søger lidt opmuntring ;-)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7134
    happysurfer
    Deltager

    Hej alle

    Ja, det er så noget med en x, som jeg ikke kan glemme – har forsøgt.

    Vi har stadig kontakt. Han bor i Jylland og jeg på sjælland. Vi stoppede forholdet for 1 1/2 år siden efter uenigheder om forskellige ting. Vi boede ikke sammen. Men, havde et tæt følelsesmæssigt forhold. Og det er grunden til at jeg bare ikke kan glemme ham for han er åbenbart kommet ind under huden, som man siger.
    Mens, vi var ved at splitte, ja faktisk lidt før melder han sig på et datingsite og starter forhold til en kvinder som han efter 4 måneders bekendtskab flytter sammen men. Vi mødes dog kort efter at han er flyttet sammen med hende og er også sexuelt sammen der. Det finder hun ud af og helvede bryder løs. Herefter har jeg ikke set ham fordi at jeg bare ikke orkede det….han spurgte nogle måneder efter om vi kunne ses men det sagde jeg nej til. Fordi jeg også var rasende på ham over at han havde løjet om indflytningen.
    Det sideste halve års tid har vi dog haft kontakt over telefonen. Jeg savner ham og lider når jeg —heldigvis få gange…har chekket fotos på hans profil på facebook. Det gør så ondt.
    Har spurgt lidt til det hans forhold med den nye dame. Han fortæller at det er praktisk at han kan bo i hendes hus da han har solgt sit hus..(det gjorde han kort før de flyttede sammen) men han påstår at han føler sig som en prostitueret. Det er ikke kærlighed siger han til mig. Men, hvad f….laver han så der?
    Han har fortalt mig at han er på sjælland – alene – i begyndelsen af året og spørger om vi skal ses…der. Jeg har sagt ja indtil videre.
    Vi har forsøgt at mødes tidligere i efteråret men da sprang jeg fra i sidste øjeblik.
    Han siger at han forsøgte at glemme mig fordi vi havde så mange problemer. Økonomiske…han betalte meget for mig…OG det tilbød han selv. Men, det passer ham nok bedre at han nu kan snylte på een, hvor han så ikke skal betale.
    Hvordan finder jeg mon ud af om det er seriøst med den dame eller han bare bruger hende som en praktisk foranstaltning indtil han skal flytte ind i sit eget hus til foråret?
    Han er en voksen herre i 50 erne og har netop fået et barnebarn, det ønsker han at jeg skal se når vi mødes i beg. af året? ville han gøre det, hvis han ikke havde følelser for mig stadig?
    I tiden efter bruddet er det ham der har forsøgt at holde kontakt mens jeg har sent nogle hardcore mails med kontante udmeldinger om min mening om hans opførsel med løgne om indflytning og ny dame pga vores problemer.
    Tror I at der kan være chance for at han stadig har følelser for mig?

    mange hilsner til jer

    #7136
    level
    Deltager

    Hej Happysurfer.

    Jeg forstår godt du er forvirret og at det gør ondt.

    Der er jo flere muligheder.

    1 han har opdaget at han har fæet sig ved at vippe dig af. Han er nu i en klemme, fordi han alligevel ikke har følelser for den kvinde han flyttede så hurtigt sammen med, men orker ikke pt at komme ud af det – med alt det bøvl der følger med.

    2 han spiller på to heste, og sweet-talker dig med den gamle smøre “jeg elsker hende ikke, kan kun elske med dig, elsker kun dig, ihh hvor jeg dummede mig dengang vi slog op, savner dig så meget” og håber på at kunne hygge sig med dig, når det passer ham.

    3 han elsker dig den ene dag og hende den anden.

    4 han er polygam.

    Er i jævnaldrende?

    Du siger han føler sig som en prostitueret; har han ingen penge og er økonomisk afhængig af hende? Du skriver han har solgt sit hus, har det kostet ham så mange penge, at han ikke har råd til at bo i en evt lille lejlighed, indtil han, som du skriver, kan flytte i eget hus til foråret?

    Hvordan fandt hans kæreste ud af at I havde haft sex dengang?

    Den med at du skal se barnebarnet, er noget af det underligste jeg længe har hørt!! Skal barnet have 2 pap-mor/farmødre?

    Jeg savner lidt mere Info; er han ellers en hæderlig mand? Har han job? Har han psykiske problemer? Har han misbrug af nogen art? Hvorfor indvilligede han i at betale så meget for dig, og sprang fra det igen?
    Er der noget afhængighed i jeres forhold?
    Hvem/hvordan er hans kæreste?
    Ved hun at han skal flytte i eget hus til foråret og at hun så ikke skal med? Skal de fortsætte med at være kærester når han er flyttet?

    Hvis det var mig ville jeg prøve, af al magt, at lade være at se ham, før han er flyttet fra – og har brudt med – sin kæreste. Jeg ville også prøve at lade være at tale med ham, og hvis jeg gjorde ville jeg prøve at forholde mig kort, let og meget neutralt. Hvis du tilkendegiver din vrede/sorg/skuffelse overfor ham, vil du muligvis fremstå som svag og måske lidt for nem.

    Men i øvrigt sejt at du har brændt ham af nogle gange – det kræver styrke.

    Kh Level

    #7138
    happysurfer
    Deltager

    Kære level (-:
    Ja, først vil jeg lige sige, at det er MEGET hårdt at brænde aftaler af med ham, men har jo følt at jeg ikke skylder ham noget, sådan som han har opført sig. Hader løgn. (men hvem gør ikke det 🙂 )Kunne ikke sover efter at jeg havde skrevet dette indlæg. Havde desværre for første gang i fem måneder været på facebook for at chekke profil. De billeder føles som ætset fast …
    Mange tak for sp – de er gode og mange af dem har jeg også tænkt over allerede men her er nogle svar :
    nej, jeg er i midten af fyrrene og han er midten af 50 erne. Den nye dame er lidt ældre end mig og har voksne børn som ham. Han har jævnligt brokket sig til mig over damens voksne børn.

    Ja jeg tror du er inde på noget væsentligt. Og dog han er muligvis afhængig økonomisk..men selv valgt, fordi han kan SPARE penge. læs spare med virkelig understregning, fordi han er ved at renovere sit nye hus. Han fortæller mig at han er træt af deres problemer og det er slut med damer nu. Han er skylder ingen penge…men, er meget nøjeregnende med nogle penge som han har lånt mig, men som ikke var en del af det daglige, hvor han hjalp mig i en periode fordi jeg ikke kunne få arbejde i Jylland, hvor vi forsøgte at få en hverdag sammen. Det kunne kan ikke lide. Og har – mener jeg fået et helt forkert indtryk af mig. Jeg har nu igen job på Sjælland indenfor mit fag. Dog ikke helt fuldttid. Men det kommer nok snart. Han har sagt til mig at han bor TIL LEJE hos hende. Det tror jeg så ikke på. Han siger at han betaler for at bo der…altså for at leje et værelse i hendes hus. Tror ikke på det. lol.
    Nej der er ikke noget misbrug.
    Han arbejder meget også nogle gange i weekenden.
    HAN har råd til at bo i egen bolig, MEN desværre er han den type der kan finde på at bo hos en kvinde for at spare penge. Han er meget sparsom af natur.

    Kæresten fandt ud af at han også havde set mig fordi han havde taget hans telefon om natten og gennemlæst alt, hvad hun kunne 🙂 derefter blev jeg kontaktet og nedgjort af hende på det groveste – efter at jeg blot havde meddelt at han også så mig. Jeg valgte ikke at gå ind i en yderligere dialog med hende. Min x var rasende over at hun kontaktede mig men kunne godt forstå hende, men han har fortalt at deres forhold ikke har været ok siden dengang hun skrev til mig og skrev løgne om ting som han altdrig har sagt til hende.

    Du mener om barnebarnet skal have to pap farmødre – ha ha, nå, men har forklaret at jeg skulle se den lille. Kender jo hans datter, som er supersød. Der er nogle ting hos mig fornemmer jeg, noget omkring det følelsesmæssig, hvor han tager fat i mig. Han har også spurgt mig til råds om en del andre ting i hans familie for at høre min mening.

    De sidste sp om hvordan hans kæreste er …ja, det må bero på hvad jeg har fået at vide og elelr kan sjusse mig frem til. Men, hun virker ustabil – udfra det hun skrev til mig, som var ret langt ude. Meget barnligt.
    Hun er højtuddannet og har to voksne børn.
    Jeg har ingen anelse om, hvorvidt hun er orienteret om huset. MEN det er jeg overbevist om at hun er. Tror bestemt ikke hun skal med. Han har skrevet at han vil have dette hus som skal være egnet til at bo i også når han bliver ældre. Og han har haft så meget bøvl med dette forhold…og også mit synes han så han trænger til lidt ro. Bøvlet med mig skyldes nok det økonomiske, som ødelagde meget og jeg skylder ham for et lån. (ikke stort men dog et lån).

    pyh ha…sikken en omgang.

    Jeg er meget taknemmelig for at der er nogen her som har lyst til at komme med deres mening.

    #7139
    sissi
    Deltager

    Ej, han lyder da ikke spor behagelig – og “snylter agtigt “….

    Jeg tror han udnytter de kvinder der er omkring ham.
    jeg ville ikke ligge ret meget i hans ord…

    Seriøst, læs dine indlæg igen… og tænk så over, om du VIL HAVE HAM?

    #7141
    happysurfer
    Deltager

    Kære Sissi

    Ja hårdt trukket op kunne man sagtens se ham sådan – snylteragtig 😉
    Problemet er at det er svært at vide med sikkerhed at det er det han er med den nye dame. Det kan evt også være både og…..Men han siger jo selv at han flyttede ind fordi hun tilbød at han kunne bo der. Og det fastholdt hun selv om han havde været sammen med mig.
    Fonemmer også lidt at hun gerne vil markere sig overfor mig…den slags gider jeg ikke deltage i. Hun må diskutere med ham og holde mig udenfor. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal bruge min tid på at diskutere med en fremmed person – men hun ville gerne det var helt tydeligt.
    Nogen vil måske mene at jeg kunne skrive til hende og bede om svar…men, hvem siger også at disse svar ville være ærlige. Det kan man ikke være sikker på. Ok det var lige en lille tilføjelse.

    (lolo)

    #7142
    level
    Deltager

    Kære Happysurfer.

    Jeg kan nu umiddelbart godt forstå at hans kæreste blev rasende. Honestly – lige fået en ny kæreste som har sex med sin x. Av. Tænker at mange af os ville blive en smule ustabile i en sådan situation.
    Tænker også at bare fordi han siger det ikke er sandt, hvad hun sagde han havde sagt, kan det nu sagtens være det. Da han spiller på flere heste er han nødt til at lyve lidt engang imellem, for ikke at miste begge.

    Jeg tror ikke på, at han spiller ærligt ud overfor dig., mht hvordan hun og hendes børn er, og hvad han (ikke) føler for hende.
    Jeg tror heller ikke på hun er gået med til at have ham boende i sit hus – husleje eller ej – når han i den grad har pisset på hende. Det stemmer simpelthen ikke.

    Jeg tror han nurser hende, evt for at spare penge som du siger.

    Det med nærighed er noget rigtig skidt. Selvfølgelig skal du betale ham de penge tilbage du har lånt. Gætter på at det ikke havde noget med den daglige drift at gøre? Det er da utrolig narcissistisk at dadle sin kæreste for ikke at kunne finde et job, med mindre du var en doven hund?
    Men hvis du får ham, risikere du at skulle leve i millimeterdemokrati og fluepilleri. Pyha jeg ville ikke orke det.

    Det værste synes jeg, er dine følelser i dette. Han er blevet ophøjet til noget eneste ene-agtigt, og det er dæleme svært at komme over. Du fik aldrig lov at leve det ud, og du fik aldrig lov at vise hvem du er og hvad du kan. Du fik aldrig lov at give ham al den kærlighed som kun du kan give ham. Og du vil SÅ gerne, ikke? Og nu venter du på at han flytter, vågner op, indser at du er den eneste osv osv.

    Men han bor jo sammen med hende, stadigvæk efter 1 1/2 år. Han HAR jo sagt at han er færdig med kvinder. Han stiler jo efter et hus hvor HAN kan blive gammel. Han bøjer det i neon, synes jeg altså.

    I bedste fald er han snot forvirret, og vil i virkeligheden ingen af jer to. Så finder han den rigtige, i en helt tredje kvinde, og dumper i to andre.

    I værste fald fortsætter han med sine julelege i årevis, indtil du er så nedbrudt, at han end ikke gider have dig boende i en campingvogn i baghaven.
    Sorry to say, men han lyder ikke reel.

    Det er så let at sige du bare skal løbe skrigende bort, få lidt stolthed, gå ud med veninderne osv. Så simpelt tror jeg ikke altid det er. Men jeg tror på man kan have det som mål, og spille bolden den vej. Med de bump der er undervejs.

    Tænker umiddelbart at det er spild af god tid og godt liv, at satse på ham. Og drop for Guds skyld det med barnebarnet og hans datter. Hun er helt sikkert rigtig sød, og en direkte line til ham.
    Hvis han en dag kommer med hatten i hånden, fri af tidligere forhold og med modne hensigter, kan du jo genoverveje. Men på det tidspunkt er har du forhåbentligt fundet en voksen mand, uden nøkker, med masser af kærlighed til dig.

    Midt i 50’erne – vor herre bevare os.

    I bedste mening

    Level

    #7144
    lillehjerte
    Deltager

    En mand der lyver, taler dårligt om andre kvinder eller at de bare bruger dem for en tid eller flytter hurtigt videre til en anden kvinde bør alarmklokkerne ringe. Sådan en mand involverer sig ikke følelsesmæssigt i de kvinder han er i forhold med. Det lyder nærmere som et mønster han har hvor han bruger kvinderne og lever på deres bekostninger. Vil du virkelig være en af dem han bare udnytter?

    #7145
    Salamina
    Deltager

    Han er indbegrebet af forskellen på klynk og klasse!

    Han er en lille klynkende snothvalp på 50 år!!!

    Lyder også som en dårlig undskyldning, at han ikke kan bo i sit eget hus fordi han er ved at renovere det, come on, andre mennesker kan leve på en sten eller i et telt med et camping gas-blus og han styrer vel selv, hvilke rum, der skal virke hvornår i forhold til planlægningen af hans hus renovering. Hvis han ligefrem har et hus (og ikke en lille lejlighed), som han er ved at renovere, så lyder det i mine ører, som verdens sygeste undskyldning, at han bor hos hende pga. hans husrenovering. Det er da ikke sandheden! Derfor går hende han bor sammen med også amok på dig.

    Næ. Betal din lån tilbage til ham asap og vær taknemmelig for, at du nu har job og kan klare det hele selv på din egen base. Ham skal du ikke satse flere to-kroner på.

    #7148
    happysurfer
    Deltager

    Mange tak for jeres svar som har været rigtigt gode at læse. Det har sat mine egne tanker i et skarpere lys.
    Skylder lige at skrive at han har brugt som undskyldning for at bo i den nye dames hus, at det er meget tæt på hans arbejde, hans eget hus under renovering ligger på Sjælland og han har opsagt sit arbejde d. 1 april for så at flytte til Sjælland og der skal damen ikke med.

    Det lugter langt væk af at bruge hende så længe det kan passe ind. Det er meget ulækkert. Undrer mig da også lidt over at hun ikke lugter hvordan det hænger sammen. Men det kan selvfølgelig være svært når man står i det. Hun gik virkelig til biddet overfor mig og gad ham vist heller ikke lige efter, men hun var dog lynhurtig til at tage ham tilbage trods det voldsomme udfald.. …det tror jeg ikke jeg havde gjort.

    Jeg vil sige til jer at det er kommet bag på mig og har gjort med trist at finde ud af at han kan være sådan. Jeg så ikke den side af ham da vi var kærester. Det er ret ubehageligt.

    Det glæder mig at jeg selv har afholdt mig fra at mødes med ham i 1 1/2 år. Trods det faktum at han har spurgt og arrangeret. Det gør det en anelse nemmere for mig nu….

    Jeg glæder mig over at jeg har fået min egen arb.situation under kontrol, som du også skriver Salamina. Det er lige nu det vigtigste for mig. Det følelsesmæssige…må blive klaret hen ad vejen. Og det går heldigvis meget bedre, skal blot afholde mig fra at se på fotos kan jeg mærke.

    Vi var kærerster i 2 1/2 år, og han var rigtig sød og god ved mig…indtil han fik nok af at jeg ikke fandt arbejde….efter at jeg havde boet der i over et år. Jeg mener faktisk at han involverede sig følelsesmæssigt med mig – han hjalp og betalte stort set det meste. OG det er han ikke lige typen på ellers…Han betalte også rejserne for mig til Jylland det første års tid. Det har han heller ikke brugt imod mig…det er det lån som han har ydet mig han vil have retur.;-)og han siger at han undrer sig over at jeg ikke har givet et signal om hvordan det skal betales tilbage. Synes ikke han fortjener at få dem på den ene side men på den anden side er det også at blande tingene for meget sammen ikke at give ham pengene. Han sagde til mig da han gav mig pengene at jeg kunne betale tilbage om et par års tid.
    Kh til jer

    #7173
    Zoe2
    Deltager

    Se nu at få betalt det lån tilbage. Det vil også vise, at du har rygrad og kontrol over situationen.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.