Potentiel skilsmisse

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13335
    bogmyrtle
    Deltager

    For godt to måneder siden meddelte min kone mig, at hun ville skilles. Vi har været sammen i 19 år, siden hun var atten og jeg 22, og vi har to børn på 8 og 10.

    Jeg var i chok. Jeg havde mærket, at hun engagerede sig i venner, fester, job og træning, men jeg tænkte det var en fase, der skulle overstås. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig dette.

    Hun virkede så afklaret, da hun sagde det. Jeg overtalte hende til parterapi uden synderligt resultat, og foreslog derefter, at vi flyttede fra hinanden i nogle måneder. Jeg tænker – eller rettere håber – at det er en livskrise – et forsinket teenageoprør, der med ensomhed og savn af børnene måske går over.

    Børnene er nemlig blevet boende hos mig i vort fælles hjem, hvor de kan bevare kontakten til deres nærmiljø bedst.

    Nu har vi boet en måned adskilt og fejret jul sammen. Vi kan tale sammen, men hun er meget afvisende overfor ethvert forsøg på tilnærmelser. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig, men mit spørgsmål er: Bliver hun sit “gamle jeg” igen og kan jeg, hvis hun gør, så egentlig tillade mig at stole på hende.

    #13336
    Tintin
    Deltager

    @bogmyrtle

    Det er sku’ en møgsituation du er havnet i.

    Det er mit klare overbevisning, at forsvinder den erotiske kærlighed først, så er den næsten umulig at genskab. Bl.a. derfor er det MAX vigtigt, at man løbende i et forhold arbejde på at bevare kærligheden, selvom dette på ingen måde er en garanti imod et brud.

    Man har hørt om par, som genfinder hinanden på en ferie eller rejse, men det fordre, at begge er modtagelige. Din ex. virker meget afklaret. Det forhold at hun er så entydig afvisende i tale og handlinger gør, at jeg tror, at løbet er kørt.

    Mit råd er, at at du ASP får et klart billede af hendes narrativ, og får dit eget tilpasse hertil. Hvis hun opfatter forholdet som slut etc., så vil det være katastrofalt, hvis du gik og tænkte, at I stadig har noget specielt sammen – så vil du kunne bruge år for at komme videre. For nuværende (og højest savnsynligt al fremtid) så er din ex. af den opfattelse, at hende liv er langt bedre, hvis du IKKE er en del af det.

    Det skal du erkende!!! Du må erkende hendes narrativ.

    Det betyder ikke, at du ikke kan forsøge, at vidne hende tilbage (hvordan du skulle gøre dette, uden at skubbe hende væk er en balancegang), men du må ikke lever under en illusion.

    Du spørger “Bliver hun sit “gamle jeg” igen og kan jeg, hvis hun gør, så egentlig tillade mig at stole på hende.”

    Mit svar er derfor. Der er ingen der ved, om hun igen bliver glad for dig! Men det er meget usandsynligt IMO.
    Skulle hun blive glad for dig igen, så bliver du nød til at stole på hende 100pct. Stoler du ikke på hende, så er det dødsdømt fra starten. Her må du gøre op med dig selv. Vil du kunne stole på hende og tilgive hende 100 pct. Det ved kun du. Der kan virke lidt uretfærdig, da det er hende som smuttede, og det er dig, som skal tilgive etc., men sådan er det bare.
    Jeg opfatter det, som analogt med folk, som har være utro (også et tillidsbrud). Har kan det IMO kun lykkes, hvis offeret tilgiver 100 pct. og udvider fuld tillid. En anden måde at se det på er, at et forhold uden tillid er ikke et forhold.

    #13346
    hexia D trix
    Deltager

    Hold da op ……… jeg har en masse spørgsmål: hvad var hendes grund til at ønske skilsmisse? har I en deleordning mht børnene? Elsker du hende? hvad vil du?

    #13348
    bogmyrtle
    Deltager

    Ja hvad skete der egentlig. Jeg har ikke kunnet få en klar grund. “Vi er vokset fra hinanden” er hendes bedste svar, og det er vi også. Hun er pludselig interesseret i drukture på festival, fester med vennerne, fitness og karriere.

    Jeg har så kompenseret for hendes fravær ved i højere grad at sørge for at børnenes hverdag er normal. På den måde er jeg nok blevet endnu kedeligere i hendes optik. Vi har glemt at være kærester.

    Vi mødtes som nævnt allerede da hun var 18, og min psykolog siger det kan være et forsinket teenageoprør, og meget i hendes opførsel passer på den teori, synes jeg. Nogle gange kunne hun nærmest ikke løsrive sig fra computeren for at putte børnene.

    Hvis det er det, er det vel en slags momental sindsforvirring, der vel kan tilgives, men jeg har jo også muligheden for at starte forfra.

    Jeg er egentlig af den holdning, at vi for børnenes skyld skal forsøge at forblive sammen. Men det er naturligvis ikke en grund til at forblive sammen.

    Jeg vil dog ikke være deleforælder. Det var ikke det ansvar jeg påtog mig, da jeg fik børn. Jeg vil være i deres liv endog rigtig meget, og jeg vil, hvis vi skal skilles gå efter at være bopældforælder.

    Elsker jeg hende, spørger du Hexia. Jeg elsker hendes gamle jeg. Denne nye egoistiske festabe, som hun for alvor forvandlede sig til har jeg svært ved at se mig selv elske.

    Planen er at vi omkring 1/3 skal træffe en endelig beslutning, så jeg forsøger at have is i maven, lade hende være i fred i sin lejlighed og se tiden an, imens jeg forbereder mig på et scenarie som par og et som skilt.

    #13349
    AnneM
    Deltager

    Ingen mennesker forbliver den samme gennem hele livet. Jeg gætter på din kone er igennem en hel naturlig udvikling, og den udvikling kan hun ikke gennemleve hos dig, fordi du modsætter dig den. Du ønsker hun skal være som hun var. Måske har hun følte sig så presset af, at du ikke kan lide hendes “nye jeg”, at hun ikke ser anden udvej end at forlade dig.

    Når du skriver: “Denne nye egoistiske festabe, som hun for alvor forvandlede sig til har jeg svært ved at se mig selv elske.”, så tror jeg desværre løbet er kørt for jer som par. At din psykolog kalder det forsinket teenageoprør, synes jeg lyder voldsomt. For mig at se er det her, hvad der desværre sker i langt de fleste ægteskaber, fordi det er menneskeligt umuligt at undslå sig udvikling. Hun udvikler sig jo ikke for at skade dig. Hvis du havde rummet, givet plads og bakket hende op i hendes behov for at finde en ny version af sig selv, hvor alt ikke handler om dig og børnene, så havde tingene måske set anderledes ud.

    Måske kan følelsen af svigt løsne sig lidt, hvis du ser, at du også har andel i bruddet. Du vælger ikke at rumme hendes udvikling, som du mener gør hende til et dårligt menneske. Hvis du nu istedet ville acceptere de forandringer, der finder sted i hende, hvor hun efter mange år som mor og kæreste, til dig har brug for at sætte tid af røril sig selv, så ville hun måske ikke have følt nødvendigheden af et brud.

    Som jeg ser det, så stiller du et tavst ultimatum i din beskrivelse af hende som festabe: “Enten dropper du dit behov for at sætte dig selv i centrum eller også kan jeg ikke elske dig”.

    Jeg ser desværre ikke, at hun havde andre muligheder end at forlade dig.

    #13353
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kan ikke lade være med at tænke om hun mon har forelsket sig.
    Det lyder lidt abnormt at hun ikke kunne løsrive sig fra en computer når børnene skulle puttes.

    #13358
    hexia D trix
    Deltager

    AnneM er en klog kvinde!!

    Hun orkede ikke at være en “rolle” mere, er du ikke nysgerrig på hvad det er der rør på sig i hende? hvem har bestemt at man ikke både kan være teenager og forælder?

    Mit bedste bud er at du, bogmyrtle, bruger tid på at overveje hvad det er for en rolle du har lært er “rigtig” og samtidig mærker efter om du er glad i rollen eller du måske også kunne tænke dig livet var anderledes, muligvis er det utrygt at tænke på at gå ud af rollen men måske også forbundet med glæde?

    #13366
    Tintin
    Deltager

    Jeg er enig i de sidste 3 indlæg.

    Det er flot, at du har givet hende plads, og det er flot at du har ofret dig og holdt familien sammen.

    Men jeg tænker også, at du har ikke fulgt med i hendes univer og været en del af det.

    Jeg tænker også, at det er “sexet” med en mand som ikke er men mand, men som ofre sig. Med det mener jeg, at du måske ikke har udviklet dig i alt dette familie-arbejde. Er du blevet ved med at være en spændende mand, som er inspirerende at være sammen med og atroværdig.

    Enedlig tror jeg, at psykologen har ret i et eller andet omfang. I har hundet sammen i et meget ung alder, og hun har ikke haft så megen “ungdom” men den har stået på familie og børn. Det kan fint være en “mid-life” krise hos din kone. Hun vil have mere ud af kiver. Spænding, oplevelser etc. Men så er vi tilbage ved det del, hvor di skulle have taget rejsen sammen med hende. Gået i dalog og taget rejsen sammen. Men det lyser ikke til at være tilfældet. Måske søget du ikke dialogen nok. Måske var hendes følelser allerede væk da, og hun ønskede reelt ikke at have dig med på rejsen.

    Np ja så er der også det men, at hun kan have mødt en anden.

    Jeg synes det lydet fint. Gi’ hende lidt rum og frihed, og forberede dig på de 2 muligheder. Men du/I bliver nød til at forstå hinandens ønsker for fremtiden, og jeg tror I bliver bød til at dele dem. Du skal være en del af hendes oplevelser/nye indtryk.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.