Skal jeg kontakte ham eller ej…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3361
    Smillapigen
    Deltager

    Hej
    Jeg har med iver læst jeres gode svar – og håber nu, at I kan hjælpe mig inden jeg bliver helt tosset af at tænke…

    I oktober mødte jeg en dejlig mand (han er 41 og jeg selv 40 og vi har ingen børn). Vi sås ofte i oktober og november – men så ebbede det ud… Jeg var ikke forelsket, så det var blot mystisk at jeg intet hørte fra ham – men han hørte jo heller ikke fra mig.

    Op til jul begyndte han så at sende sms’er igen. Han ville mødes. Jeg afviste men gav efter i starten af januar. Det var SÅ dejligt, at se ham igen. Han var som forandret på en skøn måde – da han var meget mere på. Han skrev og ringede i et væk, fortalte han havde savnet mig osv. – og det elsker jeg. Jeg tog så en uge på ferie, hvor jeg kun sendte ham en enkelt sms, da der var tidsforskel og mine sms’er ikke rigtig gik igennem. Det var han lidt sur/skuffet over, da jeg kom hjem. Vi havde så kun en dag, så skulle han på ferie. Vi nåede at ses og det var endnu mere fantastisk… Jeg var bare så glad – og det var han også. Han tog så en uge på ferie, hvorfra han ringede 1-4 gange om dagen, sendte sms’er og billeder til mig. Det var så skønt…
    Da han kom hjem skrev han hele vejen hjem til mig, hvor han nu var og om jeg ikke kom ud til ham. Jeg var til et arrangement men tog ud til ham kl. 1 om natten, hvor han også lige var kommet hjem.
    Det var skønt at se ham igen. Næste dag (lørdag) kørte han mig hjem – vi var begge glade og kyssede og krammede… Om søndagen ringede jeg til ham og han tager den ikke (man kan ikke lægge besked). Det næste kontakt vi så har er om onsdagen, hvor han bare skriver “Hej” på sms. Jeg er ked af det og forstå ikke, hvordan man kan svinge så meget i sin kontakt… Vi skriver lidt frem og tilbage – men ingen aftale i sigte… Der går så 14 dage, hvor det er MEGET sparsomt med sms og ingen opkald… Jeg bliver mere og mere fortvivlet… Vil lade ham komme til mig – det gør han bare ikke!
    For ca 14 dage siden skriver han igen “Hej” og jeg skriver om vi skal ses… Han kan ikke og jeg skriver så: “Hvad er der galt”… Han skriver “Ikke noget galt” men “hvis jeg tænker på kærester og børn så er det ikke noget for ham” Jeg bliver så ked af det – og svare at jeg da så må have misforstået alle hans signaler, da han har sagt han har savnet mig osv. Der bliver stille og nu ingen kontakt…
    Han ringer mig op et par dage efter og vi taler 1,5 time og aftaler af mødes…
    Jeg er HELT indstillet på da vi mødes, at jeg skal have dette stoppet. Jeg fortæller ham, hvor ked af det jeg bliver, når han ikke svare mit opkald med et kald tilbage – og hans sms mht ingen kæreste og børn… Jeg har ikke lyst til, at fortsætte som det er. Han fortæller mig, at han er bange, da han blev meget såret af sin tidligere kæreste og han er bange for, at blive så ked af det igen. Men han vil være meget ked af, at skulle slippe mig.
    Det korte af det lange er, at vi bliver enige om, at vi skal lære hinanden bedre at kende og det er det vi begge gerne vil.
    Hhmmm nu er der så gået en uge og en dag, siden den samtale – og det eneste jeg har hørt, er da han svarede tørt på en sms jeg sendte for 4 dage siden, hvor jeg blot skrev “Hej – haft en god dag…” Jeg ringede så også lørdag eftermiddag, men intet svar og intet tilbage (som jeg jo har fortalt gør mig ked af det…)

    Pyha… Sikke en lang historie… Håber I vil hjælpe…

    Jeg er jo lidt i syv sind, da han har fortalt mig, at han er bange… Skal jeg prøve, at kontakte ham som om ingenting var hændt eller skal jeg lade ham komme til mig…?

    Jeg er ved at blive ædt op inden i… Men kan virkelig godt styre mig når jeg skal…

    Den ene side i mig, siger til mig selv, at han ikke er god nok – den anden siger at han er hele kampen værd…

    Hvad siger I…???

    Spøg endelig.

    Knus fra Smilla

    #3364
    Tena
    Deltager

    Hej Smilla –

    min historie minder meget om din – en mand der er meget på momentvis – og så pludselig er han væk eller svarer med korte tørre smser. Meget ujævn kontakt – ofte uden en aftale i sigte. Og når han så endelig vil ses er det ofte med kort varsel – samme dag og meget intensitet i mødet.
    Og Puff, så er han væk igen. og så fortsætter den ulidelige dans med fragmentarisk kontakt og gætterier om hvor jeg egentlig har ham.
    Han følger ikke rigtig op på det seneste intense møde og ærlige snak om mere klarhed. Det har stået på et år nu. Det har ikke forandret sig. Niveauet af frustration bliver ved med at være det samme – intet gennembrud. Jeg lever på krummer og de korte intense møder med ujævne mellem rum. Og nu giver jeg op!!

    Du kan læse min tråd: ER det godt?

    Hvad har du mest lyst til at gøre nu?
    Ud fra det du har oplevet?

    #3365
    Smillapigen
    Deltager

    Hej Tena

    Ja, jeg har læst din tråd og der er meget der går igen… Det er det samme mønster manden har – og jeg forstår det simpelthen ikke…

    Jeg kan mærke, at dette ikke er godt for mig – og jeg bliver mere og mere ked af som han behandler mig og som dagene går.

    Det jeg mest af alt har lyst til, er at lave en aftale med ham (jeg ved 100% at han svare på sms) og så fortælle ham at det er slut og han ikke skal kontakte mig igen. Men er det kræfterne værd?!!

    Jeg har det bare heller ikke godt med, at lade det være som det er og måske bare lade det ebbe ud, til han pludselig kontakter mig igen.

    Jeg er bare i syv sind, da han jo har fortalt mig, at han er bange og at jeg betyder rigtig meget for ham. Men igen – det er ord han har givet mig og for mig er det handling der tæller…

    Træls situation man jo egentlig har sat sig selv i.

    Knus fra Smilla

    #3367
    Tena
    Deltager

    Jeg ved ikke om det er besværet er?
    Lige nu mærker jeg bare en stor ligegladhed – ligegyldighed.
    Der er ikke rigtig mere brændstof i min motor – følelserne begynder at neutraliserer sig og ebbe ud.
    Det er jo godt for mig. Som sagt – måske vil jeg tage en snakmed ham om 10 dage – måske ikke.
    For dig er det værre, hvis du stadig er meget tændt på ham?

    Hvilken handling fra hans side, ville være et godt tegn for dig?

    #3369
    Smillapigen
    Deltager

    Hej Tena
    Det lyder godt, at du er noget så langt.
    Jeg er desværre temmelig tændt på ham – og det ved han jo desværre efter vores snak.
    Jeg forstår bare ikke hvordan man kan love det ene og det andet, hvorefter man gør stik modsat.
    Jeg har læst Martins bøger – og tænker lidt om han er den Don Juan der bare prøver, ar gøre mig helt vild med ham. For det er da godt nok lykkedes…
    Det forvirre mig bare meget, at han har fortalt, at han blev meget såret efter hans sidste forhold og at han er bange – det er dette der gør, at jeg får lyst til at kontakte ham.
    Jeg ville jo håbe, at han ringede til mig og at vi kunne ses på helt almindeligvis – og at det bare kom af sig selv. Men det er nok naivt at tro på det nu…
    Hvad ville du gøre hvis du var mig…?

    Knus fra Smilla

    #3370
    Anonym
    Inaktiv

    Hvordan er du tændt på ham, Smilla?
    Er det rigtigt, at du ønsker dig en mand at få barn med? Er det på den måde tændt?

    #3376
    Smillapigen
    Deltager

    Hej Chalene
    Jeg er tændt på ham som en kæreste. Det er omsorg, varme, kærlighed, sex, tryghed, osv. jeg søger og som jeg er tændt på.

    På sigt vil jeg gerne have mand og barn men det er ikke noget jeg er desperat efter.

    Knus Smilla

    #3377

    Hej

    Det kører voldsomt op og ned i jeres forhold. Måske fordi han netop gerne vil have noget sjov og intensitet og god sex og nær relation, men på den anden side ikke rigtig formår at gøre det på et mere stabilt plan, fordi han stadig er ristet af smerten over den anden kvinde.

    Jeg synes, at det virker sundt og godt – omend ubehageligt – at din krop nærmest står af, og du mister energien på ham og relationen til ham. Det er jo muligt, at du har presset ham mere, end du umiddelbart giver udtryk for. Det er også muligt, at han bare slet ikke kan tåle eller honorere en kvinde, der spørger til, hvad der foregår. Hvis han stadig er rigtig vred på eksen, så har han måske mest at alt bare brug for at æde en håndfuld kvinder råt og så smide knoglerne væk i et forsøg på at kommen igennem følelsen af at være blevet brugt og smidt væk.

    Det er svært at sige. Men hvis jeg var dig, ville jeg også holde på mig selv. Eller rettere – have svært ved at holde på mig selv og hele tiden have lyst til at være på overarbejde for at holde fast i det gode, der har været. Du hænger lidt på krogen. Har fået giften i dig.

    Det bedste, du kan gøre er nok at skrue helt ned for forventningerne og så prøve at finde ud af, hvad dælen han er for en, og hvorfor han er så svingende i kontakten, som han er. Det vil muligvis gøre det lettere for dig at vurdere, om du stille og roligt skal give slip på ham, fordi du er et andet og mere parat sted og derfor ikke har lyst til at forære dig selv væk uden at føle, at han for alvor forpligter sig. Det skal han jo netop ikke gøre med lovning om familie og børn, men ved i handling at være “på” og give dig en fornemmelse af, at du er vigtig for ham – hele tiden.

    Mit lidt pessimistiske bud er, at du skal videre. Men måske er det en god idé lige at undersøge sagen til bunds, så du kan være mere i balance, når du trækker dig væk. Og mere klart ser, hvad han reelt ER, fremfor at trække dig væk nu og have svært ved at glemme det, du TROR, han er. Og derfor få en lang periode med ubehag og følelse af, at der er noget galt med dig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3381
    Smillapigen
    Deltager

    Hej Martin

    Tusind tak for dit svar – som jeg har læst igen og igen.

    Ja, det er voldsomme udsving der er i vores forhold – og det er slet ikke godt for mig. Jeg tror, at han stadig er meget såret og det måske er det, der gør at han har svært ved (og måske slet ikke tør) at indgå i en forpligtende relation til mig.
    Jeg syntes, at han er en rigtig dejlig mand – og ja jeg hænger desværre på krogen. Desværre fordi jeg jo nok skal videre – men omvendt, så mærkede jeg det og mærkede livet og hvor er det bare fantastisk (med tåre i øjnene).
    Måske pressede jeg ham for meget – men nej det syntes jeg ikke. Jeg vil kun være sammen med ham, hvis han vil være sammen med mig. Så jeg lægger ikke ordene i hans mund og vil ikke have, at han taler mig efter munden. Det tror jeg ikke, man bliver lykkelig af.
    Jeg har besluttet, at skrue helt ned for forventningerne, for så at finde ud af, hvad det er der gør, at hans mønster er som det er. Det gør jo så, at jeg må kontakte ham…
    Jeg kan slet ikke forstå, at han gerne vil mig og så sender så forskellige signaler. Hvis jeg ikke finder ud af det – ja så vil jeg helt sikkert gå længe og tænke på hvad jeg ikke gjorde.

    Hilsner fra Smilla

    #3532
    Golden angel
    Deltager

    Han lyder næsten som min eks, jeg stadigvæk flirter med og er sammen med, så det er lidt skræmmende. Men ja flere mænd er nok sådan. Han er også 41, og vi har været sammen on/off siden oktober efter bruddet i oktober. Jeg har flere gange tænkt, om han så andre end mig, selvom vi ikke havde lovet hinanden noget, men han har hele tiden sagt, at han kun ser mig. Jeg faldt for ham igen for nyligt, og siden har han været lidt fjern. Han har ringet til mig om natten, når han ville se mig spontant og savnede mig. Når jeg ikke viser interesse, så kommer han, og når jeg viser interesse, så holder han afstand, så jeg tør ikke vise noget nu. Din historie kunne virkelig lyde som min historie.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.