Trist

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19158
    kul
    Deltager

    Jeg er rigtig trist og har grædt det meste af dagen. For nogle måneder siden begyndte jeg at date en fyr som jeg var en del usikker på fordi han ikke var særlig initiativrig og ikke kontaktede mig særlig meget. Jeg slettede min dating profil men han slettede ikke sin. Jeg konfronterede ham med om han evt så andre mens han så mig og han svarede at han ikke ville lade sig selv begrænse og gjorde hvad han har lyst til. Jeg blev selvfølgelig rigtig såret og gjorde det slut fordi han havde givet mig en forventning om at vi skulle se hvordan tingene udviklede sig. Der gik en uge så skrev han til mig igen og han ville gerne se mig men ville ikke være min kæreste. Jeg var ærlig og sagde at jeg gerne ville prøve at være kærester, men jeg da havde gjort mine tanker om det overhovedet ville holde. Men på trods af det ville jeg give det et forsøg . På trods af det begyndte jeg at se ham alligevel og det udviklede sig og en dag sagde han han elskede mig. Jeg tænkte selvfølgelig yes nu er den hjemme fordi jeg havde håbet på at han ville ændre mening.i samme forbindelse gav han også udtryk for han gerne ville ud og rejse med mig. En uge efter kunne jeg se på hans profil på Facebook at han offentliggjort at han var single og det var offentligt så alle kunne se det. Jeg konfronterede ham med det og han nærmest grinte af mig mens han svarede mig. Troede du virkelig vi var kærester ?. Jeg blev dybt såret og trak mig og det gjorde ham usikker og han begyndte at kontakte mig noget hyppigere. Jeg lod mig overtale endnu engang og fortalte ham om min usikkerhed og frygt for at miste ham. Hvorpå han svarede at jeg ikke ville miste ham. Vi har set hinanden de sidste par måneder min. en gang om ugen og nogle gange to. Vi skriver sammen hver dag, men han skriver ikke til mere at han elsker mig og når jeg siger jeg elsker ham så sender han bare et sødt hjerte tilbage og skriver jeg er sød. MEN når vi bliver fulde osv snakker han om at han gerne vil have flere koner og jeg skal være en af dem. Det synes jeg selvfølgelig ikke er særlig rart. Samtidig er han selv meget jaloux og kommer tit med uheldig kommentarer hvis jeg omtaler en anden mand eller noget andet. Han vil gerne have børn sammen med mig men det bliver ikke som mand og kone. Jeg er simpel hen helt rundtosset og hver gang han kan mærke jeg trækker mig så går han i panik og skriver hvorfor jeg ikke skriver til ham. Jeg får derefter oplevelsen af at han giver mig forhåbninger med at kalde mig hans smukke kone og sige jeg er for dejlig. Men når jeg så nogle dage efter skriver at jeg vil ønske vi var kærester så svarer han det bliver vi aldrig. Nu har jeg så trukket mig igen jeg kan mærke at min usikkerhed er ved at tage livet af mig. Hver gang jeg ser han liker et billede af en kvinde så gipper det i mig og jeg bliver bange for at han er sammen med hende. Jeg kan ikke holde mig selv ud jeg tror han er sammen med andre hele tiden og bliver mistroisk og bange selvom han har lovet mig han nok skal sige det til mig når han er sammen med en anden. Jeg kan også mærke mit selvbillede har ændret sig jeg har tit mørke tanker om mig selv og de kvinder jeg kan se han kan lide på Facebook og føler mig mindreværd og ikke god nok. Jeg er træt af mig selv og har ikke lyst til at være sådan. Derfor har deaktiveret min Facebook profil men har ikke sagt direkte til ham det er slut andet end jeg har givet udtryk for jeg er ked af det han ikke vil være kærester med mig. Vil i hjælpe mig hvordan kommer jeg igennem der her ? Jeg er træt af mig selv og jeg tror også mine veninder er gået lidt døde i at hører på mig om ham

    #19159
    Eva Marie
    Deltager

    Du skal i hvert fald ikke være træt af dig selv:) Der er der ingen der er værd…
    Det er ham der har et problem – man skal ofte vende den væk fra sig selv og over i den person der ikke kan opføre sig ordentligt – det er slet ikke dig der er noget galt med, men HAM!
    Han lyder ikke parat til et fast forhold – og det er du. Græd, have det dårligt, få det ud – det går ALTID over, ALTID!
    Så skal du lukke døre overfor ham. HVIS han vil være kærester og stoppe med at ville have “mange koner”, så kan han jo komme tilbage til dig – hvis du altså vil have ham til den tid.
    Der er masser af mænd derude, også nogle der vil dig det godt – Ham her, han lyder altså som en klaphat. Du er da meget bedre tjent.

    #19160
    kul
    Deltager

    Jeg har lukket døren helt nu og sagt vi ikke kan ses mere. Jeg er så knust lige nu…..

    #19165
    sascha
    Deltager

    Du gør det eneste rigtige. Jeg er 100% enig med EvaMarie.
    Han er ikke klar. Bliver det måske aldrig, og hvis noget som helst i verden skal ændre på det faktum er det netop at DU påfører ham smerte og angst for at miste DIG!
    Og det gør du netop ved at holde fast. Stærkt at du har deaktiveret din FB!! Og når du åbner igen, vipper du ham af som ven. Og du svarer ikke på opkald og SMS medmindre han vil gå hele vejen.
    Du er ikke forkert. Det er ganske rigtigt HAM der ikke leverer varen. Fint han ikke vil være kærester. Men du vil ikke andet. Og da der er følelser i klemme, kan i ikke være venner.
    JA det gør ondt. Helt forfærdeligt. Men det kommer til at gøre ondt i længere tid hvis du bliver ved at se ham. For han ændrer sig ikke af sig selv.
    Intet ændrer sig, medmindre du gør!
    Du er på vej. Vær stolt af, at du valgte DIG. Det er sundt. Det er rigtigt.

    #19169
    Gniske
    Deltager

    Bare en generel kommentar til de sidste tre tråde: Trist, Tvivl og Gode råd søges. Hvad sker der lige for mandekønnet? Hvor lavt skal vi ned? Hvor patetisk og blottet for format kan det blive? Hvad hjælper det, at vi kvinder står på hovedet i selvhjælpsbøgerne og herinde, når det er sådan noget, vi er oppe imod? Hvad blev der af mandebevægelsen og ville den have haft noget svar på det her? Hilsen en desillusioneret kvinde. Og ja, vi kvinder har selvfølgelig også selv fejl og mangler.

    #19170
    kul
    Deltager

    Ja du har ret. Vi fik talt sammen igår han var længe om at svarer på min SMS. Han holder fast og vil ikke være kærester og jeg holder fast i det jeg vil. Så har jeg ikke talt med ham mere. 💔💔

    #19171
    kul
    Deltager

    Tror ikke alle mænd er sådan. Desværre har jeg nok bare en tendens til at vælge mænd med for mange lig i lasten…. tænder for det meste på bad boys…

    #19172
    Laerke
    Deltager

    Gniske: Tænk på hvordan hundyr ude i naturen vælger mage. Der skal hannerne gøre sig umage for at vinde hunnens gunst. Der skal danses, fløjtes, brøles, kæmpes, kurtiseres i flere dage mv. Og hunnen kan stadig afvise hvis hun ikke finder hannen værdig til hendes gunst.
    Hvis man ikke selv synes man er så meget værd, kan man måske komme til at sælge sig selv for billigt til den første og bedste der bare viser en smule interesse.

    #19175
    kul
    Deltager

    Han var bestemt ikke den første og bedste der viste mig lidt interesse jeg blev stormende forelsket i ham. Men ja han kunne godt ha feteret mig lidt mere – helt bestemt

    #19176
    Laerke
    Deltager

    Kul: En mand der behandler dig på den måde og ligefrem griner af dig mv lyder ikke særlig rar. For mig lyder han til at være narsissist el lign. Når en mand siger han ikke vil være kærester, er det nok meget godt at lytte til det en anden god gang.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.