Rumme en andens følelser

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13786
    kat5
    Deltager

    Hej Martin
    Tak for muligheden for at skrive her:-).
    Min kæreste igennem to år, er helt igennem vidunderlig. Vi har det skægt på mange måder og har en masse fælles interesser. Meget hurtigt i vores forhold så jeg dog en ting, jeg ikke brød mig om. Han taler utroligt hårdt til sine børn indimellem og springer ofte den del over der hedder “at tale med sine børn” , være nysgerrig osv. Vi var meget åbne om vores tanker allerede i begyndelsen af vores forhold og jeg spurgte ind til hans måde at tale til hans børn på. Han var ikke opmærksom på det. Jeg fik vist sagt dengang , at jeg ikke håbede at det også galt hans partner, at blive talt hårdt til og det mente han ikke. Sidenhen lærte jeg hans familie at kende som er vidunderlige på alle måder. De holder sammen uanset hvad og er mere familie end jeg har set før. Dog har min kærestes far en måde at tale på til sin kone og børn, børnebørn så jeg var ved at falde ned af stolen første gang jeg hørte det. ” hold nu kæft og gå ud og lav mad” sæt dig nu ned for helvede osv….jeg har lært jagongen nu og kan svare igen, for der er også varme i ham. Mit problem er nu at jeg ikke vil indgå i sådan en relation at blive talt til som partner, en anden ting er svigerfar, hvor alle bare lader det gå hen over hovedet på dem, for man hygger sig alligevel. Men min kæreste har det i sig- og han kan ikke selv høre det. Samtidig har han svært ved at rumme, hvis jeg bliver ked af det og siger fx, jeg blev ked af det pga et eller andet. Uanset hvor pænt eller grimt jeg siger det og det handler om ham, så bliver han sur og kold og nærmest foragter mig. Jeg får aldrig en trøstende arm og nogle ord som ” øv det var ikke meningen” eller andet rart. Det er altid mig som er sart, overdriver, og han siger ” og hvad så…jeg er ikke enig med dig i episoden, den må du selv klare” agtigt. Simpelthen så demotiverende. Jeg har selv gået i terapi i mange år pga opvækst med alkoholiske forældre og har antennerne ude. Men jeg kan rumme hans dårlige sider og taler med ham, men han kan ikke rumme min følsomhed. Han er selv meget følsom for lyd og støj som jeg går op i at hjælpe med, når vi fx har børn sammen en hel weekend, så kan han godt trænge til at komme væk fra larmen og det er jeg med på. Eller har opfordret ham til, da han ellers kan være ret sur at høre på når børnene larmer (som de nu gør). Jeg er træt af at høre mig selv tude og tale om almindelig respekt for hinanden. Og min følsomhed bliver nogle gange værrer fordi han ikke tager sig af mig. Når jeg er ked af det mener jeg at han skal tage sig af det jeg siger og ikke bare blive sur og kold. Hvad kan jeg gøre, lige nu ender det med kæmpe skænderi og jeg går i seng. Jeg får mindre og mindre lyst til at være i nærheden af ham når han er træt, der er børn, eller hans far er i nærheden som alle er situationer hvor han meget ofte taler hårdt. Han selv er holdt op med at tale når vi er hos hans forældre, også i frygt for mig der bagefter har følt mig stødt over den grove (seriøsitet grove) tone som tit er hos hans forældre. Han foragter sin far for at tale grimt til hans mor, og foragter hans mor for ikke at sige fra. What to do? Ps. Han er rigtig glad for at jeg har lært ham at tale mere med sine børn, han kan se det hele bliver nemmere. Han siger jeg er en gave for ham og det samme føler jeg for ham på alle andre punkter end beskrevet . Mvh Kat5

    #13789
    lillehjerte
    Deltager

    Har du også selv børn som hører ham tale sådan?

    Én ting som jeg håber at give dig med er du må aldrig finde dig i at få at vide at du er for sart eller at du overdriver. Oplever du at han taler for hårdt til dig og børnene, så er det jo ikke forkert. Du skal passe på at han ikke rokker ved din egen dømmekraft. Gør man det har man ikke et ligeværdigt forhold. Spørgsmålet er til dig om du tror du vil kunne trives i det. Det lyder bestemt ikke til at du gør det nu. Det er tydeligt at det er et indgroet mønster i ham og hans familie, så det er ikke sikkert du kan gøre så meget ved det. Det du kan er at du kan vælge at vælge det fra i dit liv og vise dig selv(og dit barn/børn?) hvad integritet er. Integritet er bla. at stå ved sig selv og ikke finde sig i at blive talt til på den måde og at gå bevidst efter en gensidig og anerkendende kommunikation. Når folk ikke taler pænt til én lejrer det sig mere i en end man egentlig tænker over. Det kan påvirke dit tankemønster og selvværd på sigt, hvis du oplever det jævnligt.

    #13791
    kat5
    Deltager

    Hej og tak for dit input , ja jeg har en pige som også hører på det. Hans far taler direkte groft som beskrevet, han selv taler meget kontant og lunten er kort. Sådan lidt vrissen – en sur gammel mand i en ung krop (41 år) Men ikke grimme ord på samme måde som sin far. Han har sagt ja til at tale med en terapeut, men jeg ved slet ikke om man vil kunne rokke ved sådan en egenskab, at mangle evne til at sætte sig ind i en andens følelser. Bl.a.
    Jeg havde sådan håbet at Martin også havde skrevet et par ord til min tekst, da jeg er i syv sind. Da det er hårdt at blive ved med at retfærdiggøre mine egne følelser.

    #13792
    hexia D trix
    Deltager

    Hej Kat5 Når jeg læser dit indlæg bliver jeg forvirret, på den ene side beskriver du dine relationer som vidunderlige og samtidig er de følelsesmæssigt krænkende. Det må være en opslidende situation for dig? Kan du beskrive hvad det er du oplever som vidunderligt? måske er det i højere grad en beskrivelse af de behov du har og i mindre grad en beskrivelse af din aktuelle virkelighed??

    Bruger du meget energi på dit forhold?

    Måske kan du bruge dette link:http://blogs.psychcentral.com/childhood-neglect/2014/10/how-to-tell-emotional-neglect-from-emotional-abuse-in-a-relationship/

    Pas godt på dig selv

    #13801
    Eva Marie
    Deltager

    ” Er helt igennem vidunderligt” ?? Og det samme er familien?? Du har lært jargongen – men tror du hans stakkels kone har det?? Og så har din kæreste svært ved at rumme når DU bliver ked af det – I mine øre lyder det ikke som et ligeværdigt forhold? Men jeg kender jo ikke ham eller dig.

    Jeg kan godt få lidt ondt i maven over dit indlæg – Han minder en smule om min x-mand – det er ikke ok at han i den grad skal styre dit humør og du skal ALDRIG – ALDRIG blive i tvivl om dine følelser er de rigtige følelser – For det er det for dig.

    Kan du ikke som hexia skriver, fortælle lidt om hvad det er du oplever som er vidunderligt? Det lyder som en meget forkrampet forhold både til din kæreste og hans familie.

    #13804
    Tanken
    Deltager

    Jeg ser lidt anderledes på det end de andre kommentarer du har fået.

    I enhver familie har man sin egen kultur, måde at være sammen på, måde at holde af hinanden på osv. Din kæreste er vokset op med en måde, og du er vokset op med en anden. Du kan og skal ikke ændre på din kærestes familie. Det eneste du kan er, at sige hvad du vil være med til og hvor din grænse går. At svigermor finder sig i at blive talt sådan til, det er hendes problem. Hvis hun havde ønsket at gøre noget ved det, så har hun haft rig mulighed for det i de mange år de har været sammen. Det er hendes kamp, ikke din. Det du kan gøre er, at sige meget klart og tydeligt til svigerfar, at DU ikke vil tales sådan til. Hvis han bruger et grimt sprogbrug, så kan du sige at det vil du ikke have at børnene hører på. Men husk du skal ikke opdrage din svigerfar, men du kan sagtens fortælle hvor din grænse er for almen anstændig opførsel. Måske kan du i virkeligheden være et forgangs eksempel for din svigermor.

    Mht. til din kæreste, så synes jeg faktisk at du prøver på at lave ham om. Du må acceptere ham som han er, eller også bryde forholdet. I kan sammen ved hjælp af samtaler finde en fælles forståelse (en ny familie kultur), men du kan og skal ikke lave ham om. At han nu er stille i sin egen familie, ser jeg faktisk som noget meget negativt. Du har nu lært ham at han er forkert…!! I stedet ville det være bedre, hvis han deltog i snakken hos sin egen familie, men uden de ”forbandede ord” som du ikke bryder dig om.

    Som jeg ser det, så er din kæreste faktisk på rette vej ift. at indse at den måde han har lært at et familieliv er på, står forfald. Han er (efter at du har gjort ham opmærksom på det), ved at ændre sin egen stil overfor sine egne børn, og det er super godt. Rom blev ikke bygget på en dag, og hvis du bare har tålmodighed så finder du og din kæreste en fælles vej. – Hvem siger i øvrigt også at din families måde er den eneste rigtige?

    Min mand er opvokset i ren drengefamilie, hvor følelser er for de svage. Svigerfar talte også hårdt til sine drenge. Da vi svigerdøtre begyndte at komme i familien, og vise følelser, gav det enormt megen uro for nu skulle svigerfar pludselig forholde sig til at der var nogen der gav knus som hilsen i stedet for hånd.

    Min mand har ikke lært at vise følelser, det gør man bare ikke. Han har derfor rigtig svært ved det når jeg hare brug for at udtrykke mig følelsesmæssigt. Han HADER når jeg siger, ”skal vi lige tale sammen”, for så ved han at vi skal i gang med noget føleri. I stedet er jeg blevet meget klar og tydelig på hvad det er jeg har BRUG FOR fra ham, jeg siger aldrig at jeg kunne tænke mig hvis du…. Han vil gå gennem ild og vand for mig, men han har ikke været på tankelæser kursus, så derfor bliver jeg nød til at fortælle ham ganske simpelt hvad jeg har brug for. Det at han ikke skal gætte sig til hvad jeg har brug for, giver ham en ro og en tryghed til at vise mig flere følelser – og det er jo det jeg gerne vil opnå.

    Jeg synes det er super godt at I vil tage til en terapeut. Han/hun kan helt sikkert hjælpe jer til at finde ud af de gode og dårlige sider i jeres forhold, og så få jer til at gå fælles fodslag. Men lad være med at tro at du kan lave din kæreste (eller hans familie) om – den eneste du kan ændre er dig selv. Jeg synes jeres udfordringer lyder som mange andre forhold, så jeg tror helt sikkert at I nok skal komme på rette kurs, når I blot får lidt hjælp udefra. Fat mod, det skal nok gå.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.