Tænker ikke over at røre min kæreste

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17423
    Urtepigen
    Deltager

    Hej! Jeg er en ung kvinde på 20 år, som har været sammen med min kæreste i snart 3.5 år. Vores forhold har tit været ret meget op og ned, ‘en vi elsker virkelig hinanden. Men i de sidste mange måneder (eller mange og mange, men i hvert fald en del..), har min kæreste efterspurgt, at jeg tager mere initiativ til at røre ham -både seksuelt og mere kærligt – og det vil jeg også virkelig gerne forbedre. Men af en eller anden grund er det bare ikke noget, jeg tænker over. Og jeg er tiltrukket af ham, men det er som om, jeg fokuserer mere på at mærke hans krop mod min end selv at røre ham.. jeg ved ikke, om det er fordi det kropslige ikke er min primære måde at give og forstå kærlighed på i forhold til “the give love languages” (prøv at Google det).Jeg lægger i stedet meget vægt på at være betænksom og romantisk, og det har jeg ofte udtrykt, jeg savner hos ham. Vi har snakket om, vi måske bare udtrykker kærlighed forskelligt og at det er som om vi venter på en bare gør noget for at opfylde den andens behov. Så det er lidt en ond cirkel.. så mit spørgsmål er: Hvad kan jeg gøre for at det bliver mere naturligt for mig at røre min kæreste, og hvorfor kan det være, jeg bare ikke tænker over det?

    #17425
    AnneM
    Deltager

    Det er lidt en klassiker, du beskriver her. Men istedet for at forsøge at ændre hinanden, tror jeg det vil gøre det lettere for jer, hvis I accepterer forskelligheden. Jeg læste for nylig en artikel omkring ledelse, hvor 2 PhD’ere var nået til den konklusion, at vi mennesker i den grad er bundet af vores biologi, forstået sådan, at mange medarbejdere har det svært, fordi de skal passe ned i en stringent kasse, som modsiger deres natur. Og en arbejdsgiver vil komme på overarbejde, hvis hun/han vil forsøge at ændre medarbejderens biologiske natur. Det er simpelthen ikke muligt.

    Det samme tænker jeg om jeres situation. Det er fint, at han sætter ord på sine længsler og det er fint, at du ønsker at imødekomme hans ønsker, men jeg tror ikke det vil lykkes dig (eller ham) at få din natur ændret så meget. Det er nu engang sådan du er.
    Derimod tænker jeg løsningen er, at han glædes, når du husker det. At han ikke fokuserer på alle de gange du ikke rører ham, men derimod fokuserer på de gange du så gør det.

    Du vil nok aldrig blive en kvinde, der er fysisk i dit kærlighedssprog, og det har jo intet med ham at gøre. Sådan ville du nok reagere overfor andre mænd også.

    #17427

    Hej Urtepigen

    Du beskriver det meget godt selv. At du ikke tænker over det. At det ikke er dit kærlighedssprog at røre ved ham, og at du savner, at han er romantisk og betænksom, fordi det er din måde at modtage kærlighed på.

    Jeg tror, at din kæreste skal øve sig i at være romantisk og betænksom, mens du skal øve dig i at røre ved ham både seksuelt og ikke seksuelt. Det er svært, fordi det netop ikke føles meningsfuldt at tale et sprog, man ikke føler sig hjemme i. Men det kan man jo lære.

    Nogle siger: “Kærlighed er at give kæresten, hvad kæresten gerne vil have”. Og det er jeg meget enig i. Problemet er bare, som du OGSÅ så fint beskriver, at kærestepar ofte ender i en form for dødvande, fordi man hver især går og venter på, at kæresten viser en kærlighed på lige netop den måde, man savner allermest. Og det er bare ekstra svært at tage initiativ til at gøre noget godt for kæresten, når man ikke føler, at kæresten tager initiativ til at gøre noget godt for en selv.

    Så… udvikling er at tage ansvaret for at begynde dette med at give den anden det, vedkommende gerne vil have. Og hvis man så ikke synes, at der kommer det nødvendige retur, så må man sige det højt. Eller skrive det. Og hvis det ikke virker, ja, så må man enten give lidt køb på ønsker og behov eller informere om, at man er nødt til at trække sig lidt, fordi man føler sig forsømt.
    Sådan lever mange desværre deres liv sammen. Isoleret i hver sin verden i samme hjem. Eller den ene føler sig alene med at imødekomme den andens behov, mens egne behov undertrykkes, og man forsvinder stadig længere væk fra den anden – og sig selv. Indtil det hele til sidst eksploderer.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #17428
    lillehjerte
    Deltager

    Find de punkter på ham som du synes er uimodståelige og duft til ham, kys ham og slik ham eller hvad der falder dig ind. Men gå tæt på ham og sans ham med din næse og din følesans i læberne. Han vil muligvis elske det hvis han savner din berøring.

    #17432
    Go Happy
    Deltager

    Dejligt at I har så fin en kommunikation om det. Du skal “bare” fortsætte med at fokusere på hans behov, og glæde dig over, at I er så gode til at være opmærksomme på, at det ikke handler om manglende kærlighed, men om at udvikle det I har sammen.

    Jeg er enig i, at man ikke kan ændre andre end sig selv. Men I er begge så unge, så der vil ske rigtig meget uvikling de kommende år, i forhold til det at arbejde med et forhold, ligesom jeres behov/sprog løbende kan ændre sig.

    Prøv at holde fast i det positive. I vil gerne hinanden, sæt dig som mål, at du to gange om ugen skal tage initiativ til fysisk kontakt med din kæreste. Og giv ham samme udfordring. Husk at anerkend løbende, at du har lagt mærke til det han gør, og at det gør dig glad 🙂

    Da jeg var ung, var jeg heller ikke god til at tage initiativ – og jeg var forvænt med, at det gjorde min(e) kæreste(r). Både i det daglige og i sengen. Det har ændret sig meget siden dengang – og det kan sagtens blive helt naturligt for dig, jo ældre du bliver.

    Jeg tror ikke det handler om, at fysisk berøring ikke er dit primære sprog, du nyder jo nærheden. Se det ikke som at du skal vænne dig til hans sprog, men mere at du er så ung, og at den del vil blive naturlig for dig, jo ældre du bliver 🙂

    #17441
    TinaE
    Deltager

    Et mere generelt spørgsmål ang dette tema: når man er nyforelsket, kommer det så ikke helt naturligt at man kysser / rører sin kæreste?
    Og først senere viser man kærlighed på ‘sin’ måde ?

    #17465

    Hej TinaE

    Jo, det har du vel ret i. I starten er der ofte en helt del kyssen og krammen og sex, og generelt har man jo lidt svært ved at holde hænderne fra hinanden. Meeen, der ER jo mennesker, som er anderledes. Som ikke rører så meget, ikke kommer så meget op at køre, og generelt holder lidt mere igen.
    Jeg har da ofte haft personer, som har undret sig over en start på forholdet, hvor man ikke knaldede som kaniner, fordi de har været vant til det med tidligere kærester. Men fordi de er forelskede, tænker de, at det kommer nok, og det gør de så måske ikke. Og så bliver frustrationen over fraværet af fx berøring først til en afgørende frustration på et senere tidspunkt. Og hvis man så begynder at tale om, at der er noget, der mangler, så kan det jo være med til at gøre personen endnu mere tilbageholdende.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #17476
    TinaE
    Deltager

    Ok og tak for svar. Vurderer du så at de personer der generelt er mere tilbageholdne, godt kan være lige så forelskede i starten af et forhold, men bare ikke viser det ?

    #18166
    Urtepigen
    Deltager

    Mange tak for svar alle sammen!

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.