Svært med hans dialekt

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25816
    Aries
    Deltager

    Jeg har mødt en super skøn fyr. Det er ellers del år siden jeg har fundet een som jeg sådan set godt kan se mig selv som kæreste med. Vi har datet i en måned. Han er klog, flot og fræk – men han er Jyde og har den værste dialekt, som han har ret svært ved at lægge fra sig. Jeg har bedt ham om at prøve at tale lidt mere rigsdansk og skære lidt af dialekten, men det lykkes ham ikke rigtigt og han påtaler også overfor mig, at han er den han er. En egenskab jeg egentlig rigtigt godt kan lide hos ham, at han står ved hvem han er. Sexen er god og samtalerne dybe, til trods for det jyske indslag. Ind imellem må jeg dog lige bremse ham lidt, da han begynder at tale ufatteligt hurtigt og utydeligt i mine ører, da dialekten nogen gange tager over og han bare snakker derudaf. Imidlertid er det hos mig begyndt at blive en voksende ting. Jeg vil rigtig rigtig gerne den her fyr, men hans dialekt er begyndt at dræbe noget i mig. Istedet burde jeg begynde at lægge mindre mærke til dialekten som jeg efterhånden er vant med den nu. Men det går den forkerte vej. Jeg har dage hvor jeg undlader at tale i telefon med ham, for så bliver jeg ikke konfronteret med det. På skrift er han totalt lækker. Han sidder i en højere stilling, så han er dannet og kan formulere sig fantastisk på skrift. Hvad fanden gør jeg, jeg kan jo ikke give ham mundkurv på. Jeg håber i er nogen der vil komme med nogle indput 😀 Kan jeg mon vænne mig til det eller er det for stor en kamp?

    Aries

    #25817
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet 😀 Jeg tror vi er mange Jyder der har det lige omvendt når en Københavner åbner munden ha ha ha…..
    Hvilken dialekt har han ?
    Jeg synes nu det er charmerende og sejt han holder fast i hvor han kommer fra – tænk sig hvis vi alle talte ens……

    #25818
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes det lyder til at det ikke er holdbart. Uholdbart fordi du ikke kan se bort fra det og det fylder så meget hod dig. Når det er sagt så synes jeg også at det er ret overfladisk at lade sig påvirke af det.
    Tænk at være så heldig at finde en dejlig mand og så dur han ikke alligevel helt bare fordi han har en jysk dialekt.

    #25819
    Aries
    Deltager

    Ha ha – ej jeg kom altså til at grine lidt af jeres svar. Jeg ved jo godt at det er fuldstændigt uholdbart, at lade en lækker mand, gå, på det grundlag. Jeg har brug for jeres ord. Jeg har brug for at i fortæller mig at jeg er langt ude, for et eller andet sted, ved jeg det jo godt. Vi skal ses i næste uge og jeg glæder mig til at se ham og sexen er jo immervæk himmelsk skøn. Men jeg vil ikke ligge skjul på at jeg havde foretrukket en københavner 😆

    Aries

    #25820
    Froeken T
    Deltager

    Hej, Aries

    Ja, altså den første tanke er jo, at det er lidt af et luksusproblem 😀 Hvis jeg kunne få fingrene i så skøn og ordentlig en mand, som du beskriver, så måtte han sådan set tale russisk, og jeg ville stadig holde aldeles godt fast i ham 😉

    Men spøg til side. I virkeligheden handler det jo om tiltrækning, og jeg tænker, at dialekten kan sidestilles med en fysisk karakteristika, som kunne få dig til at tænde af på ham. Nogle kvinder kan f.eks. ikke fungere med en mand, der er lavere end hende selv, andre kan ikke tænde på en tyk mand, atter andre kan ikke tænde på en tynd mand eller har måske svært ved fuldskæg osv. osv. Fælles for det hele er selvfølgelig, at det jo er overfladiske forhold – og derfor også forhold, som man let kan komme til at skamme sig over at “tænde af” ved. Men når alt kommer til alt er vi jo bare mennesker, og vi bestemmer desværre ikke alting selv. Jeg tvivler på, at det er med din gode vilje og fulde bevidsthed, at du bliver træt af dialekten. Det er jo bare noget, der sker indeni dig, og det lyder bestemt, som om du gerne selv havde været hele det issue foruden.

    Men det er du jo ikke. Issuet er der. Og mit bedste råd til dig er faktisk at droppe den indre kamp med dig selv. Accepter, at du synes hans dialekt er lidt af et turn off. Det er ikke noget, du selv kan styre alligevel. Så tilgiv dig selv, at du nu engang er skruet sådan sammen. Og se så, om ikke det får skuldrene så meget ned hos dig, at der bliver rum til OGSÅ at tænke: Okay, det er ufedt med den dialekt, men ikke SÅ ufedt, at jeg ikke kan lære at leve med den. Den opvejes 1000 gange af alle hans kvaliteter.

    Så held og lykke med at rumme både hans dialekt og din egen lejlighedsvise irritation over den. Begge dele er ok. Brug ikke flere kræfter på det, men accepter tingenes tilstand og flyt fokus mod alt det gode 🙂

    #25821
    Aries
    Deltager

    Frøken T
    Tak for velskrevet, velreflekteret bidrag. Ja jeg er et skarn, ja, jeg er træt af, at det overhovedet eksisterer i dets eget form. Det hjælper at skrive her. Det hjælper alt sammen med perspektivet. Ja han er dejlig, ordentlig. Sund og robust sjæl. Han har været der 100 % for mig igennem min sorg. Han er der altid for mig. Klog , smuk og interesseret i mit ve og vel.
    Der har ikke været ret meget plads til “ham” i den tid vi har kendt hinanden. Det hele handler om mig. Tænk at han gider rumme mig. Han er nysingle (6 måneder) og har kun været på få dates inden vi møder hinanden. Så han er ikke farvet som jeg, af en lang tung singlekultur. Ja – jeg er egentlig ret heldig at have mødt så dejligt og frækt et menneske 🙂

    Aries

    #25827

    Hej Aries

    Meget enig med Froeken T.
    Derfor synes jeg også, det er vigtigt ikke at se din irritation som værende upassende, men at acceptere og anerkende den (irritationen) som en fuldgyldig del af dig. Jeg tror, at accepten af det skamfulde er den bedste medicin mod det skamfulde.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26154
    Aries
    Deltager

    Update: Det skamfulde. Det var gode ord. Jeg blev i min irritation, jeg blev i mit skamfulde jeg, og jeg skammede mig i det stille. Jeg blev ved med at se denne vidunderlige mand. Dialekten forsvandt for mine øren og i stedet begyndte fuglene at synge. jeg blev vild med ham. Som i rigtig vild. Ham ville jeg gerne gå langt for. Men som Hybris og nemesis, så fik jeg smæk for skillingen. Den dejlige jyde valgte for en lille måneds tid siden at fyre mig. Han blev ikke forelsket som han sagde. Fandt ikke følelserne der kunne række ind i hans hjerte. Med mig gav han mig disse ord: Du fik mig til at føle mig som en rigtig mand. Du gav mig selvtillid og fik mig til at føle mig som en super elsker. Du er sjov, du er klog alt er så net med dig, men jeg får ikke følelser for dig, så eg må trække mig, sagde han. Han ville gerne være venner, for han sagde det ville blive svært at undvære vores dybe samtaler. Jeg afslog hans tilbud. Jeg er efterladt i et helvedes savn. Han var så skøn, nu er han væk. Og jeg fik lært mig en enorm lektie. Øv!

    Aries

    #26283
    Jenzo
    Deltager

    Kære Aries,
    Av, av, det er ikke sjovt, jeg håber du kommer smerteløst igennem kommende tid. Alligevel skriver Jeg til dig, da jeg har studeret sprog, og går ind for at der skal være plads til alle. også dialekter. Hvis du forestiller dig at han kom fra et andet land, talte et andet sprog, så ville du nok bedre acceptere det, mon ikke ? og endda måske synes at det var spændende ? Jeg er enig med Ave Marie som sagde at det jo ligeså godt kunne være dit københavnersprog som han ikke forstod. Hvem skal tilpasse sig den anden, that’s the question… Ind i billedet har der måske også været det man kalder mentale kollektive repræsentationer, dvs at du ved at høre hans jyske dialekt har forbundet stereotypiske opfattelser af hvad og hvem han er.
    I inklusiv kommunikation skal hver gøre sit for at blive forstået og få den anden med ind i diskussionen, og det kan bl.a. betyde en slags aftale om at tale langsomt så den anden har mulighed for at forstå. Det er jo ikke altid nemt når diskussionen er ivrig. Hvis i var gået længere med disse spørgsmål, kunne det være blevet til en udveksling mellem jer, som med fremmedsprog, hvor i fortæller den anden de ord som er forskellige og hvordan de udtales, gøre en leg ud af det. Det er muligt hvis i var blevet sammen at du efterhånden var kommet til at forstå ham bedre og bedre.
    Samtidig kan jeg også godt forstå dig for mit sidste forhold som holdt i to år var med en tidligere gartner, dvs et miljø forskelligt fra mit eget, og fra en egn hvis talemåde jeg ikke var vant til. Det som jeg senere fandt ud af var stemmen som jeg egentlig ikke brød mig særligt om, det er meget vigtigt synes jeg.
    Håber du kan bruge det til en anden god gang… held og lykke.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.