Single men i forhold HJÆLP

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1465
    Rosmarin
    Deltager

    Puh ha jeg får det da helt dårligt når jeg hører hvordan din kæreste behandler dig.
    Hovedet på sømmet er da, at han ikke vil hoppe ud af den single gruppe, når I nu har besluttet at prøve igen igen. Der er stor mangel på respekt fra hans side. Jeg kan heller ikke lide at høre, at du nærmest skal straffes lidt nu for noget, som egentligt handler om ham. Det kan godt være, at du skal have sagt undskyld for noget du fik fyret af i berettiget vrede, men det berettiger ikke ham til at fastholde den singlegruppe.
    Jeg ville virkelig overveje, om det var den rigtige mand jeg var sammen med også for jeres barns skyld. Børn mærker alt det uro ligegyldigt hvor små de er. Det er os voksne der skal passe på dem – ligesom vi skal passe på os selv. Vi er rollemodeller for vores børn. Min mor gik tre gange fra min far fordi han drak og kunne være yderst ubehagelig. Man kan sige at hun skulle have holdt ved 1.gang, men det lykkedes så 3. gang da jeg var 7 år. Jeg tror mit liv havde set noget anderledes ud, hvis vi var blevet ved ham. Og så han jeg heller ikke fået den skønne papfar som senere kom ind i mit liv. Der så jeg og ser stadig hvor god kærligheden kan være. Jeg fortæller dette, fordi jeg synes du skal se lidt fremad for dig selv og dit barns skyld. Du lyder som en klog så kvinde pøj pøj med det.

    #1469
    sissi
    Deltager

    Er i meget unge?

    Grunden til jeg spørger, er fordi, at din kæreste er meget umoden.

    Din kærestes straffeaktion, med at blive tøsefornærmet og iskold, bruger han fordi det virker – og du bliver tavs!

    – Hans udmeldelse ” Hvis det ikke holder ” siger så meget – han er ikke der hvor du er i sine ønsker om jeres lille familie. Han har dig indtil, han finder noget bedre -og det er ikke dig den er gal med, men ham.

    Hvis man har et ønske om noget skal blive bedre/, så er man villig til at gøre ALT – uden forbehold.

    Hvordan er som far for jeres barn?

    #1476
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Forvirredelillemig

    Dit nye indlæg var afklarende, synes jeg. At manden altså er ærekær. At han godt kan føle skam. At han ikke nødvendigvis er på jagt efter andre kvinder. Men at han lige nu udadtil er single, fordi han er i tvivl om, I får det til at fungere mellem jer igen.

    Jeg tror, jeg ved, hvordan dine følelser kan gøre dig desperat, når han ikke vil forpligte sig. Det er meget typisk mænd, at de kan være betænkelige ved at forpligte sig. At de har betænkeligheder ved at komme “i snor”, som Martin har skrevet et sted. (Kvinders følelsesliv passer ind i mellem bedre til et samfund, hvor manden er indfanget og forpligtet før sexlivet indledes).

    Jeg er ikke uenig med andre her i tråden, at du bliver behandlet rigtigt dårligt, men jeg er umiddelbart ikke så sikker som andre på, at du skal give op.

    Tror du, at du kunne komme igennem en periode, hvor I definerer, at I ikke er par lige nu? Eller sagt på en anden måde: Hvad skal der til, at du kunne leve med den situation?

    Det kunne fx være, at I lover hinanden troskab i perioden, men at I altså ikke er par udadtil, og måske at du ved noget om, hvor længe den usikre periode skal vare.

    Altså at du kan spørge din kæreste/ måske kæreste/ dit barns far, om han kan svare på, hvor længe han mener I skal se tiden an. Altså ikke: Hvor længe vil dette tage? Men: Kan du svare på, hvor længe dette vil tage? Og kan han også svare på, hvad der skal ske i perioden, for at han ville forpligte sig igen?

    Jeg synes det er vigtigt, om han kan svare på det eller ikke. Mens det kan måske være mindre vigtigt, hvad han svarer.

    Udfra det du skriver, så er han usikker på om det vil lykkes jer at få forholdet til at fungere. Og det samme er du jo. Om din kæreste fx er usikker fordi, han er usikker på, om du vil forholdet på sigt, så er det jo ikke helt forkert. Derfor er jeg ikke overbevist om som Sissi, at han er umoden. Måske han er realistisk, fordi du er for utilfreds med ham.

    Det kan også være en form for modenhed ikke at ville beslutte sig for at forpligte sig i et forhold, gå ud over fortælle andre om denne beslutning, for så at give op igen. Det kan godt være ok, synes jeg, om han så bare ved, hvad det er, han gerne vil opnå i en usikker periode.

    Fx vil han måske svare sig: Du kom til at såre ham, og nu må du vise ham, at han kan have tillid til, at du elsker ham igen. Om han fx ønsker sig, at I skal have et solidt følelsesmæssigt bånd, før han forpligter sig, så kan jeg godt lide ham for det. Det omvendte, at et forhold bare er en slags fælles firma, hvor man ansætter hinanden på kontrakt, det bryder jeg mig selv mindre om.

    Jeg skriver “fx” mange gange ovenfor. Det er hypotetisk, at manden kunne tænke og føle, som jeg foreslår.

    Jeg synes under alle omstændigheder ikke, at det er en nem situation, du står i. Når han tidligere har været dig utro, så er det altså legitimt, at du efterspørger sikkerhed for, at det ikke sker igen, før du selv vil blive i stand til følelsesmæssigt at forpligte dig. Det kan jeg sagtens leve mig ind i.

    På den anden side, hvis manden har brug for, at det er et overstået kapitel, at han kan ikke blive ved at være en skurk, som du ikke kan have tillid til, så kan jeg også godt forstå ham.

    Allerbedste hilsner, Charlene

    #1481
    sissi
    Deltager

    Jeg syntes når man har et lille barn, forpligter man sig, mere end han gør – til at vise, at han vil det her.

    Jeg fornemmer, at ansvaret på det går godt, har han lagt over på, Lilleforvirredemig, uden at tage ansvaret hjem for hans andel, og i det øjeblik du åbner munden Lilleforvirrede mig – kører han skytsets frem.

    Ingen er nogensinde sikker på, at et forhold vil holde, men det fordrer for mig, at man tager ansvar og andel hjem, og ikke gør noget der sårer den anden – så er man et godt skridt på vej:)

    Når den ene part skal indordne sig under den andens, præmisser, så bliver det ulige fordelt.

    Han skal droppe sit singleliv på FB, og vise for omverdenen at han har en lille familie, og forvirrede lillemig, du skal, når han har droppet singlegruppe, vise at nu tror du på ham.

    #1482
    Salamina
    Deltager

    Min mening er, at I er en dysfunktionel familie. I en dysfunktionel familie udspilles offer-krænker-frelser trekanten konstant og for fuld pedal ud i sine mest ekstreme afkroge og det er lige præcis, hvad der udspiller sig hos jer. I kan ikke engang bo sammen som familie, selvom i reelt set er en familie med far og mor og barn, det kan dårligt blive mere dysfunktionelt i både form og indhold. En dysfunktionel familie er en dårligt fungerende familie og det er lige præcis, hvad I er. Det her handler langt fra alene om et parforhold imellem en m og en k, det handler om en familie, som er dårligt fungerende og hvor både du og han stempler hårdt igennem som hhv. på skift er ofre og krænkere og frelsere. Og I er lige gode om at spille alle tre roller, stort set, om end dit barns far nu dog slår mest igennem på krænker rollen men det giver så dig mulighed for at spille hårdt igennem på offer rollen. I kommer aldrig nogen sinde til at fungere, hverken som par eller familie, så længe I ikke får noget hjælp udefra.

    #1484
    Salamina
    Deltager

    PS: Med hjælp udefra mener jeg, en autoriseret professionel familieterapeut. Jeres situation er så kompleks, at den efter min vurdering ikke kan behandles af nogen her i kassen, udover evt. Martin Østergaard, men så er det måske ham direkte eller hans ekspertise I skal trække på. Vi andre kan kun lytte og støtte her i kassen, og det gør jeg og mange andre helt sikkert gerne men til at fikse de dybereliggende problemstillinger, der mener jeg ikke, at denne redskabs-kasse helt rækker.

    #1485
    sissi
    Deltager

    For mig, er der langt fra det vi ved her, til at tale om en dysfunktionel familie.

    Du kan være en supermor for jeres barn – og han kan være en god far – det har du ikke beskrevet.

    I har nogle udfordringer som par, som er hans single gruppe, som måske er et tegn på umodenhed fra hans side… som skal ændres, for at I/du kan blive trygge.

    #1526

    Hej

    Jeg synes nu godt, man kan tillade sig at tale om en dårlig fungerende (dysfunktionel) familie, hvis han man har lyst til det. Der er jo plads til forskellige holdninger her i forummet. Og jeg vil henstille til, at man koncentrerer sig om at hjælpe trådstarter videre med sin problematik ved at sige sin mening og ikke bruge for megen energi på at sætte spørgsmålstegn ved indholdet i andres indlæg.

    Jeg kom undervejs i læsningen til at tænke på, at det kan være, at din kæreste føler, at du hele tiden er på nakken af ham, fordi du tilbagevendende taler om det, du ikke bryder dig om, at han gør… har kontakt til andre og er i single-forum.

    Jeg synes jo virkelig ikke, at hans adfærd er acceptabelt i et fast forhold. Omvendt kan det også være, at han oplever dig som meget styrende, kontrollerende og bebrejdende. Og det i et omfang, så han nærmest tvinges ud i at reagere med trods som uvorn unge, der har fået så mange klø, at det til sidst preller af.

    Ringer det en klokke? Har du fokus på din egen rolle i dette? Som både offer og bøddel?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #1528
    Salamina
    Deltager

    Jeg har ikke specielt lyst til at tale om dysfunktionelle familier. Det var bare min mening, som du skriver MØ. Og tak fordi der også er plads til den.

    #1529

    Så er der en lille update herfra

    Først og fremmest, tak for jer svar til mig. Vil prøve at få svaret så godt jeg kan.
    Her til aften havde vi en lille snak over skype (vi er ikke sammen i denne weekend), og jeg prøvede meget pædagogisk i at fortælle hvordan jeg har det, uden at fare i flint – som jeg nok har en tendens til at gøre. Først holdt han fast i, at han ikke så noget problem i at være i den singlegruppe – da han som han også sagde den anden dag, ikke mener vi har været sammen længe nok denne gang, til at forlade den.

    Jeg prøvede så at fortælle ham at det sårer mig og at jeg ikke mener det gavner vores forhold, eller situationen mellem os. For ja, et eller andet sted er det jo som sådan ikke singlegruppen i sig selv der er problemet, men mere det at vi har en del problemer når det gælder respekt og tillid. Hvilket gælder begge veje. Så efter en lille snak så valgte han at slette sig fra gruppen.

    Mht. Til de spørgsmål i har stilt her i tråden så svarer jeg lige:

    Sissi:
    Nej vi er ikke ”unge”, vi er begge 30+ år, og han er en VIDUNDERLIG far!! Virkelig vidunderlig og kærlig! Og selvom vi har været on/off, så har vi altid sat vores barn først, og ikke ladet det gå udover ham. Både mht. Fødselsdage, samarbejde m.m. Han er verdens mest kærlige far, det skal han have. Og det er jeg utrolig lykkelig over, og vi har en søn der trives, er tryg, glad og kærlig. Hvilket vi både kan se, men også får besked om i børnehaven m.m. Så på det punkt, er der intet negativt at sætte på min kæreste. Og for min søns skyld, er jeg glad for at han har sådan en kærlig far også. (selvom jeg dog ville ønske han var bare halvt så kærlig overfor mig også.. For er nu mest når vi dyrker sex m.m. at han viser følelser).

    Charlene:
    Jeg tror nu ikke at han har problemer med tanken om at forpligte sig/komme i snor. Jeg er glad for at du skriver at du ikke mener jeg skal give op. Det har jeg nemlig heller ikke i sinde at gøre. Jeg elsker ham jo, og jeg er 100% sikker på at hvis vi får taklet de problemer vi har, så skal fremtiden nok se lys ud for os.

    Hmm… Jeg vil ikke sige jeg er utilfreds med ham. Men der er visse af hans handlinger (f.eks det med at blive i singlegruppen, løgne m.m.) som jeg har et problem med. Og det sårer mig bare at han ikke selv kan se at det var forkert. Udover det så er jeg ikke utilfreds med ham, fortæller ham jo dagligt at jeg elsker ham, og når han står og brokker sig over at han er ved at miste håret (han har en skaldet plet) så fortæller jeg ham at jeg synes han er helt perfekt, og stadig lige sexet og dejlig. Og det mener jeg skam af hele mit hjerte.

    5+ år sammen, utallige problemer, utroskab m.m. og alligevel vågner jeg stadig op med et smil når jeg ser på ham. Selvom han har fået rynker, taber hår m.m. så synes jeg han er helt perfekt.

    Jeg er RET sikker på at han ikke er usikker på om jeg vil ham/forholdet, jeg har vist at det er ham jeg vil, har aldrig kigget til en anden mands side – ikke engang når vi har været uvenner, eller når han har været mig utro. Men ja, han er ligesom jeg også er, usikker på om det holder. Nu har vi haft en del on/off perioder pga mistillid, løgne, utroskab m.m. så ja, tingene har jo ikke ligefrem været stabile. Men er jo det vi ønsker det skal være. Men der er bare stadig visse problemer (manglende respekt, tillid osv) som vi kæmper med, og ærlig talt – jeg ved ikke hvordan vi skal få taklet det. For hvordan får man lige respekten og tilliden tilbage?

    Jeg ved bare med mig selv, at hvis jeg skal have fuld tillid til ham igen (er trods alt ikke mere end et par uger siden han løj om at have kontakt med hende kvinden). Så kræver det at han ikke sidder i div. Singlegrupper m.m. og at han ”står ved mig” hvis du forstår hvad jeg mener..

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 31 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.