Når manden trækker sig tilbage

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #23024
    AVAVAV
    Deltager

    Hej alle sammen – jeg har brug
    Tilbage i starten februar måned skal jeg på date med en mand. Umiddelbart er jeg ikke direkte tiltrukket af ham, men vores kemi er god, og jeg vælger bevidst at give det en reel chance. Jeg kan huske fra første date, at han virkede lidt nervøs og han fortalte, at han synes jeg var meget flottere i virkeligheden end på mit billede fra tinder. Vi begynder at mødes én gang i ugen, men da vi begge har børn, så kan det ikke blive til mere. Til gengæld får jeg morgenbeskeder og aftenbeskeder hver dag i to måneder, og han holder mig også “opdateret” hen af dagen. En dag får jeg mulighed for at sove ved ham og jeg spørger, om han “har fri i kalenderen” til det. Det ærgelig ved det er, at han misforstår min besked, og tror at jeg vil have ham til at melde afbud til hans oprindelige aftale, hvorefter jeg får en lang besked fra ham, at med hans karrirer og fyldte kalender, så havde han ikke plads til “sådan en som mig” og jeg måtte have “held og lykke”. Jeg bliver enorm ked af det, og svarer ganske kort “at jeg ingen ord har for hvor ked af det han lige har gjort mig” – jeg får ingen respons. Dagen efter skriver jeg til ham noget med: at det burde være ham skulle have “held og lykke” med den tilgang han har til andre mennesker! Jeg får ingen respons.

    Problemet er, at jeg oprigtigt synes vi passer virkelig godt sammen – og for første gang har jeg ikke vurderet en mand ud fra ydre først, men fra det indre.
    Nogle dage senere skriver jeg til ham UDEN at bebrejde ham noget, men for at holde vores begges perspektiv på min “fejl-besked” op imod hinanden – for at vise ham, at man kunne forstå min besked på flere måder. Jeg skrev bl.a. at hans reaktion på min besked heller ikke var en side af ham, som jeg fandt tiltrækkende, men at det ikke ændrede HELE mit syn på ham. OG det ændrede noget for ham, for pludselig nævner han hele tiden, at han er ked af sin opførsel overfor mig. Han skriver undskyld og skriver at han er ked af det. Han skriver også, at han ikke ved, om han har ødelagt det for os, men at jeg er en bemærkelsesværdig fantastisk kvinde, men at han har brug for en tænkepause. Efter 14 dage får jeg ham med på ideen om, at vi skal ses for at hygge – min agenda var egentlig at få ham mindet om, hvor sjovt, hyggeligt og god sex vi har sammen – at vores grundværdier er ens.

    Han vil komme hjem til mig søndag og overnatte til om mandagen. Lørdag spørger han, om han må komme fra lørdag til søndag istedet for, da vi så havde mere tid sammen. Jeg lover ham, at vi ikke skal snakke om følelser, men bare hygge os – så jeg havde allerede affundet mig med, at noget ville være anderledes. MEN det blev det ikke. Han ville gerne starte med at sidde på altanen og drikke vin, og han spurgte ind til dybe emner (som jeg havde nævnt kort i mine beskeder), han krammede mig og var meget omsorgsfuld, han havde vin med og ville gerne rende frem og tilbage og servicere mig….. bagefter ville han gerne ud og finde en is, og vi gik og holdt om hinanden, imens vi ventede på isen hæv han mig over på sit skød, og først mange timere senere havde vi sex! Han roser mig meget.

    Nu er han taget afsted på ferie med sine børn. Han skrev ikke til mig efter vores gode aften/nat, men jeg skrev inden han rejste. Han svarede med det samme – og for første gang i to uger ikke kun med et ord og uden emojies.
    Min mavefornemmelse har hele tiden sagt mig, at han er en oprigtig god fyr og jeg stoler på hans ord, at han godt kan lide mig, at han bare har brug for at “føle efter” (han blev tideligt gift i livet – og derfor værdsætter han sin frihed højt (tror jeg)…

    Men hvad skal jeg gøre? Indtil videre går det jo roligt fremad, men det er svært, når jeg har oplevet ham helt opslugt af mig! Jeg forsøger egentlig at give ham plads, sender ham en kærlig hilsen hver 3. dag – for han kan godt lide min empatiske, rolige og loyale side. MEN alle steder står der, at når en mand trækker sig, så skal man stoppe med kontakten og lade ham om den – HVAD SYNES I?

    #23025
    Froeken T
    Deltager

    Hejsa 🙂

    Jeg tænker egentlig, at du allerede selv er kommet med meget af svaret. Du stoler på ham, kan godt lide ham, og du har også en god fornemmelse af, at han er oprigtigt interesseret i dig. Faktisk er din egen fornemmelse, at det hele blot er et spørgsmål om tid. Så det handler nok mest af alt om at have tålmodighed til, at relationen udvikler sig. Jeg kender alt til, at man helst bare ville, at han skulle blive ved med at se én som den kæmpe stjerne, han så én som i starten, men egentlig tror jeg ikke nødvendigvis, det handler om os, når vores “udkårne” trækker følehornene lidt til sig. Som du selv antyder, så handler det nok allermest om ham selv. Det er naturligt nok, at når den første berusende forelskelse/betagenhed har lagt sig, så sætter nogle andre mønstre ind, og man mærker lige efter i sig selv, hvad man kan rumme og i hvilket tempo. Det kender man jo også fra sig selv. Så jeg tror såmænd stadig, du er ligeså stor en stjerne, som du hele tiden har været i hans øjne, men han har lige brug for at mærke sig selv midt i det overvældende ved pludselig at starte en ny og potentielt ret dyb/tidskrævende relation.

    Slå koldt vand i blodet, og prøv at komme lidt ud af hans hoved og tilbage i din egen krop. Læg “googlerierne” og analysen af ham og hans tanker, adfærd og behov lidt fra dig, og tag en dyb indånding. Hvis du synes, det føles behageligt at sende ham en kærlig hilsen hver 3. dag, så er det bare det, du skal gøre 🙂 Det er da en helt fin fremgangsmåde.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.