Synes forholdet er gået lidt i hårdknude.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4549
    Mille
    Deltager

    Jeg har skrevet før og denne mand, og vores forhold. Nu skriver jeg igen.

    Jeg blev gravid sidste år, flyttede sammen med min kæreste, begge velvidende at han ville blive forsørgerpligtig for min datter, og at jeg ville miste en del økonomisk, da jeg ikke længere ville være enlig forsørger.

    Min kæreste havde (har stadig) et forbrug af hash, som jeg var og er stærkt utilfreds med, men det er vel som det er. Vi har prøvet at indgå nogle aftaler omkring det, indtil han var klar til at stoppe det helt, gerne med noget hjælp dertil. Desværre er der bare så mange løgne fra hans side, at jeg absolut ikke stoler på hvad han siger, og hvor alle pengene forsvinder hen. Vi har nu fået vores fællesbarn også, og efter vi fik ham, har jeg opgivet at finde rundt i alt det andet, fordi jeg simpelthen ikke har energi til det. 4 timer efter jeg havde født, tog vi hjem fra sygehuset, vi var vel hjemme en time, før min kæreste kørte afsted, for at købe hash. Lige der var jeg sgu skide ligeglad, for jeg var i min egen lille lykkerus, med min søn i armene.

    Men så startede hverdagene, nætterne var hårde, der var døgn jeg kun sov 1,5 time, fordi jeg også har min datter på 4, som jo også har brug for sin mor. Min kæreste har ikke været til hjælp om natten, heller ikke i weekenderne.

    Den nye kontanthjælpreform er ændret, og da jeg ikke er medlem af en afkasse, ryger jeg altså ind under den reform i min barsel. Det resultere i at jeg ikke har nogle penge, og min kæreste bruger desværre hans som vinden blæser. Vi er evigt på røven, og med 2 små børn, så synes jeg sgu det er hårdt. Har prøvet at lægge budget sammen, fordi vi i bund og grund har penge nok, men de bliver bare brugt på skidt og kanel, og det er jo ikke mine penge, så hvad skal jeg gøre?
    Det er simpelthen vaner, min kæreste ikke er i stand til at omlægge, og jeg er kørt SÅ træt i det nu. Jeg er træt af hans hash, træt af penge, træt af ligegyldighed, vi snakker aldrig sammen, for når ungerne sover, er tv’et vigtigere at glo ind i. Jeg har TOTALT mistet lysten til sex, hvilket han ikke synes er særlig fedt, men jeg ved sgu ikke lige hvor jeg skulle finde den henne. Dels fordi jeg er mor på FULDTID til to små børn, og dels fordi han ikke giver mig noget at arbejde med. vi siger ikke længere farvel om morgenen, der er ingen hjælp at hente med børnene, han står op, tager tøj på, og går ud af døren. han køber frokost ude (det har vi ikke råd til), bruger vel 3000 kr om mdr. på hash, kommer hjem, laver mad og sætter sig så i sofaen til han går i seng. Jeg bruger størstedelen af dagen på at underholde baby, og handle når tid er, og ofte sover jeg, når han sover, for at hænge sammen, så oprydning er også på lavplan. jeg putter begge børn om aftenen, sætter mig sammen med min kæreste, prøver at snakke lidt, men gider ikke når det er med ansigtet rettet mod tv’et, og med svar som “mmh, jo, ja, og nej”.. Jeg går i seng, og dagen efter står jeg op til det samme.

    I weekenderne sover han længe, og er gerne morgensur når han står op 2 timer efter os andre, jeg har konstant dårlig samvittighed overfor min store datter, fordi en 4 mdr gammel baby, altså tager ret meget opmærksomhed.

    Ind i mellem eksplodere jeg inden i, fordi jeg føler jeg hele tiden skal magte lidt mere, og lidt mere og lidt mere, selvom jeg føler at jeg nåede grænsen for stressfaktoren for lang tid siden. (jeg er ikke overskudsmenneske.. har også brug for også at sidde for mig selv i ny og næ).

    Nogle gange føler jeg at jeg må ud af min krop, stikke af, komme væk, kan ikke være i mig selv, fordi min krop pumper, som ved et angstanfald, bare uden de psykiske symptomer. (ved fra min fortid hvordan de føles).

    Hvad skal jeg gøre for at få min kæreste til at forstå vigtigheden i hans hjælp, at jeg har brug for økonomisk sikkerhed, et fællesskab, en balance. Og han bliver nødt til at lave om på hans ungkarle stil, og tænke over hvad han forbruger, og hvad der er vigtigt.
    Jeg er virkelig gået død i det, synes jeg har prøvet utallige ting. Nu er jeg mest af alt en sur kælling, jeg brokker mig, og jeg har lidt opgivet. Er skuffet!

    #4550
    Salamina
    Deltager

    Hej Mille

    Der findes Familierådgivninger i alle kommuner over hele landet. Efter min bedste overbevisning er det dem du må tage fat i. Du kan henvende dig anonymt og de behandler alt anonymt og fortroligt. De går ikke videre til nogen myndigheder eller institutioner eller din kæreste med dine oplysninger, hvis ikke du ønsker det. Men de kan rådgive dig, så du kan komme videre rent praktisk og økonomisk. Du er nok nødt til at indstille dig på, at hægte dig af din kæreste, han er blot en klods om benet på dig og din økonomi pt.
    Hash påvirker hans kognitive evner, dvs. han lever konstant i en osteklokke, hvorfor han slet ikke lever i samme virkelighedsbillede som dig. Når hans hashmisbrug er så konstant og massivt, så er hans verdensbillede fuldstændigt! forvrænget. Det kan godt være, at han stadig kan passe et arbejde, men for enhver misbruger er arbejdet den sidste bastion, der falder, så det er en helt almindelig del af den ualmindelige livsstil. Når arbejdet er den sidste bastion, så handler det bl.a. også om, at det er en suveræn del af benægtelsen… “jeg har ikke et misbrug fordi jeg passer et arbejde”. Men før eller siden falder den bastion også. Og så har I ikke engang hans indtægt længere. Du KAN ikke hjælpe ham. End ikke en misbrugsbehandler kan hjælpe sine egne allernærmeste ud af et misbrug. Der skal neutrale kræfter i spil, som ikke har børn og økonomi kørende med ham, og hvis han selv vil. I mellemtiden må du tage vare på dig selv og dine børn. Hvis dine børn var voksne kunne de støtte dig i processen, men da de er så små, så er det den anden vej fokus er. De har brug for din støtte og du er nødt til at hægte ham af i processen.
    Ønsker dig styrke, mod og livsglæde med dine børn.

    #4556
    Beth
    Deltager

    Hej Mille

    Tilslutter mig forrige indlæg fuldt ud.

    Tænk også på at du nu har to skønne børn. Lige nu kræver de dig rigtig meget men det vil lette og du kan begynde at tænke fremad. Vælge en uddannelse og et arbejde som gør dig uafhængig af en mand’s økonomi og sikrer jer alle tre en god fremtid.

    Søg og få hjælp til det. Hvem findes der i dit liv der kan støtte dig ?

    Din kæreste skal redde sig selv, prøver du at lave ham om vil han hade dig for det. Han ændrer sig først når han selv indser behovet for det. Jeg forstår din skuffelse.

    Knus til dig
    Beth

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.