtigt, for jeg har trukket mig lidt fra ham i et forsøg på at få ham mere på banen.

    Men jeg får bare ikke det jeg savner. Jeg får ikke kærlighedserklæringer og der er langt imellem, at han tager initiativ til at vi laver noget sammen.

    #1565
    Tena
    Deltager

    Hvor jeg kan genkende det med at please og imødekomme en fyr fordi man er foelsket.
    Nu har jeg lige set en fyr jeg er forelsket i her i weekenden. Vi nød at være sammen og han gik kl 2 søndag eftermiddag. Jeg ved ikke hvor jeg har ham rent følelsesmæssigt – vi har haft en pause på 3 mrd – fordi han ikke ville comitte sig rigtig sidst.

    Nu har jeg ikke hørt fra ham siden i søndags – hvor længe skal jeg sidde på hænderne og vente på at han giver lyd? Næste gang vi ses vil jeg gerne tage hul på at snakke forventninger.
    Det har jeg gået udenom for længe.. Hvordan tager man hul på sådan en snak?
    Jeg kan heller ikke lide hans tavse efterspil..

    #1572
    chokoladefro
    Deltager

    Iris: Er det primære problem ikke, at du ikke får de kærlighedserklæringer, som du har behov for… og at han ikke tager intiativ nok. Hvis han gjorde det – så tror jeg meget bedre du kunne leve med det andet.

    Når jeg læser det du skriver, så synes jeg ikke han lyder så slem endda. Jeg ville også selv blive ked af det, hvis jeg havde brugt tid på at lave mad og kæresten så bare skulle ud og drikke bagefter. Men han lyder til godt at vil snakke om tingene. Måske du lige skal se tiden an.

    Synes ofte man hører, at den ene trækker det store læs..

    Tena: Synes det er dårlig stil fra din “ven/kærestes” side, at han ikke sender dig en tak for en god weekend sms… synes det er dårlig opførsel.

    Hhhmm hvis du kan skal du lade ham være. I min verden vil en forelsket eller seriøst interesseret mand have kontaktet dig nu.

    Ved godt hvor svært det er… men man kan også trække pinen i langdrag. I har også haft pause i 3 mdr fordi han ikke vil committe sig… altså heller ikke godt synes jeg.

    #1617
    Iris
    Deltager

    Jo, det er rigtigt. Han er ikke så slem endda.

    Efter vi har talt sammen har han faktisk taget initiativ til at planlægge en fælles ferie. Og vi har aftalt hvem der laver mad hvornår og sådan nogle ret små ting omkring hverdagen, som åbenbart betyder meget for mig.

    Det bedste er, at han egentlig har været god til at være i konflikten og har insisteret på, at vi skulle tale om det.

    Og de manglende kærlighederklæringer må jeg nok være foruden for nu, det er også mest et problem, når jeg mangler noget på de andre fronter.

    Min egen andel i det her er vist, at jeg ikke helt mærket, hvad der skete og at jeg har trukket mig fremfor at benævne det jeg synes var svært.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.