Tænder/tænder ikke på hans udseende?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22821
    AVAVAV
    Deltager

    Kort opsummeret, så har jeg for nogle år tilbage været i et dysfunktionelt parforhold – det har jeg fået bearbejdet med professionel hjælp. Min ekskæreste havde et klassisk “bad-boy” udseende – høj, tatoveringer, osv.. – det skal lige nævnes, at jeg ikke altid har været tiltrukket af den slags mænd! Hvis nogle ikke har prøvet at være i et voldeligt parforhold, så ender det ofte i en form for afhængighed – jeg var blevet afhængig af al hans love-booming, og hans ydre blev endnu mere tiltrækkende – for sex og al det lidenskabelige bliver ekstremt, når man hele tiden er inde og ude af varmen.

    Nok om det!
    Nu har jeg mødt en ny mand. Han er 35 år (jeg er sidst i tyverne), han har børn (jeg har et barn), han er veluddannet, sjov, politisk tilhører vi den samme fløj – og ja, vi passer rigtig godt sammen! Nu er mit problem (det lyder nok overfladisk), men udseendsmæssigt er han en hel anden type mand! Jeg ved faktisk ikke, om jeg kan lide eller ikke kan lide hans udseende?
    Jeg har selv tænkt:
    1) Først og fremmest er han en hel anden type mand….!
    2) Det er første gang, at jeg dater en mand, som er så “meget” ældre end mig …
    3) Jeg er pludselig blevet slut-tyverne (sidst jeg ledte, der var jeg i starten af tyverne) – altså har mændende fået et andet udseendet i denne alder 😉
    4) I min bearbejdning ligger også et større fokus på, at lytte ordentligt til mig selv. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg denne gang gør mig flere overvejelser – måske er det inderst inde resterne af en “panik”, og derfor finder jeg alle ulemper ved manden – og der er KUN udseendet? – og er det så et problem, eller hænger det sammen med, at jeg faktisk har fundet mig en ordentlig mand….

    Min bedste veninde tændte umiddelbart ikke på hendes nuværende kæreste, men med tiden har det ændret sig – HELT!
    Mit spørgsmål er så, om nogle af jer andre har prøvet at forelske jer i person, og hvor udseendet er blevet “lækre, smukkere” med tiden? 🙂 – Jeg ved det lyder overfladisk, men har virkelig et indre håb om, at jeg vil “godtage” hans udseende….

    #22822
    Anette87
    Deltager

    Sikke et spændende indlæg. Jeg glæder mig til at høre svarene. Jeg har stået i din situation et par gange, hvor jeg ikke gav det en chance, fordi jeg ikke var tændt. Jeg var dog heller ikke forelsket i dem, som du skriver. Eller er det rigtigt forstået, at du allerede er forelsket i ham? Eller det noget, du håber, at du kan blive?

    Har du været sammen med ham seksuelt? Og kunne han dér tænde dig?

    • Dette svar blev ændret 3 år, 3 måneder siden af Anette87.
    #22827
    AVAVAV
    Deltager

    Anette87: Tak for svar. Jeg er ikke direkte forelsket, men min lyst til at se ham, og vide mere og mere om ham – den er vakt! Han er en helt rigtig kombination af både at være meget empatisk/rar og samtidigt være en spændende karakter 🙂

    Vi har haft sex sammen én gang – og han havde præstationsangst, så det blev aldrig rigtig afsluttet – lidt akavet! 😉
    Men det første kys blev meget akavet. Fordi jeg automatisk rent fysisk flygtede, selvom jeg havde lyst til et kys fra ham – det har fået mig til at tænke på, om jeg forsøger at “flygte” fra ham ubevidst, og giver udseendet skylden? – MEN når det er sagt, så er han heller ikke 100% min type hvad angår udseende – i hvert fald ikke endnu…..! Derfor er det meget forvirrende for mig – håber nogle har historier at blive rigere på 🙂

    #22829
    Froeken T
    Deltager

    Hej avavav

    Nu er det selvfølgelig bare mine two cents, men jeg synes, det lyder, som om du har mødt et menneske, du rigtigt gerne vil falde for – og det lægger måske lidt pres på situationen?
    Du kommer selv med en række bud på, hvordan det mon kan være, du har det med ham, som du har. Det kan jeg godt forstå, du gør, for vi vil jo gerne finde forklaringen på, hvorfor vi ikke bare kan have det, sådan som vi ville ønske, vi havde det.
    Det er også et underligt skisma. Altså skismaet mellem, hvad vi føler, og hvad vi gerne vil føle. Nogle gange møder vi et menneske, som vi bestemt ikke ønsker at forelske os i, men så bankerne følelserne bare derudad. Og det er ulideligt. Andre gange møder vi et menneske og tænker “Hold kæft, hvor ville det være perfekt, hvis jeg blev drønforelsket i dig!”, men vi falder bare ikke pladask. Og det er ulideligt!

    Men begge situationer kan have positive udfald – det er bestemt ikke, fordi jeg er overbevist om, at du er doomed her. Men mit råd er at forsøge at være tålmodig. Når tankerne banker på, og du får lyst til at grave i, hvad du føler og ikke føler, og hvor tiltrukket du er og ikke er og hvorfor eller hvorfor ikke – så prøv at lade tankerne være. Prøv at sige til dig selv, at du ikke behøver vide besked her og nu. For det gør du ikke. Se, hvor det her fører dig hen. Nogle forelskelser er ikke raketter, der affyres direkte ind i hjertekulen på os, men små kaktusser, der er lidt længe om at vokse. Og det er ikke nødvendigvis negativt – for som bekendt er kaktusser satans sejllivede, når først de står der 🙂

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.