Snakker med ekskonen om mig..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19095
    gucci4
    Deltager

    Hej herinde:-)

    Jeg har et spørgsmål om et emne der går mig rigtig meget på..

    Min kæreste, som jeg har været sammen medi 1 1/2 år, bruger sin ekskone til at hyggesludre med, rigtig meget, og bruger ligeledes mig som samtaleemne.
    Jeg har selv været gift i mange år og har 2 børn. Min kæreste har ligeledes 2 børn.
    Vi har det egentlig fint sammen og har det også godt med vores eks’er. Men der hvor min “venskabs” grænse går ved min eksmand er at tale om min nuværende partner. Og det er også omvendt. Jeg kunne aldrig finde på at udlevere min kæreste til min eks. Men det er så desværre det der sker mod mig nu.
    Flere gange har jeg fundet ud af at de skriver om mig bag min ryg, om situationer der er sket, ting han ikke ønsker som jeg gør osv. Og han får selvfølgelig ikke andet end medhold og skulderklappen af sin ekskone. Det gør ondt, rigtig ondt. Og jeg ved ikke helt om det er mig der er gal på den?! Jeg har sagt at jeg ikke vil være til grin længere, og at det er sidste gang han har fået lov til at gøre det imod mig (efter han lige har gjort det igen igår)..
    Hvad er jeres mening?

    Bonus..
    Alt hvad han snakker med hende om og modtager over beskeder får jeg intet at vide om. Og de har en del gange været afsted sammen unger og forældre, til tandlæge, læge osv, sammen uden at give mig besked, så jeg egentlig selv har fundet ud af det:-(

    #19096
    Tintin
    Deltager

    “Dont kiss and tell”.

    Jeg kunne aldrig finde på at udlevere min kæreste. Jeg fortæller ikke intime ting, for de er netop dette. Irritationsmomenter og samlivsproblemer må man som et minimum tage med kæresten FØRST. Men jeg mener også, at man med den største respekt overfor kæresten, man vende problemer med få og meget nære venner. Nogle gang er 4 øjne bedre end 2. Folk som har livserfaring eller kender mig indgående. Få og meningsfulde samtaler. En konstant barrage af kritik og brom til andre om mig, vil være en dealbreaker og meget illoyalt.

    Jeg hæfter mig ved 2 ting i det du skriver.
    For det første mener jeg, at det er helt off-base når han taler med sin ex om dig. For mig er der tale om en brist i hans sociale intelligens. Hvis jeg var dig, så vil jeg spørge ham “Hvorfor…”

    For det andet, så lyder det ikke som eksistentielle problemer, men mere trivielle irritationsmomenter. Personlig gad jeg ikke være kæreste med et andet menneske, som konstant gik og brokkede sig til andre mennesker om mig, bag min ryg. Hvad fanden tænker han på? Det virker utrolig illoyalt. Er der tale virkelig tale om en voksen mand? Det virker meget modent på mig.

    Kort sagt, så syntes jeg ikke, at han er noget at samle på. Jeg tror, at han som type er illoyal og kontant brokker sig om alt og alle. At ex er med på en lytter, understreger for mig blot hvor fucked-up han er.

    Hvis jeg skal give nogle eksempler på samlivsproblemer, som jeg har talt med meget nære venner om er et par, som føler.
    En ven meget nær ven, som går 30 tilbage i tiden, spurgte mig forleden om det smarte i at tage sig en elskerinde. Han havde været gift i 9 år og de har 3 børn. Han følte ikke, at hun ville ham nok erotisk og romantisk. Det var en en “fabrik”. Det havde vi en snak om. Normalt taler vi aldrig om disse ting. Derfor kom det som en overraskelse for mig, at de havde disse problemer. Men han havde brug for det. Det finder jeg ikke illoyalt. Dels så var det et spørgsmål, som kunne redde deres forhold. Dels så pegede hans finger lige så meget på ham selv, som på hende. Han udleverede ikke hende, men søgte løsninger. Dybest set ønskede han inspiration til at redde deres forhold.

    Et anden spørgsmål som mine venner f.eks. kunne tale om til en herreraften, kunne være hvordan man holde gnisten ved lige. Igen så er det på ingen måde udleverende, og bliver sjældent personligt. Men fokus er på generelle løsninger og en overordnet erfaringsdeling (empirisk og abstrakt).

    Alle kan have brug for at få luft. Det afgørende er med hvilken respekt og frekvens det gøres.

    #19099
    Laerke
    Deltager

    Enig m Tintín. Man går som udgangspunkt altid til kæresten først, hvis der er noget der generer en. At tale m en ex om dig er no go i min verden. Måske i skal have en parforholdssnak hvor i finder ud af hvordan i kan gøre hinanden trygge i forholdet. Og hvad der skal til for at den anden føler sig som førsteprioritet. Tjek evt Stan Tatkins beskrivelse af “the couple bouble”. Send en kopi til din kæreste og foreslå et tidspunkt, hvor du nævner, at du ønsker at i hver især kommer med forslag til hvordan i gerne vil have det i jeres forhold.

    #19102
    Gniske
    Deltager

    Har faktisk lige spurgt en kendt og dygtig psykoterapeut om netop dette spørgsmål. Han sagde: Har man behov for at vende intime ting fra parforholdet med en anden end partneren, går man enten til en professionel terapeut, eller laver en aftale med partneren om en konkret ven/bekendt, man må gå til. At gå til ekskonen, er hverken i orden eller en god idé.

    #19103
    gucci4
    Deltager

    Hej alle.

    Tusind tak fordi i tog jer tid til at svare mig, og sikke gode svar. De får mig til, at føle mig sikker på at det ikke er mig der er snerpet og forkert på den. Det er en lettelse.

    Tintin du har ret i SÅ mange af de ting du skriver!! Ja, det har i alle..

    Første gang jeg fandt ud af at han havde snakket med hende om mig, var 3 måneder efter vi havde mødt hinanden. Der fik både min ekskæreste og jeg den helt store tur. Jeg havde på fornemmelsen, at det foregik.. og min intuition var rigtig. Jeg fortalte ham hvor skuffet og sur jeg var og bad ham om at det ikke skulle ske igen. Og jeg ville værdsætte, hvis han ikke delte vores privatliv med hende da jeg ved at hun både vil bruge det imod os og også fortælle fælles veninder om det. Men det er jo som skrevet sket igen og igen. Så jeg føler ligesom ikke at jeg kan råbe ham op mere. Min tillid er væk. Også selvom han siger “jeg gør det aldrig mere”.
    Fra dag 1. har hun haft det meget svært ved at jeg kom ind i billedet da hun gerne vil have ham ovre på hendes side, have ham for sig selv, trods det var hende der gjorde det forbi og desuden har hun også en kæreste. Laaang historie..! Men jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hun og jeg skulle kunne enes for børnenes skyld. Og det lykkedes..troede jeg. For ligeså snart hun skriver med min kæreste hopper hun med på vognen med det samme når der er noget ved mig han åbenbart ikke har lyst til at sige til mig, eller bare for at få luft.. virkelig sårende. Igår skrev han med hende om et emne han åbenbart ikke var enig med mig i (dog uden jeg vidste det), men ikke havde turde at mod argumentere over for mig. Han skrev til hende at det var “op ad bakke”. Uh, den sved! Jeg føler mig som deres fælles joke. Og det sagde jeg til ham idag, at det var sidste gang han fik lov til, at få mig til at føle på den måde.
    I mit 13 år lange forhold med min eksmand havde jeg den bedste ven, som jeg kunne stole på til en hver tid. Og han svigtede mig aldrig én eneste gang. Så det her har jeg aldrig prøvet før. Det virker lidt på mig som et mentalt utroskab, at han ikke kan give slip på hende.
    Tror måske den eneste løsning er at jeg giver slip på ham….

    #19104
    Tintin
    Deltager

    @gucci4

    Jeg føler, at du har brug for, overfor dig selv at definere dine egne grænser. Dine dealbreakers.

    Jeg fornemmer, at du ikke kan leve i et forhold, hvor din mand opfører sig, som han gør. Han har tydeligvis ikke tænkt sig at stoppe, selvom du har bedt ham om at gøre dette. Så er der jo kun en ting at gøre!

    Jeg undrer mig også over, hvordan du kan vide besked med deres samtalers indhold. Læser du hans beskeder? Hvis du gør dette, er det for mig grænseoverskridende. Er det tilfældet, så viser det også, hvor langt jeres forhold er kørt af sporet.
    Jeg mener, at tillid, agtelse og respekt er 3 essentielle bestandene i et forhold. Jeg ser det ikke i jeres forhold. Derfor mener jeg, at jeres forhold mangler dybde – eksisterer reelt ikke.

    Du fortjener bedre!

    #19107
    Gniske
    Deltager

    Vil bare lige nuancere debatten med, at mænd mange gange mangler nære venner og fortrolige uden for parforholdet, de kan gå til. Det ser ud til, at ekskonen har fået rollen som fortrolig i Jeres tilfælde. Det er som oftest kvinderne, der kommer til at snakke alt for meget med veninderne om intime ting fra parforholdet, og manden, der føler sig udleveret. Mens mænd oftest går og ruger over tingene helt alene – og det er heller ikke godt. Synes godt, du kan være åben over for, at din kæreste har behov for at vende ting fra parforholdet med andre – men så må han gå til en terapeut. Ekskonen kan ikke være hans fortrolige om Jeres samliv.

    #19108
    Eva Marie
    Deltager

    Det er fuldstændig uacceptabelt adfærd han har gang i – og x-konen elsker det.
    De skal da ikke sidde og tale bag din ryg. Hvorfor har han et behov for det hvis han elsker dig?
    Der er STOR forskel på at have en “veninde” man deler problemer med og så direkte at sidde og bagtale en kæreste – Hvad foregår der dog for ham?
    Ja – det er mentalt utroskab.
    Gniske skriver faktisk, at mænd ofte går og ruger over tingene alene – derfor lyder det da underligt at han har behov for at “drøfte” dig.
    X-konen, burde også sige til ham, at hun ikke vil “diskuterer” dig -men det gør hun jo så ikke 🙁
    Sikke en klaphat – Du fortjener bedre:) Om ikke andet, så stil ham stolen for døren, og hvis han ikke stopper, så gå…..på den måde finder du også ud af om det er dig eller x-konen han elsker.

    #19112
    Tintin
    Deltager

    Vil bare lige nuancere debatten med, at mænd mange gange mangler nære venner og fortrolige uden for parforholdet, de kan gå til. Det ser ud til, at ekskonen har fået rollen som fortrolig i Jeres tilfælde. Det er som oftest kvinderne, der kommer til at snakke alt for meget med veninderne om intime ting fra parforholdet, og manden, der føler sig udleveret. Mens mænd oftest går og ruger over tingene helt alene – og det er heller ikke godt. Synes godt, du kan være åben over for, at din kæreste har behov for at vende ting fra parforholdet med andre – men så må han gå til en terapeut. Ekskonen kan ikke være hans fortrolige om Jeres samliv.

    Du har givet vis ret. Mange mænd mangler en fortrolig. Men det er DERES problem. Ikke deres kones. Nå må vi altså lade være med at undskylde, at voksne menneske ikke opfører sig voksent. Som en voksen mand er man selv ansvarlig for sine venskaber, og har man ikke et sådant, så må man konsulterer en prof. hvis man ikke man har brug for en samtale. Men det Gucci4s kæreste har gang i er uacceptabelt (ikke at du mener andet Griske :), hvilket du selv siger i dine sidste 2 linjer).

    Men jeg er bare træt af, at folk ikke tager ansvar for egne handlinger. Er manden utro fordi konen går for meget til fitness, så fritager det ikke manden for et ansvar. Udleverer manden kæresten til ex’en fordi man er fustreret, så er det på eget ansvar. Etc. Det bliver ikke mere eller mindre forkert af det.

    Han skal bare have nogle tæsk (som man sagde i gamle dage). Ikke noget med en masse søforklaringer. Man ser på handlingen, og så …. (hun har gjort det tydeligt, at det er grænseoverskridende).

    #19117
    lillehjerte
    Deltager

    Sådan et tillidsbrud ville jeg ikke finde mig i. Jeg havde bedt ham om at flytte hvis han var rykket ind på min matrikel eller selv fundet noget andet hvis det skulle være nødvendigt. Manden kører dig jo psykisk ned.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.