Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

Viser 10 indlæg - 31 til 40 (af 58 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1665
    Salamina
    Deltager

    Kære Anemone.

    Jeg fortsætter med dit næste spm. Hvad vil det sige, at være helet.

    Det betyder jo ikke, at det aldrig er sket eller ikke har sat nogle spor. Men det betyder afklaring og bevidsthed vil jeg sige. At man typisk i terapi har fået skrællet sig igennem, hvordan det indvirker på ens sociale relationer osv. Jeg kan give et meget godt eks. på det her. Det er en voksen mand, som nu er helet. Han gik i gruppe-terapi og arbejdede med det her. Hver anden gang han kom i gruppeterapien var han helt i synk med de andre og talte åbent om de her ting og hver anden gang var han angribende og negativ, og det gruppeterapi var det værste lort og det hjalp ham heller ikke og deres terapeuter var også nogle idioter, der overhovedet ikke kunne en skid. (der var altid to terapeuter på denne gruppe). Da han begyndte, at blive helbredt, så var der først et par møder han blev væk fra og da han så kom igen, så undskyldte han og han kunne godt se, at han havde svinget så meget i forløbet. Men der, hvor han så småt begyndte at blive helbredt, det var da han kunne være i samtalerne om det frekvent og uden at “angreb var det bedste forsvar”. Altså, da han faktisk begyndte at for alvor frekvent at kunne være i den gruppe-terapi og forholde sig til sig selv i det også. Hans forsvar faldt og han begyndte at acceptere, at han har det med sig han har og så tog han den tyr ved hornene. Hans historie er et godt eksempel på, hvor han begyndte at hele, det var så nemt at spotte, at nu begyndte han, at kunne være i det. Giver det mening/forståelse for dig? Og han begyndte også at blive i stand til, at se på, hvordan han agerede i sociale relationer og hvordan han måske kunne reagere mere konstruktivt og ja, han bygge op igen. Flash backs kan godt komme stadigvæk, men de er mere som gamle dårlige bekendte, som man har fået redskaber til at have med at gøre. Sådan tror jeg mit svar er. Eller det er det 🙂

    #1666
    trunten
    Deltager

    Jeg har ikke helet på den måde, synes ikke jeg har været vendt på en tallerken, men vi heler jo nok forskelligt. Jeg har også børn og har for deres skyld gjort alt hvad jeg kunne for at virke så normal som mulig, så det ikke skulle gå ud over dem. Jeg har ønsket de skulle have en anden barndom end mig. Jeg har afreageret ved motion, ved at tale en masse om det med mine nære og lavet åndedrætsøvelser osv..

    #1668
    Salamina
    Deltager

    Men Trunte. Det er jo også vidt forskelligt, hvilke helingsmuligheder den enkelte enten tilbydes eller selv finder. Den gruppe-terapi jeg beskrev ovenfor var for kun mænd og de var henvist til det fælles gruppe-terapi via psykiatre, så ja, på den måde falder det alt sammen meget forskelligt ud, det kommer både an på, hvad hjælp man får eller selv finder og hvor man er i sit liv på det tidspunkt, hvor hjælpen bliver sat ind, hvad der har udløst hjælpen osv. For disse mænds vedkommende var de ret pludesligt sent i deres liv blevet slået ud af flash backs, så de fik ret “akut” hjælp for de kunne slet ikke få en hverdag til at hænge sammen pludselig fra den ene dag til den anden.

    #1672
    Salamina
    Deltager

    Kære Anemone

    Dit sidste spørgsmål: “3. I forhold til din ekspertviden – hvad sker der med kvinder som min mor, der i den grad svigter deres datter (mig) ved at lade faren begå det ene overgreb efter det andet? Det skete jo lige foran næsen på hende det hele. Intet var skjult. Skal jeg tænke på mine forældre som ikke helt raske mennesker ?”

    Mit svar: Lad mig først slå fast, at det du har oplevet ikke kan ske i en familie, som har, hvad man vil kalde sunde mønstre. Alle eksperter på det her område ved, at spiren til at det kan foregå er en familie med dårlige dynamikker el. om du vil usunde mønstre. Og nu fortsætter jeg i meget, meget generelle vendinger, der er jo mennesker, som er de rigtige eksperter (ikke mig), der kan skrive den ene doktor afhandling om det her efter den anden.
    Men der KAN ske det i en usund familie, bl.a. at der skabes nogle alliancer på tværs af generationer, at f.eks. du bliver din fars allierede imod din mor, det er helt typisk der som sker, eller børn bliver mors allierede imod far. Det er det mest almindelige. Og den vej rundt bliver barnet en slags voksen sammen med den ene voksne i stedet for at de to voksne, hvis de havde været i et sundt mønster finder ud af det sammen, som ansvarlige voksne forældre uden at barnet bliver blandet ind i de voksen ting.

    Når mor lukker øjnene for det der foregår eller vender det blinde øje til, så kan der være MANGE årsager! Men en typisk årsag er, hvis hun åbner øjnene for det, og at HUN handler på det, så kan det have vidtrækkende konsekvenser både for hende selv (og faktisk også dig på godt og ondt) der kan efterfølgende være det man kalder en ud-skamning af jer to fra ikke alene far men også fra andre generationer og kanter af jeres familie, det afhænger lidt af, hvor populær din far ellers var i hans egen og din mors familie. Og hvor dominerende din fars familie var i forhold til din mors familie i dine forældres relation.

    Grundlæggende kan du godt tillade dig, at tænke, at dine forældre ikke var helt raske eller at de i hvert fald ikke var raske nok, til at finde ud af, hvordan en familie med sunde relationer fungerer.

    Jeg vender lige tilbage om lidt med det sidste her

    #1673
    Salamina
    Deltager

    Jeg har lavet en skrivefejl i det jeg lige skrev. Det mest almindelige er, at der dannes alliancer på tværs af generationerne. Men det mest almindelige er ikke, at det er moderen, der danner disse alliancer, det kan det også være. Men jeg fik formuleret det som om det var det mest almindelige, at mor danner alliancer, det er usandt.

    Jeg fortsætter om lidt…

    #1674
    Salamina
    Deltager

    Hvis nu resten af jeres familie har haft et billede af, at din mor havde bukserne på og din far var en tøffelhelt. Så kan de nok ikke se bag facaden, at tøffelhelten trøster sig med sin datter Anemone. De har nok en del sympati for far/tøffelhelt, at han skal trækkes med skrappe mor, som hele tiden vil bestemme. Og det kan Anemone da også godt se, Anemone ser jo det hele, Anemone ser og mærker også, at mor svigter både Anemone og far. På den led ligges der mere og mere brænde på både det ene bål og det andet bål.
    Hvis mor så siger højt, tøffelhelten far er seksuelt grænseoverskridende for Anemone, så kan du nok se, at det måske er begrænset, hvad mor kan forvente at få af sympati i familien. I øvrigt skal hun også lige have hevet Anemone over på sin side først, og det kan faktisk være vanskeligt, hvis far har fået overbevist Anemone om, at det er mor som er en led satan.

    Fortsættes og afrundes om lidt

    #1675
    Salamina
    Deltager

    I den danske film “Kunsten at græde i kor” kører et billede der ligner der her lidt. Sønnen vil gøre alt, for at gøre far glad, fordi sønnen ser vildt op til sin far og har en klar alliance med sin far, mere end med sin mor, men far lider af “dårlige nerver”, og den eneste sønnen ikke beder om at gøre far glad – er fandeme fars kone – altså hans mor.
    I den film er alliancerne trukket skarpt op allerede fra filmens begyndelse, faktisk.

    #1676
    sissi
    Deltager

    Jeg tænker lidt Anemone, er der ikke nogen i din opvækst der har haft mistanke om noget, eller forsøgt at nå ind til dig?

    Men har det udadtil været en perfekt familie, med en far i høj stilling, og det sidste ord i enhver sag – og en hjemmegående mor, der holdt på facaden, for omverdens og idyllens skyld? og ikke anede hvad hun skulle op – udover at tie, fordi din far havde magten?
    Jeg ved ikke hvor gammel du er… men i dag er man meget mere obs på tegnene på mistrivsel hos børn, end tidligere – for var man respekteret i samfundet, så var alt sikkert okay.

    Jeg tænker, det er foregået i vertikanet, kirker, kostskoler, ungdomshjem, børnehjem osv… men ingen regnede med at sådanne skrækkelige ting foregik.

    Der er ingen undskyldning overhovedet!

    #1677
    Salamina
    Deltager

    SISSI !? Hallo. Anemone indleder denne tråd i en af de første linier med at fortælle, at hun er 40 år. Shape up! Det her er så alvorligt et emne, at det ikke er holdbart, at spille en sludder for en sladder om vertikantet og hvor gammel er du ind i ringen. Det kan jeg godt blive lidt vred over faktisk. Hvad rager vertikantet Anemones liv. Ja, undskyld mig, men bare en anelse mere fokus på trådstarters helt faktuelle problemer kunne man vel godt forvente.

    #1678
    Anemone
    Deltager

    Kæreste salamina

    TuSind tak for dine grundige skriv. Det hjælper mig meget at få en masse teori på det. Det er også skidehårdt. Jeg læser tingene flere gange og kommer også til at bruge noget tid på at fordøje det hele. Hvis jeg ikke skriver i tråden nogle dage er det fordi jeg er på efterårs ferie. Men har min computer med 🙂 bare så du ikke tror jeg er forsvundet fra jordens overflade. Jeg er dig dybt taknemmelig for alt det her.

    Trunten og Iris super tsk også for jeres beretninger. Det er fandme skræmmende at vi er så mange der har så usund en baggrund. Jeg kan mærke jeg også skal omskrive min egen historie forstået sådan at jeg jo ikke har tænkt på min egen familie som dysfunktionel. Men det kan jeg nu se den er. Har jo på en måde hele tiden vidst det forholdt sig sådan men har ikke villet være ved det.

    Trunte og Iris. Jeg læser af det I skriver at det ikke har været entydigt positivt for jer at konfrontere jeres forældre. De ene ” kunne ikke huske det”. Den anden ” havde ingen beviser” ( støn suk gab :-() det må da have været skide hårdt …….. Trunten du har helt ret i at det er rigtigt svært for mig midt i alt det her at være sammen med mine forældre og snakke i telefon med dem. Det føles lidt som øven vold på mig selv. Jeg forsøger dog – lidt kort for hovedet – at minimere kontakten og besøgene mest muligt.

    Jeg tænker lidt salamina. Omkring det at beskytte mig selv mest muligt nu over for mine forældre. Men hvor jeg samtidig ikke konfronterer dem. Har du et godt råd til hvordan jeg griber det bedst an så jeg beskytter mig selv bedet muligt. Du skal jo tænke på at desværre så aner de jo ikke en skid om den process jeg gennemgår. Mennesker undrer sig måske over den distance jeg lægger. Men hvordan griber jeg det an når jeg ikke er klar til konfrontation? Endnu…..

    Sissi nej desværre bemærkede ingen noget 🙁 folk i familien vidste godt min far var agressiv og hidsig og depressiv men de vidste ikke hvad der foregik inden for de 4 vægge. Og jeg tror det skyldtes at mine forældre udadtil fungerede med ok Jobs ( min far intellektuel kunstner. Min mor sagsbehandlerne i kommunen). Jeg er altså opvokset i et hjem med klaver og rent tøj og sund mad. Ingen alkohol eller stofmisbrug. Udadtil forekom mine forældre ansvarlige. Og normale. Som salamina var inde på så er det ofte den slags familier der ikke bliver opdaget fordi det jo ikke minder om Brønderslev………. Ene forældre skal jo være alkoholiserede agtigt før der er tale om at nogen griber ind…..

    Godnat knus til alle

Viser 10 indlæg - 31 til 40 (af 58 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.