Skilsmisse/depration

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #23167
    steven84
    Deltager

    Hej.
    Jeg skriver fordi jeg er i vildrede, ved ikke helt hvordan jeg skal tackle denne situation.
    Min kone vil skilles og flytte. Vi har 2 børn sammen (3 & 8) og min kone har et tvillingepar på 13år som bor hos os og som jeg elsker meget højt.

    Lige lidt for historie.
    Min kone og jeg mødte hinanden for 9 år siden og blev hovedkuls forelsket. Jeg havde før det aldrig oplevet en forelskelse som det. Vi vidste begge på daværende tidpunkt at det skulle være os resten af livet.
    Min kone blev ret hurtigt gravid efter nogle måneder, vi flyttede efterfølgende sammen. Vi blev gift for 5 år siden og købte hus for 4 år siden. Det skulle være det lykkelige skridt.
    Huset som vi flyttede ind i viste sig at have både vandskade i etageadskillelsen
    Gammelt el mm. Jeg gik derfor igang med at rive hele underetagen ud og bygge det op igen. Jeg var ret fokuseret på at få det gjort hurtigt. Jeg kastede mig ud i det selvom vi i bund og grund ikke havde råd til det så derfor gik der en del kviklån i det som jeg var fortaler på. Vores økonomi derfra har sejlet og jeg har ikke haft styr på en skid for at sige det ligeud… en 5-6 måneder derfra blev min kone gravid (det var ikke planlagt) og byggeriet var slet ikke færdigt. Igennem graviditeten var jeg ikke så støttende for min kone. Jeg forsatte med at bygge fordi jeg gerne ville være færdig med bla. Badeværelset inden hun skulle ha hjemmefødsel. Jeg tog ud og spillede musik selvom hun et par gange bad mig om at blive hjemme.. jeg var kort sagt en rigtig idiot og meget egoistisk. ( har jeg først indset det sidste år ca).. vores dreng kom til verdenen og helt igennem fantastisk hjemmefødsel selvom jeg var bange og imod det i starten. Min kone gjorde det fuldstændigt fantastisk. Han fik desværre kolik og sov ikke om natten de første 2 år (med undtagelse af når støvsugeren kørte).
    Pga vores stramme økonomi og mine projekter var min kone nød til at starte på job (sosu) efter 6mdr. Vi havde ikke råd til at hun skulle gå hjemme.
    Vores søn startede i vuggestue.
    Efter noget tid valgte vi at flytte ham til dagpleje pga omsorgssvigt i vuggestuen.
    I den tid stod min kone med job i hjemmeplejen (aften vagter. 14 aftener om måneden)
    Selvom hun havde job så havde jeg også en forventning af at hun kunne aflevere børn om morgenen og rydde op til jeg kom hjem. Jeg begyndte som selvstændig teletekniker i den periode.
    Hun begyndte at snakke om at hun havde svært ved at overskue hendes liv/ vores sitiuation ( økonomien). Og er det sidste 1,5 år røget ned i et hul. Hun blev sygemeldt fra arbejdet med stress og diparation og efterfølgende fyret…Nogen dage har hun det godt andre ikke.
    Hun nævnte sidste sommer at hun ikke kunne se os blive gamle sammen hvis jeg ikke tog lidt mere over ift børn og praktiske ting.
    Det tog jeg til mig for første gang. Siden der (et lille år) har jeg afleveret børn hver morgen. Ordnet hjemmet mm. Jeg har prøvet at give hende plads til at dyrke hendes fritids interesser 2-3 gange om ugen, nogen gange er hun også væk en weekend med veninder..
    Hun har sagt og skrevet for så sent som en måned siden da hun var på weekend at hun savnede mig og elskede mig rigtig meget., og hvor jeg virkelig kunne mærke at hun mente det.
    Hun har haft et turbulent liv og dårlig barndom der har gjort at hun har oplevet en del psykiske nedture, har gået til psykolog med pauser hele hendes liv og lige nu er igang med at blive “udredt” af psykiatrien… hun har oplevet mange svigt. Og har haft en lang periode nu (ca 1år) hvor hun kun har kunnet fokusere på det negative. Så selvom jeg feks har lavet mad, puttet børn, ryddet op så får jeg skideballe over at jeg har glemt at sætte puslepuden på plads… (det var et ex)
    Jeg har prøvet alt for at hun kunne få det bedre og jeg elsker hende virkelig meget. Men nu vil hun skilles fordi hun ikke kan mærke noget kærlighed til mig og hun har brug for sit eget sted som ikke er et byggeprojekt til at finde hende selv og være den mor som hun ønsker at være..
    jeg har sagt til hende at jeg elsker hende så meget så jeg vil ikke stå i vejen og jeg vil også gerne hjælpe hende.
    Jeg håber på vi kan få noget sammen igen senere hen men det ved hun ikke på nuværende tidspunkt

    Er der nogen der har lidt sammen episode/erfaring?
    Kan jeg få hende igen på et tidspunkt?
    Skal jeg være kold og ligeglad?
    Hvad vil hjælpe?
    Prøvede at gøre historien kort

    Hilsen den ulykkelige med ufatteligt mange kærestesorger

    #23168
    Eva Marie
    Deltager

    Sikke en redelighed – I er kørt trætte i husrenovering, små børn og presset hverdag – Jeg vil ikke kommenterer på om dine dispositioner kunne være forvandlet anderledes mht. arbejdsindsats, kviklån osv. Jeg synes ikke det er så relevant – det er “bare penge” som man siger – og jeg tror jeres problemer stikker dybere end det – Det er da ufatteligt hårdt og kan trække enhver energi og passion ud af et forhold når man, som jer, kæmper så meget med hverdagen – og ja, så sker det desværre at man kører træt og vil væk – det er det der er sket for din kone…..

    Jeg synes nu det er meget selvcentreret og egoistisk af hende at vælge hjemmefødsel når I nu ikke var færdige med renoveringen osv. Det må have sat et stort pres på dig – og det synes jeg ikke er ok….og på den måde er den dårlige spiral jo bare kørt videre – hun skælder ud over dit “fravær” men har selv nogle (i mine øjne) meget egoistisk tilgang til at løse hvad der er jeres FÆLLES problemer – hun har jo været med til at skabe den hverdag I begge lever i – ligeså vel som du har.

    Lad nu være med at tage alle jeres problemer på dine skuldre – hun er lige så ansvarlig for forholdet som du er. Det er let at “smide” den over på den anden part – men jeg ser det som at den der beskylder den anden part for dit og dat SELV kæmper med masser af problemer og ansvar – det er bare lettere at smide den over på den anden part…..man kan vel kalde det at man flygter fra fælles ansvar, beslutninger mm. Du er ikke alene om at ville have et hus der skulle renoveres, hjemmefødsel, børn osv……..Du er IKKE EN IDIOT! HUSK DET!!

    At hun SKÆLDER UD over alt, selv om du forsøger at please hende, ser jeg som et udtryk for usikkerhed hos hende -mistrivsel med sig selv. Hun har brug for at se indad inden hun smider om sig med skæld ud. HUSK det drejer sig som HENDE ikke om dig!

    Jeg ser det heller ikke som din skyld at hun blev nød til at arbejde – for helt ærlig – hvor mange har råd til at være hjemmegående hvor manden er forsørger i nutidens samfund? Jeg kender ikke mange!

    Jeg ville lade hende flytte – give hende den plads hun sukker efter – Aben flytter med hende…….hun får det ikke bedre psykisk af at være alene – ikke som jeg ser det i hvert fald – Jeg ser faktisk din beskrivelse som at hun har en stor del af skylden for jeres fælles problemer.

    #23169
    steven84
    Deltager

    Hej Eva Marie
    Tusind tak for dit svar/råd.
    Tror du hun evt kan fortryde når hun er flyttet? Eller vil du vurdere den som helt død?
    Det virker til tider som om at hun er en anden.. kan det være deparationen?
    Hun er sku mit livs kærlighed og kan ikke forstille mig en hverdag uden hende

    #23170
    Eva Marie
    Deltager

    Det er svært at sige om hun fortryder mm. Det ved hun kun selv 🙂
    Jeg tror bare det er sundt for jer/hende med lidt afstand – måske ser hun på jeres forhold med andre øjne når hun kommer lidt væk.

    Men igen så synes jeg du skal kikke lidt på om du ikke er for “blød”. Som du beskriver det, så ser det ud som om hun er meget kontrollerende – man kan jo ikke “true” med at hvis du ikke gør dit og dat, så vil hun ikke være sammen med dig – det er en form for afmagt – og jeg ser det som om hun skubber hendes egne problemer over på dig…..og du kan please og please og please hende alt det du vil i en stor uendelighed…..det løser ingenting – det bliver bare værre – Sæt nogle grænser! Alt er ikke sort og hvidt – enten/eller.
    – Hvis ikke du henter børn hver dag – så går jeg.
    – Hvis ikke du rydder op – så går jeg.
    – hvis ikke du gør rent 2 gange om ugen – så går jeg.

    Kan du følge hvad jeg mener?

    Det er ikke fair overfor dig at blive manipuleret med i så høj en grad. Jeg forstår fuldt ud at du elsker hende – og ikke vil miste hende – du forsøger at holde sammen på familien – det er da helt naturligt – Men man kan ikke holde på en der ikke elsker en længere……..

    Jeg har selv levet i et ægteskab, hvor jeg i ren desperation og frygt for at miste, føjede mig i alt. Hans måde ligner lidt din kones. Modellen med, hvis ikke DU gør sådan eller sådan, så går jeg…….På den måde kaster de ansvaret værk fra dem selv og giver andre skylden for deres egen usikkerhed.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.