Sorg og nyt forhold

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1546
    Miemy
    Deltager

    Jeg er kommet i en situation, som jeg vil gerne vil have lidt feed-back på.

    For et par måneder siden mødte jeg en sød og dejlig mand. Vi er begge meget åbne i forhold til vores fortid, og fortalte hurtigt vores livshistorier til hinanden. Når man mødes i fyrreårs-alderen, har man bagage med, det er vi begge klar over.

    Hans bagage er en død kæreste. Hun døde ganske pludselig og helt uventet i januar i år. Da vi mødes fortæller han som sagt om det, og jeg spørger meget ind til det, da jeg prøver at fornemme, om han er klar til at indgå i en ny følelsesmæssig relation. Det mener han, at han er.

    Vi har nu haft nogle gode måneder – taget det helt stille og roligt for at se, hvordan tingene udviklede sig. Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget glad for ham, og jeg tror, at det er gensidigt.

    Men for et par uger siden ramte han et hul. Han drømmer om sin afdøde kæreste og bliver ramt hårdt af sorg og savn, hvilket jo egentligt er naturligt nok. Det har nu været et par uger. Han er meget ked af det, træt og har nok i sig selv.

    Det forstår jeg godt, men det er svært. Jeg kan ikke mærke ham, når han har det sådan, og det får tvivlen frem i mig. Er jeg bare hende, som er er, fordi det er for svært at være alene? Tog han fejl, da han sagde, at han var klar?

    Jeg svinger mellem at se tiden an, fordi vi på mange måder passer rigtig godt sammen, og at sige stop nu, for at beskytte mig selv. Jeg kan mærke, at vores forhold er for
    “ungt” til at jeg kan bære ham igennem sorgen, for det gør noget ved mig, at han ikke kan give noget igen.

    Er der nogen, der har erfaringer, tanker eller råd, som de vil dele med mig om min situation?

    Hilsen
    Miemy

    #1548
    Salamina
    Deltager

    Hej Miemy

    Jeg har ikke personlig erfaring, men min mors kæreste havde en lign. historie med sig da de mødte hinanden. Hans kone var død af kræft da min mor møder ham via en fritidsinteresse de begge dyrker. Det var også omkring 6-12 mdr. efter hans kones død. Historien er ret identisk med det du beskriver hele vejen. Han bliver ramt på ny af sin sorg osv. Samme scenarie faktisk. Min mor var lissom dig i den samme situation. Hun valgte, at gribe det an på den måde, at hun ikke gik ind i hans problemer sammen med ham (men det gør hun så aldrig – hun styrter væk fra alt, hvad der ligner et problem eller noget svært) men i hvert fald så tog hun konsekvent initiativer til noget positivt oplevelses ting sammen bl.a. at de kunne mødes og dyrke deres fritidsinteresse og andre ting. Han var tilbageholdende og sådan, han vidste ikke rigtigt og måske var han ikke klar og måske var han stadig i sorg. Min mors svar var fx: “nårh… ja, det forstår jeg godt, men så kan du jo bare køre hjem, når vi har været i biografen, hvis du helst vil hjem til dig selv bagefter, det er da helt i orden”. Min mor inviterede ikke hans problemer ind i sit liv – det magter hun slet ikke, som sagt – men hun inviterede ham på positive oplevelser sammen. Hun kimede ham ikke ned men det var vel et par gange om ugen hun tog noget initiativ der. Det er meget muligt, at han også ind imellem har forsøgt, at tale med min mor om sin sorg, men som sagt, min mor kan ikke tale om noget som helst svært, så hun har sikkert skulle pludelig på toilettet når han har talt om noget svært. Man kan sige, hun skåner sig selv for rigtigt meget. Men i hvert fald har de to altså været sammen i mere end jeg ved ikke 6-7-8 år nu. På et eller andet tidpunkt, der gik nogle måneder, så slap han sine forbehold og gik ind i forholdet med hud og hår.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.