Nu står jeg af…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7560
    Go Happy
    Deltager

    Et eller andet går helt galt med denne her mand, eller også er det bare et tegn på, at jeg skal løbe så stærkt jeg kan den anden vej 😉

    Han er far til en dreng i min søns klasse, fraskilt, og virker på mange områder normal og velfungerende. Jeg selv har været i et mangeårigt forhold, som jeg gik ud af i juni måned. Det første år vi kendte hinanden, var jeg jo så optaget til anden side. Det forhindrede os dog ikke i at tale rigtig godt sammen, når muligheden var der – og langsomt blev samtalerne mere fortrolige. Vi har aldrig flirtet, men har ladet tingene udvikle sig stille og roligt. Han har inviteret min dreng og mig på et par ture undervejs, men aldrig lagt an på mig – dog har jeg ikke været i tvivl om hans interesse og oprigtighed…

    Det var ikke pga. ham jeg blev skilt, det var undervejs længe. Men luret lidt i baghovedet, det har han. Da jeg fortæller, at nu sker der, og da jeg i juli nu bor alene, så kommer han på banen. Stille og roligt, med anmodning om venskab på FB, sms’er hvor han tilbyder sin hjælp, hvis jeg skal have lave noget, sjove kommentarer, og da ferien starter en invitation om at tage med ud og overnatte i de fri med vores drenge, han skulle nok sørge for alt. Vi havde en skøn tur, og nogle hyggelige timer ved bålet, da ungerne sov – dog fortsat uden optræk til noget. På vejen hjem fisker han efter, om jeg er klar til at date, og jeg lader det lige som flyve lidt – han konkluderer selv, at han først var klar efter 4 måneder, og at kvinder nok behøvede længere tid – jeg sagde ham ikke i mod, men svarede blot, at jeg tog det hele stille og roligt, og så hvad tiden bragte…

    Dagen efter rejser vi begge på ferie med hver vores familie, og der er et par sms’er frem og tilbage, igen uden noget konkret, andet end at han nød turen, og at vi skulle gentage, måske næste gang uden børn – det sagde jeg ja til…

    Der sker ikke rigtig mere, og 5 dage efter møder jeg ham i en forretning, hvor han handler med en kvinde :-O Han vrider sig, aner ikke hvad han skal sige, vil helst bare afslutte samtalen med mig, jeg er frisk og glad som altid – og lader som ingenting – men kigger noget overrasket og står mest med følelsen af, at han vist har glemte at fortælle mig noget ugen før…

    4 uger efter sletter han mig på FB uden videre forklaring. Jeg har i de fire uger holdt afstand, blot hilst pænt men neutralt og ellers undgået enhver form for dialog. Det forhold til kvinden sluttede hurtigt. For 3 uger siden skrev han så en sms vedr. en misforståelse imellem vores drenge. Jeg fulgte den op, og tilbød at komme forbi, så de kunne undskylde overfor hinanden og blive gode venner – det faldt i god jord, vi skulle pludselig drikke kaffe og snakke. Jeg var imødekommende og sød, holdt dog en helt venskabelig tone, og nævnte ikke noget om i sommers… Der kom flere sms’er og aftaler om, at drengene skulle lege sammen i nær fremtid…

    Jeg tolkede det helt ærligt, som at han gerne ville være gode venner igen – og det var super, ingen grund til andet. Han har aldrig lovet mig noget, men synes signalerne er noget mikset -og har i den grad mistet min dømmekraft på den front efter 10 års forhold…

    Seneste oplevelse kommer nu, han er på Tinder, jeg er det samme. Jeg har smidt ham til venstre hele tiden, og undrede mig over, at han kom frem igen og igen. I går fik nysgerrigheden mig til at stryge den anden vej – og bum – der var et match med det samme… Han har altså liket mig på et eller andet tidspunkt…

    Måske har jeg læst for mange gode råd om, at lade manden jage, være tålmodig og se tiden an. Jeg valgte i hvert fald at lade som ingenting, sikker på, at hvis manden ville mig noget, så skulle han nok følge den op. Vi har begge været på flere gange det sidste døgn – og nu – så har han slettet mig som match.

    Nu står jeg af… Aner ikke hvad der sker, om jeg har været for passiv, for mystisk, for afventende eller blot for naiv 😉

    Nogle der kan se tingene mere klart end jeg kan, som har lyst til at give et godt råd…

    Og ja, måske skal jeg bare videre – men møder ham jo et par gange om ugen, hvordan gør jeg lige det, uden at det bliver alt for akavet…

    #7561
    sascha
    Deltager

    Jeg tror da ikke han tør komme nærmere, du glider jo af på alle hans forsøg. I min optik har han prøvet at nærme sig dig rigtig mange gange – ja du er for passiv og utydelig. Han er da bange for en direkte afvisning.

    Du må altså frem i bussen og selv tage et initiativ og risikere en afvisning – kom ham i møde – ikke være utydelig og flydende – hvis du altså vil noget med ham.

    Mere initiativ end den han giver får du nok ikke – ingen bryder sig jo om at blive til grin og pakker derfor interessen lidt ind så man kan overleve med værdigheden i behold hvis man får en kurv

    #7562
    sascha
    Deltager

    Ping-pong skal der til. Du skal lige så meget på banen som ham – han HAR jo netop taget de første skridt så herfra skal interessen gerne være gensidig og begge risikere lige meget 🙂

    Held og lykke og go fornøjelse med kærligheden

    #7564
    Sanne2
    Deltager

    Enig..læg det der kostbar agtigt væk og åbn dig op..

    #7565
    Go Happy
    Deltager

    Tusind tak for dit svar, det giver mening og stof til eftertanke. Ingen tvivl om, at jeg altid har passet godt på mig selv – måske for godt… Og så læser jeg for mange gode råd fra Martin Østergaard om, at komme manden i møde, men at lade ham tage det endelige initiativ – Jeg misforstår måske noget undervejs 😉

    Jeg føler jo, at jeg har mødt denne mand i hans forsøg på kontakt. Jeg siger ja til at tage på fisketur, jeg siger ja til at sove en nat i skoven – jeg lader ham komme forbi en aften og hjælpe mig, og drikker en øl med ham – og jeg liker ham på Tinder… Jeg tænker, en mand behøver ikke mere opmuntring, han ved godt, at jeg vil ham på et eller andet niveau. Det er som om, at han starter noget op – og når så det kommer til stykket, så følger han den ikke op. Måske fordi han spiller på flere heste, måske fordi han ikke er interesseret for alvor, måske fordi på den ene side gerne vil og på den anden side tænker, at det er mest fornuftigt at lade være – sådan tænker jeg jo selv.

    Men du har nok ret i, at jeg er for utydelig i mine signaler, i hvert fald i forhold til denne mand, og måske også fordi jeg ikke selv er helt afklaret med, hvad jeg egentlig vil. Jeg har da mest lyst til bare at tage tingene som de kommer, være gode venner igen, mødes over en kop kaffe. Min fornemmelse siger mig bare, at hvis en mand vil dig, så skal han nok tage chancen, når først der er kontakt – og den har der jo været masser af, han lukker den bare hver gang 🙂

    #7566
    Go Happy
    Deltager

    Også tak til dig Sanne – Mon jeg i min iver efter at være ukompliceret og ligetil alligevel har sendt signaler om ikke at være interesseret 😐 Ikke at jeg har været afklaret, men jeg synes bestemt godt om ham…

    Mon ikke jeg bare skulle smide en sms og konstatere, at det er ved at blive en rigtig dårlig vane, sådan at slette mig hele tiden (lolo)

    Omvendt tænker jeg bare igen igen igen, at når der nu er et match og en kontakt, ville enhver mand så ikke gribe chancen og skrive hey vi matcher, du er kommet i gang med at date ser jer… Det var jo lidt det jeg forventede ville ske – og ikke bare tavshed :8)

    #7567
    lillehjerte
    Deltager

    ja han virker til at have andre kvinder.
    Det kan også tænkes at han ser dig som en veninde / sin søns legekammerats mor og laver disse aktiviteter for sønnens skyld de her fælles aktiviteter.
    Der har været så mange oplagte situationer hvor han kunne have taget den videre uden at have gjort det til sex eller kys, men ikke har gjort det. Enten er han ikke interesseret, eller også har han en dame der fylder lidt mere i hans interesse til ikke at gøre yderligere og den allersidste mulighed: han er interesseret men for genert. Han virker dog så initiativrig at det virker underligt at han ikke tager den længere når mulighederne så opstår. Angående like ved tinder, så kan det jo også være fordi han bare vil give sin kompliment???

    #7568
    Go Happy
    Deltager

    Tak lillehjerte – jeg har tænkt det samme. Han er ikke genert, starter altid mange samtaler, skrev uopfordret den første sms, bad om at blive venner på FB, tilbød sin hjælp flere gange, inviterede på flere ture etc.. Han har passet på ikke at buse frem, han har forsøgt at lure hvor jeg var i det her, og han har ikke villet gøre noget forkert, eksempelvis begyndte han først med sine initiativer, da der definitivt ikke var en anden mand i mit liv.

    Det er jo prisværdigt og fortæller om en hæderlig person. Det er også fint, at han ikke bare sidder og venter på mig, og han har som sagt heller ikke inviteret på en reel date. Det er der det mystiske er hans så-er-vi-venner – så-er-vi-det-ikke som jeg synes komplicerer det hele. Hvorfor smide mig af FB fordi han fik en kæreste, vi kunne jo bare være fortsat som venner, hvorfor var han ikke ærlig om at han så en, da vi skulle i skoven og sove (lolo) Og så to måneder med bare høflig snak og hilsen, og så lige pludselig griber han en “banal” konflikt børnene imellem, for at skabe en kontakt igen, hvor børnene havde mere travlt med at lege, og hvor han ville drikke kaffe og flirte…

    Like på tinder kan jo også være givet for en uge siden, og så lige pludselig liker jeg, og det er måske ikke så interessant i dag, som det var for 5 dage siden – hvem ved 😀 Men hvis det var et kompliment, hvorfor så vente et døgn med at slette mig, og hvorfor ikke bare skrive noget sjovt. Hvorfor gjorde jeg det ikke, kan man så spørge – og det er ærligt fordi jeg synes bolden er hans, enten må han melde ud hvorfor han reelt kommer på banen igen og igen – ellers lader jeg den ligge…

    #7570
    lillehjerte
    Deltager

    Ja der opstår mange spørgsmål. Men når han ikke melder sig mere på banen og friender og unfriender hele tiden så virker det lidt som om han ikke er helt fast på en vedvarende relation- han virker meget on /off og ubeslutsom. Vær du næsten glad for at det ikke har udviklet sig til noget intimt, for så ville du nok være frustreret. Jeg håber du finder en der ikke veksler lige så meget mellem noget og ikke noget.

    #7571
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tror du har ret, han kaster sig ud i forhold og relationer hele tiden, sikkert i jagten efter den store kærlighed – eller for at få dulmet en smerte og uro. Det virker i hvert fald ikke som om, at han hviler i sig selv, og er afklaret med, hvad han vil eller går efter.

    Jeg er også blot på vej videre, men behøver ikke vælge en så kompliceret mand, tænker jeg (lolo)

    Og så vil jeg arbejde videre med mig selv, i forhold til at være mere åben og tydelig. Der sidder stadig en lille rest af usikkerhed over, om jeg mon har været åben nok, tydelig nok, imødekommende nok – eller om det er min egen skyld, at den strander med denne mand gang på gang 😕

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.