Skal han vænne sig til kærlighed?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2243
    Cam
    Deltager

    Hej Martin.

    Først vil jeg lige sige 1000 tak for din hjemmeside, som jeg har brugt utroligt meget og lært meget når det drejer sig om mænd. 😉 Det er jo fantastisk at der eksisterer en forståelig “brugsansvisning” som dig. 😀

    Jeg står pt. i en speciel situation. Kort fortalt gik min eksmand og jeg fra hinanden for nogle måneder siden, men efter 17 år sammen (jeg er 38), var vi simpelthen vokset fra hinanden. Vi har to børn og et godt venskab.

    Jeg er som person meget åben og udadvendt, og ret styret af mine impulser, men jeg har efterhånden tillært mig at stikke fingeren i jorden, som virker on and off. 😉 Jeg ser mig selv som en atypiisk kvinde, da jeg på nogle områder ikke har et behov for at ændre min partner, men arbejder meget koncentreret på at vi bibeholder vores forskelle. Men selvfølgelig er jeg også kvinde, ;-)…og har det bedst som menneske, når folk er klare i spyttet, for jeg er selv ret klar i spyttet uden at overskride grænser (selvo det hænder..)

    For 1,5 mdr siden mødte jeg så en fantastisk mand over netdating og vi klikkede bare helt fantastisk! Han bor så i den anden del af landet, men efter 3 dages heftige mails, sms og telfonopkald, kom han op til mig og det var fantastisk! Vi var også sammen weekenden efter og vi ringer sammen hver dag, sms´er og alt burde være fryd og gammmen. Han har en meget vigtig stilling med meget ansvar og arbejde, og jeg har rost ham meget for det, fordi det bla tænder mig. De menneskelige værdier han har er også lige mig og seksuelt er jeg virkelig blomstret op. Jegkan simpelthen ikke lade ham være, når jeg ser ham, men prøver selvfølgelig at holde lidt igen, selvom det er meget unaturligt for mig.

    Vi har endda allerede haft to kriser pga afstanden mellem os og de var begge skabt af mig og usikkerhed, men vi fik talt om det, og efterfølgende skrev jeg en mail til ham hvor jeg bla forsikrede ham om at jeg havde fuldt forståelse for hans travle situation, at det bedste han kunne gøre var at dele med mig, hvis der var noget der gik ham på og at jeg ville ham uanset hvad. Jeg gjorde ham rolig, tror jeg, og meget glad.

    Måske har jeg været for overstrømmende i min måde at være på, men det er sådan jeg er overfor mennesker jeg holder af. Jeg roser dem, fortæller dem hvor glade jeg er for dem, hvad de er gode til osv. Jeg har selvfølgelig givet den gas overfor ham, men læste så dit råd ang. om at holde igen og lade ham komme til mig.

    Han er nemlig helt holdt op med at skrive hvor dejlig jeg er og at han savner mig, som han gjorde i starten. Der går længere tid med at ha svarer på en sms og jeg er jo ikke så dum at jeg ikke kan se at han har trukket sig lidt, derfor har jeg bevidst valgt at holde igen, vise ham at jeg ikke altid er ligeså tilgngelig som han tror.

    Men…..jeg har en fornemmelse af at han skal vænne sig til at modtage kærlighed igen. Han kommer fra et langt ægteskab, hvor de sidste 10 år var kærlighedsløs uden sex. Og så møder han sådan en grådig kvinde som mig, ;-D, der bare vil have ham med hud og hår og med fejl og mangler. Jeg kender mit eget værd, og jeg vil bare ha ham. (og det siger jeg også til ham), men kan det få ham til at gå baglås? Og er det klogest af mig at give ham plads?

    Vi har jo et langdistanceforhold, som bekymrer ham mere end mig, men jeg er født optmist og fortæller ham alle de gode ting ved det. Han siger han har svært ved at modtage,, så jeg tænker at det måske er der hvor skoen trykker, men jeg er ikke i tvivl om at han vil mig..eller…noglegange kommer jeg i tvivl, selvf’ølgelig. Han tager meget ansvar for andre og meget rolig af natur, og jeg vil så gerne vise ham (og ikke kun med ord) at jeg kan rumme ham med alt hvad det indebærer. For jeg har virkelig fundet guld, men vil ikke ødelægge det.

    Men jeg skrev også til ham at jeg også er nødt til at stille krav til ham, for ellers tog jeg ikke mig selv alvorligt. Han har lovet at skrive et svar til mig, et ordentligt svar, som han siger, men efter snart en uge har jeg ikke hørt noget endnu og er lidt bekymret om det vil være et negativt svar, om han har opgivet eller om det er skide svært for ham.

    Hvordan støtter jeg ham bedst uden at lægge alt for meget låg på mig selv og uden at skræmme ham?

    #2248

    Hej

    Du holder HELT op med at henvende dig til ham. Og når han så skriver og spørger: “Are we good?”, så skal du bare svare: “Jeg har det super!”.

    Han har været et lystent eventyr for ham at drøne på tværs af landet for at være sammen med dig. Han har nydt spændingen og nyhedens interesse. Han har skummet fløden. Nu er han bange for at involvere sig yderligere, fordi han jo ved, at der vil komme stadig flere ønsker og krav fra dig (som du også selv har gjort rede for), og derfor har han allerede på forhånd dårlig samvittighed over, at han ikke kan leve op til SIN egen forventning om at gøre dig HELT lykkelig ved at være nogenlunde i nærheden. Og det kan han jo ikke. Og han gider heller ikke. Det var spændende at sidde og drømme om sex med dig på tværs af landet de første gange. Nu føles det som en forpligtelse at være et ordentligt menneske over for dig. Og derfor står han af.

    DINE udtalte forventninger er han ligeglad med. Han tror ikke på dem. Og det skal han heller ikke. For de handler kun om dine forventninger her og nu. Og som en kunde hos en brugtvogsforhandler ved han da godt, at han ikke på sigt kan regne med alt det, du lige nu lover ham, selv om det hele lige nu – hvor du er forelsket og gerne vil have bilen solgt – er store sandheder for dig.

    Hvis du på nogen måde skal fastholde hans interesse, skal du helt slippe ansvaret for at drive jeres forhold frem. Det er HAM, der skal skrive til dig. Det er HAM, der i samtaler og skriveri med dig skal foreslå at ses … og ikke bare begræde at han gerne vil ses, men ikke kan og på den måde angler efter umulig anerkendelse fra dig omkring ikke at ville prioritere dig højere end i starten, da han ikke kunne slippe dig. Og når han spørger dig, om det ikke er utilfredsstillende for dig med sådan en som ham, skal du bare svare: “Jeg tror ikke på utilfreds”. Og når han spørger, om du har andre mænd end ham, skal du svare: “Ville du have det, hvis du var mig?”

    Jeg tror bare, at han skal fyldes op efter mange triste og tomme år med eksen – sikkert med tilfældig utroskab undervejs i ægteskabet. Og jeg tror, at han ikke ønsker at forpligte sig. Før han møder nogen, der overmatcher ham med hensyn til ikke at ville forpligte sig. Det er HER, du skal vinde over ham. I første omgang for at satse på at få ham fuldt og helt, hvis han ikke kan undvære dig. Men i anden omgang – hvis han ikke KAN forpligte sig – for allerede nu at sikre og beskytte dit selvværd og den lysende og engleagtige charme, som du tiltrækker andre menneskers energi med. Og som du bruger til at give andre mennesker kærlighed med. Den må du ikke miste for en mands skyld!

    De bedste hilsner

    / Martin Østergaard

    #2260
    Cam
    Deltager

    Hej Martin.

    1000 tak for dit svar, som jeg til dels kunne bruge til noget.

    Jeg kan sagtens se, udfra det jeg selv har beskrevet, hvorfor du svarer som du gør.
    Da det er en brevkasse, har jeg bevidst valgt ikke at gå i dybden med det jeg skrev, så du kan selvfølgelig ikke kende alle detaljer. Derfor kan jeg sagtens forstå dit svar.

    Men jeg vil sige så meget at “mit guld” ikke er en typisk mand, hvis man kan sige det sådan.
    På mange områder har han mange feminine egenskaber, som netop gør ham så dejlig.

    Jeg er til åben og ærlig snak. Helst så direkte så muligt, og det ved han godt. Derfor fik jeg en dejlig lang mail fra ham forleden, hvor han forklarede hvorfor han har været så fraværende. Der har været en hel del på hans arbejde, som har gjort at han har haft utrolig dårlig samvittighed overfor mig især, men også hans børn.

    Vi har fået en rigtig lang og god snak og lavede nogle klare aftaler fx med at jeg ikke sender en masse ligegyldige sms´er i løbet af hans arbejdsdag, for hvor jeg bare ser det som umiddelbare tanker jeg lige skal have afleveret, så føler han at han skal tage stilling til dem og det presser ham når han i forvejen har sindssygt travlt.

    Så nu har vi bare lavet den plan at jeg ikke skriver og det kan jeg mærke faktis er godt, også for mig selv, fordi så går jeg ikke hele dagen og spekulerer hvorfor han ikke svarer.

    Vi ligner meget hinanden og tager meget ansvar for andre, og efter vi fik den snak, er han helt blomstret op igen og vi har aftalt at han kommer op i weekenden og så tager vi en grundig snak.

    Jeg har altid været vant til at være den der giver meget i et forhold, og jeg har aldrig haft de store problemer med det. Til en vis grænse, selfølgelig, men jeg er meget opmærksom på at jeg også skal give manden plads til at komme frem og ikke altid være den der får de gode ideer. Det er jeg slem til. 😉

    Jeg er tilhænger af ærlig kommunikation, fordi på den måde fjerner man alle de der irriterende misforståelser og usikkerhed, også selvom det er et nyt forhold. Og især fordi det er et langdistanceforhold, hvor vi har været nødt til at lære hinanden at ende på en anden måde end andre.

    Men vi vil begge to hinanden utroligt meget.

    Dog er jeg helt enig i det du skriver mht at holde igen. Men måske ikke enig i motiverne bag. 😉

    Men 1000 tak for dit svar. Og for din hjemmeside.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.