Råd modtages

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26387
    Myheart
    Deltager

    Hej Alle
    Jeg har virkelig brug for hvordan jeg skal forholde mig fra nu af
    Fakta er, at jeg blev skilt for et år siden og i slutningen af min skilsmisse fik jeg kontakt med en gammel flamme.
    Jeg er 45 og hun er 43 og vi var kærester i vores ungdom i et års tid.
    For et år siden indledte vi et venskab, efter jeg blev skilt, blev vi også bollevenner – hun har altid haft rent mel i posen – ingen sex med gifte og kun en bolleven af gangen.
    Vi har investeret SÅ meget i hinanden det sidste år – vi har begge delebørn og 80% af al vores fritid har vi brugt på ture, sjov og ballade sammen. Vi har skrevet sammen hver eneste dag – mindst 20+ beskeder. Vi har været så tætte, at vi kun manglede at holde i hånd og sige vi var kærester.
    Men hun har ALTID sagt at jeg ikke er kærestepotentiale. Jeg har spurgt hende nogle gange i tider hvor vi ikke kunne undvære hinanden – men fik nej igen.
    Hun vil ikke tale følelser, men vi er sammen om ALT – Jeg er hendes virkelige bedste ven, siger hun – selvom hun har mange mandlige venner.
    Den sidste måned har hun skåret kraftig ned på det intime område og jeg har spurgt hvorfor? Hun kunne ikke give en brugbart svar. Men hun fortæller “Hun klager ikke på det intime område” – Vi skulle selvfølgelig stoppe dette område, hvis en af fik kæreste – klart – men hun ledt efter chancen for at tage det væk siden nytår.
    Selv nytårsaften var vi sammen også intimt
    Vi har lige været på weekendtur uden intimitet af naturlige årsager. Det skal siges vi have sex mange gange om ugen frem til januar og i år har vi haft 3. Så det er reduceret.
    Vi har snakket kærester på weekendturen og på vej hjem spurgte jeg om vi skulle tage skridtet videre fra bollevener til kærester.
    Det svar ville jeg få på en besked senere – der tror jeg hun så chance for at lukke det intime.
    Hun valgte at tage intimitet ud af venskabet og det er også acceptabelt for mig – Men hun ønsker stadig det samme tætte venskab.
    Efter mange beskeder frem og tilbage med overspringspringshandlinger om hendes valg, fik jeg svar omkring hendes følelser, hvilket hun aldrig snakker om.
    Hun synes vi var blevet for tætte – så tætte at vi faktisk betragtede hinanden som kærester – vi manglede bare at sige det til hinanden – derfor har hun droppet det intime – altså for at beskytte vores venskab.
    Hun har på det sidste spurgt mig om jeg stolede på hende – og det gør jeg, svarede jeg.

    Enten har hun valgt at tage det intime ud af forholdet, for at se om jeg stadig vil være der for hende og ikke bare skrider eller også vil hun have det intime blad væk, så hun kan have intimitet med andre venner??? (imens vi var b-venner var reglen, at vi kun spillede på en hest – mht kønssygdomme)

    Jeg stoler mest på det første – men hun er en der kan finde på at erstatte mig med en anden b-ven – kvinden er en der ved hvad hun vil have og vil gøre alt for at få det.
    Men jeg fatter ikke vi begge er så tætte og investerer og har så meget interesse i hinanden og så hun siger det kun er fordi jeg er hendes bedste ven.
    Vi har snakket om at hun droppede det intime, hvor jeg har spurgt hvad så? Men hun siger at kun en besked, så står hendes mandlige venner i kø – så det er nemt for hende, hvis hun vil.

    Hun er en intelligent kvinde og virkelig virkelig sød og der er ingen tvivl om, hvis hun spurgte mig om vi to skulle videre ville jeg sige ja.
    Skal siges hun er MEGET kræsen på dating – Har mænd et hår der sidder forkert eller er billedet tage i forkert vinkel, er det ud
    I hele vores forhold har jeg en stor del af tiden gemt mine kærestefølelser væk og måske kommer de tilbage, hvad jeg håber.
    Men hvordan skal jeg forholde mig?
    Skal jeg bare lade tiden gå og give hende ro?
    Vi har stadig beskedkontakt – dog ikke så meget
    Måske har jeg slået en revne i hendes indre følelsesskjold? Der hvor, det ikke var meningen jeg skulle ind?
    Vi skal stadig mødes og lave sjov, ballade sammen, på ture osv.
    Men mon ikke jeg skal lade hende tage initiativ, hvis hun ønsker noget?
    Skal jeg lade hende komme for tæt på mig igen eller sige fra?

    Måske dumme spørgsmål – men hvorfor mon hun har taget det intime væk – når hun siger at på det område fungerer det godt.
    Og hvorfor bruger hun så meget af sig selv på mig, hvis hun ikke vil noget?

    Men pyt – ellers har jeg vel bare en bedste ven.

    #26389
    Myheart
    Deltager

    Det skal tilføjes, at hun siger hun har svært ved at sige hvad hun mener, hvis hun ikke syntes hendes ven er god i sengen f.eks.
    Så bruger hun hellere den med, at hun gør det for at beskytte det venskab. Det er måske nok nemmere for hende.
    På den måde tror jeg hun har fået friheden på det intime igen, igen af sige sandheden.

    #26392
    lillehjerte
    Deltager

    Ærlig talt ud fra din beskrivelse af hende, så virker hun utrolig overfladisk. Jeg synes jeg læser at du ønsker mere og hun bare vil afvikle jeres intime forhold. Jeg tror du skal indse at hun ikke vil mere. Det at du bliver ved med at spørge hende og håbe gør at du mister dig selv mere og mere. Hvis du ønsker et seriøst forhold, så er der virkelig mange andre kvinder derude. Jeg ved godt det er nemt nok at skrive når du nu har stirret dig blind på hende. Men det er ærlig talt ved at være ret uværdigt for dig. Drop prinsessen der holder hof med mænd omkring sig og gå ud og led efter en kvinde der har lyst til at have det nære og seriøse forhold sammen med dig i stedet for. Det er kontant skrevet men kærligt ment. Du har kun det ene liv og det er da for ensomt at bruge tid og følelser på det overfladiske kvindemenneske.

    #26427
    Myheart
    Deltager

    Tak for svar Lillehjerte.

    Jeg kan godt se hvad du mener.
    Jeg valgte at lade venskabet med hende fortsætte.
    Dog har jeg været mere tilbageholdende og så gik det op for hende at jeg snakkede med andre kvinder.
    Da hun indså det, tilbragte hun hele sidste weekend her på min adresse fra fredag til søndag.
    Vi snakkede og lavede alt muligt sjov, ikke intimt.
    Men lørdag ville hun pludselig være intim igen og det skete.
    På et tidspunkt søndag morgen talte hun over siger og kaldte mig skat, hvilket vist ikke var meningen.
    Jeg lader være med at spørge ind til kærester og følelser.
    Men nu vil hun gerne have det intime igen.
    Nu må vi se hvad tiden bringer. Tror nu mest på hun vil finde en kæreste, der ikke er mig. Men din hun siger. Hendes kæreste skal også acceptere mig, ellers vil hun ikke have en kæreste.
    Ja. Jeg kigger da også efter andre, men vil også være kæreste med min veninde, hvis hun vil den vej.
    Jeg har tid nok.

    #26430
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror desværre bare hun har lugtet lunten og bruger dig, når der ikke er andre muligheder. Bliver du ikke såret over at hun ikke vil dig og kun dig. Jeg tror det ville ødelægge de fleste andre at blive brugt som et redskab på den måde. Jeg synes ikke det lyder som om hun har lært hvad det vil sige at have respekt for andre (dig). Husk det er kun lillefingeren hun rækker ud med når det passer hende. Hun virker ikke til at committe med dig oprigtigt. Hvor mange gode år af dit liv vil du spilde på sådan en?

    #26482
    lillar
    Deltager

    jeg tror desværre heller ikke det ender med at blive jer 2. Nu kan jeg kun tale ud fra mig selv. Men jeg har også haft venner med fordele. en enkelt igennem flere år. vi vente den ofte om vi ikke bare skulle blive kærester. det var god sex. og han var/er min gode ven. jeg ved han i alle år gerne ville mere. Men jeg havde aldrig de rigtigt følelser for ham. For kom der noget jeg hellere ville så lukkede jeg også ned for det intime. Da jeg så møder min nuværende mand. lukker jeg den helt med ham min b.ven. der havde vi faktisk set hinanden i 5 år.

    #27240

    Hej

    Hun lyder lidt i mine ører som et menneske, der på mange måder har håndteret sin sårbarhed gennem kontrol over sig selv og kontrol med andre mennesker. Det er ofte mennesker, der når langt i livet professionelt, fordi de kan (tidligt har været nødt til) lukke ned for deres følelser og får det, som de vil have det. Det bliver aldrig et drømmeliv for dem, for de er jo dybest set godt klar over, at de ikke fuldt og helt kan hengive sig til deres følsomhed, fordi de har oplevet for voldsomme svigt. Men omvendt kan de så få det, som de gerne vil have det (kontrol) med mennesker, som de får ind i deres spind. Mennesker som i højere grad har adgang til den hengivelse og afhængighed, som de selv nødtvungent har afskåret sig fra tidligt i livet.

    På mig lyder det, som om hun meget gerne vil have dig til at hengive dig, men så får hun også noget foragt (undertrykt angst) for din afhængighed/hengivelse og vil trække sig væk fra dig (og dermed sine egne uudlevede følelser) for at genvinde sin kontrol over relationen. Ved at foreslå venskab genfinder hun sine balance og styring med forholdet og holder dig lidt hen med dine kærestetanker for ikke at tænde din vrede og risikere at miste dig ved at være for direkte. Da du vælger at ses med andre og trække dig lidt fra relationen, mærker hun tændning, fordi hun mister kontrollen med dig en smule og anstrenger sig lidt for at få dig til at gå ind i folden igen og være hendes særligt fortrolige.

    Det er på mange måder en usund relation til hende, du er i, fordi du gerne vil mere og ikke kan få det – og ved det… men holder fast i håbet. Men den er jo ikke mere usund, end at du har muligheden for at overveje, hvad det er, du har gang i og kan regulere på processen for at hele dig selv på en bedre måde og afgrænse dig fra for meget tab af kontrol over dig selv. Disse smertelige forhold kan være øjenåbnere ud over det sædvanlige. Du kan opdage mønstre i din måde at knytte dig til at andre mennesker på. Og beslutte dig for fx at tage kampen om med at være for meget offer for andres brug af dig til deres egen tilfredsstillelse.

    At elske et andet menneske er at blive afhængig af et andet menneske. Og der er mange måder at være afhængig på. Det skal helst være en måde, der hjælper dig til at styrke dit selvværd hen ad vejen.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.