Splittet mellem fornuft og følelser…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21994
    Betien1
    Deltager

    (Beklager, men det blev meget længere end forventet….)
    Så blev det min tur til at søge hjælp/gode råd/klarsyn…jeg ved det ikke, men jeg er fortvivlet og ulykkelig over den situation jeg har bragt mig selv i.
    Det startede med en uskyldig kollegaflirt (i know) Han kedede sig i en sommerferie for to år siden og skrev på messenger “er du til noget”? Det ene ord tog det andet og det endte med hed cybersex. Det fortsatte i et par måneder og vi talte da også lidt om det på arbejde. Hvor vildt og frækt det var. Vi var på det tidspunkt begge sammenlevede…han med hendes tre børn og deres fælles på 4 år. Jeg med min kæreste gennem 14 år. Jeg har ikke børn og min kæreste har 3 voksne børn. Han er 17 ældre end jeg og min store kærlighed.
    Da min kollega og jeg begynder at flirte, har min kæreste og jeg ikke haft sex i 7 år. Det betød ikke så meget for mig…indtil jeg begyndte at mærke suset af begær, som i den grad var udløst af min kollega.
    Lang historie kort… vi ender med at have sex….hold nu op…vi eksperimenterer og leger…jeg har aldrig oplevet sex på den måde før. Til at starte med, er min kollega over mig konstant. Vi sniger os til kys og berøring på mit kontor og mødes på parkeringspladser for at kysse og pille. Jeg blir mere og mere interesseret i ham…på samme tid begynder han at trække sig I lange perioder, er han afvisende og kold. Vi ses kun når han vil og det er mig der ligger sommerhus til, køber spændende sexlegetøj, vasker håndklæder, sengetøj og køber vin og lækkerier. Han udnytter det…jeg ved det, men jeg er som besat. Efter et år finder jeg andet arbejde ikke kun pga ham, men får også en ny leder som er et fjols. Jeg håber lidt på, at min affære løber ud i sandet, når jeg kommer væk fra min besættelse. Men NEJ!!!! Det fortsætter og jeg kan ikke sige nej….jeg er besat og forelsket. Han begynder i en længere periode at lave aftaler med mig, hvorefter han trækker i land igen. Det gør ondt! Det skal siges, at han kan være led og afvisende, men når vi mødes og har sex, så er det altid med god tid. 6-7 timer…og han er sød, nærværende og vi taler om alt….det er dybe og intense samtaler om sårbarhed, værdier, personlige sejre og nederlag…vi har det så godt sammen i de timer. Når han kører er jeg altid knust over han forlader mig…men det ved han ikke.
    Men han begynder som sagt at trække sig og aflyse….og jeg går helt i stykker over måden han behandler mig på. Lidt flovt, men beg ender med at skrive til hans samlever og fortælle om vores uaffære. Jeg er desperat for at få det til at stoppe og på samme tid gøre ham ondt. Meget modent….jeg er 48 og han er 43 år. Jeg skriver til ham, at jeg har skrevet til hans kone. Han svarer, at jeg er vanvittig….det er jeg nok også!!! Dagen efter, er jeg blokeret af både ham og hans kæreste. Jeg er lettet og mega flov over mig selv. Det er i starten af maj md i år.
    To måneder efter kontakter ham mig igen pr SMS….han har fundet mit nummer og jeg tror han har drukket og det er midt om natten. Han skriver, at min plan lykkedes og de nu er gået fra hinanden. Vi begynder at skrive sammen igen og mødes i starten af august, hvor vi for første gang tilbringer en helt nat sammen. Vi har nu været sammen 5 gange og hver gang har vi sovet sammen. Vores sex er fortsat fantastisk og vores kommunikation er intens og dyb. Men han er meget tavs i de lange perioder imellem vores møder. Jeg er stadig blokeret på fb og hvis jeg skriver, så går der dage før jeg får et køligt svar. Han har tilgivet, siger han, at jeg skrev til hans kæreste. Det havde været dødt i flere år…han var mest irriteret over, han han ikke selv var den der havde gjort det forbi. Nu gjorde hun det pga min besked. Hun havde også haft andre affærer.
    Hvad er det så jeg vil havde hjælp til, eller råd om herinde? Jeg ved det ikke helt…jeg er forelsket i ham, eller måske besat af ham fordi jeg ikke kan få ham. Jeg tror også jeg har en krise over min alder og mit liv generelt.
    Min mand ved godt, at jeg har haft/har den her affære…vi har haft mange snakke om sex og vores parforhold. Jeg må gerne være sammen med andre, men han vil ikke høre om det. Han får medicin for blodtryk og sukkersyge….han kan og har ikke lyst til sex længere. Jeg troede aldrig, at jeg ville benytte mig af hans “tilbud” om at sexe med andre, men det gjorde jeg så. Jeg ville ønske at jeg ikke havde gjort det, men på den anden side, så ville jeg heller ikke have været foruden. Men det fylder for meget i min hverdag…jeg savner min elsker konstant. Det kan ikke fortsætte…jeg går i stykker, men føler også jeg lever….
    B

    #21995
    lillehjerte
    Deltager

    Hold nu op hvor lyder han utrolig usund for dig. Hans kommunikation er usund. Han er aldrig ligetil for dig. Ja du er nok besat af en du ikke kan få. Men hvis du nu fik ham, så ville du nok ikke få det bedre. Det lyder desuden som om du blot var anledningen til han gik fra konen. Om du fik ham ville du med høj sansynlighed få trukket tæppet væk under dig på samme vis som med konen. Om hun har haft en affære er sagen uvedkommende. Det er hele måden han bruger dig på i din beskrivelse som får alarmklokkerne til at bimle her. Desuden lyder I begge trods jeres alder en kende umodne at I beggegør det her mod jeres respektive oartnere. Det kan godt vlre det føles trygt at have din osrtner og have lov til at se andre. Men det er ikke sikkert han oprigtigt har det godt med det. Men der er jo mange der holder fast i noget smertefuldt og uholdbart af frygten for at mærke sig selv alene og at viske tavlen ren og give sig selv muligheden for at åbne op for at møde en hvor følelserne er gengældt på den sunde måde. Men det ukendte kan åbenbart være for skræmmende. Kort sagt du er ude på et skråplan og dine følelser ved det og derfor har du det dårligt. Desuden så virker han ud fra sin personlighed noget afstumpet og om muligt narcisistisk. Det gør dig jo heller ikke noget godt. Så derfor har du det dårligt, er usikker og på gyngende grund.

    #21996
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg ved ikke om I virker umodne, jeg vil nærmere nok mene at I er meget menneskelige…tror der er mange der roder rundt i kærligheden 🙂

    Jeg synes også det virker meget usundt for dig -men hvis man nu tager fokus VÆK fra din elsker og fokuserer på dig, så lyder det som om du lever i et forhold der ikke er tilfredsstillende. Når man lever som par, så er sex altså en vigtig del og jeg forstår dig 100% – Begærets drive er noget der er i os alle, og det er en vigtig del af det at være menneske, så selvfølgelig bliver du fristet…..
    Det lyder ikke som om du trives i dit forhold? Det har ikke noget med “krise pga. alder” Du er kun 48 🙂 Slap af:)
    Jeg er ikke psykolog eller sexolog og ved ikke om din mands tilstand kan fikses? Han må da alt andet lige selv mistrives ved ikke at have sex. Jeg synes på ingen måde at DU skal finde dig i at leve i et sex løst forhold. OG jeg tror ikke på den der med at man er “lykkelige” sammen, og har “affundet” sig med situationen. Vi er alle drevet af et indre begær. Det er et instinkt vi er født med…og den skal man ikke ignorerer.

    Men det gør du jo heller ikke 🙂 Du falder i armene på en der udnytter situationen, og i starten er det skønt fordi du jo har manglet sex i 7 år, og så finder du dig i hans behandling af dig……Jeg tror ikke du er forelsket…..jeg tror det er spændingen, og så det at der ENDELIG er en der begærer dig, du bliver bekræftet – der findes næsten ikke noget bedre!

    Hvis jeg stod i dine sko, ville jeg se på mig selv og mit forhold. Jeg har selv brugt/bruger den metode, med at skrive ned på papir hvad det er der mangler i mit liv….hvad jeg ønsker af mit liv………er det for uoverskueligt, så tager jeg f.eks. og ser nogle måneder frem ( hvordan ser jeg mig selv om 6 mdr. f.eks. ) og så sætter jeg mig mål for hvordan jeg kommer derhen hvor jeg kan trives, være lykkelig og gå efter det jeg ønsker i livet.

    #21997
    lillehjerte
    Deltager

    Jo det er umodent at have en langstrakt affære og ikke gøre det forbi med den faste partner. Det lyder ikke ligefrem som om han har det godt med det.

    #21998
    lillehjerte
    Deltager

    I hvert fald ikke da han fik det at vide. Afslut altid når man vil en anden. Det er virkelig uskik med bevidst utroskab eller strække en relation som den anden ej heller har mod på at slutte. Du ved jo godt du vil noget andet alligevel.

    #21999
    Betien1
    Deltager

    Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Jeg er glad for de beskeder i alle har skrevet og tak for, at i gav jer tid!
    Det er usundt og jeg ved godt min elsker udnytter mig og behandler mig usselt. Jeg har haft mange overvejelser omkring hvorfor…jeg tror han er psykisk meget ustabil. Jeg ved han drikker i perioder og tager antabus for at holde det på et minimum. Han får angsdæmpende medicin og lider af alvorlige humørsvingninger. Men han er intens og dyb…jeg kan se meget at mig selv i ham. Dog uden misbrug og alvorlige psykiske problemer. Jeg er ekstrem impulsiv og meget egoistisk. Min mand og jeg hvad ikke det store netværk, da vi ikke orker andre mennesker og forpligtigelser. Det er lidt en arbejdsskade (vi arbejder med mennesker) og også vores personlighed. Jeg må også fortælle, at jeg har en del mere tjek på mit liv end min elsker. Jeg har højere uddannelse, ret god økonomi, ser bedre ud og nok også bedre begavet. Min elsker er tyndhåret, overvægtig, rødhåret, har hår over alt, er 1,69 høj og min mands dimentrale modsætning udses mæssigt. På det personlige plan har de faktisk rigtig mange lighedspunkter.
    Jeg tænker, at jeg ikke er rigtig forelsket i min elsker… læste et sted noget som jeg hæftede mig ved. Uden min elsker, vil jeg igen reduceret til hende med det kedelige ægteskab. Jeg ved det ikke…jeg føler bare ikke rigtig jeg lever uden ham…det gør ondt, godt, og er spændende. Jeg kan mærke noget…hellere det, end en flad følelse af ingenting.
    For 4 år siden købte jeg et sommerhus, for to år siden en kæmpe motorcykel, for to md solgte jeg motorcykel og købte en audi. På mandag skal jeg have løftet øjenlåg ved en plastikkirug. Men jeg forlader aldrig min mand…vi er måske ikke elskende mere, men han er min sjæleven og min makker i alt. Der er bare gået hverdag i den og min elsker er mit drug…det er bare så hamrede usundt for min psyke.
    Ved bare ikke hvordan jeg kan slippe den lille frække nisse…han har ingen hæmninger og det er såååå vildt, det vi kan sammen! Har overvejet at skræmme ham væk ved at erklære ham min kærlighed…jeg ved godt jeg er umoden 🙂

    #22000
    Betien1
    Deltager

    Min mand er 66 år…han arbejder stadig og er fysisk aktiv. Vi har talt om sex og forhold mange gange. Han vil gerne gå til lægen og få viagra, men har også sagt, at han ikke rigtig har lyst…da han aldrig tænker på sex mere. Vi har talt mange gange om….igen og igen….han vil hellere have, at jeg fandt en elsker. Vigtigt for ham var, at jeg passede godt på mig selv og at han ikke skulle høre om det. Han elsker mig og vil gerne leve med mig… jeg er ikke nem at leve med. Han siger, at han er klar over at der vil være en risiko for, at jeg forelsker mig og forlader ham. Men at han ikke vil kræve, at jeg skal undvære sex. Han kan bare ikke give mig det. Han siger, at ingen andre skal definere hvordan vi har valgt at leve vores liv, så længe vi er åbne, ærlige og vil hinanden.
    Jeg har forsøgt at tale med ham om det igen, sidst for ca 2 md siden. Han vil ikke vide noget…og jeg vil ikke kræve, at vi skal tale om min affære for at jeg skal få det bedre. Det er mit problem…hvorfor såre ham, når han har frabedt sig det?

    #22001
    Eva Marie
    Deltager

    Det er selvfølgelig helt op til hver enkelt menneske hvordan man lever sit liv og parforhold. Jeg kan kun se det ud fra hvordan jeg selv vil leve…..og det er IKKE i et parforhold hvor man lever som bror og søster. Det lyder nærmere som om du er sammen med ham af medlidenhed? (bare et gæt)
    Hvad er det der gør at han ikke gider sex? Jeg ville føle det som en afvisning af MIG hvis min partner ikke have lyst til mig.
    Jeg tror simpelthen ikke på sexløse forhold – der er altid en af partnerne der er ulykkelige – og undskyld mig…..men du lyder ikke lykkelig i dit skriv herinde?

    Et forhold er i mine øjne baseret på samliv, sex, begær, samhørighed, venskab og kærlighed.
    Jeg vil ikke gøre mig til dommer over jeres forhold, jeg skriver bare hvordan jeg SELV ser et parforhold. ( håber det giver mening)

    du skriver at HAN SIGER at ingen skal definerer hvordan I HAR VALGT AT LEVE JERES LIV!! Er du selv med på den? Eller udtaler han sig for egen vindings skyld?

    #22002
    Betien1
    Deltager

    Jeg er ikke lykkelig…næh, det er jeg vel ikke! Jeg er sjældent glad og opstemt. Jeg er nok lidt sort og overfladisk. Tror ikke min grundindstilling til livet er specielt positivt…har haft en ok kedelig barndom…finder ikke den store forklaring her, på min lidt kyniske tilgang til livet. Har tidligere forsøgt mig med samtaleforløb hos både psykologer og psykiatere. Fik ikke det store udbytte eller mere selvindsigt. Jeg har opgivet at finde forklaringer og at ændre…jeg må leve med det, som er mig givet og få det bedste ud af det. Her tænker jeg ikke på mit forholdt, men på min grundsteming og måde at anskue livet på.
    Jeg ved at min mand ikke forsøger at slippe udenom eller forsøger at vinde noget, ved at udtale sig som han gør. Han har ikke en affære og han elsker mig….nok også mere end jeg elsker ham pt. Jeg ved mit fokus er forkert… jeg burde give min mand den interesse og energi, som jeg sender i retning af min elsker. Hvordan stopper jeg det?

    #22003
    lillehjerte
    Deltager

    Det er enkelt. Tag en beslutning. Men husk at lige tiltrækker lige. Det lyder som om du har virkelig meget at arbejde med. Bla.identitet og værdier. Du er tiltrukket af en ustabil mand men ser det ikke som en ulempe? Ustabile mænd er i et nogo for mig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.