Rastløs, sygmeldt og ulykkelig

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #11858
    ipswich
    Deltager

    Kære brugere,
    jeg sidder inde på mit værelse med tåre i øjenene og er enormt rastløs . Jeg kan hverken spise, sove eller koncenterere mig om noget som helst .
    Min kæreste valgte at slutte vores forhold efter 2 år ca. Jeg har været enormt forelsket hende og har elsket hende af hele mit hjerte, jeg har prøvet at fokusere på mit eget liv, men jeg kan simpelthen ikke komme videre og kan heller ikke møde på mit arbejde .
    Jeg er 26 år og hun er 25. Vi boede ikke sammen, så der er ikke nogle praktiske ting andet end at vi sagde farvel til hende og afleveret vores ting . Vi aftalte ikke at have kontakt til hinanden og jeg er heller ikke venner med hende på facebook, hvilket er med til at vi begge lettere kan komme videre .
    Hvor længe har folk herinde haft kærestesorg og hvad er jeres bedste råd? Hun var min første kæreste og jeg har prøvet at være sammen med venner og beskæftige mig med ting, hvilket ikke har hjulpet og nu sidder jeg her på 7 dag alene og ikke kan foretage mig noget som helst .
    Der er nu gået ca. 3 måneder siden hun slog op

    #11860
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kan læse at det må være hende som også var ret ustabil. Hmm jeg tænker at nu har du chancen for at finde dig selv, så du måske, hvis du vil, fremover har et bedre udgangspunkt for at finde en god kæreste at dele din tilværelse med.

    Hvad med at spare op til en rejse/ferie, hvor du tager alene ud og på en eller anden måde går på opdagelse i dig selv? Ville det være noget? Jeg tænker du måske trænger til at flytte dig væk fra dine vandte omgivelser for at flytte dig fra dine kendte vaner og mønstre og se dig selv i et andet perspektiv, for at bryde lidt med sorgen? Det er der egentlig en del som gør. Når man går i gang et sted med at ændre nogle vaner og mønstre kan man nogle gange også lettere bryde nogle andre mønstre, fordi man har lært at give sig i kast med det. Rastløsheden(jeg ved godt at det i første omgang er kærestesorgen, men du kan måske transformere energien ved at gøre følgende) kan måske bestå i at du trænger til at komme ud og opleve noget og få nogle nye inputs?

    Og så skal du huske en vigtig detalje. Du er kun i tyverne, så du har hele livet for dine fødder til at finde dig selv og de rette mennesker.

    #11866
    Kattemor
    Deltager

    Min kærestesorg varede flere år.. 3 måneder er ikke lang tid til at hele de dybe brud med..

    Det bliver lettere med tiden og det går over til sidst, det lover jeg.. Det jeg brugte meget var lange gåture om aftenen hvor jeg snakkede med mig selv, jeg har fået mange løsninger, ved bare at sige tingene højt også selvom det var til mig selv..
    Smakke med venner selvfølgelig, og helst dem som selv havde prøvet et grimt brud, folk som ikke har prøvet det, ved ikke hvor slemt man kan have det..

    Så var jeg meget opmærksom på min tankegang.. tænkte positivt hver dag, prøvede at omprogrammerer min hjerne…hver aften jeg kom i seng tænkte jeg “hvad godt er sket i dag” der er altid noget – måske fik jeg lavet ordenligt mad den dag eller gjort rent..

    Find nogle ting du kan få ned gennem halsen, for uden kalorier går den ikke… I starten levede jeg at kakaomælk og chokolade, det var det eneste jeg kunne få ned, jeg blev alt for tynd, og var derfor ligeglad med hvad jeg spiste, bare der var kalorier i..

    Gik i biffen, i mørket til en god film forsvandt omverdenen og jeg koncentrerede mig om filmen.. Hørte høj musik, så tænker man kun på musikken…

    Jeg prøvede så vidt muligt at tage på arbejde, hvis jeg fik det for slemt – fik jeg “migræne” og tog hjem igen..

    jeg gjorde mange til som gav mig nogle små pauser i den triste tankerække og langsomt gik det fremad…tiden arbejder for dig..

    Jeg sender dig nogle gode tanker, og lover dig at du får det bedre med tiden..

    #11874
    ipswich
    Deltager

    Det er korrekt lilehjerte at det er hende .
    Jeg er glad for jeres råd og jeg MÅ simpelthen fokusere på mig selv og mit liv , men det er så irriterende svært – jeg har prøvet og prøvet og endda forskellige metoder og desværre uden held . Dog har jeg tænkt lidt over dit råd kattemor og jeg overvejer at stærkt at se om det kan lade sig gøre at rejse, det tror jeg ville være enormt sundt for mig .

    Jeg er godt klar over at jeg ikke må tænke sådan, men det er så unfair og uretfærdigt at jeg igennem hele vores forhold har kæmpet for hende og gjort ALT for at hun skulle være lykkelig og hun sådan uden videre kan give slip på det vi havde sammen . Hun har flere gange givet udtryk at jeg betød ALT for hende også er hun bare videre i sit liv og jeg har givet afkald på alt . Det gøre mig ondt at tænke på hun er videre i sit liv og er glad lige nu mens jeg sidder her og har mistet alt 🙁

    #11879
    lillehjerte
    Deltager

    ..med den ustabile tilværelse hun fører er hun næppe glad.

    En rigtig dejlig ven har sagt til mig engang. Nogle gange oplever man noget som er rigtig skidt mens det står på..men man ved ikke om det baner vejen for noget bedre og smukkere..måske skulle du netop blive fri nu til at du ville være klar til rette tid til den rigtige kærlighed..?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.