Panikalder eller?

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #20899
    Louise
    Deltager

    Hej
    Jeg skriver da jeg i 1 års tid, har haft problem med at finde ud af mit parforhold gennem 21 år.

    Kort fortalt går det på, at min mand er begyndt at kontrollere ALT og jeg må helst ingen mening have selv, for det er bedst han styre det, så det ikke går galt.

    Jeg er 41 år og min mand 48.

    Min mand har selvstændig virksomhed som vi sammen har kørt uden problemer siden 02, vi har altid haft et godt og stærkt forhold…men nu virker noget forandret, jeg føler mig efterhånden som en del af et far/barn forhold.

    det forvirrer mig, at han efter arbejde er som altid, så godt som, men i arbejdstid er jeg blot ansat, og skal parere ordre.

    Han er blevet meget kontrollerende også mht sig selv: feks mht rengøring, tøjvask, rensning af tæpper osv og kropsvægt for os begge 2, han fik sidste år foretaget fedtsugning, selvom han ikke er overvægtig.

    Jeg føler det vildt overdrevet og derfor tænker jeg panikalder, måske deprimeret oveni.
    “hvad løber han fra” jeg trænger snart til lidt pause, hvor jeg kan finde mig selv igen.

    jeg har sagt jeg nogengange bliver forvirret og han siger “det skal du ikke blive”

    nogen med et godt indfald, noget jeg ikke har tænkt på
    I syv sind, LB

    #20901
    Laerke
    Deltager

    Ja det lyder da også noget overdrevet.

    Kan han selv se det ?

    At han afskriver dig når du nævner at du bliver forvirret (og måske utryg) er ikke i orden. Stopper samtalen der eller holder du fast i at du altså stadig bliver forvirret og fortæller yderligere om hvad det gør ved dig? At der må ske nogle ændringer og hvad du har behov for?
    Hvordan har du det med at sætte grænser mon ?
    Det er ikke særlig sexet med et far/barn forhold. Har det været sådan tidligere bare i mindre grad eller har du følt dig ligeværdig med din mand ?

    Jeg ville holde fast og insistere på at fortælle hvad du ser og oplever og i må have en dialog i gang. Vil han ikke i dialog er det vel med at få sat nogle grænser for hvad du gider at være med til?!

    Og måske må han i terapi for at finde ud af hvad det handler om!

    • Dette svar blev ændret 4 år, 4 måneder siden af Laerke.
    #20905
    Zoe2
    Deltager

    Er du formelt medejer af virksomheden? Eller står du med ingenting – herunder pension – hvis I bliver skilt?

    #20906
    Louise
    Deltager

    Hej Zoe2

    Der er styr på alle de ting, og jeg er selv ansvarlig for at det IT og kontormæssige kører dagligt.

    Jeg jagter kun “øjne udefra” , jeg er selv en ret selvsikker pige, men det her, tror jeg bare overraskede mig,

    Tak for dit input

    VH LB

    #20907
    Louise
    Deltager

    Hej Laerke

    Først, du fik sat gang i masse tanker, dem kan jeg mærke jeg havde brug for, tak.

    Han er en god partner ingen tvivl, men de “nye” vibrationer” fra hans side af , de var overraskende, jeg forstår dem ikke ordentligt, men som du siger, så får jeg ikke sagt nok fra og det tror jeg, har været fordi vi altid har arbejdet godt sammen, både arbejdsmæssigt og i privatlivet.
    Men tid ændre sig jo og man skal tilpasse sig, og her har jeg måske sovet i timen!.
    Min mand er og har altid været, én der helst undgår at tale om de svære ting, men han svare gerne, hvis han direkte spørges 🙂 måske er han ude i ændringer han ik helt forstår.
    Derfor kaldte jeg “Emnet: Panik alder…eller ?”
    Laerke, jeg har tænkt noget over dit svar igår og jeg er nået frem til:

    Jeg må hive mig selv mere frem, få grænserne ridset klart op, istedet for at regne med, at alt bliver ved med at være som det plejer.
    Jeg kan allerede mærke mit gamle jeg og det føles rigtigt.

    Tusind tak for dit indslag, bare du vidste hvor meget det lærte mig.

    VH LB

    • Dette svar blev ændret 4 år, 4 måneder siden af Louise.
    #20909
    Eva Marie
    Deltager

    Har du konfronteret ham med det?
    Ved han at han taler til dig som et lille barn?

    Uden at male fanden på væggen, for jeg kender ikke jer eller jeres forhold, men i mine øre lyder det som om han er kørt træt i forholdet.
    Du er nød til at finde ud af hvad det er han går om kæmper med. Hvis I bare lader det køre, så ender det måske i utroskab ( hvis ikke han allerede er derude).
    Hvis jeg var i dit sted, ville jeg først om fremmest finde ud af om han så en enden kvinde. Du kan prøve at google dig til signaler på utroskab – og så vil du finde ud af at din mand udsender de samme signaler……

    #20911
    Louise
    Deltager

    Hej Eva Marie

    Tak for inputtet.

    Du taler om noget, der afstedkom, oprettelsen af indlægget, da jeg selv mistede balancen efter noget tid.

    jeg ved han viser tegn på nærmest alt indenfor goggles panikalder 🙂 og bla har vi der utroskaben også, jeg er efterhånden glad for at jeg oprettede indlægget, for jeg har fået nogle gode input, jeg arbejder med.

    Han ved godt, at jeg sætter spørgsmålstegn, ved flere forskellige ting, lige nu leger jeg “dum og uvidende” for så føler han sig sikker. 🙂
    Jeg fokusere ikke umiddelbart på det han “måske” gør…..men mere det, han pludselig er holdt op med at gøre, da det når man kender ham, ville være super mærkeligt., han er et pernittengryn af rang nemlig og det med aaaalt, til nu, gør han alt som han plejer.

    #20914
    Tintin
    Deltager

    Uanset hvilken rolle, job eller status en kvinde eller en mand har, så er det min klare opfattelse, at man skal kurtisere, ære, respekterer, støtte og elske sin kone/mand – uafhængig af førstnævnte.

    Det er der meget få, der gør.

    Jeg synes ikke, om din mands behandling af dig!!! Så er dit spørgsmål besvaret.

    Jeg siger altid, at man har den kæreste, som man selv fortjener. Det er op til dig at sætte grænser.
    Det er ikke sikkert, at din mand har bemærket, at jeres forhold har taget den drejning, men netop derfor må du tage samtalen med ham. Du må fortælle ham, hvad du føler og ønsker. Forhåbentligt ønsker han også et andet forhold til sin kone. Gør han ikke det, så må du overveje, om han er manden for dig.
    Man har den kæreste, som man selv fortjener, peger ultimativt på dig selv. Man ikke ændre andre mennesker fundamentalt (som udgangspunkt), hvorfor man primært er ansvarlig for egne til- og fravalg af bl.a. mennesker. Man er selv ansvarlig for at sætte grænser og kommunikerer med andre mennesker. I den bløde ende af dette, må du også stille dig spørgsmålet, om du har været en god kone. Har du kurtiseret ham? Forført ham? Ære og respekterer du ham? Tager du initiative? Med andre ord – er den nogen grund til, at han ikke skal behandle dig som en kollega eller blot en kammerat?

    #20941
    Louise
    Deltager

    Hej Tintin

    Der er jo gået et par dage, siden du lagde dit indlæg og det fordi jeg netop, var igang med “selvransagelse” (vidste godt at man for at have en god partner, skulle være en god partner, og jeg fandt for mange ting fra min side, der skulle rettes)
    og bare det gjorde, at jeg fik åbnet “døren”, for ganske rigtigt, han åbnede med det samme og på en lang køretur på de danske vinter våde veje, fik vi begge talt ud og meget af det jeg gik gik og tumlede med, havde han overhovedet ikke opfattet, og mens han forklarede som han så, var det alt andet, end jeg gjorde.

    nu er jeg kun glad for, at det her var det eneste jeg gjorde og ellers bare “klappede hesten”, da jeg ikke kunne tro det kunne være nået så langt ud,.

    Dit indlæg Tintin, var den brik, puslespillet manglede, og som bekræftede mig i, at jeg skulle fortsætte med at leve som jeg gør, nu ved jeg bare, hvor vigtigt det er, at få talt ud med det samme, det troede jeg ikke, var så uhyre vigtigt…..det er det!!!

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.