Så forvirret

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22626
    Melandimum
    Deltager

    Kære alle,

    Nu har jeg fulgt lidt med herinde, og håber nogle vil give sit syn på sagen.
    Jeg mødte sidste år en dejlig mand gennem en fælles veninde. Vi så hinanden i nogle måneder, men det stoppede pga flere forskellige ting. Mest af alt alt fordi vores liv var lidt roddet, med børn og bopæl i hver sin by og nogle problematikker for ham omkring at binde sig. Det endte med jeg stoppede det.

    Derefter har vi set hinanden on and off. Mest til fælles arrangementer osv. Tilbage i september måned kontaktede han mig, og spurgte om jeg havde lyst til at mødes og få snakket om alt der er foregået imellem os. Den fredag giver han mig en kærlighedserklæring, og vil bare så gerne have et liv sammen med mig. Vi skal bare det HELE! 2 måneder efter stopper han det mellem os, med den begrundelse at der er for meget bøvl i hans liv. Han har et arbejde hvor han rejser meget og er derfor meget afhængig af at hans eks er fleksibel. Hun blev meget frustreret og vred over han var begyndt at se en anden. Vi har dog ikke mødt hinandens børn, men set hinanden når det har været muligt.
    Jeg var knust da han stoppede det imellem os. Og får at være ærlig, har jeg aldrig oplevet at være i en relation hvor det har været så flyvsk og hvor jeg ikke kan finde hovedet eller hale i hans følelser eller mine egne.
    En måned efter kontakter han mig igen, og spørg til hvorfan det går, hvordan jeg har det og fortæller lidt om hans eget liv. Vi begynder at de hinanden igen. Men endnu engang stopper han det til nytår. Med den sammen begrundelse som sidst! Han siger han har alle følelserne og bare ikke kan finde ud af hans liv og alle de ting det indebærer at have en så tæt inde på livet som jeg er kommet.
    Nu har vi ikke haft kontakt siden midt januar. Hvor vi udvekslede lidt sms’er frem og tilbage. Mit spørgsmål er hvordan kommer jeg dig videre? Hvordan giver jeg slip på håbet om mig og ham? Hvordan lukker jeg ned for alle de følelser, frustrationer og mit sårede hjerte!?
    Jeg savner ham helt enormt meget, og har aldrig følt for nogen som jeg gør for ham. Jeg ved at det er rodet, jeg ved at mange vil sige at kærlighed ikke skal være så svært, at han ville være her hos mig hvis han ønskede det. Jeg ved at mange vil sige jeg skal videre, men jeg føler jeg sidder fast og savnet bliver ikke mindre.

    Det skal lige tilføjes at han er i 40’erne og jeg midt 30. Selv om det måske lyder som en teenage fortælling. Har aldrig været ude for den slags før, og føler mig forvirret og på bar bund.
    Burde jeg skrive at jeg savner ham? Burde jeg prøve at give det en sidste chance? Trods at han har stoppet det op til flere gange.
    Burde jeg hellere løbe min vej?
    Håber I vil give lidt råd, måske nogle har prøvet noget alla det samme.
    På forhånd tak.
    En forvirret kvinde 🙁

    #22630
    Froeken T
    Deltager

    Kære forvirrede kvinde

    Du spørger, hvordan du får lukket ned for dine følelser og givet slip på håbet.

    Min egen erfaring og min overbevisning er, at følelser kan man desværre ikke lukke ned for på kommando. Vi vælger ikke selv, hvilke følelser vi får – de opstår uden for vores egenbestemmelse, og vi må derfor bare bide i det sure æble og acceptere dem. Ofte vil frustrationen kun blive værre, hvis vi forsøger at undertrykke dem, for vi finder hurtigt ud af, at det kan vi altså ikke, og den erkendelse føles da FØRST håbløs. Det gode er imidlertid, at følelser regulerer sig selv over tid – med andre ord: De går over igen af sig selv. Ganske ligesom de også opstod af sig selv og uden din vilje eller indflydelse. Du kan hjælpe processen på vej ved at tillade dig selv dine følelser, anerkende at de er der, udholde dem velvidende, at de ikke varer evigt. Men ligesom du ikke skal forsøge at tvinge dem væk, skal du selvfølgelig heller ikke dyrke dem, for det er selvsagt med til at vedligeholde dem. Prøv blot at acceptere dem som en del af det at være menneske, men samtidig at lade dem være. Begynd ikke at grave alt for meget i dem, for det kan være med til at holde liv i dem længere end nødvendigt.

    Jeg forstår dog sagtens din frustration; jeg tror mange af os har prøvet at ønske os LANGT ud af en forelskelse, som bare ikke ser ud til at ville slippe. Men den slipper dig – og i takt med det, vil du også helt naturligt slippe håbet.

    Du spørger, om du skal kontakte ham og fortælle ham, at du savner ham, og prøve at give det en chance mere – eller om du skal løbe din vej. Der er desværre ingen, der kan fortælle dig, hvad det rigtige er, så mit bedste råd er at lytte til dig selv. Måske prøver du at lytte, men kan ikke høre andet end det miskmask af følelser, der suser frem og tilbage inde i dig, og det er også okay. Nogle gange gemmer ens mavefornemmelse og intuition sig rigtig godt mellem de mange tanker i øst og vest! Og tanker forplumrer let intuition, så hvis du kan forsøge at tillade dine følelser og tanker uden at lade dem løbe løbsk, prøve at tæmme dem ELLER prøve at finde et endegyldigt svar, kan det være, din mavefornemmelse kigger frem. Måske i løbet af et par dage, måske skal der uger til.

    Ellers kan du gøre, som jeg gjorde, da jeg var i din situation: Jeg forblev i (og opsøgte) kontakt med manden, indtil han havde opført sig utilregneligt tilpas mange gange til, at min interesse i ham naturligt ophørte. Nogle gange troede jeg aldrig, det ville ske, men før eller siden sker det altid: Man når sin grænse for, hvor meget følelsesmæssigt mudder, man vil stå model til. Hen mod slutningen var jeg i kontakten med ham velvidende, at det aldrig ville blive os – men så længe, jeg alligevel ikke var nok ovre ham til at forelske mig i en ny, stod han jo ikke i vejen for noget, og jeg valgte smerten ved at være på en blind vej med ham frem for smerten ved at cutte kontakten – indtil kontakten døde ud, og jeg kort tid efter mødte en anden og forelskede mig. Det var det rigtige for mig dengang; måske kan du bruge det til noget 🙂

    Og så en kæmpe krammer til dig, for det ér bare en rigtig hård situation, du står i, og den kræver så meget tålmodighed og udholdenhed!

    #22632
    lillehjerte
    Deltager

    Hmm den lugter lidt af at han nok også ser en anden. Det er så klassisk med manden der har alle mulige undskyldninger. Han vil både være her og der og alle vegne. Ham der vil fortsætte samme mønster altid fordi han slipper af sted med det.

    #22633
    Melandimum
    Deltager

    Kære Frøken T @froken
    Tak for dit meget søde skriv og fordi du skiver på den måde du gør. Jeg vil læse det igen og så vil jeg prøve at følge noget af det du skriver. Et såret hjerte og en bristet drøm gør ondt, og det må jeg acceptere og lade være med at tro det skal forsvinde fra den ene dag til den anden.

    Hej lillehjerte,
    Jeg kan simpelthen ikke se hvordan du får det ud af min beskrivelse? Med mindre du kan præcisere det, tænker jeg at lade din kommentar flyve ud af det ene og ud af det andet,
    Synes egentlig min intuition er god, og mon ikke jeg havde haft det på fornemmelsen, hvis det var tilfældet.

    #22634
    Eva Marie
    Deltager

    Fysisk og psykisk vil du ikke kunne holde til det der on and off forhold. Dvs. en relation som han styrer……Så vil han dig, så vil han dig ikke osv. osv.
    Jeg er enig med Froeken T , i at du bare skal accepterer dine følelser – jeg synes hendes skriv er meget rammende og rigtig godt beskrevet. Der er en del der har været hvor du er lige nu, og man kan ikke bare lukke ned……
    Han forvirrer dig da total…jeg ville være helt rundbarberet 🙂
    Det er svært at vide hvad der får ham til at trække sig gang på gang – om det er en anden er jo bare gisninger – det kunne også være fordi han ikke er så forelsket som du er….altså ikke føler det samme som du. Det er også bare spekulationer om hvad der foregår inde i ham. Han virker i hvert fald ikke parat til et forhold.

    Jeg synes mere du skal kikke ind i dig selv og mærke efter om det er noget du vil, om du gider det her følelsesmæssige show? Og så ville jeg lade tiden arbejde for mig – fokuserer på andre ting, veninder, arbejde, interesser for at få tankerne om ham på afstand…..lige pludselig står der en ny forelskelse 🙂

    #22636
    Froeken T
    Deltager

    Hej igen

    Jeg er glad for, du kan bruge nogle af mine tanker. Og du har helt ret – det GØR ondt, og det er desværre ikke noget, der bare sådan lige kan verfes væk fra sindet og brystkassen i en hurtig vending. Men du er godt hjulpet på vej, hvis du kan formå at være i følelsen og acceptere processen med tålmodighed 🙂

    Jeg vil lige for en god ordens skyld opklare en sætning fra mit tidligere skriv, som kan virke forvirrende. Når jeg skriver:

    “Og tanker forplumrer let intuition, så hvis du kan forsøge at tillade dine følelser og tanker uden at lade dem løbe løbsk, prøve at tæmme dem ELLER prøve at finde et endegyldigt svar, kan det være, din mavefornemmelse kigger frem.”

    … Så mener jeg:

    “Og tanker forplumrer let intuition, så hvis du kan forsøge at tillade dine følelser og tanker uden at lade dem løbe løbsk, uden at prøve at tæmme dem og uden at prøve at finde et endegyldigt svar, kan det være, din mavefornemmelse kigger frem.”

    Jeg ønsker dig en hel trillbør fuld af held og lykke med processen 🙂

    #22637
    Melandimum
    Deltager

    Tak for jeres respons. Synes det er rart med andres tanker omkring disse ting. Som du skriver så rigtigt Eva Marie – jeg er helt rundbarberet. Jeg tror også jeg så inderligt ville ønske jeg forstod bedre nogle af de ting, nogle af hans handlinger og hans følelser. Men jeg tror jeg må sadle om, og vende mere tilbage hos mig selv. Jeg søger inderligt en forståelse af situationen, en afslutning, en forklaring eller bare et eller andet. Men det kan han nok ikke give mig. Jeg føler han har været oprigtig, jeg tror ikke det handler om andre kvinder. Jeg tror det handler om nogle ting indeni ham selv, og det vil jeg nok aldrig helt forstå.
    Jeg tror jeg hele tiden havde håbet på en forklaring en afslutning fra hans side som var til at forstå, men det må jeg finde indeni mig selv.
    Troede ikke kærligheden kunne føles så mærkelig og ubehagelig på kroppen. Har svært ved at forstå man kan være forelsket alene. Men måske jeg er blevet forelsket i en illusion og en drøm, mere en i manden og i det der virkelig har foregået.
    Psykisk og fysisk er jeg blevet total drænet af det her. Jeg ville jo bare i virkeligheden gerne have han så mig, og havde det ligesom jeg. Men det gør han nu ikke engang.
    Har i mange uger haft lyst til at skrive til ham, for at få et eller andet fra ham. Men tror mere det er fordi min krop har været i beredskab så længe, at den længes efter det – hvis det giver mening.
    Jeg savner ham bare, og troede at det her var min eneste ene. Det har jeg ikke følt før. Troede kun disse følelser eksisterede i film 😉

    Tak for jeres tanker, og fordi I læser med

    #22639
    Froeken T
    Deltager

    Åha Melandimum, forelskelse har så mange ansigter. Jeg synes faktisk, man bliver overrasket, hver gang man bliver forelsket – personligt har jeg i hvert fald aldrig oplevet to forelskelser, der var ens, og det betyder jo, at man i den ene eller den anden grad er på gyngende grund hver gang. Og denne gang er du så HELT på oprørt hav, fordi du ikke selv genkender den måde at forelske dig på fra tidligere, og fordi du tilmed er i en situaiton, hvor du ikke forstår din modpart.

    Jeg forstår godt, at du inderligt ønsker dig svar og forklaringer. Det genkender jeg helt uhyggeligt godt fra mig selv, og det giver jo også rigtig god mening: Dels er uvisheden drønubehagelig for os, så vi forsøger at blive den kvit så hurtigt som muligt, og dels er vi vant til at kunne analysere og tænke os frem til problemløsning. Gennem hele vores skolegang, og på mange andre områder i livet, har vi lært at vende og dreje problemstillinger, anskue tingene fra alle sider og reflektere godt og grundigt over det hele for at finde den allerbedste løsning; det allerbedste svar.
    Men sagen er nok desværre, at følelser ikke fungerer efter samme logik. Så jeg tror, du har ret, når du siger, at han måske slet ikke kan give dig en forklaring på, hvorfor hans adfærd er, som den er. Jeg tror faktisk slet ikke nødvendigvis, han selv forstår den.

    Til det sidste, du skriver: Jo, det giver strålende mening. Du er psykisk udmattet af alle tankerne, følelserne og de ubesvarede spørgsmål, og det er naturligt, at du kan være helt desperat efter at finde ro – og jo allerhelst med ham. Det er let at få den tanke, at hvis du bare kunne have kontakt med ham, måske endda få lov at putte dig ind til ham, så ville alt blive bedre. Men det ville jo være en kortvarig lettelse, for I er nok allerede så dybt ude i det følelsesmæssige mudder efter hans on/off-adfærd, at det vil kræve en lang periode med bekræftelse og stabilitet, før du reelt ville kunne finde ro med ham, hvis I var sammen. Ikke dermed sagt, at det aldrig sker og for alt i verden ikke skal ske – men bestemt dermed sagt, at det er så meget desto vigtigere, at du bruger energien på at øve dig i at udholde dit følelsesliv, uanset om du nogensinde hører fra ham igen, og hvad der sker eller ikke sker derefter.

    Jeg synes som sagt, du er rigtig godt på vej. Men ærgerligt, det er det sgu. Det er det altid, når noget, der kunne have været godt, bliver svært i stedet for. Og så må man gerne have lov til at råbe røv 🙂

    #22640
    lillehjerte
    Deltager

    Måske rammer jeg lige plet. Du kan ikke vide det. Men jeg kan fortælle dig at jeg har selv engang brugte energi på en mand med den adfærd. Jeg har af omsorg for mig selv sværget på at det vil jeg aldrig byde mig sådan en mand igen. I mit tilfælde var det nemlig af ovennævnte grunde. Der er er en grund til at mænd opfører sig sådan og det er desværre ofte fordi der er en anden kvinde inde i billedet. Sandheden er ofte ilde hørt fordi den gør ondt. Jeg skriver det jeg skriver for at få dig til at tænke over om du i virkeligheden lader dig køre rundt af en mand som bare aldrig bliver klar til det du ønsker. Han er jo ustabil og skifter retning i livet/jeres relation som vinden blæser.

    #22641
    Tintin
    Deltager

    Du giver imvho selv svaret, når du skriver, at “det måske lyder som en teenage fortælling.”.

    Jeg synes, at du skal finde dig en VOKSEN mand, og du skal selv blive VOKSEN (for ellers var du jo ikke samen med ham).

    Er det noget i hans liv som har har styr på? Evner han overhovedet at tage ansvar for noget som helst? Har han nogenside sat en grænse? Han kan ikke balancere hans arbejdsliv og privatliv. Han lover en masse, som han ikke har gennemtænkt, eller blot ikke evener at holde. Han kaster sig ud i nye ting, uden at kunne gennemføre ting. Ex’en styrre fortsat hans liv etc.

    Husk, at når du kaster en fingre efter en voksenbaby, så vender 3 fingre tilbage på dig selv. Disse er de vigtige, for det er dem kan du gøre noget ved. Ham skal du jo ikke til at ændre på.

    Jeg ved godt, at når man har følelser i klemme, så er er det svært, men det er jo netop her, at man skal være den voksne, der har overblikket.
    Man må bide smerten i sig, og skynde sig at komme videre. Hvorfor spilde kræfter på et ulykkeligt forhold, når et lykkeligt ligger og venter i fremtiden.
    Så det er da bare om at komme vidre så hurtigt som muligt.

    PS! Jeg vil slet ikke åben diskussionen om du reelt er forelsket, da ovenstende burde være nok. Er du forelsket i en illusion, eller er voksenbabyer det ultimative for dig?

    PPS! Hmmm jeg tror, at en vigtig grund (og en virkelig god grund) til at skrive herinde er, at man kan få luft for sine følelser. Således vil dine følelser ikke holde dig fange, når du får luft for dem. Du vil kunne komme videre.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 4 måneder siden af Tintin.
    • Dette svar blev ændret 3 år, 4 måneder siden af Tintin.
    • Dette svar blev ændret 3 år, 4 måneder siden af Tintin.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.