Tak fordi jeg lærer noget på min vej.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19666
    Helene
    Deltager

    Hej, jeg har læst mange af de fine indslag herinde og kan sagtens genkende mange af de følelser som der kan opstå i form af tvivl, frustration og ærgrelse og ikke mindst sorg.
    Jeg er en kvinde som lever intensivt og ofte ramler ind i disse følelser, fordi jeg giver mig selv rigtig meget og især i forhold eller forsøg på samme.
    Jeg har lige fået at vide, at jeg er for intensiv at være sammen med af en mand jeg datede og som havde håbet en fremtid med og fik at vide af ham at jeg fortjente en mand der kunne give mig det jeg søgte…altså det som han ikke havde mulighed for.
    Der er slået i puder, grædt og følt sorg over at jeg følte mig alene og syntes ensomheden var alt for hård at gennemleve. Venner og veninder har sagt hjerteligt og kærlighedsfuldt: “Det er hans loss….han fortjener dig ikke når han ikke kan se det smukke ved dig.”
    Og så slog det mig da jeg så han loggede på fuldt tid inde på den datingside, hvor han ellers havde viet sin tid fuldt ud til mig, at jeg pludselig vidste hvorfor han ikke var den mand der skulle leve med mig.
    Jeg erkendte at han måske ikke havde defineret hvad han søgte men netop var søgende i sig selv. Han havde været gift i 17 år, været sammen med den samme kvinde i 20 år og havde været skilt i 2½ år og var nu endt hos mig, som havde arbejdet med sig selv i 5 år efter mit sidste forhold.
    Jeg havde sat mig ned og set mig selv i spejlet og spurgt mig selv: Hvem er du Helene?
    Og hos en psykolog fik jeg søgt langt inde i mig selv og fik arbejdet med et værdisæt som jeg i dag er så stolt af.
    Og da tårerne havde lagt sig ned i mit skød, og jeg kunne mærke at fordi jeg var klar til at gå ud i verden og møde ham den særlige…måtte jeg indse, at jeg var taknemmelig for den lærdom han havde givet mig.
    Det var ikke mig han havde fravalgt. Han har nu et kæmpe arbejde foran sig med sig selv og har ikke defineret sig selv. Han er stadig i sin sorgproces og søger med lys og lygte efter det der skal erstatte.
    Jeg kan se i dag at jeg ville komme på overarbejde med ham fordi hans børn fyldte alt, og der ville måske først være plads til en kvinde om 2-3 år mere når han havde bearbejdet sin sorg, frustration og følelse af tabt kærlighed fordi hun havde været ham utro.
    Så, jeg håber for alle inde i dette skønne forum at alle lære at det ikke altid handler om at han eller hun ikke vil…selvfølgelig nogle gange…men nogle gange støder vi på mennesker, der kan give os indblikket i at det også kan lade sig gøre at være billedet af at vi er kommet langt i vores forståelse af os selv og på hvad vi definerer os som kønsmæssigt og i et eventuelt parforhold.
    For at vende det positive i at stadig græde over ensomheden og følelsen af at få et nej til også nu at kunne sige mit tak til en mand, der ligesom jeg indså, at jeg var et andet sted i mit liv end han var.
    Det er tanken om at finde ham en dag der driver mig til at hele tiden se det som en erfaringsdannelse og forståelse til at ende som et helstøbt menneske, der kan tage slagene og det nej der niver i hjertet.
    Mit tak skal gå til ham, som sagde nej til mig for jeg ved at han også vil finde den kærlighed som han fortjener men mit håb til ham, er at han husker at før man kan gribe kærligheden så skal man se dybt ned i skovsøen og lave selvrealiseringsarbejde.
    Og herinde ønsker jeg jer alle det positive og det gode ved at I skriver for at lave det arbejde med jer selv….at gribe ud for at forstå.

    #19668
    Kattemor
    Deltager

    Tak for de fine ord ❤

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.