Sammenbragt familie

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26383

    Jeg sidder for tiden og skriver på en kort e-bog om sammenbragte familier og savner noget konflikt-stof, som jeg ikke bare selv sidder og finder på. Jeg kan på grund af min tavshedspligt ikke bruge eksempler fra min praksis, men jeg vil godt kunne bruge eksempler her fra brevkassen, hvis nogen har lyst til at fortælle om glæder og udfordringer i den sammenbragte familie. Du behøver ikke nødvendigvis fortælle om hele jeres forholds historie, men du kan blot fortælle om et enkelt konfliktområde, du har i frisk erindring, eller som er en fast tilbagevendende udfordring mellem jer. Hvis du har lyst vil jeg meget gerne her i brevkassen komme med mit bud på en løsning på udfordringen. Du er også velkommen til at skrive om dine oplevelser, hvis som barn har prøvet at vokse om i en sammenbragt familie.

    Med venlig hilsen og fortsat god vinterferie

    / Martin Østergaard

    #26385
    mulmi
    Deltager

    Hej Martin.
    Jeg kan godt give dig en problemstilling til den sammenbragte familie.
    Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år. Jeg har 2 drenge fra et tidligere forhold. Jeg er stadig gode venner med deres far. Vi har fundet en god rytme, men har stadig hver vores liv med nye kærester. Min “nye” kæreste, er ikke vildt glad for ex’en og har ytrede at han aldrig vil kunne se dem som venner. Og har på ingen måde lyst til at snakke med ham. Det synes jeg heller ikke han behøver, men jeg vil ikke trække mig fra den relation jeg har til mine børns far, fordi han føler sig unødig “truede” . Men hvordan opretopholder jeg det gode forældreskab, uden at træde på min kærestes følelser?

    #26386
    lillar
    Deltager

    Jeg har været sammen med min mand i 9 år. Gift i 7 år. Vi har begge børn fra tidligere. Min mand var inden han mødte gift i 14 år med sine børns mor. Vi mødte hinanden kort efter de var blevet separeret. Altså endnu ikke skilt. Den største grund til konflikter i vores forhold ( det er mindre den dag idag ) har helt klart været hans ekskone. Jeg har i alle år haft et fint forhold til min datters far. Desværre kan de modsatte ikke siges om min mand og hans eks. De er stadig ikke på talefod. Og nu nægter nu på 9 år at møde mig. Hvad hun ikke har gjort igennem årede er vist nemmere at fortælle en at fortælle de rolige stunder. Men alt fra retssager. Beskeder til mig om at min mand er mig utro med hende. At hun står i undertøj når børnene skulle hentes ! Chikane via telefon og 100 andre ting. Nu er min min mand heldigvis blevet god til at sætte en stopper for hende. Men i de første år led han meget at dårlig samvittighed over for hans børn. Og derfor var han mega dårlig til at sige fra over for hende.

    #26390

    Hej mulmi

    Ja, det er jo en lidt kilden situation. Du skal tage vare på den gode relation til din eksmand både for dine børns og din egen skyld, samtidig med at du ikke vil træde på din ny kærestes følelser. Jeg vil anbefale dig at holde fast i det gode forhold til din eks, men at flyve lidt under radaren, hvad det angår overfor din kæreste. Din kæreste behøver jo ikke vide alt. Det er selvfølgelig svært, hvis I bor sammen, og han følger med i det meste af, hvad du og dine børn gør i forhold til din eks. Det kan jo godt være, at din ny kæreste er stejlet lidt, fordi han har fornemmet, at det ville passe dig fint, hvis han og din eks kom godt ud af det sammen. Og som du selv skriver, så behøver det jo ikke være afgørende. Men selvfølgelig er det afgørende, hvis din ny kæreste ønsker at regulere dit forhold til din eks for meget og bliver for styrende omkring det. Du kan være respektfuld ved ikke at omtale din eks i tide og utide… hvilket du sikkert heller ikke gør. Han kan være respektfuld over for dig ved at respektere, at dine børn har brug for et godt og nært forhold til deres far. For at gøre det kort: Nedton dit gode forhold til din eks, men hold fast i det gode forhold. Håb på at din ny kæreste bliver mere afslappet og imødekommende hen ad vejen. Hvis han bliver mere stram i betrækket, og du skal liste rundt for at vedligeholde den gode relation mellem dine børn og deres far, så læner vi os op af en fyrings-årsag. Et spørgsmål til dig: Du skriver, at din kæreste ikke er ‘vildt glad’ for din eks. Hvad mener du mere specifikt? Har han mødt ham? Er der en særlig grund? Ud over at din eks er din eks?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26391

    Hej lillar

    Det lyder ubehageligt. Du siger, at hans eks er den største grund til konflikter mellem jer gennem årene, men at det er mindre nu end i starten, fordi han er blevet bedre til at sige fra. Hvis jeg forstår dig ret. Har jeres konflikter så handlet om, at du syntes, at han ikke sagde nok fra over for hende? Mens at han syntes, at du trykkede for meget på med dit behov for mere tydelig grænsesætning?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26393
    lillar
    Deltager

    Hej Martin. Ja det handle i de første år meget om jeg både blev vred og usikker over jeg ikke følte han sagde fra over for hende. Han fandt sig hellere i alt hendes drama og forsøg på at ødelægge vores forhold. Sikkert på grund af børnene. Det er han heldigvis blevet rigtig god til. Det har helt klart været godt for os. Og givet os ro.

    #26396
    mulmi
    Deltager

    Hej Martin.
    Min kæreste og ex’en har mødet hinanden en del gange, i forbindelse med aflevering og hentning af børnene, et par fødselsdage og nogle skolearrangementer.
    Min ex er meget social anlagt og har “stadig” brug for at have et tæt forhold til mig. Vi var kærester i 13 år. Jeg har ikke på samme måde brug for dette og har også givet tydeligt udtryk for dette over for ham. Jeg er meget tydelig i min kommunikation med ham og han respektere til dels også dette. Min kæreste synes til gengæld at han overhoved ikke respektere mine grænser, fordi han tit ringer og vil snakke. Jeg har haft skåret meget ned for samtalerne, da jeg ikke selv havde lysten til dette. Og vi snakker oftes kun om praktiske ting omkring børnene. Men min kæreste er vred over at min ex er så ivrig efter kontakt og at det er respektløst af ham ikke at lade mig være. Han mener at han bruger “forældresnakkene” til at få mere tid med mig.
    Der har ikke været noget kæmpe drama, men små episoder hvor min kæreste er blevet godt sur.
    F.eks da han flyttede ind hos til mig. Min eks plejede bare selv at gå ind, når han afleverede børnene. Det var min kæreste ikke vild med. Hvilket jeg godt kunne forstå, da det nu også var blevet hans hjem. Og jeg bad derfor min ex om at banke på han kom med børnene. Det var ex’en lidt frustreret over men acceptere det og har gjort det siden.
    For mig virker det hele mere som om at de to har lidt af en hanekamp, end at det handler om mig. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det!?

    #26401

    Hej mulmi

    Jeg tror, mange ny kærester ville synes, at din eks var en smule for invaderende både fysisk og følelsesmæssigt. Især når man flytter ind i dit hjem, og eksen bare går ind uden at banke på. Her har du så reguleret det, og det er fint. Din eks respekterer det gudskelov, men der lader jo også til, at han invaderer dit private rum med sit behov for dialog. Også dette har du reguleret, og det er al ære værd. De fleste i din situation ville nok også forvente, at kæresten kunne se, at du gør, alt hvad du kan og lidt til, når du meget direkte markerer over for din eks: hertil og ikke længere. Og jeg forstår godt, hvis der kommer lidt gniderier omkring dig og din kæreste, når I hver især har brug for den andens anerkendelse af jeres følelser i denne problematik, hvor I begge arbejder hårdt på ikke at miste tålmodigheden.
    Det er muligt, at både din nuværende og tidligere kæreste har en hanekamp kørende, men det vil jeg nok ikke sige til kæresten, hvis jeg var dig. Det vil han nok opleve, som om din eks betyder lige så meget for dig, som han gør. Og det gør din eks jo… men mest fordi du har børn med ham. Hvis jeg var dig, ville jeg sige til kæresten: ‘Jeg gør, hvad jeg kan og har brug for din anerkendelse af det, så jeg kan holde fast i at holde afstand til min eks. Hvis du og jeg har for mange sammenstød omkring det, så vil jeg ikke blive bedre, men dårligere til at afgrænse mig i forhold til min eks. Så bak mig op. Anerkend mig. Så vil jeg også enerkende, at du gør dit bedste for at bære over med min eks og forstår, at det er DIG, jeg elsker og ønsker at beskytte, selv om du ikke altid føler, at jeg gør det godt nok.’
    Ja, det er svært for dig at finde ud af, hvordan du tackler situationen. Jeg synes, at du gør det rigtige ved at markere tydelige grænser over for eksen og blive ved med det. Uden at det går ud over jeres børns kontakt med ham. Han lader til at være typen, der skal have skåret tingene lidt ud i pap, og at du gør det, vil berolige din kæreste. Samtidig må du ikke skubbe din eks væk, for det går ud over børnene. Men han lader ikke til at være så nem at vælte omkuld, så mon ikke det går. Du bliver også bedre til det hen ad vejen. Og forhåbentlig bliver din kæreste også mere rolig længere henne ad vejen, når angsten for at miste dig toner mere ud længere inde i forholdet.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26421
    mulmi
    Deltager

    Hej Martin.
    Tak for dit input. Og du har helt ret i at jeg nok ikke skal fortælle kæresten alle de tanker jeg har. Deres hanekamp får de i fred. Min intention er jo blot at gøre det overkommeligt for min kæreste, så han ikke er i tvivl om mit ståsted. Selvom jeg stadig vil have et godt forhold til ex’en.
    Jeg er ikke særlig jaloux anlagt og er derfor ekstra opmærksom på at jeg ikke træder kæresten over fødderne. Han er rigtig god til at kommunikere eller det er vi begge, i hvert fald med hinanden. Så han siger selv til når han synes det bliver for meget.
    Men da jeg jo ikke er mand, ved jeg udemærket godt at der er ting jeg ikke helt kan sætte mig ind, men må tage hensyn til. Jeg er glad for din mandlige synsvinkel på tingene. Det hjælper

    #27311

    Tak for jeres input omkring sammenbragte familier. Jeg har brugt noget af det i min kommende e-bog ‘Dine, mine og vores – om sammenbragte familier’. Jeg håber, at bogen udkommer her i foråret ’22. Det er en kort e-bog, så den kommer ikke som papir-bog. Men den vil kunne hentes på streming-tjenester, og jeg regner også med, at der kommer en lydbogs-version, som jeg selv vil læse op.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.