skammer mig – hjælp!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6027
    Den-undrende
    Deltager

    Hej igen.
    Jeg har tidligere skrevet om en episode, som påvirkede mig helt enormt.
    Min kæreste var åben og fortalte at han på sit arbejde, de første 14 dage af arbejdet havde følt sig fascineret af sin kvindelig kollega. Han fortalte mig, at han havde haft et tankestrejf om “hvordan det måtte være at være sammen med hende, seksuelt”. Efter dette, blev jeg såret og kunne ganskevist ikke forstå det. Følte mig lille og ikke god nok. Han sagde så at hvis jeg ville sætte det op mellem valg, ville han vælge hende. Da han vægter venskab højere. Det sårede mig endnu engang, da han har kendt mig i flere år og kun kendt hende i 2 små måneder. Efter han kom hjem, mødtes han med hende og spiste på en cafe og snakkede om det forskellige. Han fortalte mig at hun havde fundet en flirt m.m. han er meget åben og jeg burde stole på ham, hvilket jeg et eller andet sted også har valgt er gøre. Han lovede ikke at ses med hende alene, da jeg i frustration var ved at slå op. Han hulkede og græd og var bange for at miste mig. Efterfølgende har jeg været sådan lidt mut men samtidig glad. Lidt mere jaloux, og ligger mærke til at han tjekker andre kvinder ud. Han siger han elsker mig og at han ikke har mødt en kvinde som mig. Han siger andre er kønne men at jeg er smuk. Er der noget galt med mig.. jeg skammer mig over hvem jeg er blevet, for har aldrig rigtig været jaloux på den måde. Han snakker ikke så tit om hende mere og af hvad jeg kan forstå skriver han vidst ikke så tit med hende. under arbejdet, sagde han at de snakkede om os “kærester” snakkede personligt og at hun var en god veninde ( kollega). Hendes kæreste slog så op.

    Hvordan ville i tackle denne situation? og hvad tænker i? Hvad tænker i at jeg kan gøre?
    Søger hjælp til den lille jalousi derefter hånden er tilbage.

    #6028
    Den-undrende
    Deltager

    Der skal lige siges, at jeg aldrig har sat et valg op overfor ham. Fordi jeg ved at han ville være bange for at jeg ville gøre det igen overfor hans andre venner og at han i dette tilfælde selv forslog ikke at ses med hende alene, fordi jeg nævnte at jeg nok altid ville være utryg 🙂
    Jeg tænker ikke på det hele tiden og har en følelse af at han er til at stole på, men så andre gange er der lidt mistillid.

    #6031
    Zoe2
    Deltager

    Det gavner ikke at fortælle sin kæreste, at man syntes andre af det modsatte køn er lækre eller man har seksuelle fantasier om andre. Det skal man holde for sig selv – syntes jeg.

    At væare “åben” og braldre ud med det er efter min mening mangel på omtanke og høflighed.

    #6032
    Den-undrende
    Deltager

    Han fortalte mig det også, fordi jeg måske ikke indirekte fik ham til at sige det 🙂
    Jeg hentød og fortalte jeg havde haft følelsen af at han var fascineret og udelukkende talte pænt om hende og at hun havde nogle specielle øjne, men at hun var lidt maskulin i ansigtet. Så sagde jeg kunne forstå at hans single ven var fascineret og så så kom indrømmelsen og at det var vennen som faktisk havde fået ham til at ligge mærke til hendes bryster m.m. 😛

    #6034
    Aries
    Deltager

    Ganske kort, en mand der havde så lidt omløb i hovedet gad jeg ikke spilde tid på. Ved godt det er nemt at sidde og sige, men jeg kan ikke på nogen måde, se hvad det skal være godt for. Det er manglende respekt overfor dig som menneske og kæreste. Det produkt der er kommet ud af det er jo heller ikke særligt konstruktivt, det har skadet dig voldsomt. Vi kan alle blive fascineret, jovist, men holder vi ikke det for os selv hvis vi ikke vil gøre kæresten trist?

    Aries

    #6035
    Den-undrende
    Deltager

    Jeg tænker han måske sagde det fordi jeg blev ved med at spørge indtil det. Han har sagt det blot var et tankestrejf og ikke mere. Ikke så han fortsatte. men at hun er kategoriseret som ven. De snakker stort set aldrig sammen, er mit indtryk. Og han græd, da jeg var ved at slå op, fordi han var bange for at miste mig. Tænker at han ville give mig svar, men ikke havde tænkt så langt. Han har fortrudt at han sagde det og jeg ved han gerne vil mig. Det er bare mig der til tider lige får følelsen igen, måske skal jeg arbejde med det?
    Sommetider.. føler jeg mig elsket, værdsat og ved jeg betyder meget for ham.. men andre gange, frygter jeg, at han vil falde for kollegaen, finder en anden eller mister følelserne for mig.
    Hvad tænker i? jeg ved at jeg skammer mig.

    #6037
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker, måske I er meget unge?
    – At du har naglet ham op ad væggen, og ville vide hans inderste tanker?
    – At han i håb om, at du ville stilles tilfreds, har sagt ting, han helst ville holde for sig selv… men for at få fred.
    At Han/I endnu er så unge og uerfarne med forhold, at han især, ikke helt ved hvordan han skal tackle sådan et angreb (du pressede ham?)- og ikke helt har styr på hvad man siger, men udtaler sig sådan mere , overfor dig, som han ville have sagt til en god mandeven?
    Ikke alt skal man vide som kæreste, hvis der ikke er mere i det.
    Livet igennem betages vi af andre vi møder, både mand og kvinde, men man skal ikke lufte det overfor kæresten, så længe det kun er flygtig og ligegyldig betagelse.
    Hvis du føler dig elsket og værdsat, så nyd det, og få ikke sorte tanker.
    Naturligvis skal han ikke gå på Cafe med hende igen, hvis det gør dig ked af det – men det tror jeg også han ved nu.

    Lad dig ikke æde op af ubegrundet jalousi – alle er vi bange for at miste den vi elsker, men at tage sorgen på forskud, er spild af godt liv.
    Ingen kan love dig i morgen… som Rasmus Seebach vist synger:)

    #6038
    Den-undrende
    Deltager

    Jeg tænker du har ret Sissi, dejligt at høre dit optimistiske bud 🙂
    Jeg har kun haft 2 forhold med det nuværende og vi er 23 – 24 år 🙂
    har du eller i andre nogle gode bud, hvordan man kan arbejde med det og jeg skal naturligvis, lade være med at presse ham til svar. Men hvis man føler at det er helt gal, hvad så?

    #6041
    sissi
    Deltager

    Når du føler noget – en intuition, så skal du lytte til den.
    Dine skriv svinger lidt mellem – det nok er dig, og du ligesom bortforklarer på hans vegne, til at der ligger mere i det?
    Er det for ikke at mærke rigtigt efter? mærker du noget forkert, noget ændret?
    Tvivler du på hans oprigtighed?
    – og hvordan føler du den er helt gal?
    Der må være noget mere der tynger dig?

    #6043
    Den-undrende
    Deltager

    Jeg prøver at se det fra hans vinkel og min egen. Jeg har en følelse af at jeg elsker ham højt og at jeg forstiller mig en fremtid sammen med ham, men samtidig at jeg er så sindssyg bange for at blive forladt. Det er ikke fordi min intuition arbejder på høj tryk længere, men sommetider kan et tankestrejf dukke op om jeg er god nok, om han elsker mig nok og om han kan holde det han har lovet, bare lidt endnu. Indtil at jeg har fået arbejdet med det her. Jeg vil nemlig rigtig gerne forholdet og jeg arbejder ihærdigt på ikke at flygte.
    Tingene har ændret sig efter vi har flyttet sammen.. sexlivet er ikke helt det samme og føler at jeg sådan er den mest lystbetinget i forholdet, hvor jeg her føler mig sådan lidt forkert.
    Kæresten har også sagt han kunne være foruden alt dette, da det er negativt. og været enormt ked af at jeg ikke havde tillid til ham. FOr at besvare ordentligt:
    1. Jeg tror jeg svinger lidt, fordi jeg er bange for at jeg udstiller ham for kun er gøre det forkerte, når han også gør mange ting rigtigt. Og fordi jeg opfattede nogle af de andre beskeder lidt som at jeg burde gå.
    2. Jeg mærker at lidenskaben ikke er helt det samme, man gør ting mere hver for sig og måske er han også blevet lidt mere stille efter episoden. Han kysser mig, krammer mig og siger jeg er smuk fordi jeg måtte sige til ham, at det havde jeg virkelig behov for efter den heftige gang og for at jeg ikke miste følelserne stille og roligt. Han er i bund og grund sød og lytter. Nogle gange mere end andre gange og når vi taler om netop dette emne eller andre ting, er det lige som om at han mentalt flygter og ikke er nærværende, men til stede. Jeg mærker ikke sådan rigtig noget mærkeligt længere, men i juli var det ekstremt. Jeg lå mærke til hans korte kig på andre kvinder når vi gik ture, hans svar til nogle af mine spørgsmål vækkede nervøsiteten i mig.
    2/3: jeg tror egentlig bare at jeg er så enormt bange for at han er forelsket i sin kollega og cafe hyggen så jeg lidt som en date. Jeg har dog arbejdet en del med at berolige mig selv, så jeg ikke overreagere. Jeg tror mest af alt, at det jeg er mest ked af at situationen skete og at jeg er bange for at have skabt en afstand mellem os og rent faktisk ikke ved hvad jeg skal gøre for at rette op på tilliden mellem os 🙂
    Jeg prøver ihærdigt! og så er jeg nok også lidt bange for at han kunne finde på at skrive bag min ryg især efter han fortalte om sin eks og at han forelskede sig i hendes veninde, som hjalp ham meget i forhold til hende, i perioden hvor der var afstand mellem dem.

    Jeg føler i bund og grund at jeg er forkert fordi jeg tvivlede (er) og føler det altid kun er mig. Hans jalousier viser han ikke, kun hvis fyre ihærdigt går efter mig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.