Stadig fucking fuck

Viser 10 indlæg - 191 til 200 (af 203 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #24389
    Tristesen
    Deltager

    Jeg tager ikke noget på mine skuldre. Jeg har haft brug for at høre og spørge til en masse detaljer om ham/dem – og det har han svaret på. Ærligt og redeligt. Det er med til at give mig de svar, jeg har brug for. Han kører mig altså ikke rundt i nogen manege – bare rolig. Han er optaget af sine følelser fordi han er desperat over det hele. Han kører rundt i hovedet og er i øst/vest. Så han er ikke rigtig i stand til at køre mig nogen steder hen lige pt. Han prøver jo ikke at bilde mig noget ind – desværre og heldigvis.

    Jeg ser det egentlig meget klart. Et rigtig godt forhold der blev dårligt. Min kæreste der igen, igen kaster sig over noget andet for at dulme sin smerte – og nu sidder han lidt i saksen … på alle måder. Mere kompliceret er det nok i virkeligheden ikke.

    #24390
    Eva Marie
    Deltager

    Så kan man vende den om og spørge: Vil du leve med uvisheden og det der er sket – og vente til han har fundet ud af hvordan han ændre sit mønster?
    I mens, så er dit liv på stand by – du higer efter at høre detaljer oh hende og ham….du skriver at han er desperat….du lyder nu også lidt desperat 🙂
    Jeg ved godt at du ikke selv kan se det “spil” han spiller med dig – han bruger dig….det synes jeg fremgår ret tydeligt.

    Jeg prikker lidt til dig 🙂 Det er kun i god mening – Men det giver mig bare flash back på min egen skilsmisse, hvor jeg også bare blev ved og ved med at forsvare ham og hans handlinger…..det skulle jeg aldrig have gjort – for det var HANS handlinger ikke MIN! Jeg håber du vil forsøge at se det lidt fra din egen vinkel i stedet for at være så meget over i ham.
    KNUS

    #24391
    Tristesen
    Deltager

    Det helt ok, at du prikker til mig. Og måske har du ret. Måske ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Er i tvivl, for guderne skal vide, at vi et langt stykke hen ad vejen har haft et helt fantastisk forhold. Men lige nu er jeg her. Det er jeg måske ikke om en uge eller måned. Men jeg ved, at han på ingen måde spiller noget spil. Jeg ved, han er ærlig. Og så er jeg sådan set tilfreds. For nu. Ingen af os kan tage stilling til fremtiden lige nu. Så for mig hedder det en dag ad gangen. Ud og få luft, ud med mine veninder, afsted til psykolog og så må tiden vise, hvad der sker.

    #24392
    Froeken T
    Deltager

    Hej Tristesen

    Jeg synes, du klarer det hele rigtig flot. Jeg lægger mærke til, at du skriver “Jeg ser det egentlig meget klart. Et rigtig godt forhold der blev dårligt. Min kæreste der igen, igen kaster sig over noget andet for at dulme sin smerte – og nu sidder han lidt i saksen … på alle måder. Mere kompliceret er det nok i virkeligheden ikke.”

    Og på sin vis har du jo ret. Så kort kan man jo godt sige det. Men jeg tænker alligevel, at den komplicerede del ligger i, hvordan det gode forhold blev dårligt. Og hvorfor dét så fik ham til at kaste sig over noget andet. Og hvorfor en ny kærlighed, mens han stadig var i jeres forhold, lige blev hans “medicin” – ud af alt det, man kan dulme sig med i denne verden (det kunne jo f.eks. også have været alkohol eller arbejdsnarkomani, men han valgte utroskab). Og hvorfor han i det hele taget har behov for at håndtere sine egne eller jeres fælles problemer med “medicin”.

    For mig at se, er det de ting, I skal til at ind at arbejde med, hvis I begge ønsker at blive i det – eller måske snarere arbejde med og samtidig afklare, om I ønsker at blive i det. Noget af det behøver I måske ikke være fælles om – alt det, der har at gøre med hans håndtering af sine eller jeres problemer, er det måske nok, at han selv arbejder intensivt med, og kun informerer dig på det plan, du har brug for og lyst til. Det ligger jo hos ham. Den fælles del af dén sag handler om at afklare, hvordan I får genopbygget tilliden, hvis I vælger at gå videre med forholdet, og om at du finder en måde at tilgive ham på.

    #24402
    Tristesen
    Deltager

    Det er spot on. Han skal nemlig SÅ meget alene i terapi, og hvis vi havner der, hvor vi begge har lyst – så skal vi begge igen sammen. I mellemtiden har jeg min egen psyk og det fungerer helt fint.

    #24414
    Tristesen
    Deltager

    Nå. Men her går det virkelig godt. Not. Vi bakser frem og tilbage med følelserne ude på tøjet. Og min grænse er vist ved at være nået. Han kan simpelthen ikke finde hoved eller hale i noget – og parterapeuten var vist lige så forvirret. Så nu skal han derop om 8 dage. Alene. For at få hjælp til sine tanker. Og hvad så med mig? Tjah, jeg tror ikke helt jeg kan mere, og må smide håndklædet i ringen. Jeg VED han elsker mig – han gør alt, hvad han kan for at vise mig det – men hvor længe kan jeg vente på at han vågner op, om nogensinde. Jeg har ikke nægtet ham noget. Han er fri til at gøre, ringe og sms’e til hvem han vil. Jeg kan ikke styre ham og det vil jeg heller ikke. Og hende? Tjah, hende gider jeg ikke spilde min tid på – det er ikke hende, der er skyld i det her. Hun roder vel med sit. De må jo gøre, som de vil. Med andre ord har jeg sluppet styret med begge hænder og lukket øjnene hvad angår dem og deres følelser. Nu gælder det mig. Hvordan forlader jeg en mand, som jeg elsker – og som stadig har dybe følelser for mig? Men som jo samtidig er forbundet til en anden. For det er no way back – og det piner mig. Jeg føler mig låst og bundet. Hvordan konkurrerer 16 års dyb kærlighed med en lyserød forelskelse. Og skal man? Vi taler helt åbent om alt det her, uden at skændes. Vi er sårbare og gudskelov for det. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan han ikke sige, at det er os, han vil. Han er bange for, at det er på et forkert grundlag. At hans gamle mønstre vil blusse op igen og ja, så er der hende den interessante fra arbejdet.

    Jeg forsøger at være nøgtern og lytte. Jeg forstår ham selvfølgelig slet ikke, men jeg er jo nødt til at respektere hans følelser.
    Omvendt orker jeg ikke at sælge mig selv – os. Jeg er rædselsslagen for at flytte med min datter, for så at skulle forholde mig til ham igen om måske 3,5 måneder. Er jeg stærk nok til det? Er det et valg jeg har?

    #24415
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker det første skridt er, du flytter dig fysisk.
    Altså finder et sted at bo til dig og din datter.
    Selvfølgelig er det angstprovokerende at tage det skridt, men det er en tvingende nødvendighed for du skal begynde at hele dig selv, slikke dine sår.
    Psykisk går der lang tid, men tro mig, du vokser med opgaven.
    Du skal ligesom se det som et afsluttet kapitel, og jeg håber at hvis om nogle måneder, han skulle banke på din dør, ikke vil have endnu en tur i rutsjebanen.
    Du skal beslutte dig for, virkelig beslutte dig, at det er slut nu, og dit bæger er fyldt.
    Han er far til dit datter, og du vil elske ham for det, men ikke som din livsledsager.
    Det dynd du hænger fast i, skal du væk fra, og ikke vente på ham… det har du vist gjort længe nok.
    Du er så meget mere værd.
    Og ja, du har et valg, valget er at vælge dig selv til og ham fra.

    • Dette svar blev ændret 3 år siden af sissi.
    #24419
    Tristesen
    Deltager

    Ja, jeg er meget værd – jo også derfor han er i tvivl om hvad, der er det rigtige for ham. Jeg ved ærligt ikke hvordan jeg skal kunne flytte mig – kan ikke få ind i hovedet, at vi ikke skal blive gamle sammen. Og det kan han heller ikke. Han er som en narkoman. Afhængig af den dopamin, det giver, at føle blodet bruse. Det havde sgu været nemmere, hvis han bare var gået uden at se sig tilbage. Men nu sidder han som et dumt klokkefår med døde arme, og kan ingenting. Lader mig gå. Mister mig, sin datter på fuldtid og hele vores liv, for en kollega, han på ingen måde kender. Smukt!
    Og jeg kan stadig mærke hans kærlighed, klart og tydeligt, det er som om, det hele er helt uvirkeligt for ham. Idiot.

    • Dette svar blev ændret 3 år siden af Tristesen.
    • Dette svar blev ændret 3 år siden af Tristesen.
    #24458
    sissi
    Deltager

    Hvordan går det Tristesen?
    Når jeg kigger på indlæggene herinde, sender jeg altid lige en tanke til dig, og hvordan det går hos dig.

    • Dette svar blev ændret 3 år siden af sissi.
    • Dette svar blev ændret 3 år siden af sissi.
    • Dette svar blev ændret 3 år siden af sissi.
    #24463
    Tristesen
    Deltager

    Åh Sissi, tak for tankerne. Det går fremad. Han er startet i terapi og jeg har fundet ro. Jeg har givet slip, lader ham være – og har fuld fokus på mig selv. Jeg er ikke engang jaloux mere. Jeg er underligt afklaret med hans følelser og ved, at jeg nok skal klare mig, uanset hvad. Det ved jeg nu. Hvad han end laver, så er det hans liv – jeg har mit at sørge for. Så lige nu er der nul drama og masser af ro til at fundere over det hele. Jeg er lykkelig for at jeg ikke flyttede i ‘affekt eller for at få en reaktion’ – hvis jeg flytter, bliver det mere roligt og gennemtænkt. For det kan jo sagtens være det, jeg lander på. Det her er ikke kun hans valg. Giver det mening?

    • Dette svar blev ændret 3 år siden af Tristesen.
Viser 10 indlæg - 191 til 200 (af 203 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.