Skal jeg glemme ham

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14900
    Skatter pigen
    Deltager

    Jeg er så forvirret, jeg har haft et forhold til en gift kollega siden, oktober, han var den første der sagde til sin kone at han ikke ville mere, derefter sagde jeg til min mand jeg ville skilles. Min ” kæreste” flyttede i en lånt lejlighed, jeg var der hver anden uge, vi nød det. Men han kunne kun låne den i 3 mdr, så nu er han flyttet tilbage til konen, han har søgt om lejlighed, men det er svært i den by han bor i, nu har jeg så fået lejlighed, mit problem er så, han vil ikke sige det til hans kone af frygt for at ødelægge noget, for hende og deres voksne børn, og jeg har heller ikke sagt noget til mine børn endnu, da jeg er lidt bange for mine børn som er hjemmeboende. Vi ses derfor kun på arbejdet og de få minutter han kan, for ikke at vække mistanke hos konen, han vil ikke i min lejlighed, for han tør ikke af frygt for min mand eller børn vil komme, mens han er der. Han kan kun snakke og skrive, når konen ikke ved noget, og kun mødes når han lyver for hende og siger han er noget andet. Jeg er så bange for jeg aldrig får ham, når jeg siger det til ham, siger han, jeg vil kun dig, men jeg kan ikke sige noget om hvornår, jeg skal finde det helt rigtige tidspunkt at sige det til min familie på, også er han så bange, for om mine børn vil komme til at syntes om han, også tænker jeg mon det tidspunkt kommer. Det er en meget kort version, men håber virkelig en af jer har et godt råd, skal jeg vente på ham, eller sige nu kan jeg ikke mere.

    #14902
    Sidsel
    Deltager

    Om du skal glemme ham? Ja.

    Han har valgt sin kone. Og et andet godt råd: Se dig om efter en anden arbejdsplads.

    Der er ikke noget at være forvirret over, dit indlæg er klart og tydeligt, svaret derfor ligeså. Kort og godt.

    #14903
    Tanken
    Deltager

    Den er soleklar for mig. Han har valgt konen og bruger kun dig til hygge og adspredelse. HVIS han ville dig så flyttede han ikke hjem til konen igen efter 3 mdr. Hvis han var helt færdigt i sit ægteskab og ville satse på dig, så havde han fundet et lille værelse et sted, eller rykket ind på sofaen hos en kammerat. At han rykker hjem til konen, betyder at han har valgt hende. Du er blot en han har i baghånden hvis det med konen ikke går.

    Mit råd til dig vil være at slippe ham. Sig til ham at du ikke vil have noget med ham at gøre før han har fundet ud af hvad han vil – og så må du lade være med at svare på hans beskeder. Lade være med at “overarbejde” med ham på jobbet osv. Kort sagt cutte al forbindelse. Hvis han vil dig, så skal han nok hurtigt få afsluttet det med konen. Som det er nu får han i pose og sæk, men hverken du eller konen får noget som helst andet end løgn.

    #14909
    lillehjerte
    Deltager

    Når jeg læser dit indlæg får jeg næsten den fornemmelse at han godt kan lide spændingen i at I har noget hemmeligt kørende.

    #14911
    Eva Marie
    Deltager

    Du skal ikke vente på ham, det er livet for kort til. Sikke en player…

    #14916
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tænker ikke, at han nødvendigvis er en player eller har valgt konen. Jeg tror bare han er ramt af tvivl, og af kolde fødder – og det gør selvfølgelig ondt 🙁

    Det at han tager hensyn til konen, tror jeg mest handler om, at han er afhængig af hendes hjælp lige nu, i form af at have et sted at bo. Han er nok ikke så handlekraftig og selvstændig, sm først antaget, for så havde han lejet sig en bolig i stedet – dog kan økonomien godt spille ind her…

    Det at han ikke involverer egne eller dine børn tror jeg skyldes, at han ikke ved, hvad han vil – og dermed ikke har behov for at præsentere dig som en ny kæreste på nuværende tidspunkt.

    #14921
    Skatter pigen
    Deltager

    Jeg snakkede med ham i går, og sagde jeg syntes det var mærkeligt han er flyttet hjem til konen, han sagde det er jeg heller ikke, jeg er der bare indtil jeg finder en lejlighed, hun er der ikke ret tit, Jeg kan sætte et web Camara op, så kan du se, jeg ikke laver noget med hende sagde han, jeg er så bange for ikke at gøre det her rigtigt, både over for dine børn og mine, jeg har nok ikke så travlt som dig, sagde han også, og igen tror jeg ham.

    Nu er det ikke sådan at han kun tænker på sex, det er nemlig oftest kun mig der bliver tilfredsstillet og ikke ham.

    Jeg tror du Go Happy har fat i noget, jeg har altid ment han er et godt menneske, og det at han er bange for at ødelægge noget, hvis vi gør noget for tidligt, det er jeg faktisk slet ikke i tvivl og han mener, for sådan er han, andre frem for sig selv.

    Jeg ved sku ikke om jeg er naiv, men jeg vil jo så gerne vente på ham

    #14923
    Go Happy
    Deltager

    Det er KUN dig der kan mærke, om du har overskud og lyst til at vente på, at han bliver klar – Og du skal stadig have med i overvejelsen, at han måske ikke bliver det, eller at han langsomt finder ud af, at du ikke var den rigtige.

    Jeg tænker ikke, at han holder dig hen. Men han lyder heller ikke klar til at forpligte sig. Jeg kan kun råde dig til, at du afstemmer dine følelser i forhold til hans. Ellers vil du bruge alt for meget energi, på at mærke hvor han er, hvad han gør, hvorfor han gør det etc…

    Du kan enten vælge at fortsætte relationen, men på hans betingelser og uden krav – indtil han (måske) bliver klar. Eller du kan trække dig, og lade ham vide, at du ikke kan nøjes, men meget gerne hører fra ham igen, når han er afklaret og klar til dig 🙂

    #14924
    AnneM
    Deltager

    Jeg har i mit familiære netværk en mand, som på 3. år har en affære med en gift kvinde. Ligesom du, sidder han også fast, og lider dagligt, fordi han vil vælge læsning C: At hun går fra manden.
    Men løsning C findes ikke. Der er kun løsning A (at stoppe forholdet) eller B ( vente på den gifte part måske bliver klar) at vælge imellem. Der er ikke andre muligheder. Det er kun løsning A eller B du kan vælge imellem. Ikke C, hvor han forlader konen nu og finder sammen med dig. Han vil ikke.

    Når nu man ikke kan komme fri, fordi håbet stadig er intakt, så trøst dig med, at du på et tidspunkt vil miste følelserne for ham. Hvis han trækker det i langdrag, så vil du tilsidst give op helt af dig selv, fordi følelserne helt naturligt kølede af i den smertefulde process. Måske skal du bare blive hængende, når nu du ikke kan gå.

    #14925
    Skatter pigen
    Deltager

    Du har helt ret Go Happy men uanset hvad jeg gør så gør det sku ondt.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.