Pludselig generthed

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12466
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er kommet til et punkt hvor jeg efterhånden synes jeg er ret klar til at finde mig en varig, dejlig partner. Men det gør også at jeg er blevet mere forsigtig med bare første skridt og bare sige, når jeg har set en dejlig mand til et arrangement og har smalltalket med(og som jeg gerne ville se om der kunne være potentiale for en date bare): ”hey dig vil jeg rigtig gerne lære at kende”, selvom det ligger lige for. Førhen har jeg bare været ligefrem og friendet dem og kløet på med charmen og det har virket, men kun til det uforpligtende og det gider jeg ikke mere. Er der andre der kender til det og hvad gør I? Det er som om jeg pludselig er ramt af generthed eller en følelse af at være tynget af mit ønske om på sigt at finde en dejlig seriøs mand.

    Forleden var jeg til et arrangement hvor der igen var en bestemt mand som jeg her anden gang fik samme lyst som første gang til at lære at kende fordi han virkede utrolig rar og sympatisk og dejlig. Første gang talte vi ikke sammen(jeg betragtede ham bare forsigtigt). Vi talte så her forleden dag og masser af smil fra hans side. Jeg ved jo godt at næste step er bare at lære ham at kende på et helt jordnært plan og finde ud af hvem han er og om hans reelle personlighed er noget jeg vil kunne være tiltrukket af. Jeg kan jo godt se han har en profil på fjæset og før i tiden tøvede jeg ikke med at friende en jeg gerne ville møde igen. Men nu bliver jeg i tvivl om det er lidt for …jeg er nok bare blevet lidt genert og forsigtig. En afvisning jeg har oplevet spiller muligvis ind. Omvendt så er jeg i tvivl om der sker en udvikling i tingene hvis ikke jeg selv tager noget initiativ. Men jeg tror jeg leder lidt efter nogle erfaringer fra jer som er gået fra at have haft det fint med i en god rum tid at have fint med det udforpligtende og til at begynde at mærke at ville noget holdbart i den næste relation ude i fremtiden uden at have for travlt. Hvordan tacklede i overgangen her i fht at møde en ny relation?(jeg ved jo godt alt det der med take it slow- men jeg tror jeg leder efter noget der handler om den indre proces og at turde overvinde/våge noget og give det god tid- som i virkelig god tid- ja måske år- for jeg har ikke travlt selvom ønsket trækker i den anden ende af torvet).

    #12468
    Aries
    Deltager

    Du skal da friende ham <3 go´for it 🙂

    Aries

    #12469
    Lizzy1210
    Deltager

    Jeg kender det godt. Efter 9 måneder som single er jeg også så småt ved at være kæresteklar igen.

    Har generelt ingen problemet med at falde i snak med mennesker, mænd som kvinder og har tidligere været ret god til at flirte.

    Men nu er jeg pludselig nærmest handlingslammet når jeg møder en mand jeg finder interessant. Jeg klapper i som en østers og tager ingen initiativer eller kontakt.

    Håber jeg kommer videre på et tidspunkt, men bli’r nok nød til at acceptere at for nu er det svært for mig.

    #12470
    Rosmarin
    Deltager

    Kære lillehjerte når jeg læser dit indlæg så dukker et af mine yndlingscitater op: At vove er at miste fodfæste for en stund ikke at vove er at miste livet.
    Min erfaring er at jo mere magtpåliggende det bliver at møde den rigtige jo svære kan det næsten gå hen og blive. Men når det er sagt, så kan det være en god ide at tænke over hvilke værdier, der betyder noget for dig. Jeg har oplevet nogle forhold kuldsejle fordi at vores værdier var for forskellige eller vi ville noget forskelligt. Det gik ok så længe vi var forelskede og alt var fryd og gammen, men med tiden blev det tydeligt at vores grundlæggende livsværdier var for forskellige. Og her taler jeg ikke om forskellige personlighedstræk, da jeg faktisk mener, at det kan have sin fordel. Den meget levende luftige kan have gavn af en mere jordnær osv. Når du bliver mere bevidst om hvad du går efter, så kommer kunsten alligevel at være åben for, at der måske kommer en mand du ikke havde regnet med. Jeg har bare kløet på med dates og selv henvendt mig til nogle jeg synes virkede potentielle på et dating sites. Jeg blev undervejs lidt mere OBS på hvilken slags mand jeg gerne ville have, og hvilke værdier der var vigtige for mig. Og så en dag var han der lige pludselig. Han er jo ikke totalt perfekt, men han har rigtig mange af de kvaliteter og værdier som betyder noget for mig. Jeg skal fx deale med, at han arbejder vildt meget, det fik jeg med i pakken. Meeen mon ikke han også har skullet deale noget omkring mig, jeg er underligt nok heller ikke perfekt. 😉

    #12471
    lillehjerte
    Deltager

    Tusind tak for jeres skønne svar 🙂
    Ja det med værdier har jeg også meget fokus på- der er nogle bestemte ting jeg bare ikke kan gå på kompromis med lige nu og det er at han skal være en som man kan have mange dejlige snakke med bla..resten kan jeg mærke mig til om han fx er åben i sit hjerte, har empati mv. måske meget grundlæggende ting, men stadig meget vigtige.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.