Sex og usikkerhed

Forside Fora Brevkasse Sex og usikkerhed

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27577
    Carla
    Deltager

    Hej, håber at det er okay at det ikke er et spørgsmål omkring kærlighed.

    Jeg er i vildrede og håber at der er nogle mænd herinde der kan give deres mening til kende (kvinder også hvis de har nogen former for erfaringer med det)

    Vil du som mand, gå i seng med en kvinde hvis krop ikke var i form? Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person hvad man er til, men kan du godt tænde på en kvinde der måske ikke er så stor men har alt for meget fedt her og der, specielt hvis det kun er et seksuelt forhold du har til hende?

    Lidt baggrundshistorie, så det ikke virker så overfladisk.

    Jeg var på date med en mand, som jeg er meget tiltrukket af seksuelt og det samme med ham. Vi har aftalt at skulle ses engang i mellem på casual basis (sex)
    Jeg har ingen skrupler over det, men jeg er ekstremt usikker på mig selv og på min nøgne krop.
    Det er nemlig længe siden (flere år) at jeg har været sammen med en på den måde og sidst jeg var i et forhold, fik jeg en fornemmelse af at han nærmest væmmes ved at kigge på mig og at han ikke vil mig fysisk. Det har efterladt sine spor og jeg har arbejdet hårdt for at komme videre fra det, men det er ikke altid så lige til.

    Den person jeg skal ses med er lidt af en perfektionistisk type omkring alt i sit liv og fordi der ingen følelser er involveret, er jeg er bange for at det bliver en dårlig oplevelse – som smider mig tilbage til der hvor jeg startede. Jeg har det med at overtænke tingene, fordi jeg ikke ønsker et nederlag og på samme tid vil jeg gerne komme ud i dating verdenen og opleve mig selv på den måde også. Jeg føler at det vil tage flere år før jeg har “den krop” som jeg selv kan accepetere og på samme tid har jeg også nogle behov – synes det er svært at vente endnu længere.
    Jeg ellers en køn kvinde (øjnene der ser selvfølgelige) så længe jeg forbliver pakket ind 😀
    Det er svært at tage beslutningen om jeg bare skal hoppe ud i det eller jeg skal vente til ja… hvad der føles som evighed

    #27578
    7718117425
    Deltager

    Du fortjener en mand som forguder dig, og din krop
    Præcis som den er!

    #27584
    Per
    Deltager

    Hvis han gav udtryk for at han var tiltrukket af dig, så var han det nok. Er der en grund til at han skulle lyve omkring det – medmindre han følger sig forligtet til det af en eller adnen årsag?

    Det kan jo være at han har en fetish for kvinder der er meget overvægtige.

    Når det så er sagt.
    Mænd en, generelt, tilrukket af unge og smukke (slanke) kvinder. Kvinder er så, generelt, tiltrukket af høje mænd med social status, resurser og selvsikker fremtoning.

    Jeg vil så sige at du er heldig, da du kan gøre noget ved dit problem (tabe dig) hvorimod en f.eks. en lav mand ikke kan vokse sig højere. (Tom Cruise syndromet)
    Du må lige nu bare acceptere at du er overvægtig og være forberedt på at du kan rende ind i mænd, der ikke finder dig attraktiv. Men man kan nu engang ikke falde i alle menneskers smag.

    Men fokusér på dt positive – på dit kontinuerlige vægttab og vide at efterhånden som du taber dig udvider du, dag for dag, samtidigt mængden af mænd, der finder dig attraktiv.

    Pas på med at hænge dig op på en enkelt persons anerkendelse .- selv om du finder ham særdeles lækker.
    Er han en idiot vil det jo alligevel ikke holde i længden.

    #27585
    lillehjerte
    Deltager

    Vælg altid en mand der vil elske med hele dig og ikke kun din krop. (fra kvinde til kvinde).

    #27587

    Hej Carla

    Av, ja, den er ikke let… Dels har du nogle dårlige erfaringer med at føle, at din eks væmmedes ved dig. Dels ser du med tvivl og bæven på din egen krop og din evne til at være tiltrækkende. Og det har også lange udsigter at få den krop, du selv føler dig mere komfortabel med. Og hvis blik er det, du ser på dig selv med? Dit eget eller mændenes? Og den slags kan jo være svært at skille ad. Jeg har talt med mange par, hvor en del af forklaringen på det skrantende sexliv var kvindens egen ubønhørlige nedvurdering af sin krop. Og ikke fordi kvinden nødvendigvis var hård. Mere fordi hun var usikker og ukomfortabel med de forandringer, som kroppen var gået igennem efter graviditet og meget stillesiddende arbejde og mange timer med omsorg og ikke så megen motion. Damn, vores kultur er hård, fordi den er så æstetisk og perfektionistisk. Trods kvindefrigørelse og megen fokus på kvinders selvbillede og tilbagevendende forsøg på at puste liv i ligeberettigelse og øget selvværd, så har halvdelen af alle unge kvinder mentale udfordringer ifølge de seneste undersøgelser om danskernes sundhed. Og mon ikke mange af dem også handler om deres følelser omkring egen krop.

    Nå, beklager at jeg rabler derudaf. Jeg bliver ked af at læse, hvad du skriver. Føler med dig. Ja, det ville da være dejligt, om man bare kunne elske sig selv og være mere tilfreds og afslappet. Men som du skriver, så er det jo mere komplekst. Du er ikke den eneste, der har det med at overtænke tingene. Og man kommer tit til at være alt for uroligt sansende, når ens krop og sind er fyldt med tvivl på eget værd.

    På mig lader du til fint og klogt at veje for og imod at springe ud på det dybe vand. Jeg synes, at du skal gøre det. Og ja, det kan godt være, at den aktuelle mand måske springer fra. Og hvem ved af hvilken grund. Er det din krop? Er det alt det, han selv slås med? Du skal jo fokusere på dit og din proces. Og i mine ører lyder det, som om du ikke kan holde ud af vente længere. I en evighed som du skriver. Ens usikkerhed og selvværd tager jo nogle knubs, når man blotter sig og opsøger kontakt. Men det er også min erfaring, at man reflekterer sundt over det, der sker og tager alting med et gran salt. Og faktisk får noget mod af at udvise mod. Også selv om man løber ind i nogle nederlag. Min gamle læremester sagde, at det jo allerede var en succes og sejr, når man vandt over sig selv og tog kontakt. Og at DET er den vigtigste sejr. At man vinder over sig selv. Om man så bliver taget imod eller ej første, anden eller tredie gang er mindre væsentligt – omend voldsomt skræmmende. Og ofter er det bedste jo også at få lidt erfaringer med at date, så man mere sikkert kan vælge, hvad man vil og ikke vil. Og får oplevelsen af, at nogen er fuldkommen crazy med en og ens krop, selv om man selv har et lidt blandet forhold til begge dele. Den slags giver lidt mere mod på tilværelsen. Altså at nogen begærer ens krop. Og ja, så kan det da godt være, at nogle mænd har kvababbelser over naturligheder som bildæk og løs hud. Men det skal jo ikke stå i vejen for dig og alle de andre mænd, der tænder på dig… og bliver ved med at tænde på dig.

    Det er forår. Alting springer ud. Jeg håber, du kommer til at opleve den skrækblandede fryd ved at springe håbefuldt og ængsteligt ud af dig selv. Bliver du indhentet af tvivl og begrænsninger, er det forventeligt. Så tager du lidt tilløb og prøver at springe ud igen.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.