Tolerance , plads til fejl.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7678
    Askelade
    Deltager

    Hej:)

    Det er nok ved at være et par år siden, at jeg var her sidst. Nu har jeg lyst til at høre en flok kloge mennesker herinde om råd. Jeg håber I er en masse, der vil skrive et par ord tilbage.
    Jeg tumler med tanker om at jeg er nærtagende, har lav tolerancetæskel og har svært ved at acceptere fejl fordi jeg tolker, at et svigt er ensbetydende med at jeg ikke er elsket/værdsat.
    Jeg kan konstatere at jeg har flere ekskærester, der siden er havnet i langvarige relationer og jeg kan se, at jeg historisk nok et par gange har hørt af ekskærester, at deres nye kæreste ikke er lige så konfliktsøgende som mig. Det hele glider lettere.
    Jeg ved godt at jeg ikke er konfliktsky… En spade er en spade osv..Jeg er god til at blive på egen banehalvdel i en konflikt…Men for pokker, hvor jeg hurtigt bliver ramt på selvværdet og et lille fejltrin/en smule mangel på empati hos min partner kan hurtigt blive til at han nok ikke elsker mig. Der er ikke særlig højt til loftet hos mig…
    Jeg ævler altid selv om at jeg er rummelig overfor en partner bare han elsker mig. Men jeg kan hurtigt føle mig tilsidesat, bliver ked af det og derefter vred..
    jeg ser sagtens, at jeg hjemmefra har haft en særdeles nærtagende mor, der tog alt personligt. Når min far, (der var kokken i huset)ikke formåede at få skindet på gåsen sprødt juleaften tog min mor det som en personlig fornærmelse, for så havde han ikke gjort sig umage nok for hendes skyld…ergo var han ligeglad med hende. Osv osv. Så jeg kopierer hendes mønster. Jeg føler mig vitterlig usikker på min egen værdi, hvis min kæreste gør et lille ubevidst fejltrin. “For han har jo ikke “prioriteterne” i orden og tænker ikke på at jeg bliver ked af det” . Og så starter konflikten, der egentlig handler om at alt andet end det konflikten reelt tager udgangspunkt i.
    For 20 år siden var der en ekskæreste, der havde fået en ny kæreste. Han have lovet at hente hende efter at hun havde været på nattevagt – han sov over sig og hun ventede forgæves. Han fortalte mig at det jo ikke var så godt, så han havde købt noget lækkert undertøj til hende og undskyldt. Jeg kan huske, at jeg allerede dengang tænkte, at jeg sikkert havde fået ødelagt hans dårlige samvittighed ved at være blevet fornærmet, vred og konfliktsøgende, var det samme hændt mig. Og at det nok bare havde givet dårlig stemning og dårlig kemi.
    Hvordan bliver man tolerant og rummelig med plads til fejl…for når kæresten sidenhen kommer med undertøj er det jo en enorm bekræftelse og sød handling. Jeg vil gerne lære at blive en man køber undertøj til når man har kvajet sig…jeg vil gerne lære ikke at tage alt personligt…jeg er træt af helt ind i hjertet at føle mig uelsket (som min mor..) når min kæreste ikke er perfekt. Min ovenstående viden om mig selv er ikek nok til at ændre handling. Jeg gentager mønsteret igen og igen.
    Gode råd?
    Tak..:)

    #7682
    lillehjerte
    Deltager

    Hej askelade
    Jeg tænker at man ikke kan forvente en kvaje gave af sin kæreste. Man skal i det hele taget passe på med det med forventninger, har livet lært mig. Forventningerne har i hvert fald aldrig gjort noget godt for mig. Derimod er jeg begyndt at opleve større lykke af nuets glæder. Der findes uendeligt mange små glæder i nuet hvis man ser efter. Ja man skal helt ned i de bittesmå øjeblikke for at have dem. Måske vil meditation være en god ide for dig?
    jeg læste forleden i en avis om fænomenet “asmr” prøv at google det. Du kan også tage en mindfull gåtur i naturen. Måske kan det være redskaber til at åbne dine sanser og dermed skatte nuet, så forventningerne fylder mindre? Glæde dig over det som er og ikke som det kunne have været, fordi andre får det og det.
    Måske også tale med din kæreste om hvad kærlighed er for ham? han giver jo det kærlighed han selv ønsker sig til dig. Men man kan gå forbi hinanden fordi man taler forskelligt kærlighedssprog.

    #7683
    Kide
    Deltager

    Jeg har desværre ikke nogle gode råd til dig, men hvor kan jeg genkende mange af de tanker og følelser.

    #7687
    Askelade
    Deltager

    Hej lille-hjerte.
    Ja….forventninger skal man passe på med. Håb må man gerne have? Jeg har svært ved at adskille..Man skal jo mærke efter i sig hvad, hvilken ved man vil..hvad er vigtigt? Min kæreste har ikke børn. Jeg har 2. Han har fravalgt det for at kunne tilvælge sig selv. Derfor kan jeg ikke have forventinger om at han engagerer sig i mine børn. Vil jeg heller ikke kunne have det til at han tager på bare 1 uges ferie med os om året? Han har som de fleste 6 ugers ferie om året og planlægger sine rejser længe og gerne eksotiske af slagsen. Med rygsæk. Jeg elsker det samme, men har mine børn, der endnu ikke er til den slags. Ergo har jeg udsigt til ferier uden kæreste de næste mange år, da jeg vælger mine børn. Jeg kan ikke forvente at han tilsidesætter det valg om at vælge frihed fremfor børn ved at tage med mig og mine på rejse. Men det nager. Bare en uge om året for at glæde mig, tænker jeg. Men jeg kan ikke have det som forventning. Men inderst inde har jeg…:)
    Meditation er godt. Altid godt. For mig er motion endnu bedre. En løbetur er healende som intet andet:)

    #7688
    Kide
    Deltager

    @Askelade Jeg synes egentlig godt, at man kan forvente, at når man er i et forhold, så tager man hinandens “pakker” med. Jeg er lige kommet ud af et forhold, med en mand som har to børn. Jeg var da sammen med dem i ferie og på andre tidspunkter, hvor jeg egentlig kunne have lavet alt muligt mere spændende med veninder. Men jeg ville forholdet, og ville ham og hans børn. Jeg havde aldrig været i et forhold med en som har børn før, men jeg vidste at det indebar at tage hele pakken. Så jeg synes da godt, at du kan forvente, at han ofrer en uge på jer. Måske bare hjemme eller i et sommerhus?

    Men måske er det ikke en selvfølge for mænd, at tage hele pakken i et forhold man mener seriøst?

    #7690
    Askelade
    Deltager

    …Det vil jeg rigtig gerne høre flere tanker om. Jeg tænker også at han ved hvad han gik ind til..en pakke. Men han har selv fravalgt børn og tilvalgt friheden. Når jeg ved det, er det vel mig, der bør overveje, om JEG skulle have valgt en mand med den baggrund? Det er mig, der har et behov…Han vil rigtig gerne rejse alene med mig, men forstår godt at jeg vælger mine børn. Han beder mig ikke om noget..Han rejser med venner, med skidrengeklubben osv.

    #7691
    lillehjerte
    Deltager

    Der er forskel på ønsker og forventning og ønsker kan hurtigt blive til forventninger.

    Det med ferier ser ud til at være et ønske du har. Du siger jo pt ikke at sådan burde han gøre med sin ferie. Har I talt om det kunne være dejligt at holde en uges ferie sammen hvor børnene er med?
    Jeg kan godt forstå dit ønske.

    Håb er en blanding af forventning og ønsker. Jeg tror slet ikke man kan leve uden håb. Håb er essentielt i fht overlevelse i nogle situationer. Men det er min erfaring at når man håber på noget uden at have fundet ud af om det kan lade sig gøre, så bliver håbet meget spinkelt.

    #7692
    lillehjerte
    Deltager

    hej kide
    Som svar på dit spørgsmål har jeg for ikke så længe siden læst en artikel hvor der blev beskrevet at nogle mænd ikke ville engagere sig mere i et forhold end de kunne forlade det med øjeblikkelig virkning. Det betyder at hvis der fx er børn hos hans partner som ikke er hans egne, så involverer de sig ikke i dem. Men det kan også være at de fravælger nogle andre engagementer i kvinden. Men princippet er at de skal kunne gå uden at behøve at “pakke” nogle sager ned og med sig.
    Ja det er spørgsmålet hvor seriøse de mænd er. Men det kan være at han er så presset resten af året og at han viser sit engagement i hverdagen?

    jeg vil lige tilføje til askelade at jeg får lidt tanken at du måske trænger til at give dig selv en ordentlig portion omsorg? Ofte når man mærker at nu kunne man godt trænge til en gave eller lignende, så det fordi behovet for egenomsorg er påtrængende. Måske skal du give dig selv en lækker gave?

    #7693
    Kide
    Deltager

    At han selv har fravalgt børn, er jo hans valg, men det er også et valg, at han så går ind i et forhold med dig, som har børn. Gad vide om han er klar over, hvad det indebærer? Hvis jeres forhold skal blive seriøst, så er han nødt til at blive en del af dine børns liv. Er han mon klar over det? Klar til det? og har han lyst til det? Hvis han er helt afklaret med de ting og klar til det og vil det, så synes jeg godt, at du kan forvente noget af ham. Han skal give dig lidt, ligesom at du skal give ham lidt (frihed til også at rejse med vennerne). I et forhold skal man efter min mening give hinanden en masse plads til at lave ting hver for sig, men jeg tror også at det er vigtigt at få lavet nogle ting sammen. At dele nogle oplevelser sammen. Du har børn og det må han tage med, han kan i sådan en situation ikke kun vælge dig…det er bare min mening.

    #7695
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes også der kan være forskel på om man er elsker/elskerinde eller om man er kærester og hvad der følger med. Jeg tænker også at der følger lidt mere med når man er kærester. Det er så ikke alle der er enige. Men hvis man ser det fra børnenes vinkel vil de nok potentielt kunne føle sig fravalgte af ens partner hvis vedkommende aldrig tog med. Medmindre de ikke kunne med din kæreste.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.