opklaring

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6343
    Henke
    Deltager

    Når en kvinde siger: “Jeg kan ikke mærke ham” hvad betyder det?

    Betyder det at hendes følelser ikke er udviklet endnu?
    -eller er betyder det at kvinden har følelser, men hun mangler at blive bekræftet i at det er gensidigt?
    -eller evt. noget helt tredje?

    #6344
    sissi
    Deltager

    Hej Henke,

    Tror faktisk, man kan bruge udtrykket om begge dele:)

    At han ikke respondere på det jeg udsender – at jeg ikke kan mærke noget igen fra ham.

    Men også, at udsender én mand nogle signaler a la “kom nærmere ” og jeg overhovedet ikke mærker noget indeni der rør sig, så mærker jeg ham heller ikke.

    I et forhold, kan det at “mærke hinanden ” også forsvinde hen ad vejen. At man ikke opfanger modpartens signaler – eller er samme sted i opfattelse af et forhold – så mener jeg heller ikke man mærker hinanden indeni som man har gjort tidligere.

    Tror det kommer an på i hvilken sammenhæng det er sagt.

    #6346
    Henke
    Deltager

    Hey Sissi

    Tak for svar.Det handler selvfølgelig om, hvilken kontekst sætningen er taget ud af. Men jeg oplever en gang imellem fra det modsatte køn, at der bliver smidt om sig med nogle vendinger som personen måske ikke engang er helt fortrolig med. lidt a la klassikeren “Det er ikke dig, men mig der er noget galt med”. den sætning syntes jeg er et udtryk for at man ikke definere den reele grund, også tyer man til standard sætninger, der dækker over flere betydninger, fordi man ikke kan præcisere nærmere.

    #6347
    sissi
    Deltager

    Tror det er når man ikke tør tage tyrene ved hornene, at man roder sig ud i sådanne tomme forklaringer.

    En af de klassiske tror jeg er ” Du er for god til mig – Jeg fortjener dig ikke ” og flere af den slags.

    Inderst inde tror jeg bare ikke man mærker noget som helst der rør sig, og man mærker intet af oprigtig interesse, eller noget man vil satse på:)

    Måske er det når vedkommende egentlig godt kan se, at du er en drømmemand for de fleste kvinder – altså bare ikke for hende selv. Så er det jo egentlig ikke dig, men matchet mellem hende og dig, der ikke klikker:)Derfor udtrykket ” Det er mig…” mange forstår måske ikke helt selv, at når Mr. Right står foran dem, så mærker de ingenting. Alt det alle søger: sød, respektfuld, ærlig, kærlig osv… står lige der – og de mærker intet.

    #6350
    Henke
    Deltager

    Nu skal jeg jo heller ikke male fanden på væggen. Nogen gange skal man selvfølgelig ikke ligge nogen dobbelt betydning ind i sætningerne, men i alt sin enkelhed bare lytte til sætningens enkelhed og indhold.

    Men jeg kan da nogen gang undre mig over, hvor tilfældig forelskelser kan opstår. Jeg har selv svært ved at forelske mig, hvis jeg ikke føler matchet er der. Jeg vil ofte komme i tvivl om det er det rigtige..

    #6351
    Sidsel
    Deltager

    Hej Henke!

    Prøv at uddybe lidt mere konkret, hvad du spørger om, så vil jeg forsøge at komme med et bud.

    Men lad mig i første omgang gætte ud fra, hvad jeg ville mene med sætningen: “Jeg kan ikke mærke ham”.

    1. Jeg kan ikke mærke hans nærvær. Han har masser af ord, men hans handlinger er lig nul. Han får mig at tvivle på, om han virkelig vil os.

    2. Selvom han siger og gør alt det rigtige og derfor burde være min drømmemand, mærker jeg ingen genklang i mig selv. Ingen forelskelse, intet begær, ingen tiltrækning fysisk, mentalt og intellektuelt. Han er ikke den rette for mig…

    Til det med sige: “Det har ikke noget med dig at gøre”, er det et forsøg på ikke at såre modparten. Dårlig samvittighed, konfliktskyhed, ondt af den, som man har besluttet at forlade.
    Man påtager sig frivilligt “skylden” i håb om at undgå optrapning i form af hævn og evt. stalking.

    Selvfølgelig har det alt med modparten at gøre. Han/hun er ikke den rette. Samtidig er der ingen grund til at gøre den anden ked af det, netop fordi denne anden også har mange gode sider, som man sætter pris på.

    Men ikke så meget, at det rækker til et mangeårigt, helst livslangt forhold.

    Men skriv lidt mere.

    Kh. Sidsel

    #6352
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg havde på et tidspunkt en kæreste hvor jeg brugte samme udtryk. Jeg sagde det ikke til ham, men til veninder. Jeg brugte vendingen jeg kan ikke fornemme ham/ mærke ham.

    Men for mig betød det, at han ikke viste mig, hvem han var. .. Det var umuligt for mig at lære ham at kende. Hvis man ikke kan lære et menneske at kende – så er det meget svært at forelske sig /at elske det menneske.

    #6353
    Henke
    Deltager

    Hey Sidsel og chokoladefro

    Tak for indspark.


    @sidsel

    Jeg datede på et tidspunkt en kvinde, men det blev aldrig hende og jeg. Det var vi begge for uengageret til. Men vi blev venner for en stund, men ikke et specielt dybt venskab. Hun har benyttede sig af sætningen “jeg kan ikke mærke ham”, om en anden mand hun datede efter mig. Jeg tænkte ikke mere over det den gang, fordi det rent følelsesmæssigt ikke var noget jeg var involverede i. Jeg har ikke noget kontakt med hende i dag, så jeg kan ikke spørge hende. Så jeg spørg nok egentlig mest for at vide eller forstå, hvorfor man som kvinde siger sådan. Så jeg kan desværre ikke rigtig konkretisere det mere end det.


    @chokoladefro

    Jeg giver dig ret i, at man jo ikke kan lære en person at kende, hvis personen dybest set ikke agter at hengive sig til projektet. Det er præcis den følelse jeg har stået med, de sidste to gang jeg har lagt følelser i en relation. Jeg har ikke problem med, at man ikke at klar til at date eller ikke er interesseret. Det er bare virkelighedens skind barlige sandhed der viser sit beskidte ansigt og det er rigtig øv, når det sker. Men jeg bliver vred og sur, når jeg gennem en periode på flere måneder oplever at en kvinde stadig ikke rigtig vil hengiver sig til projektet selvom hun ikke er for fin til modtage, når behovet for bekræftelse, sex og intimitet er for presserende for hende.

    #6357
    lillehjerte
    Deltager

    jeg vil også læne mig op af chokoladefrø´s forklaring- at det er ham man bare ikke kan få en klar fornemmelse af. Hverken i fht nærvær eller hvad han vil med en eller hvem han er. Jeg siger det ud fra gen vinkel, at jeg godt kunne tænke mig en mand hvor jeg kan dele alt med og hvor han altså også deler lige så meget om sig selv som jeg med ham. “at kunne mærke ham eller ikke” er dog lidt et modeord, som jeg synes viker lidt som en floskel når det gælder om man bruger det hvis man som kvinde ikke selv har interessen for en mand. For selvfølgelig har hun vurderet ham når hun har fravalgt ham- at mærke ham synes jeg ofte er omvendt, når det handler om at man ikke har nok respons fra manden af.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.