Seksuelt krænket som barn – nu vælter flashbacks op

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 58 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1622
    Anemone
    Deltager

    Kære Brevkasse

    Jeg har brug for at dele en erfaring og høre fra nogle af jer, der har oplevet det samme som jeg. Det hjælper mig at vide, at jeg ikke er den eneste i verden. Jeg vil også meget gerne høre, hvordan I er ’kommet ud på den anden side’ – dvs er blevet helet fra sådan et svigt.

    Jeg er en kvinde på 40 år som er blevet seksuelt krænket af min far som barn. Fra jeg var ca. 8 til 13 år. Misbruget bestod i daglige befamlinger, et meget seksualiseret sprog i forbindelse med en unaturlig stor interesse for min krop. Dagligt. Han gav udtryk for at han synes min krop var lækker og at han havde lyst til den. Ja, fra jeg var 8. Ækelt. Derudover udsatte min far mig ligeledes for en slags følelsesmæssig incest – som man vist kalder det, fordi han brugte mig som fortrolig og delte alle mulige detaljer om hans og min mors sexliv. Om hvor utilfreds han var med det og hvor deprimeret han var. Fra jeg var ca. 8 år. Jeg har læst lidt litteratur om emnet på det seneste og har nu forstået, at min far egentlig brugte mig som en slags lille ’erstatningssamlever’. Min mor var meget fraværende og passiv i alt det her. Selvom de var gift. Og stadig er det. Egentlig tror jeg hun var glad for at slippe af med min far. Så hun serverede mig – om man så må sige – på et sølvfad for ham.

    Jeg har aldrig fortrængt disse krænkelser, de har altid fulgt mig, jeg husker dem udmærket. Men jeg har nok ikke været klar til at håndtere dem. Det har været for hårdt. Derfor har jeg i mange år skubbet det lidt ind under gulvtæppet. Men inden for de sidste måneder er jeg begyndt at få en masse ubehagelige flashbacks til krænkelserne. Det betyder at jeg nu er NØDT til at deale med dem. Jeg er klar til til at blive healet. Og håndtere det. Sådan har jeg det. Derfor er jeg startet hos en rigtig kompetent teraput. Og har også fået en masse erkendelser omkring, at jeg nu bedre forstår hvorfor rigtigt mange ting i mit liv har været så svære. Mit forhold til mænd naturligvis, men også mit forhold til andre mennesker generelt. Brikkerne i puslespillet falder på plads.

    Jeg ser stadig mine forældre, og selvom jeg har haft fx teenage-opgør med min far osv, så har vi aldrig haft opgør om overgrebene. Dem har jeg aldrig nævnt for ham. Vi lader (vist) som om det ikke er sket. Kan nogen af jer sige, om I har haft gode erfaringer med at konfrontere jeres krænker? Jeg overvejer at konfrontere min far. Eller om det blot vil føre til et nyt svigt?

    Lige for tiden forsøger jeg at minimere kontakten til mine forældre så meget som muligt.
    Tusind tak for eventuelle inputs. Jeg kan se lys for enden af tunnelen, men jeg har godt nok rigtigt ondt i maven og brystkassen for tiden……:-(

    #1623
    Asta
    Deltager

    Anemone – har du selv børn? – og hvor gamle er de?

    #1624
    Anemone
    Deltager

    Nej jeg har ikke selv børn. Faktisk har jeg aldrig villet have børn. Jeg har altid tænkt inderst inde, at jeg ikke ville risikere at få et barn som min far kunne forgribe sig på, mens det blev passet ved mine forældre. Ja, I know det er sgu lidt crazy at min opvækst har styrret min lyst til børn. Mine forældre og jeg ses jo stadig, og da jeg aldrig har konfronteret dem med dette, så ‘leger’ vi velfungerende kernefamilie. Med normal sund barndom. Sikken et teaterstykke jeg er ved at pille fra hinanden

    #1626
    sissi
    Deltager

    Puha… jeg kan ikke råde dig, men sende dig et kæmpekram.

    Jeg vil mene, at du skal støtte dig hele vejen igennem til din terapeut – og ligesom I får åbnet op for det hele, kommer tidspunktet måske, hvbor du er klar til at tage konfrontationen både med din far – og din mor.

    #1627
    Salamina
    Deltager

    Anemone, det her område er jeg ekspert på. Ved du at du kan få gratis terapeutisk hjælp til det her – det er både støttet på Finansloven (økonomisk) og med Satspuljemidler (økonomisk)

    #1628
    Salamina
    Deltager

    Jeg kan give dig de tre vigtigste links, hvor du kan få hjælp:

    http://www.csm-ost.dk
    http://www.socialstyrelsen.dk/viso
    http://www.landsforeningen-spor.dk

    #1629
    Anemone
    Deltager

    Tak for de varme tanker Sissi og 1000 tak salamina for linksene – dem vil jeg straks kigge nærmere på

    #1630
    Salamina
    Deltager

    Ja, Anemone, især de to første links, der kan du få hjælp.
    Jeg kan også hjælpe dig med erfaringer, de er bare ikke mine egne, men jeg har skrevet meget omfattende om det her emne og researchet det fuldstændigt ud i hver en afkrog. Så jeg ved, hvad jeg skriver om. Jeg kan skrive 1.000 vis af sider, hvis det sku være om lige det her emne. Jeg ved også, hvilke terapeutiske redskaber, der anvendes men jeg er ikke terapeut, så lige på den led kan jeg ikke hjælpe dig.

    Men jeg kan sige noget om, hvilke terapi-former der ikke virker godt og hvorfor og jeg kan også sige noget om skrønerne omkring det her, f.eks. at man selv bliver krænker, det passer f.eks. ikke! osv.
    Jeg kan også skrive til dig, noget om, hvor voldsomt det her emne, kan være at tage fat på, men det lader til, at du er ved at mærke det allerede.
    Kram

    #1631
    Anemone
    Deltager

    Kære Salamina

    Det ville være rigtigt nyttigt for mig hvis du vil dele lidt ud af den ekspertviden du har på området her. Hvis altså du har lyst og tid naturligvis. Det vil jeg sætte helt enormt stor pris på. Eksempelvis kunne jeg godt tænke mig om du kunne skrive lidt om følgende :
    1. Hvilken form for terapi virker bedst ? Hvad bringer mig ligesom ud på den anden side så jeg bliver helet ?

    2. Hvad skal jeg forvente mig af denne rejse ? Hvordan kommer jeg sandsynligvis til at have det det næste år ?

    3. Vil du anbefale en konfrontation med mine forældre ?

    Jeg får gæster i aften så hvis ikke jeg svarer før i morgen er det derfor. Jeg er dybt taknemmelig for input om det her. Jeg VIL heles og have et bedre ( indre) liv end det har været tilfældet.

    Knus

    #1633
    Anemone
    Deltager

    PS : jeg stiller naturligvis også mig selv spørgsmålet. Hvorfor gjorde min far det ? Det er jo ikke en særlig kærlig adfærd egentlig. Han har jo virkelig på alle mulige planer blot brugt mig groft. Til sine egne behov. Mine behov fandtes jo slet ikke i min barn og ungdom. Kan du skrive lidt om hvad der sker for en far der gør det her ? Min far er ikke sindsyg men udadtil ” velfungerende”. Det samme med min mor som jo også har svigtet ved aldrig at gribe ind og passe på mig. Jeg har brug for at forstå hvorfor. Og også…….hvorfor de tilsyneladende har glemt det hele. ? Mon de ved at det er forkert ?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 58 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.