Svigerfamilien vil ikke slippe hans eks.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #20397
    Aloha07
    Deltager

    For 8 måneder siden mødte jeg min nye kæreste, og han har en meget trist historie omkring hans skilsmisse,. Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham, men er i tvivl om, hvorvidt jeg gør og siger det rigtig. Det skal selvfølgelig siges, at jeg kun har hans version.
    Sagen er, at han for 4 år siden blev skilt. Hans daværende kone ringede efterfølgende rundt til hans familie og græd og spillede “offer”. Dette har blandt andet gjort, at de er blevet ved med at invitere hende og børnene sammen til fødselsdage, jul mv. Min kæreste “M” har været utrolig ked af dette og meldte derfor afbud til disse, når hun kom og der gik max et år, så blev han ikke længere inviteret. Det skal siges, at han har fået enormt afsky for hende, da hun under skilsmissen tog alle deres ting (hun boede i huset, og den dag de havde aftalte, at han skulle komme, så de kunne dele, var stort set alt rippet”, slog ham, da han nægtede at prøve at redde ægteskabet og beskyldt ham for incest (dette dog kun overfor ham, mig bekendt). Han følte meget hurtigt, at hans familie tog hendes parti og han må også indrømme, at han intet gjorde for at ændre deres opfattelse af sandheden. Han holdt sig simpelthen væk i stedet for at tage kampen op. Han har dog været enormt ked af det. Indtil i sommer havde han ikke set sin far + papmor og sin søster (han ser sin bror) i 3 år. Han har også 2 døtre, hvoraf han ikke ser den ældste – det ønsker hun ikke.
    Han har i afmagt sagt til sin far, at han ikke ønskede at se dem, hvis de ikke holdt op med at have kontakt til sin eks (de var sammen ca 22 år). Men han mente det ikke, og troede jo så, at de ville vælge ham. Det gjorde de så ikke. Jeg har prøvet at støtte ham det sidste halve år. Forklaret at han ikke kan bestemme, hvem de ser, men at jeg godt kan forstå, at han ikke synes, at det er fedt, at hun er med til familiefester mv – selv hans nevøs fødselsdag.
    Hans ældste datter har valgt ham fra, fordi han i afmagt for knap to år siden svinede hans eks og hans familie til overfor hende, da hun stillede krav om, at eksen og “M” skulle begynde og tale sammen igen. Det har jeg fortalt, at det var det dummeste han kunne gøre.
    Han ser som sagt nu sin familie igen på min opfordring, men han vil så gerne, at familien bliver hans og jeg håber i mit stille sind, at vi med tiden kan overbevise familien om, at hun gerne må være i deres liv, men familien er hans. Havde håbet at hun selv ville melde fra, nu hun ved, at jeg kommer med. Men hun har derimod droppet en anden aftale for at komme til fødselsdagen. Jeg har også sagt til “M”, at han skal lære at være i lokale med eksen, for at børnene ikke skal stå i et dilemma ved bryllup, barnedåb og hvad der ellers kommer af store begivenheder. jeg har sagt til ham, at vi begynder at møde op – uanset om hun er der eller ej. Og så skal han med tiden – stille og roligt komme med hans version og håbe, at det på et tidspunkt vender. Men at han kan risikere, at det ikkek gør, da hans papmor desværre har enormt stor magt i familien, og hun er veninde med eksen.

    Har i nogle gode råd? Jeg prøver at holde roen, men har mest lyst til at ruske noget fornuft ind i de mennesker for kan slet ikke forstå, at man vil insistere på at invitere en eks, hvis ens søn eller bror ikke bryder sig om det.
    jeg har sagt il ham, at han bliver nødt til at acceptere hendes tilstedeværelse, når det kommer til børnene, men mht hans famliie, så må vi arbejde på, at de får en forståelse for hans situation, da han jo aldrig har ytret den. Og at vi skal arbejde mod, at de ser hende, men ikke til “offiicielle” familie dage. Er det helt forkert af mig? Jeg ved, at han nu har fortalt lidt om det til sin søster, men hun har nu den 17.02 inviteret både os og eksen til fødselsdag. “M” er ikke super glad for det, da han ikke har set eksen i de 4 år, der er gået, men har sagt, at vi tager med, og så skal vi bare vise, hvor lykkelige vi er – og har også allieret os med hans bror, som heller ikke forstår, hvorfor hun skal med. Søsteren og faderens forklaring er, at “børnene bor jo hos hende” !
    Jeg er meget “på” mht , hvad han skal sige og gøre. jeg har ingen følelser involveret og er fuldstændig ligeglad med hende, men jeg synes, at det er svært at se, at min kæreste føler, at han har mistet sin familie til sin eks.

    Knus Aloha07

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.