På den igen….

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5635
    anitaulr
    Deltager

    Hej med jer,

    Selvom det kun er meget kort tid siden jeg sidst havde brug for råd og vejledning, befinder jeg mig i endnu en situation hvor jeg har behov for et råd – eller en verbal lussing der kan få mig på bedre tanker :)Så håber I kan hjælpe (I var super gode sidst:))

    Jeg er lige startet på mit HD studie igen i sidste uge, og har i år meldt mig som introvejleder – og i den forbindelse har jeg mødt denne 4 år yngre fyr (jeg er 29 og han er 25), som jeg ved det første møde tænke var super sød, men da bøvlede jeg med mit Smukfest eventyr – som ikke just endte som jeg ville – tænkte jeg ikke mere over det.

    Da jeg så mødte ham igen i sidste uge, fandt jeg ud hvilken vanvittig god kemi vi har – og vi endte med at sidde på skolen og tale i flere timer – og var de eneste tilbage ud over rengøringen, før end vi blev enige om at gå hver til sit. Jeg fandt samme aften ud af at han desværre har en kæreste (jeg overhørte en samtale mellem ham og en anden vejleder på studiet). Jeg afskrev han derfor, selvom jeg kunne mærke sommerfuglene i maven når jeg tænkte på ham.

    Fredag morgen sendte han en mail vedrørende studiet, som jeg svarede på – og vi endte med at skrive sammen hele dagen. Om alt mellem himmel og jord – og fandt ud af at vi har rigtig mange ting til fælles. Vi fortsatte skriverriet hele lørdagen, og det endte med at gå over på sms (havde ikke selv givet ham mit nummer, så han må have fundet det et sted)Han sendte billeder af den koncert han var til, og vi aftalte at skulle ud og have et par drinks næste gang vi skulle ses på studiet. Vi sluttede af med et godnat til mig og en god bytur til ham i nat.

    Nu kommer det svære så; jeg har intet hørt fra ham i dag, og vil ikke selv tage kontakt til ham. For det første har han en kæreste (og er ikke interesseret i at ende som et knald han lige kan få sig) og for det andet har jeg lige lært af Martin at hvis han virkelig er interesseret, skal han nok komme af sig selv.

    Men spørgsmålet er om der kan være tale om en reel interesse fra hans side? eller om det bare er lidt sjov og ballade for ham. Og går mænd nogensinde fra deres kærester?? Jeg er simpelthen så træt af kun at møde mænd der enten er i forhold eller stadig er i sorgbearbejdelse – de burde have det stemplet i panden!!

    #5636
    Henke
    Deltager

    Det skal du holde dig fra. Der er en million faldgrupper ved at indlede et/en forhold/relation med en der har en kæreste. Jeg ville ikke gøre det, det kan så godt være jeg går med livrem og seler i sådanne tilfælde. For det første er det jo ikke fedt, hvis han flirter voldsomt med andre kvinder mens han er i et forhold. Men der vil altid være en risiko for at han kunne være utro, hvis han render og flirter til højre og venstre. For det andet skal han sikkert igennem en sorgperiode efter han slutter med sin nuværende kæreste, her er der igen en mulighed for at blive en overgangsfigur. Sidst men ikke mindst, og det her er lidt forudindtaget han er kun 25 år. Der er ikke ret mange unge mænd, der i den alder egentlig ved hvad de vil have eller ved hvorfor de handler som de gør. Han kan så være en undtagelse..

    Mit råd: Min erfaring siger mig, at den slags relationer ofte er spild af tid. Nyd flirten, men lad være med at involverer dig for meget i det. Lad dig tanke op af hans interesse og bekræftelse, men brug krudtet andet steds. Hvis han får følelser for dig, og vil handle på dig, kan du genoverveje det.

    Du kan måske involvere dig, når han har danset færdig med sin nuværende kæreste, men det er alt sammen spekulationer, som du ikke skal bruge tid på før det kan blive aktuelt..

    #5639
    chokoladefro
    Deltager

    anitaulr: Jeg synes du skal læne dig tilbage og se, hvad der sker. Jeg synes ikke du skal gøre noget aktivt for at kontakte ham. Hvis han kontakter dig kan du jo sagtens svare tilbage og have dialog..

    Jeg synes ikke du skal gøre noget aktivt, så længe han har en kæreste. Vent og se hvad der sker. Han er kun 25 år – så det er jo ikke sikkert, at hans forhold varer ved.

    Hvis han er interesseret nok, så vender han tilbage. Men det ville altså også være underligt, hvis han fører lange samtaler med dig hver dag og så samtidigt er i et forhold. Faktisk ville det være helt galt.

    Men læn dig tilbage – lev dit liv og se hvad der sker.

    #5640
    chokoladefro
    Deltager

    .. og forøvrigt. Ja jeg tror godt der kan være tale om reelt interesse for dig.

    Tror det hele vil falde på – hvor glad han er for sin nuværende kæreste.

    Men hold dig tilbage og afvent. Er han interesseret nok, så skal han nok henvende sig igen.

    #5644
    lillehjerte
    Deltager

    jeg synes det hele lyder uskyldigt og platonisk. Lad være med at lægge mere i det lige nu.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.