Savn og følelser der bliver ved

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2373
    sassy
    Deltager

    Min ex slog op i marts. Der var ikke som sådan problemer i forholdet, men jeg var flyttet til den anden ende af landet for ham, og følte at jeg havde opgivet alt. Det medførte meget trist humør fra min side, og ham der ikke kunne acceptere, at det ikke var noget han kunne gøre for.
    Som jeg ser det i dag, så var det eneste udvej. Jeg flyttede hjem til min hjemby, og fik styr på den depression som jeg efterhånden havde erhvervet mig. Sagen er så den, at jeg er flyttet til selvsamme by igen. Denne gang for studiets skyld. Vi startede med at se hinanden igen. Han gav udtryk for, at hans følelser aldrig forsvandt, og han mange gange ville ønske, at han ikke havde slået op, men at vi blot havde fundet ud af det på anden måde.
    I denne periode, hvor vi har set hinanden, har der ikke hersket tvivl om, at jeg havde flere følelser i det end ham. Han var bekymret for netop det faktum, fordi han vidste, at han ikke ville have en kæreste nu. Men han havde følelser, og han håbede det ville udvikle sig.
    De forvirrede følelser fra hans side gjorde mig meget usikker, og jeg endte med at sige, at det ikke gik, når han ikke lagde lige så meget energi i det.
    To uger efter denne episode mødtes vi igen, og han syntes også at det var unfair for mig, fordi han kunne se og mærke at jeg havde mange følelser. Han sagde at han stadig var lige så forvirret, men han ville ikke ende med at være skurken, og når lysten til at få en kæreste stadig ikke var kommet, så vidste han ikke om den overhovedet ville komme. Perioden hvor vi prøvede igen varede kun halvanden måned. Jeg mener selv, at det ikke var lang tid nok, og at disse følelser sagtens kunne nå at udvikle sig.

    Det er en måned siden at vi sagde farvel. Han ville gerne have, at vi måske prøvede en måned uden kontakt, for så at se om det kunne fungere. Jeg skrev til ham i fredags, at jeg savnede hans selskab, han svarede tilbage, at han også savnede mit. Jeg svarede ikke, for jeg tænkte, at det jo trods alt var ham, der ville stoppe det. Har ikke hørt yderligere fra ham. Er i tvivl om jeg skal tage initiativ, igen.. Det er jo ham med mindst følelser, og han ved jo udemærket godt, hvad jeg vil.

    Jeg tænker på ham ret tit, jeg savner ham og jeg føler at vi kunne få det virkelig godt sammen. Jeg vil gerne give ham plads, men samtidigt kan jeg ikke glemme ham. Hvad skal jeg gøre?

    Jeg er 23, og han er 24 snart 25.

    #2378

    Hej

    Han kontakter dig nok ikke af sig selv, og du kan nok ikke glemme ham. Så mon ikke du skulle kontakte ham? Det ender sikkert på samme måde igen. Med at du ikke føler, at han er nok på. Og at han bliver “i tvivl”, fordi du går tæt på og ønsker at vide, hvad han føler. Måske skal du bare lade være med at vurdere, om han er nok på. Måske er I bare forskellige. Og måske er det bare dig, der får skabt den virkelig, du omtaler. At han ikke vil, er i tvivl, og at du lider under det. Måske er det dig, der har for høje forventninger og presser for meget på.

    Så tag kontakt og arbejd med dig selv personligt omkring dine forventninger og fejl.

    Og det betyder jo ikke, at han ikke også har nogle fejl!
    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.