Opgive alt hvis man ikke føler sig værdsat nok?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14198
    hejmeddig
    Deltager

    Hej.

    Kan en fyr afslutte en seriøst flirt/ forhold, hvis han ikke føler sig værdsat nok? Hvis han føler, at pigen er mere interesseret end andre end ham? Hvis pigen har svært ved at vise sine sande følelser? Og er en fyr villig nok til at opgive alt i en sådan situation? Hvordan kan man overbevise en fyr i en sådan situation om, at man virkelig godt kan lide ham?
    Eller er det blot en undskyldning for at forholdet skal stoppe?

    Håber I kan hjælpe?

    #14200
    Eva Marie
    Deltager

    Ja det tror jeg godt han kan. Der er forskel på flirt og forhold?
    Er du mere interesseret i andre end i ham? hvis du er, giver det mening at han ikke gider spilde tiden mere hos dig.
    Hvis han har afsluttet forholdet, så må du tage den derfra, for så tror jeg ikke han er interesseret i dig mere. Desværre…….

    #14201
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes det er umuligt at svare, når jeg ikke kender baggrunden for at du spørger 🙂 Der er så mange nuance forskelle i fht når man skriver sin oplevelse af tingene og så til et generelt spørgsmål.

    #14202
    lillehjerte
    Deltager

    Men hvis jeg selv skulle svare ud fra det generelle ville jeg sige at jeg ikke ville gide en mand som ikke åbner sig op for mig og som ingen interesse viste for mig. Hvorfor spilde energien der, når man kan finde en man svinger godt med i stedet for?

    #14203
    Sidsel
    Deltager

    Du er nødt til at uddybe dit indlæg. Ellers er det umuligt at give dig et svar.

    #14204
    hejmeddig
    Deltager

    Nej, vi var ikke i et forhold. Vi havde bare en meget seriøs flirt kørende…. problemet var, at jeg er sindssygt gode venner med en af mine ekskærester, og ham fyren misforstod mit forhold til ham, da han havde overhørt små dele af nogle telefonsamtaler mellem min eks og jeg, og ud fra dem havde han draget den konklusion, at jeg stadig er vild med min eks, hvilket jeg ikke er. Jeg har aldrig før prøvet at være så forelsket som jeg er ham, der lige har droppet mig.
    Da han droppede mig, sagde han, at timingen for os to bare var dårlig lige nu, fordi han har travlt, og jeg har alt det med min eks kørende (han fik det til at lyde som om, at jeg aldrig har været ordentligt vild med ham, men bare har brugt ham til at komme videre med…. og det er ikke sandt… men han vil ikke rigtig lytte til hvad jeg siger…) så han vil gerne se på om vi på et senere tidspunkt fx om et par uger kunne komme nærmere på hinanden, fordi hans følelser i forhold til mig ikke var anderledes, men at jeg lige nu abre gør ham mere forvirret og ked af det end jeg gør ham glad, og det kan han ikke overskue, når han har så travlt med både skole og arbejde.
    Alt det her skete også dagen efter, at jeg sagde til ham, at jeg generelt har svært ved at få reelle dybe følelser for folk og i mange af mine tidligere forhold har de aldrig helt eksisteret… så sagde han, at så har du jo ikke mødt den rigtige så…. der ville jeg have sagt til ham, at det dog er sket ved dig, at dig har jeg været forelsket i siden day one, og det er første gang i mit liv… men jeg var for bange for at sige det, da jeg både er genert på det punkt og bange for at blive afvist…. han sagde dog flere gange til mig den aften, at han virkelig var blevet glad for mig, og at han savnede mig hele tiden… men efter den dag blev han mærkelig…

    Jeg savner ham helt vildt meget, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er så bange for, at han ikke vil give mig en chance igen…. jeg skal se ham om nogle dage, hvor vi skal snakke om det hele… til den tid er det en uge siden, at vi sidst har set hinanden.

    #14205
    hejmeddig
    Deltager

    Det skal lige siges at i den periode, hvor det gik godt, der var han så sød! han lyttede til alt jeg sagde, lavede alle mine livretter, når han lavede mad til mig, han købte dyre special drikke til mig, i det jeg ikke drikker så meget alkohol, og han gjorde lejligheden helt clean for første gang i virkelig lang tid, fordi han vidste, at jeg har rengøringsvanvid… Derudover tog han mig altid i hånden, når vi var ude i det offentlige rum, og han kunne ikke få kys nok… er så ked af, at jeg har smidt alt det der væk! ville ønske, at jeg havde cuttet forbindelsen til min eks den gang og ikke været så generet over at vise mine dybeste følelser for ham.

    #14206
    Go Happy
    Deltager

    Din nye flirt lyder til at mene det oprigtigt med dig 🙂 Man kan ikke rigtig fortænke ham i, at han trækker sig, når du ikke åbner op og sender blandede signaler.

    Måske blev han usikker, måske blev det for kompliceret for ham, måske vil han gerne en kæreste, der ikke er så genert – Det ved kun han…

    Du har stærke forsvarsværker, og det spænder ben for dig 🙂 Med det mener jeg, at du passer så godt på dig selv, for at undgå at blive såret, at du selv lukker muligheden for, at en flirt kan udvikle sig.

    Når du mødes med ham igen, så gælder det om at være ærlig omkring hvordan du føler 🙂 Ligesom du nyder hans opmærksomhed og oprigtighed, når han fortæller at han er glad for dig, så vil han blive rigtig glad for at høre det samme fra dig…

    Uanset om det bliver med denne fyr eller den næste, så er du nødt til at give noget af dig selv, hvis du gerne vil have en kæreste 🙂 Der findes ikke nogle garantier her i livet, så spring ud i det, og lad ham vide, at det er ham du vil have 😉

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.