Sat på pause

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12473
    Lucia
    Deltager

    Hej Jeg er en pige på 19 år der er i et fornyligt 2 år langt forhold. Vi lever adskilt da han lige er flyttet til Århus for at studere på et meget krævende studie.
    Det er ikke fordi vi ikke ses, jeg kommer mindst en gang om ugen, men Jeg har haft rigtig svært ved adskillelsen og at skulle acceptere at han ikke lige har tid til mig og tid til at svare mig hele tiden, hvilket han også har brokket sig over, fair nok. Grunden Til at det nok har været så svært er bl.a. at vi har ses hele sommeren( han har nærmest boet ved mig) og jeg er lige blevet student og tager et sabbatår, så nu da hverdagen begynder for de fleste igen og han rejser væk har jeg siddet og kedet mig derhjemme, samtidig med at han er svær at kontakte fordi han forståligt nok er gået i gang med noget nyt som faktisk kræver meget af hans tid(hvor jeg må indrømme at jeg ikke har været god nok til at give ham plads)
    Dog har jeg bare ikke kunnet føle, heller ikke når jeg kommer ned til ham her på det seneste hvor han endelig er begyndt at få en lidt mere rutineret hverdag, at han nyder at jeg er der og at han savner mig ligeså meget som jeg gør… Og hele situationen har bragt mig psykisk ned
    Nu er det nået så vidt at han har bedt om en pause her i hans eksamensperiode, som jeg nu sidder i nu… Forstår han har brug for plads og at jeg er blevet omklamrende her den sidste stykke tid, men det netop fordi jeg ikke føler jeg får nok igen af ham

    Først vil jeg gerne spørge ind til nogen råd om hvordan jeg skal forholde mig i pausen og håndtere noget af det som er sværest for mig, det at sidde og ikke må kontakte ham, nogen gode råd?

    Herefter vil jeg gerne hører hvad i tænker om forholdet… Har sådan set selv fundet frem til den konklusion at jeg skal give ham mere plads og lade ham komme til mig, i stedet for at jeg løber i hælene på ham hele tiden og retter mig ind efter ham… Men når vi efter denne pause skal have snakket ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre??

    Min kæreste stinker til at kommunikation( meget tavs og kortfattet) og hans kropssprog siger både ingenting og rigtig meget… Han har også virkelig svært ved følelser og bliver let vred når jeg begynder at sige noget om hvordan jeg har det og eller spørger ind til ham og hvordan han har det… Har prøvet at sige at jeg ikke føler jeg får nok kærlighed/ opmærksomhed igen, men det afviste han bare og sagde var løgn og at det bare var noget jeg bildte mig ind… Og så var jeg nødt til at undskylde mig fordi det var fornærmende og anklagende, selvom jeg ikke sagde “du gør ikke det eller det” men begynder med at sige “jeg føler ikke at du i lige så stor grad, viser din kærlighed for mig og det får mig til at føle mig forsømt” er det stadig for anklagende?

    Så når jeg vil fortælle ham at jeg ikke føler han giver mig nok af ham, hvordan kan jeg formulere det uden, han så bare siger det løgn og det kun er fordi jeg bare skal give ham plads.
    Jeg bliver lidt ked af at han kun ser det som min skyld.Det er måske mig der skal tage mig sammen og ændre mig for forholdet, men derfor vil jeg have ham til at forstå at hans opførsel faktisk er afvisende(fordi jeg netop bliver ved med at nærme mig) og jeg føler at han pudser sin glorie og smider hele ansvaret over på mig og siger det er dit problem…
    Føler mig lidt som.syndebukken fordi det er mig som bare skal “tvinges” til at ændre på mig uden han tager hensyn til hvor svært og dårligt jeg har det psykisk eller at han ikke pænt fortæller hvordan han egentlig har det, så jeg måske også kan få indblik i hvordan han opfatter situationen?

    Hvad kan jeg gøre, hvis han ikke vil lytte og kun kalder mig åndsvage og selvisk,selvom jeg er klar til at give ham plads,selvom det er noget jeg skal arbejde en del med, og som tanke gør mig meget ulykkelig(selvom det nok skal få det til at se bedre ud)

    Please hjælp!

    #12476
    Tintin
    Deltager

    @Lucia

    Jeg vil gerne give mit “feriebud”, fra et sted på den anden side at internettet.
    Først vil jeg gerne sige, at jeg synes din analyse er flot, og du derfor selv har berørt mange af mine løsningsforslag.

    Et universitetsstudie er et fuldtidsstudie. Ikke 8-16, men meget mere. Du kan selv huske, at gymnasiet krævede 8-15 plus lektielæsning og afleveringer. Universitetet kræver mere. Hvis man ønsker, at jage et højt snit, så kræver det reelt FULD tid. 24/7. Eksamenstiden er speciel krævende. Derfor forstår jeg 100 pct. din kærestes behov for en PAUSE i eksamenstiden. Dermed ikke sagt, at I ikke kan ses uden for eksamenstiden. Du har ikke gået på universitetet, hvorfor du naturligvis ikke kan vide dette.

    Lig dertil, at mange mennesker har et arbejde alene for at have penge til at kunne nyde fritiden. Andre har et job som optager dem meget, hvorfor fritid og arbejdstid smelter sammen. Din kæreste har fundet et spændende studie, som optager hans arbejdstid og fritid, mens du pt. arbejder for at nyde fritiden (sabbatår). Det er klart, at han ikke kan udfylde din fritid og ønske om at dele din fritid med ham.

    Ja velkommen til de voksnes verden 🙂 I de voksnes verden er tid en mangelvare og alt er en benhård prioritering.

    Min råd første råd er derfor, at du altid har en indholdsrigt sabbatår, således at du selv kan fylde din dag ud. Det gælder fritid og arbejdsliv. Jeg tror meget vil ændre sig, når du engang selv skal studere.

    Du er 19 år og I har været kærester i 2 år. Derfor antager jeg, at dette er dit første lange og seriøse forhold. Dit første voksenforhold. Netop derfor har du ikke det store sammenligningsgrundlag, hvad angår mænd og forhold.
    Mænd er meget forskellige. Det er kvinder også.
    Mange kvinder mener, at de er gode til at “samtale” men i virkeligheden fortæller de manden om deres egen følelser og ønsker, uden reelt at høre hvad manden har at sige. Når samtalen er forbi, er de derfor af den opfattelse, at der foreligger en aftale / fælles forståelse – hvilket sjældent er tilfældet.
    Tilsvarende er der mange mænd som ikke evner eller lyster at tale om følelser etc. Lad os betegne dem som “knudemænd”. Tilsvarende er der mænd, som ikke kan andet end at tale om deres egne følelser. Og ja så er der mange mænd på kontinuumet derimellem.

    Lucia jeg skal ikke kunne vurdere, om du er god til at lytte og respektere din kærestes følelser og prioriteter på linje med dine egen. Ganske som han skal lære det, eller måske ikke evner at lære dette. Det er tit noget af det man lærer af sine første 1-2 forhold. Tilsvarende skal kan jeg ikke vurdere, om din kæreste er en stor knude.

    Mit andet råd er derfor, at du skal vælge en kæreste, hvis prioritet af arbejdsliv, privatliv og dig harmonerer med dine. Det er IKKE sikkert at det er tilfældet med din kæreste. Ligeledes er det essentielt, at din kæreste “knudestørrelse” passer med netop det, som DU har behov for. Kan du ikke kommunikere med din kæreste, om vigtige ting, så mene rjeg ikke, at I reelt har en forhold.

    Lucia kommunikation og prioriteter bliver testet hverdagen er stresset (f.eks. ved et universitetsstudie). Når man har masser af tid sammen, så kan man ikke altid se “leopardens pletter”. Det er når forholdet er under stress, at du må genovervej, om du er sammen med dem rigtige mand. Er han god for dig?

    Lucia, sagt med det største respekt, så handler de fleste indlæg på dette site ultimativt om manglende kommunikationsevne eller forskellige prioriteter. Med andre ord så er det typisk dealbreakers i forhold.

    Lucia du finder det frustrerende, at det du er syndebukken. Jeg synes, at din kæreste har 100 pct. ret til at være alene i eksamenstiden. Der kan du ikke forlage det store af ham. Ja man kan vel hvad 10 minutter her eller der, men det er mig mig mig tid. Herunder har man ikke tid til at 10 sms’er og lange telefonsamtaler.
    Omvendt, så kan man fint ses udenfor eksamenstiden. Du kunne måske tilmed bo hos ham, hvis du selv kunne fylde din tid ud, når han skal læse eller forberede sig. Men jeg tror det fordrer, at DU selv evner at have et indholdsrigt liv, ved siden af det liv du deler med ham.

    MEEEEEN uanset hvad jeg måtte føle. Uanset hvad din kæreste måtte føle. Uanset hvad hele verden måtte mene, så skal du find en kæreste, som opfylde DINE behov!!!
    Lucia om du skulle være verdens meste “skæve person”, så skal du altid vælge en kæreste som matcher dig. Nu tror jeg ikke at du er en skæv eksistens. Du lyder som en 19 årig pige, som elsker sin kæreste meget højt, og i mødet med voksenverdens krav opdager, at kommunikation og prioriteringer essentielle for et parforhold.

    Fra en stor afstand lyser din kærestes krav om “alenetid” helt forståelig. Omvendt, så er det altså muligt at have en kæreste mens man studerer. Tilmed at bo sammen. Her er prioriteter og kommunikation essentielt. Det kan I begge helt givet blive bedre til. Men evner han det ikke, så er han ikke fyren for dig!! Vælger at du blive med ham, så kan du ikke bebrejde ham, at han ikke evner dette, da du vidste dette da du valgte ham. Vælger man en leopard, så må man accepterer pletterne. Omvendt så kunne man også vælge en løve, som ingen pletter har, men så skal man måske acceptere løvens manke.
    Man kan ikke få alt her i livet. Derfor er et supervigtigt, at du mærker efter hvad der er vigtigt for netop DIG 🙂 Evner du dette, så kan dit sabbatår være givet rigtig godt ud.

    For at opsummer mine råd. Find en måde at have en meningsfyldt sabbatår, som ikke afhænger af din kæreste. Fin en “ordning”, EFTER eksamen, hvor I kan ses. Benyt tiden til at reflektere over, hvad du ønsker af et forhold, for at DU er lykkelig. Husk på, i den forbindelse, at livssituationen kan ændre sig mange gange – både for dig og ham. Pt. er det ham som er presset på han prioriteter. Senere kan det blive dig som har for lidt tid at give af.

    #12477
    Lucia
    Deltager

    Mange tak @Tintin

    Pausen udspringer af et skænderi, hvor jeg desværre må påtage mig skylden for at være for påtrængende hvor han var til fest efter hans første eksamen, og har fundet at mit problem faktisk er at jeg er jaloux på at han magter at lægge telefonen fra sig mens han er sammen med hans venner men sagtens føler det er okay Når han er sammen med mig… Når jeg jo netop hungre efter noget opmærksomhed…
    Igen er det noget jeg jo skal arbejde med, men skal det virkelig bare være at “alene projekt” hvor jeg altid retter mig ind efter hans tone, og aldrig må få mine behov opfyldt?

    Jeg tror dog at jeg må indrømme at jeg har et problem med at lytte, især hvis jeg modtager kritik, hvilket dog måske hænger sammen med at jeg har fået et ret lavt selvværd og hvilket gør mig nærtagende og ikke føler mig fortjent til ham.

    Men han har virkelig også et problem med at tale om sine følelser og lade dem komme frem uden at lade det gå udover mig.

    Vil du mene at når jeg ses med ham igen at det er bedst at jeg starter med at lade ham sidde og fortælle, hvor jeg lytter? For tror måske også at jeg er kommet til at overhøre hans bøn om fred på et tidspunkt i starten… Men må jeg omvendt når han er færdig forklare mine behov?

    #12481
    Tintin
    Deltager

    Lucia

    Det skal IKKE være et “alene projekt” efter min mening.
    Det er et “VI”. Andet vil jeg ikke gide.

    Ja jeg vil prøve at sige så lidt som muligt næste gang I ses.
    Snakker i om følelser, så lad være med at fortælle om dine, men lad ham tale. Du kan også stille åbne spørgsmål, hvor han ikke kan svare ja/nej. Men lad være med at forhøre ham.
    Måske spørger han. Så var på et par sætninger. Spørger han ikke, så vent til næste gang. i ses med at sige noget.

    Du kan også i den forbindelse spørge ham, hvordan han synes I skal få tingene til at fungere. Lad ham komme med en konstruktiv løsning.

    Men jeg vende igen tilbage til, at DU skal være lykkelig. Ultimativt skal løsningen fungere for dig.

    Du nævner, at du har lav selvtillid. Mennesker med et lavt selvværd eller tit gennem andre efter min erfaring. De har også svært ved at sætte en grænse overfor andre mennesker. Derfor vil jeg igen nævne, at du skal være skarp på hvem du er, og hvad du vil. Herunder også sige fra overfor ham. Ganske som du også skal finde dit værd i dit eget liv – og ikke alene i hans.

    #12483
    Lucia
    Deltager

    @ Tintin Det største problem er at han ikke mener han har gjort noget galt… Han har jo bare været som han plejt siger han: han har sagt lige så meget, jeg elsker dig som han plejer, han savner mig(men skriver det aldrig osv. Men han vil ikke indse at han faktisk pga. Min opførsel faktisk har skubbet mig længere væk… Og tror du han vil kunne tænke på vores forhold mens han forbereder til eksamen?
    Føler mig gjort meget til nar at den her pause kun er sket på hans præmisser, hvis han nu bare overlader alt tænkeriet til mig, og havde faktisk lyst til at sige at jeg ikke ville gå med til det, fordi han var vred på det tidspunkt, men at jeg følte at hvis jeg ikke gjorde det, så ville han helt klart bare igen kalde mig egoistisk…
    Jeg er bange for hans vrede og især fordi han altid bruger den med at jeg er så selvisk: (

    Og tror bare at selvom jeg burde være glad for at han måske virker gladere efter denne pause, så vil jeg misforstå det som at han ikke har savnet mig, især hvis han ikke kan finde ud af at sige det…
    Den der med at han kommer glad hen og spørg hvordan jeg har det, tror bare jeg kommer til at sige med det samme at jeg har det forfærdeligt og hvordan kan du have det så godt, hvor jeg kommer til at bebrejde ham det og give ham dårlig samvittighed…(som jeg også håber han har lidt desværre, selvom jeg ikke burde tænke sådan)

    #12486
    Aries
    Deltager

    Jeg læser en bachelor og hver 10 uge, har jeg eksamen. I de 10 dage opgaven skrives i..lukker jeg ned for alt, får min søn passet hos sin far osv. DEt er barske løjer og meget krævende.

    Aries

    #12487
    lillehjerte
    Deltager

    Hej Lucia
    Jeg tror rigtig mange har stået i den situation i deres ungdom. Jeg synes jeg mellem linjerne kan se en ung kvinde der trænger til nærvær og nærhed og berøring og de tre ting kan ikke lade sig gøre så ofte med din kæreste lige nu. I hans verden er der dels studiet og så er der alle de nye mennesker han vil lære at kende for at have et netværk omkring sig- og det betyder sikkert også arrangementer i weekender og lignende. jeg tror at en pause eller ophør i forholdet er det bedste for dig, da det vil give dig muligheden for frit at kunne møde en dejlig fyr du kan dele de ting du lige nu oplever en mangel på. Glem det at være syndebukken. I passer bare ikke sammen lige nu. Men hvis I stopper den her kan der måske stadig nå at være nogle gode minder tilbage, hvor der på et senere tidspunkt i jeres liv vil være grobund for noget at bygge videre på, hvis i mødes igen.

    #12488
    Tintin
    Deltager

    @Lucia

    Hvis han spørger hvordan du har det, så skal du selvfølgelig kunne fortælle ham, hvordan du har det. Hvem skulle du eller kunne fortælle det til?

    Mht. hans præmisser så ved jeg ikke nok om det er rigtigt. Men i sagens natur vil den som beder om en pause jo være den som opstiller præmissenerne. Omvendt så er det jo op til dig, om du fortsat vil være sammen med ham på de betingelser.

    Når det er sagt så er det ikke konstruktivt, at kalde hinanden ting som “selvisk”. Derimod må han forklare hvori problemet ligger, og komme med en konstruktiv løsning. Ligeledes må han respektere, at du har en anden mening.

    #12489
    Beth
    Deltager

    Kære Lucia

    Man kan ikke tigge, bede, true, beklage, anklage sig til at få sine behov opfyldt. Men det kræver erfaring og selvindsigt at nå dertil. Det ideelle er at man i forelskelsesfasen er oprigtig interesseret i at høre om hinandens behov og komme dem i møde så vidt man kan.

    Har man lavt selvværd kan det være rigtig svært at mærke sine behov og svært at bede om at få dem opfyldt. Det viser sig måske som skuffelser og sorg over ikke at blive taget alvorligt eller at den anden ikke kan forstå at ens “angreb” eller klager udspringer af uudtalte behov. Ofte vågner man først op og erkender at man har kastet al sin kærlighed på en man slet ikke passer sammen med når man har slugt tusind kameler og tilpasset sig som ind i helvede og følt at det kun er mig der skal ændre mig osv. osv. Og den røde lampe tænder når man begynder at selvcensurere sig selv af frygt for de ord fra den anden der sårer en så dybt.

    Men fortvivl ikke. Det hele handler om at du lærer dig selv og dine behov bedre og bliver bedre til at vælge den partner til som du matcher med og ikke bruge en masse tid på en dejlig fyr der bare lige ikke giver dig det du har brug for.

    Du kan overveje at stoppe med at bebrejde ham for at være som han er og så se hvad han egentlig vil tilbyde når du lader han være i fred. Han ændrer sig ikke før han selv føler der er behov for det.

    KNUS
    Beth

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.