Svenskeren, TV, og Bøger….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15773
    Aries
    Deltager

    Kære alle her i Kassen.

    Inden vi støder til kassen med flere dødsstød, i form af: Tilbagetrækning, frygt for at skrive indlæg, oprette tråde osv, så lad os give denne dejlige kasse en Vitamin indsprøtjning.

    Som Alderspræsident, ikke leveår, men debattør-år, vil jeg gå foran med en bunke sårbarhed.

    @At være på TV.
    Ja – jeg hedder Laila og jeg er med i NYskilt på Kanal4. Så kan der ikke være mere hys og nysgerrighed om hvem jeg er, nu da anden debattør herinde, løftede noget af dynen omkring hvem jeg er, jeg tager gerne hele dynen af og stiller mig nøgen op til skue. <span style=”text-decoration:underline;”>


    @B
    øger.

    Ja jeg er forfatter til bogen “Røvretur – Sixpack & Neglelak som blev bestseller i Maj 2015, og er ved at skrive nr. 2- der hedder “Man skal Turde kærligheden” Bare google løs, Jeg er pretty nem at finde. 🙂

    @Svenskeren.

    Der blev spurgt til Svenskeren, så her en lille Update. Til jer der er nysgerrige på tråden kan i søge på “Den Svenske Mand”

    Svenskeren, min dejlige svensker, åhh du kære høje flotte mand, hvis modersmål jeg ikke engang behersker. Vi fik et år sammen, inden du måtte trække i nødbremsen og sluttede os midt i kærligheden. Du måtte vende om, og sætte alle dine sejl på at være tilstede som Far, for dine dejlige børn. Det er et år siden du, brød grædende sammen, den dag vi skulle sige os et sidste farvel. Ugen inden ringede du til mig og sagde at vi ikke kunne ses mere, at dine børn krævede dig, at din forskningen stjal resten af din tid efter børnene. Vi græd og kyssede et sidste farvel, på togstationen, i den lille svenske kærlighedsby, som det seneste år havde omkranset os med smukke blomster og frugtvin. Elskov i klitterne, elskov i vagtrummet på hospitalet. Som to teenagere susede vi rundt på din røde Vespa i gadernes tusmørke. som to sommerfugle på vej ud i kærligheden. Men livet kom imellem os, men aldrig imellem vores kærlighed. Vi har kendt hinanden i 2 år nu, for ingen af os kunne sige farvel til alt det smukke vi havde fundet, selvom vi har forsøgt os. Vi er ikke kærester, men vi er elskende. Vi elsker på trods af livet, på trods af sprog, afstand, og landegrænser.

    Savnet er enormt fra begges sider, men vi har fundet vores vej. Vores kærlighed er ikke afhængig af en masse ydre faktorer om, at kærligheden kun er ægte hvis den opfylder en masse krav. Vi ses med måneders mellemrum. Elsker, griner og græder, for her er så meget kærlighed. Tænk at få lov til at opleve så meget kærlighed 🙂

    Kærlighed har ingen facit 🙂

    Aries

    #15774
    AnneM
    Deltager

    Jeg ville helt frivilligt indgå i sådan et arrangement. Jeg ved ikke, om det er min frie personlighed eller blot et levet liv, men skulle jeg have ny kæreste skulle det være på samme frie betingelser. Jeg ville simpelthen ikke orke at skulle bo sammen – familietamtam ved Tante Tilde mm. Jeg ville også bare mødes og dele kærlighed indimellem. Desværre er det jo næsten umuligt at finde mænd, der ønsker den konstellation. Jeg synes mænd er lige så ivrige efter konformitet som kvinder beskyldes for at være. Jeg er heldigvis gift med en anden fri sjæl, så ingen af os behøver hugge en hæl eller klippe en tå, for at få det til at fungere.
    Men jeg tror det er de færreste, der faktisk ønsker at leve en kærlighed, der på sin vis ser uforudsigelig ud. Hvad er dit indtryk?

    Nyd det (lolo)

    #15777
    hexia D trix
    Deltager

    Spændende problematik!

    Den pointe i Ariea fortælling, jeg hæfter mig ved, er hendes kærlighed til manden. Ingen tvivl, hun har stor kærlighed til ham. Manden har valgt at prioritere sine børn og sit behov for anerkendelse på job før han prioriterer sin kærlighed til en kvinde/Aries. Er Aries behov prioriteret eller er det et forhold på hans præmisser? er det frihed?

    I græder, men hvorfor græder han? Det er ham der har truffet en beslutning, hvis det er ubærligt, kunne han gøre den om.

    #15778
    AnneM
    Deltager

    @Hexia, jeg tror man skal være samme sted, hvis det kun skal være l idyl. Min egen bror har på 4. år en relation, som ikke tilfredsstiller hans behov og stjæler meget livskvalitet, men som han sagde: Jeg sidder fast. Jeg kan ikke leve i det og jeg kan heller ikke give slip. Og ja, hvad gør man så?! Hele problematikken handler nok også om, at vi har en stereotyp måde at definere kærlighed på og at det som mennesker gør os usikre, hvis ikke vi finder kærligheden indenfor normen. Jeg tror da sagtens det kunne ske, at en del af mig, ved en potentiel ny kæreste ville mærke ønsket om at definere kærligheden, men faktum er jo stadigvæk, at rigtig mange mennesker lever sammen og alligevel på ingen måder er tætte. De har store dybe hemmeligheder for hinanden – skjuler sider af sig selv, og tør måske ikke engang at blotte sig ved at dele de inderste drømme og længsler.
    Er det så mere kærlighed end 2 der ikke stempler ind i “kernefamilien”. Jeg tror det ikke.

    #15780
    hexia D trix
    Deltager

    @AnneM med forbehold for det faktum, at vi oftest får en meget kort beskrivelse af diverse problemstillinger, så lyder det til at din bror har nogle issues omkring at giver slip?? Hvilke behov får han ikke tilfredsstillet?

    Kærlighed er i min definition noget der skabes ved at “putte” ærlighed, rummelighed, accept, støtte osv i forholdet. Meget fint defineret af Robert Sternberg i “kærlighedstrekanten”.

    Kærlighedstrekanten består af intimitet, passion og forpligtelse, hvor kunsten er at arbejde med de tre ingredienser i en balance, for at få et ægte kærlighedsforhold

    Intimitet og tæthed opstår mellem mennesker, der føler sig forstået af hinanden, og det giver et forhold af nærhed og forbundethed. Passion og lidenskab giver romantik, fysisk tiltrækning, sex og spænding Forpligtelsen giver forholdet tryghed og loyalitet, fordi parterne tager et ansvar for at kæmpe for forholdets overlevelse.

    Da relationer er i stadig bevægelse vil kærlighedstrekanten gang på gang ryger ud af ligevægt, og der opstår konflikter, frustrationer og afsavn. Parforholdets evindelige udfordring er derfor at finde måder at genskabe balancen på, så kærligheden varer ved.

    I et forhold, hvor blandingsforholdet er skævt, kan man eksempelvis have en høj grad af intimitet og passion, men ingen aftale om forpligtelse. Forholdet er en hed, stormfuld affære, men parforholdet vil få svært ved at overleve på lang sigt, fordi trekanten mangler et ben at stå på.

    I et andet forhold kan der være rigeligt med forpligtelse, men mangel på passion og intimitet, og resultatet er et praktisk forhold uden de store følelser, hvilket er tomt og kedeligt på lang sigt.

    Skal man bevare kærligheden kræver det evindeligt arbejde 😉

    #15781
    hexia D trix
    Deltager

    Hvad mener du når du siger: “kærlighed indenfor normen”? og “behov for at definere kærlighed”?

    #15782
    AnneM
    Deltager

    @Hexia mht min bror, så har han ikke tidligere haft issues i den retning. De er ikke officielle kærester, men danser rundt på 4. år. Jeg tænker, det er realitetssansen, det halter lidt med. Hun kommer fra et langt ægteskab. Han har været single i 5 år. De har ikke samme behov, fordi de står forskellige steder i livet. Men kærligheden mellem dem føles reel, når jeg kigger på dem sammen. Jeg tror de har rigtig mange følelser i klemme begge 2.

    Jeg er helt på linje med Robert Stenberg. Jeg synes ikke, der er så meget at diskutere i den henseende, men udfordringer ligger i, at vi mennesker definerer begreberne forskelligt. For hvad betyder f.eks passion? For nogle vil det betyde timelange sessioner på lagenet. For andre vil det betyde spontan sex på køkkenbordet. Det er deri udfordringen ligger, tænker jeg. Enten at finde et menneske med samme definetion eller et menneske som rummer forskellig definetion.

    #15783
    Aries
    Deltager

    Tak for interessante indlæg.

    Idag findes der mere end 37 forskellige familieformer og gudskelov for det.

    @Hexia – Er Aries behov prioriteret?. Nej, det er de under ingen omstændigheder.

    Svenskeren er en meget kærlig mand og det var derfor han sluttede os, han kunne ikke prioritere os. Han ville ikke stikke mig blår i øjnene. Han er og bliver en rendyrket karrieremand. Kærlighed vil nok altid komme efter hans karriere. Han har en højt specialiseret forskerstilling, kun de færreste mennesker har mulighed for. Den slags mennesker ånder og lever for deres karriere og anerkendelse.

    Er det frihed?. – Ja, det er en stor frihed. Jeg er fri til at gå når som helst. Jeg er fri til at møde andre mænd. Fri til selv at dyrke min egen karriere.
    Eneste fangenskab er, at jeg grundelsker denne mand. Det er ikke noget jeg selv har valgt, det blev bare sådan. Svenskeren gør mig levende og glad. Han giver mig et ganske særligt intellektuelt modspil. Vi har begge en forforståelse der gør, at mange ord er overflødige. Han deler meget af sit liv med mig, i form af situationsbilleder og små hverdagsvideoer.

    Får jeg mine behov opfyldt? – På ingen måde – Jeg savner voldsomt. Længes efter meget mere, af alt det smukke. Den dejlige sex, de tætte bånd, de smukke blikke, der tavst fortæller så meget.

    1000 KM imellem os. Kunne jeg selv stoppe mit eget liv, sadle om og flytte til Stockholm nu? _ Nej det kunne jeg på ingen måde. Jeg har et år tilbage af mit sygeplejerskestudie. Jeg har en søn på 11 år, ham vil jeg ikke flytte så langt væk fra sin Far. Når han er 12 år, må han vælge hvor han vil bo, det giver mig en anden frihed.


    @AnneM
    . Tak for dit bidrag omkring din bror. Hvis blot han kan leve sit liv videre og så samtidig plukke den anden kvindes frugt, så kan han velsagtens få sig et dejligt liv. Hvorfor altid, Alt eller Intet kravet. Sådan fungere kærlighed ikke.

    Trygheds ægteskaberne. – Jeg møder en del mennesker i min rådgivning, som har levet årevis uden de tætte bånd som du omtaler AnneM. Ægteskaber uden sex og her er tale om NUl sex i årevis, helt op til 10 år, har jeg hørt. Som du skriver leves der parallelle liv. Der behøver ikke være tredje part inde i billedet, men man foregiver både overfor sig selv, omverden og partneren, at alt er okay, der er bare gået hverdag i den.

    Vi er forskellige og nogle mennesker behøver denne tryghed. Forudsigeligheden. Men er det ikke netop fraværet af intimitet, følelser, passion, begær, der gør at det bliver trygt? – for der er vel i grunden ikke så meget andet at miste end facaden udadtil ?

    Er kærligheden forudsigelig – NEJ – det bliver den aldrig og hvor kærligheden brænder, gør det altid ondt. Men idag er vi blevet smerteforskrækkede tryghedsnarkomaner. Vi bliver i det der er kendt og det der bringer mindst risiko for smerte med sig.

    Vi vil have tryghed og forsikringer. Jeg er af den overbevisning, at det netop er disse to krav, der er årsag til at 80 % af alle nye etablerede parforhold går i opløsning indenfor det 1 år.

    Vi vil have at partneren skal forsikre os om dennes kærlighed, at vi bliver lovet, et i morgen. Sandheden er dog, at ingen kan love i morgen. Følelser og kærlighed er dynamiske. Det er kun en falsk tryghed der opnås, når partneren siger, selvfølgelig skal vi blive gamle sammen, det ved ingen. Det er sandt i øjeblikket det er udtalt, men ingen kender dagen i morgen.

    Du må da vide, hvad du vil med os? – Især mænd har ikke tænkt den tanke, før de bliver spurgt. Så får han lige en mavepuster – jamen vi har det da skide fedt sammen skat, hvorfor spørger du mig om det? Han er oftest blank og uforstående og det er først her, at kimen til en evt. tvivl ved forholdet opstår. Nu går han i sving med at spørge sig selv. Hmnn, elsker jeg hende, vil jeg flytte sammen, føler jeg nok? Ofte vil han smutte en tur i hulen efterfølgende. Han kommer i tvivl om hun er vild nok med ham, om han er mand nok til hende, siden hun er i tvivl om han vil hende.

    Det man søgte med spørgsmålet var,- Tryghed. Det eneste spørgsmålet trak med sig er det modsatte. Utryghed fra begges sider. Han er gået i hulen og hun er begyndt at græde. Det sørgelig er, at inden ordene tryghed, forudsigelighed og forsikring, kom ind i forholdet, da var de langt mere trygge.

    Alt dette handler om mekanismer og schemaer fra tidligere oplevelser og tilknytningsformer, det vil jeg ikke gå dybere ind i, jeg taler her om almindelig mennesker uden patologiske forstyrrelser.

    Så kan jeg spørge… Er det frihed at ønske forudsigelighed?

    Aries

    #15788
    hexia D trix
    Deltager

    ILM skøn debat 😉

    Jeg tror på, at svaret ligge i balancen ikke i et enten er det hed passion eller også er det kedsommelig forudsigelighed.

    Udgangspunktet er vel “viljen” til hinanden, er det det samme vi vil med hinanden, at vokse sammen, som Ole Vadum har udtrykt det. Eller deler vi vores liv op og shopper rundt imellem forskellige mennesker/situationer, der hver især tilfredstililer et eller flere af vores behov.


    @Aries
    siden du skriver at du savner og længes, kan jeg så udlede at du ikke får tilfredsstillet dine behov? og i bekræftende fald, hvilke?

    Jeg har stor respekt for, at din svensker realisere sig selv 100%, kun børnenes behov prioriteres over hans behov. Du lyder som en kvinde med meget kærlighed at give og derfor undrer det mig, at du ikke mener at du fortjener en mand der har en tilsvarende mængde kærlighed at give til dig?

    Helt enig i, at det ikke er et mål i sig selv at leve comfortably numb 😉 når man har stor kærlighed til et menneske der ikke har så meget at give tilbage er det ultimativt smertefuldt, at tage afsked, for kærligheden forsvinder ikke bare.

    Jeg undrer mig over at du mener det er “forkert”? eller? at forvente en mand har gjort sig nogle overvejelser omkring, hvad han vil i forhold til den kvinde han ser. Jeg tolker det som udtryk for selvværd at forvente at den partner man har involveret sig i er et voksent tænkende menneske.


    @AnneM
    enig 😉 enten en partner der er magen til en selv, hvor det har en tendens til at være svært at holde passionen levende eller en der er totalt forskellig, hvor der er fuldkommen passion og meget lidt tryghed …………. midt i mellem 😉 forskelligheder men ikke diamentralt forskellige, medmindre man er helt vild god til at forhandle og komme hinanden i møde 😉

    #15795
    segret
    Deltager

    hej aries og andre.

    jeg er aldrig en beundrer af din tilgang til tingene. Eller sagt på en anden måde jeg ville ønske at jeg kunne rumme på samme måde. Jeg har det med at springe op som en prop hvis tingene ikke kører i ens spor og så fortryder jeg bagefter, oftest med det resultat at så har jeg ingenting. Hvordan lærer man at være lidt mere rolig med det hele. For i alle andre situationer er jeg hende den rolige og rummelige. På arbejdet, er det aldrig mig som bliver sur på en kollega, men den der hjælper. Med veninder lytter jeg gerne i timevis til deres snak og kommer med gode råd. Men når jeg står med en mand jeg er forelsket i… ja så er det en ganske anden snak. Mine følelser sidder pludselig uden på tøjet og jeg rummer ikke ret meget.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.