Svigerfar respekterer ikke privatliv

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2238
    julie123
    Deltager

    Kære alle herinde.

    Håber I vil give lidt feedback på den problematik jeg står i ift. min svigerfar.

    Det forholder sig sådan, at jeg for 4 måneder siden flyttede ind til min kæreste. Inden jeg flyttede ind var det sådan, at svigerfar (som bor tæt på), hele tiden kommer rendende hos min kæreste.
    Dette gør han stadigvæk. Han kommer forbi og mindst én gang om dagen – nogle gange flere. Jeg har hele tiden prøvet og være rummelig, tålmodig og ikke sagt så meget til svigerfars besøg – tror det er svært at lave om på, når han altid har kommet meget i hjemmet. Men jeg synes han fylder al for meget, og kan godt være træt af, hele tiden at have ham i hjemmet.

    Der hvor filmen knækker for mig er, at svigerfar nu er begyndt at lås sig ind, selvom hoveddøren er låst.
    Vi havde en episode igår hvor min kæreste er på aftenarbejde. Da jeg kommer hjem fra arbejde trængte jeg til bare at komme i morgenkåben, smide mig i et sofahjørne og hygge med en film.
    Ligepludselig så stod svigerfar i stuen – for når hoveddøren er låst, ja så låser man sig jo bare ind!
    Der gik grænsen for mig! Og jeg synes i den grad at han overskrider privatsfæren ved bare at låse sig ind uden aftale, når det passer ham. Der kunne jo være en grund til at døren var låst.

    Min kæreste og jeg er i den lykkelige situation, at vi om nogle måneder skal være forældre. Men jeg får helt stress af, at tænke på, at jeg når den lille kommer ikke engang kan låse min dør, hvis jeg har brug for at være alene med den lille, at sove osv osv. – uden at svigerfar pludselig skal stå inde i huset. Det går bare ikke!

    Er der nogle der har et godt råd til, hvad man stiller op med svigerfar – og hvordan man får sagt ordentlig fra, uden at der skal blive familiekrise over at man har brug for privatliv?

    Kh Julie

    #2239
    Sanne2
    Deltager

    Jeg kan ikke se andre muligheder end at din kæreste selv snakker med sin far om det.
    Jeg har også en nøgle til min søns bolig og i den periode hvor han er single, er det praktisk at jeg kan hjælpe med at åbne for varme, tage post ind, æhh – somme tider sætter jeg noget mad/ indkøb af osv..
    Når der er en kæreste i hans hjem, så kunne jeg aldrig drømme om at låse op selv og gå ind, med mindre det er efter konkret aftale.
    Svigerfar mangler i den grad situations fornemmelse og forståelse, og det skal der sættes en klar grænse for.
    At have en nøgle til andres dør, er en stor fortrolighed og det skal man kunne mestre.
    Din kæreste er nød til at sige fra over for sin far, alternativt må nøglen inddrages.
    Du skal ikke undskylde, men være meget klar i din stemme og dit udtryk, for det er din ret.

    #2246

    Hej

    Jeg vil anbefale, at du siger det stille og roligt og kort til din kæreste: “Jeg vil blive glad, hvis du vil fortælle din far, at han kun kan komme i vores hjem efter at have aftalt det på forhånd med enten dig eller mig, og at du har orienteret mig i god tid, hvis aftalen er indgået med dig”. Du kan også skrive det i en mail og ringe og sige til ham, at du har sendt en mail, som du gerne vil bede ham om at læse. Det vil mindske risikoen for et uproduktivt sammenstød og en problem-udskydende konflikt.

    Din kæreste vil muligvis give dig fornemmelsen af, at du er urimelig eller på andre måder på tværs, når han ikke allerede nu har sat mere tydelige grænser for sin far. Dette skal du så vidt muligt ignorere … for det bliver bare til et skænderi. Og i stedet skal du venligt gentage: “Din far må ikke komme i vores hjem uden at aftale det fra gang til gang, hvis jeg skal have det godt med at være her. Det skal efter min mening aftales med ham i dag”. Du er i din FULDE ret til at få dette krav gennemført, og derfor skal du ikke presse på for at få, hvad du har krav på. Så går det bare langsommere. Hold bare stille og roligt fast på dit.

    Hvis din kæreste stadig stritter imod eller ikke forstår og vil have forklaring, kan du forsøge at forklare så godt, du kan. Men gør det kort. Hvis han ikke forstår det i løbet af en forklaring på 30 sekunder, så handler det om noget andet end gode argumenter. Så kan du sige: “Tænk over det. Tal med nogle andre om det og hør, hvad de synes om mit krav og din fars besøg. Og lad os tale om det igen i morgen”.

    Hvis han stadig stritter imod dagen efter, skal du sige: “Ok, jeg kan og vil ikke bestemme over dig, din lejlighed og din far, men jeg kan bestemme over mig selv, og derfor flytter jeg ud, indtil du får lavet en aftale med din far om ikke at komme uanmeldt eller selv låse sig ind. Og jeg flytter inden for 2-3 dage”.

    Hvis din kæreste er hardcore ubevidst om sin fars vampyr-agtige tilbøjeligheder, så er det muligt, at han – altså din kæreste – ikke reagerer, før du flytter ud. Vær forberedt på det! Men gennemfør projektet og flyt ud. Mange mennesker forstår først alvoren, når de sidder alene tilbage i hjemmet. Og i dit tilfælde har du yderligere en trumf i maven … selv om det i princippet er ligegyldigt.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.