Parterapi?

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2357
    Forvirret
    Deltager

    Parterapi?
    Min mand har været utro!
    Min mand og jeg har et dejligt forhold – der er ingen tvivl om at vi begge elsker hinanden og vil hinanden. Dog har vi (som jeg formoder mange par har) nogle mønstre som modarbejder vores kærlighedsforhold.
    Vi har to børn, en dreng på 5 og en pige på 2 år. Ingen tvivl om at børnene fylder. De fylder fordi vi elsker dem og fordi de skaber en fantastisk ramme om vores kærlighed. Men de fylder også rent praktisk – logistik, rengøring, tøjvask, putning, bleskift mv. Der er hele tiden noget at lave – noget at planlægge og ikke mindst nogen at være noget for. Det synes jeg har været svært – svært fordi at vi er havnet i nogle mønstre (mønstre vi også havde i vores år sammen før børn, men som nu er forstærkede). Disse mønstre betyder at vi, istedet for at prioritere hinanden havner i en eller anden mærkelig magt-kamp. Jeg håndhæver definitionsretten i forhold til at anklage ham for hans manglende initiativ og deltagelse. Og han melder sig ud – fjerner sig fra mig og deltager mindre – tager mindre initiativ. Jeg er lidt martyr, må jeg erkende, føler at jeg giver for meget, og får for lidt igen. Han er egentlig enig, basalt set laver han ikke en daddel, eller det føler han han prøver, men han er jo pinligt bevidst om at det ikke rækker. Det sørger jeg nemlig for at pointere;-(
    Tilbage til utroskaben. Min mand er et frihedselskende menneske (som vel nok de fleste mennesker), og han har ladet sig friste ikke blot en men hele to gange.
    Den første gan, som ligger et per år tilbage, var jeg egentlig bekendt med – jeg kunne tydeligt læse de signaler jeg fik fra ham i form af ændret adfærd, og lignende. Jeg gik ham dengang på klingen – jeg havde jo ingen beviser, men vidste det bare. Han benægtede selvfølgelig, dog fik jeg en historie om en pige der var lidt interessant, og interesseret, men ikke mere. ØV! Til historien hører at jeg faktisk er rigtig rummelig, og ikke specielt jaloux anlagt. Jeg forstår og anerkender fuldt ud det spændende element som en ekstern flirt kan være. Samtidig har jeg aldrig helt set min mand som den helt monogame type – han eeelsker kvinder, og han er super charmerende og flirter helt ubevidst med næsten alle de kvinder han omgås, jeg nyder lidt at se ham få kvinderne/pigerne til at føle sig som midtpunkt. En fantatstisk evne, jeg heldigvis også selv nyder godt af. Dog er det også dette der har fået mig til at overveje om han kan/kunne være monogam. Der er jo en grund til ahn gør dette – han nyder jagten, nyder bekræftelsen.
    Tilbage til Utroskaben. Dengang besluttede jeg at jeg havde tre muligheder
    1. forlade ham fordi jeg ikke kunne stole på ham
    2. Vælge at stole på ham
    3. vælge at tro at han havde været utro – og satse på at det ikke skete igen.
    Punkt 1 havde jeg ikke lyst til punkt 2 kunne jeg desværre ikke. Så jeg valgte punkt 3 – det var dog ret frustrerende. Men besluttede at jeg blot holdt hans adfærd for øje og så ellers fortsatte som normalt (ingen kontrol, overvågning eller indskrænkning af frihed) Han har tydeligvis været påvirket af min konfrontation, for han valgte selv at indskrænke sine aktiviteter og hans adfærd afspejlede at jeg kunne stole på ham.
    For noget tid tilbage skiftede det dog lidt igen og jeg kunne godt fornemme at der var (lidt ugler i mosen).
    Udover praktiske foranstaltninger, såsam ændret adfærd mht telefon og en højere grad af forfængelighed (selvom han i forvejen er forfængelig) . Så var der også følelsesmæssige indikationer igen. Det synes jeg egentlig er positivt, for han har helt sikkert været berørt. Hvilket også betyder at jeg tør stole (næsten) på ham. Han forsøger at kommunikere at fortælle at han synes vi kører på rutinerne og mangler indhold. Jeg kunne ikke være mere enig, men synes det er svært med små børn og vores uheldige mønstre. Vi har altid været gode til at have massere af dejlig sex og nærvær – men manglede stadig ”noget” plads, tid, hvad ved jeg?
    Vi begyndte at tale om et åbent forhold , jeg har ikke den store trang til at udforske, men synes egentlig samtidig at det på en måde er lidt fjollet at vi partout skal være eksklusive i vores seksuelle oplevelser. Umiddelbart kan jeg helt rationelt godt fornemme at jeg synes at det må være det fedeste at kunne se tilbage på et liv ,med massere af gode oplevelser (også seksuelle) når man bliver gammel – det handler vel lidt om gerne at ville have at det at dele livet sammen var gennemført positivt – at man ikke nødvendigvis oplever at have valgt noget godt fra for at kunne leve i et kærlighedsforhold. Helt rationelt kan jeg således sagtens forsvare at han har sex med andre kvinder – blot det er mig han deler livet med. Vi er jo kun unge en gang. Og med alderen er jeg blevet mere og mere bevidst om at det jo forgår, og at det bedste ville være at se tilbage og føle at man har realiseret det man gerne ville. Derfor; jeg kan sagtens se hvorfor det er dejligt med nye og spændende kvinder, at det er fedt efter mange år med den samme at opleve spændningen og bekræftelsen der ligger i at have udenomssex. Alt dette vidste han egentlig godt- men denne gang, da vi talte om et åbent forhold fortalte jeg ham at jeg synes vi skulle udforske om vi kunne finde ud af det. Dog havde jeg et krav og det var ærlighed! Fuldstændig ærlighed. Og jeg startede med at spørge ind til episoden for nogle år siden, og jeg fik detaljerne. Jubii og Av! Vi talte videre og legede med tanken.
    Efter en weekend i ærlighedens og følelsernes tegn bekendte han endelig sin seneste Ups’er. Godt! Og AV av av! Det gør jo pokkers ondt.
    Det har været en enkelt gang, men de har haft en flirt kørende efter – helt sikkert med potentiale for mere. Og de arbejder samme sted. Ihh!
    Summasumarum han kæmper for mig, bekræfter mig i at det er mig han vil, og jeg tror helt sikkert på ham. Jeg kan sagtens helt nøgternt forholde mig til at det ikke nødvendigvis siger noget om hans kærlih´ghedtil mig. Hans ærlighed hjælper mig – får mig til at føle at jeg (nogenlunde) kan stole det han siger. Selvfølgelig er der lige nu lukket for ”åbent forholdstanken”. Og vi arbejder på at komme videre.
    Jeg kæmper lige nu med blandede følelser, føler mig bedraget og ”holdt for nar”. Føler mig fanget af små Jaloux stik, men er samtidig egentlig aflaret med at kunne adskille det seksuelle fra det der handler om mig. Føler mig sikker på at han elsker mig, vil kæmpe for mig – men en lille smule usikker på om jeg kan komme til at stole på ham igen.
    Føler mig sikker på at jeg vil være sammen med ham, men usikker på om vores relation kan tåle denne byrde – jeg har det svært med at forholde mig til at skulle være usikker – har aldrig været det, hader at skulle være mistroisk og usikker. Bliver bange for om jeg kan holde mig selv ud på sigt hvis ikke jeg bliver helt afklaret med hvordan jeg bedst muligt tackler mine følelser.
    Pyhh rigtig mange ting – og der er jo meget mere. Men så bliver det til en roman hvis jeg skal nedfælde det hele

    Kære Martin,
    Hvad tænker du parterapi kan bidrage med?

    #2368

    Hej

    Ikke så meget. I er jo kommet så langt sammen med den ny åbenhed. Og lige nu kæmper du jo lidt med at have fået den ekstra åbenhed, du har efterspurgt. Nu skal du – som jeg ser det – bare lige tygge det igennem og fordøje det og finde ud af, om det giver dig noget næring, eller du kaster op, eller får for ondt i maven, eller hvad der nu sker.

    Jeg tænker, at du med din ekstraordinære – og det er positivt ment, jeg har slet ikke den samme form for tolerance som du – rummelighed nok skal komme styrket igennem dette. Den største hurdle er vel ikke, at han har andre kvinder, men at han allerede har forbrudt sig imod det åbenheds-kodeks, som du hele tiden selv har levet efter uudtalt. Du skal nu bare finde ud af at få håndteret de svigt, han HAR udsat dig for og vurdere, om du kan stole på ham fremadrettet, eller om du stadig vil komme til at leve med en sjette sans, der fortæller dig, at han er mere og dybere relateret, end han lader dig vide, når han i åbenhedens navn fortæller, at han flirter lidt med en kvinde, men at det ikke er alvorligt.

    Mit gæt er, at du efter din aktuelle cost-benefit-analyse vil ende med at vælge at vove at tro på ham og en ny grad af åbenhed i forholdet. Måske vil du ikke fra starten være parat til, at han er sammen med andre, fordi svigtene er i så frisk erindring, men snart vil du sikkert åbne porten igen.

    Og hvad skal I med parterapi? Jo, måske vil du have glæde af at komme og vende dine tanker med mig, mens han hører, hvad du overvejer, og hvordan jeg reflekterer over dine udfordringer og de mulige risici. Og måske vil det udfordre ham til at åbne mere for sine overvejelser, og du vil kunne kigge dybere ind i ham og få mere tillid eller føle mere frygt – eller hvad der nu måtte ske.

    Måske vil det både give dig og ham noget, at du kan drøfte fordomsfrit med en mand (mig), hvad jeg tror, der foregår inde i ham, som han af naturlige årsager og hensyn vil have svært ved at melde 120% ærligt ud med. Det vil muligvis gøre dig mere tryg i at gå linen ud med ham og et åbent forhold, at jeg er med til at vurdere pros and cons.

    I er i hvert fald velkomne.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.