Overhørte mine alarmklokker:(

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 56 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8446
    Silke
    Deltager

    Åh, for pokker! Følger med i Modlyseretiders tråd, men vil ikke ødelægge den med min egen historie, da jeg gevaldigt trænger til input på det granatchok jeg blev udsat for for en uge siden.

    Lang historie kort, opdagede jeg at min kæreste gennem 10 måneder IGEN var i et andet forhold – samtidig med mig. Med ‘igen’ mener jeg at samme chok udsatte han mig for sidste år – hvor jeg gjorde det slut.

    Men dum som jeg var, faldt jeg i igen nogle måneder senere, da han skrev til mig dagligt om hvor meget han savnede mig osv. Dumt af mig!!

    For en uge efter en fantastisk weekend, hvor han fortalte mig hvor meget han elskede mig, hvor smuk, unik, fin og bla bla bla jeg var (hvilket han også gjorde samme morgen – altså for en uge siden) – ja, da ser jeg pludselig at han lægger et billede op på sin Facebook, hvor der står “Du er for lækker” – og tagger det “sammen med xxx” – og xxx skriver da også: i lige måde min egen lækre X”.

    Kvalmen var total! Mit hjerte galopperede og jeg kan ikke beskrive hvor hæsligt, det føltes. Som et terrorangreb mod mit hjerte. FULDSTÆNDIG uventet! Og så på Facebook! Som om vi var 16 år… Som om jeg ikke ville se det…

    jeg skyndte mig at skrive til ham (han tog ikke sin mobil) – at jeg var fuldstændig færdig med ham. I chok over hans opførsel – efter at han HØJ OG HELLIGT havde LOVET at det aldrig ville gentage sig. Jeg skrev, at jeg ikke ANEDE hvem han var – ja, skrev en masse – og et par timer efter skrev han bare iskoldt: Ked af at du tager det sådan.

    Aldrig har jeg følt mig så ydmyget. Så afvist og dumpet, og da jeg ville ind på Facebook for at slette og blokere ham, kunne jeg se, han var kommet mig i forkøbet. Og lidt efter på alle andre sociale medier.
    Jeg sendte en sidste sms før jeg blokerede nummeret: “Du er et sindssygt ubehageligt menneske – godt, jeg er sluppet for dig.”
    Følte at han ikke kunne få mig hurtigt nok ud af sit liv efter at jeg “afslørede”ham…

    Det skal siges at vi bor langt fra hinanden, ikke har set hinanden vildt meget, men har skrevet/ringet hver dag – at han har oversvømmet mig med kærlighedserklæringer i en grad, der gik alt for hurtigt for mig – at han er ekstrem erfaren inden for dating, sex osv – og det var da også en af grundene til at jeg “faldt i” igen: At sex med ham var vildt, dejligt og at han tog mig steder hen, jeg aldrig har oplevet før, og nok heller ikke kommer til.

    Vi er begge i 40’ere, gode uddannelser og job. Jeg ved nu at han har været på datingsider, skrevet med andre kvinder i al den tid vi har kendt hinanden – ja, toppen er, at en af mine gode kvindelige bekendte har sagt, han har skrevet til hende!

    For helvede, han måtte da vide, jeg ville finde ud af det!?

    Nu sidder jeg her – har samlet mig efter de værste rysteture og søvnløse nætter… Men har en grundlæggende tanke, jeg ikke aner hvordan jeg skal tackle: Hvad skal jeg gøre af de minder, vi har? Jeg føler, de er hjemløse. For når jeg var sammen med ham, var alt jo fantastisk – han fik mig til at stråle på alle måder. Men hvad skal jeg bruge de minder til nu – hvor jeg ved, at alt var løgn? Nu føles det jo kvalmende at tænke på ham. Han skal slet ikke ha lov til at være i mine tanker mere.

    Er der nogen, der har et godt bud på det – for jeg aner ikke, om jeg skal fortrænge alle vores stunder sammen (hvilket jeg nok ikke kan), eller tænke på dem som noget, der var – og smukt mens det var, men nu bare et lukket kapitel? Det føles bare forkert, fordi jeg nu ved, at han med største sandsynlighed er både sex-,forholds- og kærlighedsafhængig. Og har løjet og været så falsk om alt.

    Jeg har en kvalme inden i kroppen. Også over mig selv. For jeg havde tusind alarmklokker bimlende – men valgte at overhøre dem, for at få de gode stunder med ham. Og det har jeg svært ved at tilgive mig selv – jeg er ellers efter sigende både begavet, følsom og stærk. Hvordan fanden ku jeg tillade ham at køre sådan rundt med mig i manegen? Er så gal på mig selv. Hvordan tilgiver jeg mig selv for at ha (valgt at) overhørt mine alarmklokker?

    Eneste trøst er, at det nu er så endeligt forbi. At jeg aldrig skal igennem samme tur igen med ham. Har bare ondt af de kvinder derude, der møder ham, og falder for hans ro, charme og sexuelle evner. Lige nu har jeg det sådan at han nærmest er til fare for samfundet – man er jo kvæstet og drænet efter sådan en omgang!

    Puh, undskyld det lange indlæg. Men andre indlæg herinde satte tankerne i gang. Og så hjælper det på sorgen, tabet og VREDEN at skrive.

    #8447
    Aries
    Deltager

    Godt du slap væk. Jeg var gift med sådan en mand. Han elskede mig, men også alle mulige andre samtidig. Aldrig kunne han få nok af bekræftelse. Puha..godt du er så konsekvent. Dyb respekt herfra mig til dig

    Aries

    #8448
    Tena
    Deltager

    Jeg måde desværre istemme, at jeg har oplevet cirka præcis det samme chokerende helvede som dig Silke.
    2 gange dybdegående chok over klare tegn på utroskab – og 3. gang afsløring.
    Jeg har stillet mig præcis de samme spørgsmål som dig, hvordan kan jeg kommevidere og glemme alle de dejlige øjeblikke?
    Det sluttede i november og jeg besluttede at gå ind idet man kalder “No Contact”.
    Han har ikke hørt af sig overhovedet efter jeg afslørede ham i at have haft et parallelt forhold kørende med en sygeplejerske samtidig med han så mig.
    Det gik siden op for mig, at han også har rejst med hende og løjet for mig og sagt at han rejse alene til Hurghada for at slappe af med eksamenslæsning!!!
    Så fuld af løgn – så mange advarselslamper som gjorde ondt i maven ,men som jeg valgte at overhøre fordi jeg var vild med ham.

    Jeg har holdt tavsheden og bearbejdet tabet og smerten i næsten 3 mrd – men jeg brød tavsheden for 4 dage siden og sendte en mail pga lyst til hævn.
    Jeg sendte 3 meget uskønne billeder af ham fra vores sidste ferie sammen, hvor han ligner en halvskaldet hønisse meget ude af form.
    Jeg skrev kort: Jeg faldt lige over et par skønne feriebilleder…. Håber du har det godt!

    Han er selvoptaget narcissist som tror han ser så fandens godt ud.. jeg havde brug for at hive ham ned fra pedestalen.
    Ingen reaktion fra ham overhovedet- men det er ligegyldigt.

    Jeg savner ham stadig selvom han har fucked minimum 3-4 andre kvinder bag min ryg i de to år jeg har set ham. Han fik af “uransalige” grunde klamydia flere gange!!!
    Det valgte jeg også at overhøre.

    Hvad kan give dig ro lige nu?
    Hvilke tanker er de værste du har? Og hvordan har din krop det?

    Her tjek lige dette link:

    http://www.thenarcissisticpersonality.com/the-cheating-narcissist/

    #8449
    Silke
    Deltager

    Tusind tak for respons. På sin egen triste måde gør det bare så godt at vide, jeg ikke er den eneste, der har oplevet disse granatchoks mod hjertet.

    Hvor vildt med det link, Tena! Alt passer bare. Føj! Din lyder også mega slem! “Sjovt” min var også skaldet, og er også i et forhold med en sygeplejerske nu – OG mente også han var guds gave til kvinder – selvom han var ganske normal af udseende. han sagde faktisk sidst vi sås, at “han ku få alle kvinder” – og så sku jeg vist være rigtig stolt over at det var MIG, han så havde valgt (eller hvad)

    Du spørger hvordan min krop har det? Jeg føler mig bundnaiv, ingen lyst til sex. Jeg har en kvalmende følelse af at være blevet holdt så grusomt for nar – som om jeg har været i et forhold med et Nigeria-brev. Løgn fra ende til anden. Tænker, at han har været en form for sociopat (tænker også psykopat, men det er når jeg er rigtig vred;)

    de første dage oplevede jeg nærmest en panikangst i kroppen, da lagene af hans løgnagtigheder pludselig faldt af… Ting, han har sagt, som langsomt bundfælder sig, og får en helt anden betydning, end da han sagde dem. Som da han havde været i byen til kl 5.30 og hvor jeg netop tænkte: “Arrrrh, hva?? Mon det nu kan passe, at det var totalt platonisk, da du fortalte at du havde været til middag hos en veninde – og der så tilfældigvis også dukkede to af hendes veninder op – og de liiiiige syntes, de sku prøve tøj foran dig inden I tog i byen – men selvom de senere på natten tilbød dig en trekant sagde du selvføøøøølgelig nej, fordi – som du sagde – “du kun tænker på mig, og det KUN er mig”???”

    Åh, krummer tæer over hvor naiv jeg har været! Auch! Hvad man dog ikke finder sig i, når man tænker med andet end hovedet. Og så var han bare SINDSSYGT god til at skrive lige det, man gerne vil høre. Så overdreven erfaren og god til alle de store ord, komplimenter og kærlighedserklæringer – lappede dem i mig…

    Jeg har heldigvis dejlige veninder, startet nyt job – desværre nogle dage efter, det skete, så var rædselsslagen for om jeg overhovedet ville have energien.

    Tak, Aries for at du skriver at det er flot jeg er så konsekvent. det er netop det jeg ville have ØNSKET, jeg var der sidste år, da han første gang fuckede mig totalt op og gav mig det første store chok. Jeg var kommet hjem fra weekend i et sommerhus, gik på Facebook. Så stod der: “X er nu i et forhold” – vi havde kun kendt hinanden nogle måneder på det tidspunkt, og ikke officielt meldt os i et forhold. Men nej, det var ikke mig… Han løj dengang, sagde det bare var for at “ryste” nogle kvinder af sig, der stadig var vilde med ham… men jeg stoppede med ham. Og fandt ud af senere, at jo, det VAR en ny kæreste.

    Puuuh, gør stadig ondt at tænke på. Følte mit mellemgulv vendte sig. Havde forsvoret, jeg sku opleve det igen, Og han havde LOVET det aldrig ville ske. Bare jeg havde været konsekvent DENGANG!

    Men nej, han får aldrig lov til at komme ind i mit liv igen.

    Føler virkelig med dig, Tena, at du stadig kan savne din – for mig var det dråben. Enough’s enough! Og det var det nu.

    Men ved 100 % hvordan du har det.

    Og ved, der vil komme stunder, hvor jeg vil savne de kærlige morgensms’er. Sex’en. At grine med ham. Og ja…. pis – al det andet.

    Men lige nu styrer vreden, afskyen og den skræmmende følelse af at jeg ikke ANER hvem han er! Så ja, Aries – GODT han er ude af mit liv!

    #8450
    AnneM
    Deltager

    Pyhhhh, for en grim rusketur:/ Godt du mærker vreden trods chok. Hans opførsel er sat’me ikke okay:/

    Du har på ingen måder været naiv. Der er ingen jordisk chance for at gennemskue så garvet en løgner. De reagerer nemlig ikke på traditionel vis, når de stikker en plade. Det er den dårlige samvittighed, der afslører folk. Men det kræver så, at man har en samvittighed.
    Med lidt god vilje kan man måske tænke, at manden ikke er monogam, hvilket forklarer hans opførsel med andre kvinder. MEN hvis det er tilfældet, så kunne han jo godt lige have fortalt dig det.
    Skidt opførsel!
    Det eneste du kan gøre er vel ikke at lade ham definere dig. Du føler dig måske intimideret og psykisk voldtaget af alle hans løgne, men hvis han ikke er monogam, så kan han faktisk meget vel have ment hver eneste rosende ord til dig. At han har lyst til andre, vil i dette tilfælde så ikke have handlet om mangler hos dig, men stor appetit hos ham.
    MEN jeg synes bare stadig hans opførsel er skidt:/

    #8451
    Silke
    Deltager

    Tusind tak også til dig AnneM for dine ord.

    Du har helt ret – nej, han er på ingen måde monogam. Og det har han aldrig været. Grunden til at jeg ved det, er at han var den første mand jeg nogensinde var sammen med for over 25 år siden. Ham, der tog min mødom. Vi boede i den samme by.

    Han var i et forhold – jeg var fuld, yngre end ham – det var absolut hverken kærligt eller rart eller et dejligt minde. Men vi mødtes da dagen efter – han sagde han var vild med mig, jeg kan ikke helt huske, hvad jeg tænkte – men det stoppede der.

    Og da andre i byen fandt ud af vi havde været sammen, kan jeg tydelig huske deres reaktioner: Stay away!! X er sammen med ALLE! Han kan gå ind på en tankstation – og ti minutter efter knalder han ekspedienten!

    Og ja – de havde ret… et par uger efter, han havde taget min mødom, sagt han var vild med mig – fik jeg at vide han var vild med en anden fra min gymnasieklasse:(

    Da han tog kontakt til mig sidste år – var det selvfølgelig med den historie in mente. Vi jokede også lidt med det – jeg sagde, at jeg troede, han var storslem stadig, og han grinede, sagde: “nej, nej det var dengang – i dag vil du møde en tro mand i mig, jeg er slet ikke til utroskab – jeg vil kun dig. Er din. Vild med dig… og bla bla bla…” fucking nar!

    Vi syntes jo, det var romantisk at vi havde “fundet hinanden” igen – jeg havde dog også mine virkelig underlige fornemmelser – for seriøst: jeg var jo groft sagt vel kun et one night stand for ham dengang – han har fået det til at lyde som om han har tænkte på mig hele livet – at han “skulle være den første og sidste mand” i mit liv. Føj for fanden, hvor har han sagt meget CRAP! tror, han har en bog fuld af floskler, han fyrer af.

    Men AnneM – på en måde trøster det jo også en smule, at jo, måske MENTE han det – alle kærlighedserklæringerne (og “det er den bedste sex jeg har oplevet i mit liv med dig”)… måske er han bare så utrolig polyamorøs (for at bruge et pænt ord) at det halve kan være nok.

    Men som du så rigtig påpeger, ku han for helvede have sagt det – jeg er på ingen måde jaloux eller besidderisk – hvorfor så fylde mig med al det bullshit???

    Ja, psykisk voldtaget – sådan jeg har det.

    Og det ændrer stadig ikke på, at jeg ikke aner hvor jeg skal gøre af de gode oplevelser, vi havde – oppe i mit hoved – i mit sind?? Nogen, der har et bud på det?
    Når noget, man troede og håbede var godt, sexet og fint – og så er det pludselig marineret i sorg og vrede? Skal jeg stadig tænke på vores sidste weekend vi havde sammen – som den skønne, frække oplevelse det var (da jeg oplevede det) – eller skal jeg bare prøve at glemme den hurtigere end jeg kan stave til røvhul?

    Jeg kan ikke finde ud af det.

    #8452
    sascha
    Deltager

    Du skal da gemme dem som den fede oplevelse det var. For det var det jo. Det kan ingen tage fra dig/jer. Jeg kender flere mænd som ham – og de føler sig berettiget til at leve som de gør. De elsker og begærer kvinder i hobetal – og kan snakke trusserne af de fleste. Du er røget direkte i kløerne på en rendyrket Don Juan. Tilgiv dig selv – og glæd dig over at du har oplevet det fedeste sus – som en tur i Disneyland for et barn.

    #8456
    Silke
    Deltager

    Tak Sascha… hmm, ja, nok også det jeg hælder til. Kan jo heller ikke fjerne de gode stunder fra min indre harddisk, uanset hvad jeg gør.

    Orker bare ikke at længes, mindes – dvæle. Og forbinde fantastisk sex med lige HAM! Men ja, må tilgive mig selv for at være hoppet på anden runde med ham.

    Men nu skal min Bullshit-detector også bare finpudses i DÈN grad!!

    #8464
    rose
    Deltager

    Sikke en oplevelse. Jeg får helt ondt i maven på dine vegne.
    Svær at rejse sig fra det igen.

    Hvordan undgår man de her situationer? Er en af alarmklokkerne de mange sindssyge flotte ord? Du nævner dem selv, Silke.

    Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at tænke på en tidligere kæreste. Aldrig har jeg mødt en mand, der var så go til ord! Aldrig har jeg modtaget så mange komplimenter. Han kunne sige og skrive alt. Så sød og charmerende, der var ikke det han ikke ville gøre for mig. I korte øjeblikke dukkede der en irritations side op hos ham, sådan ud af det blå, så kunne han gå ‘kold’ nogle dage, (blive stille). Jeg anede ikke om det handlede om mig. Kort efter vendte han tilbage til alle komplimentere og de søde ord. Han lagde fremtidsplaner, jeg blev feteret i hoved og r…
    Han ville tosomheden, kærligheden, mig. Fik gaver, blomster…
    Jeg kunne knap følge med, var ikke lige så skarp i ord som han, og jeg kan huske, at jeg stillede spørgsmålstegn ved værdien af de mange flotte ord. Men jeg lappede det i mig, troede på ordene, på at han ville mig. Forholdet stoppede brat en dag.

    Dit indlæg Silke, fik mig til at tænke på om man skal træde varsom eller helt undlade, at involvere sig med en mand, der har ordet i sin magt, så at sige. Og om de mange flotte ord er en alarmklokke, der skal larme højt hos os.

    #8467
    Kattemor
    Deltager

    Jeg læser indlæggene her inde og jeg føler virkelig med jer..!!

    For mit eget vedkommende er jeg gået helt kold..jeg har gang på gang oplevet respektløshed, løgn og bedrag fra mænd – så jeg gider simpelthen ikke mere… Jeg har det godt ved at bo alene og jeg har tænkt mig af fortsætte på den måde..

    Men jeg forstår simpelthen ikke hvad det er der sker..?! Hvorfor er der kommet sådan en mangel på respekt for andres følelser, er det noget som følger denne “køb og smid væk” tid.?

    Feks elsker jeg at spille wordfued, men jeg blev gang på gang kontaktet af mænd på chatten, fordi de ville have cybersex… Nu har jeg fjernet mit profilbillede og sat min kat på i stedet og det har stoppet det meste chat.. Men hvad foregår der inde i deres hoveder..?
    Skide være med konen og kæresten – jeg sex-chatter lige med en anden…helt ufarligt syntes manden – i min verden er det mangel på respekt over for den man er sammen med..

    Måske er der også kvinder der opfører sig sådan, jeg ved det ikke for jeg har aldrig mødt nogen…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 56 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.