- Dette emne har 6 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 4 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
Min kæreste og jeg bor ikke sammen. Vi er i 50´erne og ses kun i weekender og ferier. Om eftermiddagen ringer vi sammen, typisk en time. Om aftenen ringer vi igen sammen – 30-45 minutter. Desværre kan jeg mærke at jeg ikke har så stort behov for snak, måske 1 x pr. dag eller hveranden dag. Eller når vi har lyst….. Vi sms´er ved siden af flere gange daglig, og det har jeg det OK med.
Hvordan kan jeg tage det op på en god måde?
Lige nu bliver samtalerne lidt rutine og pligtbetonede.
Det er stort set altid mig der afslutter samtalerne.
Hilsen JensMåske kunne I ses en enkelt hverdag mere end blot weekender og ferier. Det er lidt dyrt at ringe, men nogle gør det hvis de vil mærke nærvær med den anden. Jeg ville klart foreslå at I så hinanden 1 eller 2 gange i løbet af hverdagene i stedet for.
Det er ikke en optimal løsning at ses i hverdagene – så det er selve telefonproblematikken, jeg har brug for lidt råd om….
JensJeg tror hellere du skal spørge hende end os. Mit gæt er at hun vel godt kan lide at tale med dig hvis hun savner dig. Du kunne jo også vende det fra pligtsamtaler til lystbetonede samtaler ved selv at spice det op med noget. Jeg tror hun vil undre sig meget hvis I ikke taler om og justerer undervejs behovene. Det er vel en af nøglerne til de forhold der fungerer bedst. Men helt klart kan du også kigge indad og selv finde ud af hvor du vender det til at blive bedre telefonsamtaler fremfor pligt. For når du først har skåret ned, vil du muligvis gøre det igen snart og intimiteten vil jo lide på den måde, hvis du ikke er bevidst om din egen rolle i det.
Hej Jens
Du siger vel ikke noget til hende, fordi du ikke vil gøre hende ked af det. Og du ved vel, at det vil gøre hende ked af det at tale mindre med dig, fordi hendes behov måske er at tale mere med dig … eller ihvertfald ikke mindre.
Det er jo en klassisk problematik, at vi mænd ikke passer på os selv i ønsket om at ‘være der’ for vores kærester. Især omkring samtaler, dialog, samvær. Og der er ikke anden vej end at melde det forsigtigt ud. Kvinder sætter jo pris på ærlighed, selv om den lissom sandheden ofte er ilde hørt.
Efter min mening har du det behov for samtale med din kæreste, som du har. Og det er der intet galt med. Så selv om hun bliver ked af det, må du venligt holde fast og følge dit behov for mindre telefon. Alt andet vil jo være en form for utroskab over for både hende og dig selv … og det har nok allerede en effekt på dine følelser for hende. At føle sig presset til noget, skaber jo en indre modstand og afstand.
Og hvis du ikke kan få det sagt, må du afbryde samtalerne noget hurtigere. Og hvis det bliver påtalt må du sige, at du kan mærke, at du gerne vil tale, men at du gerne vil gøre det kortere og helst også hveranden dag.
Det er ikke nemt at være sig selv, og det skaber ofte uro, men udvikling klæder kærligheden og holder den levende.
Med venlig hilsen
/ Martin Østergaard
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.