Seperation- men han bliver ved….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11274
    Eva Marie
    Deltager

    Nu har jeg skrevet et langt indlæg her i brevkassen, og det er ikke for at den skal fortsætte – for jeg er i gang med separation og sidder lige nu alene i huset, imens min (x) mand bor et andet sted. Vi passer hver sit, kan man sige – lige bortset fra vores fælles forretning, som jeg er nød til at samarbejde med ham om – og det går da også ok lige nu.

    Jeg har også fået råd af Martin Østergaard, som jeg følger, lige indtil i går da ferieplaner kom på banen. Jeg har meddelt mine store piger at vi ikke kommer på ferie sydpå i år, da deres far og jeg ikke er færdig med at skille økonomi etc. endnu. Det er ok for dem – -Problemet er så, at det er ham der har sagt at der ville være ulig fordeling hvis han skulle på kanotur og vi skulle på Charter, og det har han jo også ret i – derfor er denne sommer lidt på stand by.
    Nu viser det sig så at han har bestilt ferie i de Franske alper, hvor han vil vandre ALENE ( siger han) han har bonus point hos SAS, men alligevel føler jeg mig provokeret af han sommerferie valg ?
    Det har så startet en lavine af skænderier imellem os, som selvfølgelig er kommet til at handle om meget andet en den skide ferie 🙁

    Vores skænderi resulterede i at han aflyste en middagsaftale med vores datter, som blev SÅ ked af det, da hun savner ham.
    Efterfølgende måtte jeg sygemelde mig et par dage, da jeg faktisk faldt helt sammen og ikke kunne stoppe med at græde og græde – jeg kunne ikke selv styre det 🙁
    Dels på grund af alt det lort jeg IGEN fik kastet i hovedet, om hvor meget han har manglet i vores forhold + endnu engang at jeg ikke har ændret mig med dit og dat – og til dels også at se vores datter så ked af det fordi han så ikke ORKER at spise sammen med hende.

    Hvad gør jeg her? Skal jeg lade dem selv finde ud af det – eller skal jeg blande mig? Det gør ondt på mig at han lader vores problemer gå ud over børnene.

    Det skal lige sige at MØ, har anbefalet mig at have så lidt kontakt til ham som overhovedet muligt – det har jeg også fulgt -men så faldt jeg i , øv øv, og må starte forfra med at være cool og ligeglad….Pyha det er ikke let at være menneske.

    #11275
    sissi
    Deltager

    Jeg mener slet ikke du skal blande dig, hverken i hans ferie – eller hans aflyste aftale med jeres datter.

    Det hele er på hans banehalvdel – og du er lige ovre hos ham og rode lidt rundt:)
    Du skal gøre præcis hvad du vil i din ferie… endnu en gang så du, at han ikke overholder hans del af de aftaler I indgår. Men du kan IKKE ændre noget, uanset hvor mange grimme ord/diskussioner I så har.

    Jeg er sikker på, at jeres datter selv kan lade sin far vide, at hun ikke gider hans shit!
    Ja, vi rammes gennem vores børn, gør det ondt på dem, gør det ondt på os… men noget er og bliver deres alene når det ikke kan ændres – og du ved af erfaring, at blander du dig, bliver det meget værre.

    Så ind på din “banehalvdel” igen, og videre frem, og glæd dig til at alt er delt – og I er skilt:)

    #11276
    Aries
    Deltager

    Da jeg blev skilt, sked jeg hul i alt der hed penge. Jeg orkede ikke alt det rod med, nu har du fået 10.000 kr mere end mig og nu og nu og nu. Så jeg lod ham beholde ALT i huset, omkring huset, webergrill dyre havemøbler..sofa borde og fjernsyn værktøj for tusinde og tusinde af kroner..jeg gad IKKE. Jeg bad om et lille rimeligt beløb af et evt. friværdi i huset..og WUPTI, så var jeg videre i mit liv. Og jeg kunne ikke være lmere ligeglad en en økonomisk skæv fordeling til hans side, jeg ville bare have FRED og fokusere på min fremtid, som han ikke var en del af.

    Penge er roden til alt ondt siger man..tjaa, det gælder vist også her for dig. Og gud hvor var det skønt bare at slippe alt det shit omkring pengene, det er små penge i forhold til hvad det koster mentalt at gå efter krone for krone. 🙂 I bedste mening 🙂

    Aries

    #11279
    Eva Marie
    Deltager

    Tak det er også det jeg har mest lyst til – nemlig ikke at blande mig i deres banehalvdel – det skal jeg få ind i hovedet – fra nu af, er det deres problem og ikke mit – selv om det gør ondt på mig når han svigter vores børn.

    Aries, jeg kan udmærket godt følge dig i pengesnakken, jeg synes det er stærkt af dig at vælge det usikre for at passe på dig selv – Godt gået 🙂

    I vore tilfælde er det min (x) mand der er så overbeskyttende på de penge hele tiden – det er pga. hans krav til lige delt ferie at jeg ikke har arrangeret charter i år – så derfor bliver jeg skuffet når han så bare selv tager i de Franske Alper:(
    Jeg har det nok lidt modsat dig Aries, jeg vil ikke snydes, jeg vil have det der bekommer mig – hvorfor skal jeg give efter på nogle penge som er mine – jeg har ret til halvdelen, og dem vil jeg have med mig – jeg ved at jeg i årevis vil være bitter hvis jeg ikke fik dem med mig – jeg får nok at se til, og slet ikke den livstil og økonomiske sikkerhed som jeg har lige pt. Min (x) mand tjener sine mange penge selv.

    Han er SÅ pengefikseret at han på trods af at vi er igennem separation, vil trække tingene i langdrag, af den simple grund at nu skal der jo deles aktier osv. Det kommer til at koste ham, og det gør ondt – Det gør mere ondt på ham end at blive skilt fra 26 års ægteskab. Sådan er han – og det er jeg glad for jeg nu endelig omsider er ved at slippe ud af.

    #11280
    Beth
    Deltager

    Kære Eva Marie

    Hvis du gerne vil tjene mange penge så find ud af hvordan du vil gøre det. Du bliver nok nødt til at acceptere at alt hvad du har ofret i fortiden for din mands karriere er netop FORTID. Nu tjener han stadig mange penge og de er hans alene. Derfor kan han tage på en ferie uden at belaste det fælles budget, ikke sandt.

    Børnene’s (som slet ikke er børn men voksne) behov for ferie er vel først og fremmest deres eget problem, dernæst den at forældrene som har råd til at tilbyde dem en ferie ??? eller som på anden måde vil hygge sig med dem.

    Du må vænne dig til at hans liv er hans liv og dit fremtidige liv afhænder økonomisk af din lyst og evne til at tjene de penge du gerne vil.

    Men det er da godt hvis du bliver kompenseret og får din del af jeres formue med dig.

    Håber det bedste for dig
    Beth

    #11286
    sissi
    Deltager

    Jeg forstår ikke helt EM (og jeg ved godt pga. forretningen)hvorfor du ikke bliver skilt her og nu, men venter de sidste måneder? Resultatet bliver vel det samme i sidste ende – du skal have halvdelen både nu, og efter endt separation?
    Både han og du, ved I skal skilles… hvorfor vente?

    Jeg tror ikke han ændre sin tilgang til alt dette, selvom du venter til efter separationstiden – og endelig skilsmisse går i gang.

    I dette “dynd” påføre du dig selv endnu flere skuffelser.

    #11287
    Sidsel
    Deltager

    @ Eva-Marie!

    Dejligt at høre fra dig. Har tit på, hvordan tingenes tilstand mon var.

    Men en ting undrer mig: Hvorfor bliver du ved med at kalde jeres voksne døtre for børn? Du har ingen mindreårige børn, men er mor til to voksne unge kvinder, som skal gå deres egen vej ud i livet. Også i forhold til deres forældre. Giv så slip på dem, for pokker!

    Lad dem tage på ferie med jævnaldrende eller blive hjemme. Det er deres valg.

    Jeg ved, hvad jeg taler om. Har selv to voksne døtre og fire børnebørn.

    Også i forhold til din mand handler det om at give slip. Livsfasen med far, mor, børn, vovse og villa er slut. Nu skal du bygge dit eget liv op, socialt og økonomisk.

    Det kan du også, men det forudsætter, at du slipper fortiden, vil du åbne døren ind til fremtiden.
    Den venter på dig, men du kan ikke se den, fordi du selv skygger for den.

    #11290
    Eva Marie
    Deltager

    Kære alle – Vi er MIDT i separations forhandlinger, og derfor var det HAM der bad om at vores ferier skulle stilles på stand by pga. ulighed – Altså, der er ikke delt noget endnu, der forhandles….frem og tilbage…( med advokat)

    Jeg er godt klar over at når det hele er overstået og delt, så er hans penge hans, og mine penge mine 🙂 Og dermed skal vi ikke blande os i hinandens sager længere.

    Jeg har set min fremtid – det er den der til dels forhandles om nu – jeg er færdig med ham som mand og elsker. Det kapitel er slut nu!

    Jeg gør det enhver mand vil gøre – nemlig at få det jeg er berettiget til i skilsmissen – jeg kæmper for det og jeg vil ha hvad der er mit – alt andet vil være galmatias og urimeligt. Jeg er ikke urimelig på nogen måde, men nu er det pludselig ikke HAM der styrer det hele længere, nu er jeg kommet ind på banen med krav – og det overrasker ham BIG TIME – for sådan har jeg aldrig været.
    Det har bl.a været med til at han f.eks i dag, er blødt op og blevet næsten menneskelig igen – PGA. at jeg endelig tør vise karakter.

    Jeg skrev udelukkende herinde igen fordi jeg er i tvivl omkring min ene datter, da hun er ked af hans svigt. Jeg kalder dem børn – de er MINE BØRN. Min mor der er 80 år, kalder også hendes børn ( inkl. mig) for “børn” når hun omtaler os alle – så det er vel meget naturligt, tænker jeg, selv om de er voksne. Man holder aldrig op med at være mor for sine børn, selv om de er over 40, har min søde mor engang sagt:)

    Helt usundt er det ikke for mine børn ( voksne tøser 🙂 ) Vi har i denne svære proces lært hinanden at sætte ord og følelser på vores reaktioner – Jeg har lært at jeg har 2 super fornuftige og skønne tøser, der i den grad KAN føle og mærke livet – Vi har jo også været igennem 2 dødsfald i familien i denne her periode, og de holder stadig stand, netop pga. at de TØR tale og tude – Det var der nok mange der kunne lære af.

    #11291
    AnneM
    Deltager

    Jeg studser også over, at I ikke har valgt øjeblikkelig skilsmisse. Hvorfor har I ikke det?

    Det er tydeligt ar se, at du stadig har svært ved at give slip, men måske er alle de konflikter du selv opsøger, en del af din vej ud af ægteskabet. Måske du ubevidst føler konflikterne gør det lettere at se virkeligheden i øjnene. Dog får jeg lyst til at sige, at han ikke er din (ex)mand. Han er din exmand – også selvom I juridisk har valgt at trække det i langdrag med seperation istedet for øjeblikkelig skilsmisse. Han er din exmand, EM.

    For at få EM rolig skilsmisse, som du giver udtryk for, du gerne vil have, så bliver du altså nødt til at forstå, at han ikke længere er din “ejendom”. Du bliver nødt til at vælge at sluge nogle kameler af og til. Lad nu være med at synke ned på det niveau med millimeter demokrativ og bruge energi på alle de aftaler I alligevel aldrig overholder. I er et par der konsekvent bryder aftaler med hinanden. Sådan har det været længe. Måske altid uden I har lagt mærke til det.
    Ihvertfald er det virkeligheden nu. Giv slip på ham ved at se ham som din exmand og ikke (ex)mand og giv dine store døtre og deres far lidt plads til selv at finde hinanden. Han er din exmand. Derfor er hans forhold til dine voksne døtre ikke dit ansvar længere. Han er en fri mand, som selv kommer til at betale prisen på et senere tidspunkt. Det skal du slet ikke bruge din energi på. Har du givet dine døtre et godt selvværd med på vejen, så klarer de nok den lille hurdle at far bryder en aftale hist og pist.

    #11292
    AnneM
    Deltager

    EM, jeg tænker også, at det er en af de lettere skilsmisser du gennemgår. Jeg har kendskab til de vildeste brud, og jeres er vand ved siden af. Ja, der har været utroskab indeover – det er årsagen til rigtig mange skilsmisser. I har et firma – ja, folk kan også stå med usælgeligt hus de har belånt til skorstenen. Jeg har mennesker i min omgangskreds, som ikke har kunne komme videre, fordi de sad i et insolvent hus og endte med at gå derfra med flere hundrede tusinde i gæld hver især efter skilsmissen. Jeg kender en kvinde, hvor manden løb med søsteren og hun endte på den lukkede i en periode. Hele familien blev ødelagt og deres teenagedreng måtte i familiepleje mens mor var indlagt på psykiatrisk. Jeg har en tidligere kollega, hvor manden rendte med veninden, som min kollega havde betroet sit grædende hjerte til de sidste 6 måneder. Føj, hun følte sig frygtelig til grin. Gården kunne de ikke få solgt, så min kollega flyttede ud samme weekend hendes veninde flyttede ind. En tidligere studiekammerat endte med at få børnene frivilligt anbragt, fordi mor og fars kamp ødelagde dem. Og jeg kunne blive ved med grimme historier.

    Jeg vil ikke negligere din sorg og dit chok. Jeg vil bare gøre dig opmærksom på, at jeres skilsmisse ikke lyder så slem og kompliceret som du måske tror den er. Ja, han har svigtet og du fik et chok, men din situation er der rigtig mange af hvert år. Den er ikke ekstraordinær grim. Måske du bare nogle gange mister lidt perspektivet og graden af det svigt du føler du har været udsat for.
    Måske kunne det hjælpe dig at få tingene sat lidt i perspektiv. Jeg foranledes til at sige: Så er jeres skilsmisse heller ikke værre. Det er en del af livet, du bare skal igennem. Gerne med din sunde fornuft, empati og livsmod i behold:)

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.