Til Sidsel

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 27 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14070
    Salamina
    Deltager

    Kære Sidsel

    Jeg skal opholde mig i New York i 1/2 år fra juni i år og frem.

    Og der er en person i New York, som jeg gerne vil lave en samtalebog med. Og jeg har fået grønt lys af denne person til, at vi gør det.

    Men faktisk ved jeg sgu ikke helt rigtigt, hvad jeg formelt skal gøre med det… sådan i forhold til forlag og alt muligt. Jeg har historien og samtalen hjemme. Og historien er interessant og gangbar.

    Gider du hjælpe mig?? Jeg har brug for noget rådgivning i forhold til, hvor jeg lander den bedst. Jeg er dybt fortravlet selv for tiden – men selvfølgelig kan jeg undersøge og finde et forlag selv, hvis du er ligeså fortravlet – men jeg aner ikke hvor jeg bedst henvender mig. Kan du hjælpe mig?

    Hvis du kan. Så vil jeg blive utroligt glad, hvis du vil svare mig på min mail:
    nina@voresfamilierejser.dk
    ja, jeg er iværksætter på et rejsebureau udover at jeg er afhængighedsbehandler, derfor den mail adresse.
    På forhånd 1.000 tak.

    #14073
    Sidsel
    Deltager

    Hej Salamina!

    Jeg er lidt forvirret.
    Du skriver, at du har samtalen og historien på plads. Du skriver også, at du har fået grønt lys fra casen til samtalebogen.

    Du skal som det første finde et forlag, som er interesseret i en udgivelse. Det er det kun, hvis temaet har bred interesse = der kan tjenes penge på det.

    Forlaget vil næsten altid forlange, at du sender to-tre kapitler. Er der interesse, vil du få tilsendt en kontrakt.

    Når og hvis bogen bliver trykt og udkommer, skal du være opmærksom på, at forlaget forventer, at du medvirker aktivt til markedsføringen uden betaling, HVIS bogen bliver anmeldt, hvad kun 10 % af alle udgivelser bliver.

    Din genre er dokumentar. Det er de forlag, du skal søge på.

    Jeg ønsker som Lilleherte ikke at opgive min anonymitet. Derfor svar her.

    Held og lykke med projektet.

    #14074
    Salamina
    Deltager

    Kære Sidsel

    Mange tak for dit svar.

    Jeg er ikke selv forvirret. Det er jo det vigtigste. Men ja, der er tale om en person, som er trækplaster nok til at være interessant på dansk grund. Og den person er selvfølgelig ikke mig selv. Jeg har fået grønt lys til at personen, vil samtale med mig med formålet en bog. Jeg vil helst kalde det en person i stedet for en case. Case er upersonligt. Person er personligt. Men vi skal ikke ordkløves om det. Og ærligt talt, så tror jeg ikke, at det er mig, der skal medvirke aktivt i markedsføringen, men jeg gør det da gerne. Det er personen jeg taler med, der bør gøre det, og det tror jeg også personen stiller op til.

    Men jeg skal nok finde ud af det. Og mange tak for dit svar igen.

    #14077
    Salamina
    Deltager

    Og forresten, nej, jeg afleverer ikke noget til noget forlag, førend samtalen er færdigskrevet.

    Sådan bliver det til den tid. Når samtalen er færdigskrevet, starter min proces med at finde et forlag. Det sker ikke før jeg er færdig med samtalerne og har skrevet det hele ned og redigeret osv.
    Der kommer ikke et bejler oplæg fra min side til nogen forlag før mine samtaler er afsluttet. Det kommer efter vi har afsluttet samtalerne. Og det bliver heller ikke 2-3 kapitler, som du nævner. Den person er heller ikke med på, at der frigives noget som helst om vores samtale/aftale førend vi er færdige med at samtale. Det er et vilkår. Og vi tager den chance.

    #14082
    Sidsel
    Deltager

    Jamen Salamina,
    hvis du ikke vil kontakte et forlag, inden hele manuskriptet er færdigt er risikoen, at forlagene takker nej. Det gør de, fordi de ikke efter 2-3 prøvekapitler fik mulighed for at få indflydelse på bogens videre forløb. En forlægger er en forretningsmand/kvinde og ser udelukkende på indtjeningsmulighederne.

    85 % til dem eks. moms. 15 til forfatteren plus bibliotekspenge. Dog ikke for den første bog. Der skal optjenes point.

    Dertil kommer, at interview-og samtalebøger er vanskelige at indplacere. Hvem har ophavsretten og dermed ret til bibliotekspenge?

    For nogle år siden skrev jeg en interviewbog på opfordring fra mit forlag. Biblioteksstyrelsen mente, at jeg skulle dele bibliotekspengene med alle bidragsydere, selv om de ikke havde medvirket med så meget som et komma. Jeg havde blot interviewet dem.

    Det endte med, at jeg blev tilkendt ophavsrettighederne og bibliotekspengene.

    Jeg kan sagtens forstå, at din case/samtalepartner er meget interesseret i en bog. men pas på, at du ikke kommer til at arbejde gratis i mange måneder!

    Mht. forlagenes krav om markedsføring, er det sådan, at vil du ikke medvirke, udgiver de ikke din bog.
    Jeg ser stadig mig selv sidde i studiet på TV2 – Godmorgen Danmark – kl. 7.15 efter en togrejse på 500 kilometer – og retur.

    Håber ikke, jeg har frataget dig alt mod, men min beretning er fra virkelighedens verden.

    Konklusion: Sørg for at få en kontrakt, inden du skriver et komma.

    #14087
    Salamina
    Deltager

    Du er simpelthen SÅ sød og omsorgsfuld Sidsel. 1.000 tak.

    Men jeg er jo skide bange for, at hvis jeg aflevere mit lille guldæg i den forkerte kurv, så løber de (forlaget) selv afsted med det. Det er DET jeg er bange for, at de tromler mig, når de ser det indlysende, at der er en historie jeg har opsnappet og så bliver jeg snydt 🙂
    Jeg overlever nok, men det vil alligevel være at jeg så røgen 🙂

    Det er mit problem. Jeg har en tidligere ex og nu semi ven, som har gjort sig rigtigt meget inde for det her, jeg tør ikke engang fortælle min “fangst” til ham.

    Jeg er jo en anelse paranoid kan du nok høre. Men jeg lytter til alt, hvad du skriver og reflekterer lidt over det. 1.000 tak.

    #14090
    Salamina
    Deltager

    Jeg er jo oprindeligt uddannet og skolet indenfor international marketing og PR.
    Så mit tankesæt er godt nok. Det ligger næsten i mine gener, fordi det er helt langt tilbage.
    Jeg har bare være den, der sendte de andre ind til Godmorgen Danmark i en taxa klokken gab om morgenen. Værsego’ jeg har lige solgt dig til TV osv.

    Den rolle passer mig meget godt 🙂

    #14093
    Salamina
    Deltager

    Egentlig skal/skulle jeg til New York for at tale med nogle, tror jeg nok, rigtigt dygtige uddannede med dansk/amerikanske rødder rejseguider med speciale i New York/Washington området, fordi vores lille rejsebureau ikke selv pt. har råd til egne guider. Dem jeg skal tale med arbejder freelance, men lever 100% af deres indtægt, som guider over there. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle skrive på noget andet. Men jeg opsnappede historien. Og så kunne jeg ikke slippe den. Og jeg har tiden til at lave den historie. Og så lå den som noget oplagt. Jeg kunne ikke lade være, at løbe efter den, når jeg alligevel var i området.

    #14118
    moulou
    Deltager

    Kære Salamina.
    Hvis du virkelig vil noget med den bog, så er du i det forkerte forum.
    Det virker ret uprofessionelt.

    #14120
    Salamina
    Deltager

    Er det for meget forlangt, at du begrunder din udtalelse, Moulou.

    Jeg ER jo ikke professionel skribent, og har aldrig været det. Og har heller aldrig påstået at jeg ER professionel skribent.
    Jeg er den rene amatør, og jeg skammer mig ikke engang over det.
    Men er det så, et argument for at jeg ikke skal skrive eller hvad? Og er DU professionel skribent? Siden at du har svaret på, hvad der er professionelt.

    Hvad har du selv skrevet og hvor fra ved du, hvordan man griber det an?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 27 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.