Profil på Dating.dk når man er i et forhold

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18661
    Tulippa_1970
    Deltager

    Jeg har lige oprettet en profil på dating.dk og finder min ex-kærestes aktive profil derinde (den er camoufleret med andet geografisk tilhørsforhold, men jeg genkender teksten) – det undrer mig virkelig, for han har lige proklameret på facebook for 4 uger siden, at han er i et forhold, og efter statusopdateringerne at dømme, så virker de glade for hinanden, men ja i facebook-land er alt et glansbillede, det ved jeg godt.

    Nu viser det sig så, at han faktisk også har haft en aktiv profil derinde (min datter havde set ham være logget på), dengang, at han var i forhold til mig. Ja, jeg er jo ligeglad nu, for vi er ikke kærester længere, men nu aner jeg ligesom et mønster, og det får mig til at undre mig, for, hvordan kan man føre sådan et – i mine øjne – dobbeltliv?.

    Og man bliver da også lidt paranoid – for kan man overhovedet stole på nogen mere?

    Tulippa

    #18662
    lillehjerte
    Deltager

    ja du kan nok ikke gøre noget. Men det er godt nok ærgerligt at havne sammen med en partner som er notorisk utro. tja man kunne jo nok godt gøre noget ved det og skrive til den nye kæreste hvad han har gang i. Men spørgsmålet er om du vil rodes ind i mere med ham? Det er heldigvis ikke alle der er sådan der. Det vigtigste er at man selv handler med hjertet og er et godt eksempel. Så skal man nok tiltrække den rette på et tidspunkt, tror jeg.

    #18663
    Tulippa_1970
    Deltager

    Nej, jeg vil ikke rodes ind i noget med ham – synd for hans kæreste, men hvem ved måske har hun også en profil (-:

    Jeg håber, at du har ret – at man tiltrækker den rette med tiden…..

    #18665
    Lynetta
    Deltager

    Nu er der nogen mennesker der er utroligt hurtige til at offentliggøre ny partnerstatus på Facebook. Altså som i noget det må være efter 5 dates eller sådan noget.
    Jeg kan blive helt forskrækket nogen gange når jeg ser folk opdateringer.
    Men nu er jeg måske også ekstremt sløv i optrækket på det punkt.

    Personligt ville jeg da blive ked af at finde ud af at en kæreste havde en datingprofil, hvis vi var kommet til det punkt hvor vi var enige om at offentliggøre forholdet.

    Jeg synes ikke at det er i orden at have en datingprofil når man har en kæreste.

    #18674
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg er “imponeret” over mænds evne til at glide ind og ud af det ene forhold efter det andet… Mænd siger ikke, hvis de ikke er helt hook på en kvinde. De lader som om for ikke at være alene.. Det er min oplevelse.. Har prøvet det du beskriver for nogle år siden..

    Senest forlod en kæreste mig for knap 2 mdr siden.. efter 1 1/2 år… jeg fik et pænt chok.. tror ikke der gik mere end et par uger og så havde han en ny.. efter få uger skrev hun på hans Facebook side, at hun elskede ham og han svarede tilbage., at hun var kvinden i hans liv… Kunne personligt aldrig finde på at lægge sådan noget på Facebook efter få uger…

    Ja jeg undres over menneskers evne til at zappe rundt og “jeg elsker dig” har vist ikke altid den helt store betydning..

    Men trist – for man bliver påvirket af det og mister lidt troen på commitment mv..

    #18678
    Eva Marie
    Deltager

    Har man behov for at “skrive til hinanden” på facebook, at man elsker hinanden – så tror jeg ikke man skal ligge så meget i det – det er overfladisk:) og et udtryk for at man har behov for at omverdenen ser man er ” SÅ LYKKELIG” – det betyder ofte det modsatte.

    #18680
    lillehjerte
    Deltager

    helt enig. jo mere usikre folk er om deres relation og om den anden smutter, jo mere har de behov for at tilkendegive deres relation.

    #18685
    Laerke
    Deltager

    Han vil nok gentage sit mønster med sin nye kærlighed. Det kan være en måde at undgå at knytte sig helt til en anden person. Du kan måske tænke over om der har været nogle små alarmklokker du har overhørt dengang i var sammen, så du undgår den type fremover.

    #18686
    Laerke
    Deltager

    Iøvrigt kan du se om du kan undgå en Mr. Big type når du dater og istedet gå efter en Steven eller Harry type.

    #18687
    Aries
    Deltager

    NEJ – det er ikke OK at have snablen dybt inde i diverser dating apps og onlinesider når man har indgået et parforhold. Det her med ikke at lukke ned for kattelemmen er usmageligt. Man er simpelthen ikke valgt 100 % til hvis den man kalder sin kæreste er på disse apps og sites. Jeg kan dog ikke se et problem i at være venner / holde kontakt med exér på facebook hvis det selvfølgelig er et 100 % afviklet forhold. Vi ejer ikke hinanden, men vi skal respektere og beskytte det nye vi har sagt ja til.

    Jeg ville kun indgå i forhold med klar aftale om at alle kattelemme lukkes i!!!

    Satans til sløsethed i kærlighedens og respektens navn. Tror sq godt jeg ved hvorfor jeg er single på 5 år.

    Aries

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.