Nogle ideer?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #20956
    lillehjerte
    Deltager

    Hej jeg har fået øje på en dejlig mand. Og jeg har lyst til at lære ham at kende. Det er en jeg sporadisk har nogle møder med i mit arbejde. Men jeg arbejder ikke sammen med ham i hverdagen. Jeg synes han har en dejlig karisma og virker rar og sympatisk og ikke mindst intelligent. Men er det upassende at gå et skridt videre?
    Hvis ikke hvordan og hvad skal jeg gøre for at komme lidt tættere på ham og mødes i fritiden? Jeg tror klart der er nogle fælles interesser.
    Jeg har ikke prøvet at blive interesseret i en mand i arbejdssammenhæng før.

    #20957
    Tintin
    Deltager

    Personligt ville jeg slå ham op på de sociale medier, og se om han er single.

    Er han dit livs kærlighed, så vil jeg alligevel gå efter ham – uanset hans status i privatlivet;)

    Dernæst vil jeg sludre lidt med ham, når du løber ind i ham (I ses jo en gang imellem). Skabe en forbindelse.
    Her kan du altid fornemme om der er en kemi. Er der kemi, så vil jeg teste om det er venskab eller mere, ved at spørge, om han har lyst til at mødes på en cafe, eller gå til en koncert etc.

    Altså små skridt, som på igen måde vil ødelægger en arbejdsrelation, men giver begge parter mulighed fort at sige stop.

    #20958
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg dur ikke til at gå efter en optaget mand. Man kan ikke se på hans profil om han er single.
    Ville det være helt skævt at forbinde sig på et medie med ham nu? Jeg har kun mødt ham få gange og talt kort med ham.
    Jeg kan mærke jeg bliver en smule usikker, da jeg tror han er vandt til kvinder der er lidt mere ude med albuerne med magtpositioner. Der er jeg lidt mere den afdæmpede type.

    #20959
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg vil mene at du skal gå efter det:) Hvor intet vover 🙂 Du har alt at vinde og intet at tabe – OG der er INTET upassende ved at flirte løs og se om det er gengældt.

    Er lidt nysgerrig på din udmeldelse TinTin?? “Er han dit livs kærlighed, så vil jeg alligevel gå efter ham – uanset hans status i privatlivet😉 “

    #20960
    lillehjerte
    Deltager

    Min usikkerhed kommer vidst også fordi han er mere akademisk baggrund. Jeg har ikke helt den baggrund. Men er i et tidsbegrænset samarbejde qua mine opgaver.
    Hvad siger man/ gør man? For i akademiske kredse er det jo ikke sikkert at det er via en profil man banker på hans dør. Og det er heller ikke sikkert det er i arbejdssammenhængen man gør det? Hvad er jeres erfaringer? Jeg synes det plejer at være ligetil. Men ikke i denne sammenhæng.

    #20961
    Eva Marie
    Deltager

    En akademisk baggrund er jo kun en title eller et arbejde – det har intet med kærlighed at gøre – så kan du sikkert så meget andet, som han ikke kan:)

    #20962
    Tintin
    Deltager

    @lillehjerte
    Du skal pakke alle dine forbehold sammen, og blot kaste dig ud i det. Man brænder alle de skud man ikke tager. Måske kan han kun lide 1,80 cm høje rødhårede jurister. Well så er det måske ikke dig. Måske hvem ved han han kanlide. Måske ved han det ikke selv. Så kast dig ud i det. Men afvent nu og se om der er kemi, eller om han blot er helt neutral.

    Enig med Eva Marie

    #20963
    Tintin
    Deltager

    Susanne Bjerrehuus har meget flot sagt “Man kan ikke bryde ind i et forhold, men kun ud af det” 🙂

    Personlig vil jeg aldrig går efter en af mine venners kærester. Hvis jeg fornemmer, at der er for meget kemi, så trækker jeg mig lidt.
    Ligeledes kunne jeg aldrig finde på, at gå efter en pige, som er sin kæreste utro. En sådan pige vil jeg ikke kunne bygge noget med.

    Man aner intet om hvorledes, hvordan andre menneskers forhold er. intet er konstant. Hvor de er i livet. Ligeledes finder jeg der usandsynligt, at man finder sin soulmate, når man er 18 år gammel. Jeg tror, at der er en vis sandsynlighed for, at det vel kan ske midt eller sidst i livet. Skal man så blive i sit forhold, hvis lynet slår ned? Man lever kun een gang. Hvad gør man, hvis man møder sit livs kærlighed, når man er 50 år, gift, og har 10 børn? Det centrale er hvorledes man gebærder sig i dette forløb. En af min bedste venner løb således med hans gode kammerats kæreste. Det var lynet som slog ned. Hans og hendes livs kærlighed. Hvad gør man så? Den forsmåede indså, at han ikke ejerede pigen, og et lyn er et lyn. Den dag i dag er de alle fortsat nære venner. At man bliver forsmået, er for for mig ultimativt udtryk for manglende selvtillid. Er man blevet behandlet med respekt, så må man overvinde det knuste hjerte om komme videre. Man har ikke ret til et andet hjerte, som Susanne B siger det. Man ejer man ikke et andet menneske. Kærligheden er uransagelig. Nogle mennesker er man ikke interesseret og andre kan man ikke leve uden – hvilket ultimativt er lidt underligt, for pigerne er givet vis alle fantastiske piger. Kemi og kærlighed er noget udefineret noget

    #20964
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er ikke helt enig i den med

    #20965
    lillehjerte
    Deltager

    Hov tekniske problemer. Jeg er ikke enig i den med at være den forsmåede og så er der andre i nær omgangskreds der tager ens mand/ kvinde. Det ville være over min grænse moralsk at gå efter en partner i min omgangskreds. Omvendt ville jeg opleve for stor smerte til at kunne acceptere at en nær i min omgangskreds tog min mand. Det har intet med selvværd at gøre. Men derimod med ens følelser af grænser. Jeg synes det er hamrende uacceptabelt.

    Men tilbage til ham her, som jeg gerne vil tættere ind på, så tænker jeg at jeg måske skal passe på med at være for udfarende. Men må finde en passende måde at tilnærme mig ham på. Jeg skal jo se ham i øjnene i arbejdssammenhæng noget tid endnu. Jeg synes det er en udfordrende balancegang.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.