Overser jeg noget?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26395
    S8
    Deltager

    Hej!
    Jeg er i tvivl om jeg overser noget og/eller hvad jeg overser.

    Jeg får i sommers kontakt med en fyr fra sverige. Vi skriver lidt on/off et par mdr. hvorefter vi i september beslutter os for at ses. Egentlig går det sin gang derfra. Vi er ikke rigtig klar på hvad vi søger hver især – men efter et par weekender sammen vælger han, at tage “hvad laver vi snakken”. Han mener ikke, at han kan se mig kun som venner med fordele – vi bliver enig om, at vi gerne vil udforske hvad det er mellem os og se hvor langt vi kan tage den. Vi ses stort set hver weekend siden, dog begynder det omkring jul at blive mere besværligt grundet restriktioner osv. Men vi får det til at fungere ok. Indtil nu! Omkring jul begynder der at ske lidt misforståelser osv. men vi får løst det via samtale løbende. Jeg oplever dog, at han bliver lidt On/off i sin kontakt de sidste 14 dage – forstået på den måde, at beskedernes indhold er ikke som de plejer. Ikke så mange kærlige ord osv.. I sidste uge er han dog helt som han plejer. Vi havde en aftale i den her weekend, som så bliver aflyst. Det havde jeg egentligt forberedt mig på, så det er ok selvom det er ærgerligt. Han har det ikke så godt pt. og er stresset på flere fronter. Det har jeg kendt til, så jeg slår det lidt hen. I torsdags skriver han, at han gerne vil se mig og det skal jeg vide. Han venter på svar fra en corona test og den er negativ, men han vælger dog at aflyse alligevel, da han føler noget er galt i ham og at han ikke orker at være social og sådan vil han ikke være når vi skal ses. Fair nok! Lige pludselig tager det en mærkelig drejning – han begynder at forklare sig meget – jeg studser over hans forklaringer og vælger at spørge “Forsøger du at få mig til at stoppe det, fordi du ikke selv kan” Han skriver, at han åbenbart ikke kan stoppe det selv fordi han tænker på mig! Vi skriver lidt frem og tilbage, at han ikke kan være i et forhold lige nu og ikke kan overskue seriøs dating osv. Jeg undrer mig, for jeg har ikke givet udtryk for at jeg ville noget seriøst. Tværtimod har jeg hele tiden været ærlig og sagt, at jeg kan lide ham, at jeg gerne vil se ham, men jeg er ikke klar til et forhold nu. Dels fordi vi skal se hinanden noget mere uden restriktioner og dels fordi jeg har en masse jeg selv lige skal have styr på!
    Han ringer til mig og vil have mig til at vælge om det skal stoppe eller om vi kan have kontakt på en anden måde (uden de store forventninger – hvilket jeg hele tiden har troet det var. Bevares jeg har også haft mine sammenbrud i relationen) Han fortæller, at han tænker så meget på mig. At det stresser ham, at han ikke kan give mig alt det han synes jeg fortjener. At han i hjertet har lyst til at prioritere mig, men ikke gør det. Jeg tænker, at det er jo fair nok. Vi kan ikke rigtig prioritere hinanden så meget lige nu. Han siger, at han efter 5 mdr. burde havde besluttet sig for om han ville være smmen med mig, at han burde kunne sige nu, at han gerne ville have at jeg flyttede til ham og boede med ham osv. Jeg er ikke enig – dels fordi vi ud af de 5 mdrs relation “kun” har haft 2,5-3 mdr. med jævnlige møder osv. De sidste to måneder har ikke været så nemme.! Nå, men han fortsætter i sådan noget med, at han tænker så tit på at skrive og ringe bare for at høre hvordan jeg har det, men at han ikke har så meget andet at sige. At han får så meget energi af at være sammen med mig og at dagene efter vi har set hinanden er fyldt af positiv energi. Men at noget tid efter bliver han ked og stresset over, at vores situation og at han ikke kan se mig, give mig det jeg fortjener osv. Alt muligt andet bliver mere sagt – han har en masse tjeklister og regler for hvordan tingene bør være – jeg forsøger at sige, om han ikke kan droppe de der lister lidt. Bare være i det og gøre som vi aftalte – at se hvor tiden fører os hen! Jeg spørger hvorfor han tænker i forhold og fremtid hele tiden, når han samtidig siger at han ikke er forelsket i mig – han siger “Jeg ved det ikke. Måske er det mig der stresser mig selv. Måske er jeg bange for at det er mig der vil mere en dag”. (Han har før sagt, at en dag så er der en af os der vil mere – men får lagt den over på at det nok er mig der vil og sidste gang det kom på banen sagde han, at hvis jeg ville være en dag så ville han enten sige “Der er jeg ikke. Eller ok lad os prøve, men jeg er pisse bange”)Jeg forsøger, at sige at jeg også synes det er stressende, men det er sådan det er nu. og at vi jo har aftalt at overleve den her periode og så se når det bliver nemmere. Lige pludselig skifter han totat – han siger “Jeg er ikke forelsket i dig. Det er rent fysisk tiltrækning. Jeg ved ikke om jeg har lyst til at se dig særlig meget igen, når restriktionerne er over. At han har tænkt over alle riscien ved det valg”. At han har brug for noget medvind og plads i sit liv lige nu. at han hellere vil værer alene end sammen med nogen som det er nu. at han ikke kan bede mig om, at vente og derfor er det nemmere at sige at der ikke bliver noget mellem os. Dertil kan jeg kun svare “Nå, men så er der vel ikke så meget mere at sige til det”. Han siger nej det er der ikke det er sådan det er. At det er bedst at afslutte nu. Jeg siger, at han så må have det godt. Og den slutter der.
    Jeg bliver lidt af det og lige pludselig tænker jeg ” Det var ikke det han ville” . Jeg skriver dertil en besked til ham, for at forklare det fra min side. Samt at jeg da gerne ville svare på hans oprindelige spørgsmål ved telefonopkaldet ift. at ses. og at det vil jeg ikke være afvisende over for når det åbner op. Og ellers vil eg trods alt gerne slutte det på en stille måde og sige tak for tiden og at det var rart og hyggeligt med ham.
    Han skriver, at han gerne vil ses når vi kan og har lyst. At han gerne vil holde kontakt og holde den åbne. men at hans største bekymring er, at han er utilstrækkelig og ikke dur til noget og den risiko for skuffelse han kan ikke klare lige nu. At han skal fokusere på sin karriere og personlige ting. Det skal lige siges, at han hele tiden har tænkt meget i fremtiden ift. vi bor i hver vores land, hvad med børn, kan han flytte, kan jeg flytte osv. osv. Hvergang har jeg forsøgt, at trække den tilbage og sige “lad os bare nyde det nu. Tingene skal nok løse sig, hvis det skal være os.” Jeg skriver så også til hans besked, at han skal lade være med at tænke at han ikke er tilstrækkelig, at han ikke skal fæle at han ikke slår til. At han ikke skal tænke på hvordan tingene bør være – vi bestemmer heldigvis selv historien. Derudovr siger jeg, at jeg selv kan sige til og fra og at jeg ikek forventer noget andet end hvad han allerede ved, da jeg ikke ved hvad jeg vil lige nu. Vi bliver enige om at holde kontakt.

    JHan har ikke direkete sagt, at det er mig han skal have plads fra. Men hele den stress og dprlige samvittighed og pres han oplever det er. Jeg har valgt, at give ham plads – ikke at kontakte ham. Han må visen vejen herfra! Men er der noget jeg overser. Er det dårlige undskyldninger fra ham? Er han bare en enormt stresset mand!? Eller hvad går det mon reelt ud på?

    #26399
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tænker du måske leder efter forklaringer i hans enorme omskiftelighed. Jeg er ikke sikker på jeg kan give ddm. Men jeg kan måske komme med nogle ideer til hvad det er med ham. Der er flere muligheder:
    1.Han er bange for såre dig og væver rundt med forklaringer selvom han ved han ikke vil det mere. Væveriet kan skyldes at han ikke vil være helt uden nogen og at han vil have en på hånden.
    2. Han væver mellem dig og en anden.
    3. Han væver rundt fordi han ikke har styr på sig selv eller kender eller forstår ikke egne behov.

    Uanset hvad, så lyder det ikke sundt for dig at bruge energi på sådan en gang forvirring.

    #26422
    mulmi
    Deltager

    Hej S8

    Jeg tror ikke du overser noget. Han kan ikke overkomme jeres forhold lige nu. Har sikkert brug for plads. Og så tester han dig nok også. Især fordi han hele tiden svæver imellem at ville og ikke ville. Han tjekker om du bliver slået ud af hans fravær og forvandler dig til en heks eller om du roligt kan “klare dig selv”😉
    Forelskelsen er måske stilnet lidt af og han skal nu finde ud af om der er mere i det end det. Eller han er en slow starter og så først føle sig sikker, før han tør kaste sig ud i det ( testen jeg nævnte)
    Den bedste strategi er som du selv nævner, at lade være med at kontakte ham… Hvis du altså er interesseret i at finde ud af om han virkelig vil dig.

    #26434
    coco
    Deltager

    Hej S8

    Fik helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg, da jeg desværre kan genkende meget af det du skriver.

    Mødte selv en svensker fra Malmø i sommers og vi blev hurtigt kærester – han havde utrolig travlt med at få sat label på os og tale fremtid. Jeg havde nok meget samme tilgang til det i starten som du skriver – men blev rigtig glad for ham og troede på det han sagde og ikke mindst viste ved at gøre alt for at komme herover på trods af corona.
    Efter et par måneder begynder aflyser han en weekendplan i sidste øjeblik – hvilket jo kan ske for selv den bedste. Derudover vil han pludselig kun herover til mig , hvilket jeg studser lidt over – men får en vag forklaring omkring noget renovering af hans hus. Hans kommunikation begynder at ændre sig – dog er han stadigvæk meget på og forslår sågar at vi flytter sammen i Sverige eller køber noget sammen i dk , hvilket jeg dog synes er lidt for hurtigt.
    Da han pludselig aflyser endnu en weekend i november , studser jeg og kan simpelthen ikke få hans forklaringer til at holde vand og finder ud af han har løjet omkring hans boligsituation og grunden til han hellere vil herover er han ikke har noget fast sted at bo – virkelig dum ting at lyve omkring og jeg gør det forbi.
    Han undskylder og lover bod og bedring og vi forsøger igen – alt går godt i nogle uger inden han falder tilbage til sit ” gamle ” mønster med svingende kommunikation , for han har som du skriver også en masse personlige ting der stresser ham bl.a. Jobsituation, økonomiske problemer, hans børn og en del bagage fra tidligere. Han vil dog helst ikke tale om disse ting, da han bliver stresset over det og han vil ikke have hjælp fra mig eller nogen andre.
    I slutningen af januar vælger jeg at gøre det endeligt forbi, da jeg finder ud af hans historier ikke helt holder vand og kan derudover se et meget kedeligt mønster i hans adfærd – så mit råd til dig er forhold dig kritisk overfor ændring i adfærd , aflysning af planer i sidste øjeblik og se på om der er ligevægt i jeres relation eller om det faktisk er dig der ” bliver” brugt når det passer ind i hans program.

    Forhåbentlig er det ikke samme mand som jeg har kendt , men lov mig pas på dig selv

    #26438
    lillehjerte
    Deltager

    Det lyder jo nærmest som fuskere.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.