Når kvinder ikke ønsker børn?!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12683
    Louise43
    Deltager

    Kære alle i dette forum

    Jeg er en 40-årlig kvinde, der siden 30 års alderen har haft det svært i dating-/kæresteregi, da jeg ikke ønsker børn og bliver fravalgt på den konto. Jeg har tidligere involveret mig med mænd, som man normalt gør, dater, bliver kærester, osv., men så kommer samtalerne om fremtiden og det faktum, at jeg ikke ønsker børn og kernefamilie gør, at de fravælger mig. Det er klart, når de selv ønsker familie, så jeg klandrer dem ikke for det, det har været lige så svært for dem som for mig, da kærligheden har været stor mellem os, men fremtidsplanerne har været så forskellige!
    Jeg står nu i den situation, hvor jeg har mødt en 5 år yngre mand gennem arbejde, som en helt fantastisk i mine øjne. Vi har flirtet og den gensidige interesse er stor, jeg er imødekommende og reserveret på samme tid, og jeg kan godt mærke, at det skærper hans interesse og han “løber” mere efter mig og vil gerne vide alt, hvad der foregår i min verden. Jeg er oprigtig interesseret i ham, men har en behov for at skræmme ham væk, da jeg jo ikke ønsker børn og har stærkt på fornemmelsen, at han er på jagt efter en hustru, der kan give ham børn.
    Mit spørgsmål går egentlig bare på, hvornår man som kvinde, kan give udtryk for at man ikke ønsker børn? Kan man sige dette allerede inden, man er inviteret på date, eller skal man virkelig vente til det kommer på tale af sig selv? Det har jo tidligere såret både mig og ham, idet jeg først fortæller, at jeg ikke ønsker børn, når vi er involverede. Nu er jeg nået en alder, hvor jeg ikke længere orker at involvere mig i en mand for så at blive forladt, når jeg ikke ønsker at give ham børn. Det skal også lige nævnes, at jeg generelt selv går efter mænd, der ikke har børn og så inderligt bare ønsker at møde ham, der heller ikke ønsker børn. Det er bare ikke sket endnu.

    Venligst Louise

    #12686
    Tena
    Deltager

    Hej Louise,

    Jeg er en kvinde i start 40 som heller ikke ønsker børn.
    Jeg er begyndt at date mænd, der allerede har fået børn og ikke skal have flere.
    Vi må se om det holder, da jeg ofte er mere tiltrukket af yngre mænd.
    Jeg har på et tidspunkt skiltet tydeligt med hvor jeg stod hvad børn angår i en datingprofil –
    Jeg skrev noget ala dette:
    “Jeg har ikke børn og har heller ingen planer om at få børn. Jeg ønsker et frit og spontant liv med fokus på eventyr, natur, rejser, fordybelse.”

    #12687
    Louise43
    Deltager

    Hej Tena

    Det samme gør jeg, når det gælder datingprofiler. Synes det er sværere irl, kan man allerede ved en evt. invitation til en date f.eks. sige: “Tak for invitationen, men du skal være klar over, at jeg ikke ønsker børn. Ønsker du stadig at invitere på date?”? Det virker jo lidt spøjst at sige det…

    #12688
    Per
    Deltager

    Hej Louise.

    Ja, Danmark bliver hurtigt et meget lille land i sådan en forbindelse.
    (undtagen på dette forum, åbenbart 🙂

    Jeg er i samme situation som dig, både på grund af at jeg teknisk set
    vil have svært ved at få børn, men også fordi at jeg har truffet beslutningen at jeg ikke at vil gøre forsøget, selv om muligheden skulle foreligge.

    Du vil efter min mening sagtens kunne give udtryk for din beslutning om ikke at
    ville have børn allerede ved den første snak, hvis du fornemmer at han er seriøs.
    Det vil give ham noget fast at forholde sig til og det vil samtidigt vise dig om han kan forstå og ikke mindst følge den måde, du har valgt at leve dit liv på.
    Det er klar kommunikation.

    Det er ikke noget, der gør dig egoistisk eller kold på nogen måde.
    Det kræver mod og selvstændighed at melde klart ud. Det er flot at du tager hensyn til ham i det henseende.

    Måske burde du tage føringen og invitere ham til en kort snak.
    I dit hoved kan du betegne det som en orientering og ikke en date
    Du kan evt. forberede dig på hans reaktion. Antag at han sikkert vil have børn som langt de fleste og igen at denne snak ikke er en date. Det vil måske gøre det lettere for dig at håndtere.

    #12689
    lillehjerte
    Deltager

    Hvis du er snedig så fletter du det ind i en smalltalk samtale på en af de første dates- gerne den første- at du eksempelvis havde en veninde på besøg eller familiemedlem som bliver ved med at presse på i fht om du ikke snart skal ha barn. Så understreg at det skal du simpelthen ikke. Hvis han glider af kort efter eller du kommer ind på emnet løbende, så finder du ret hurtigt ud af hvad hans holdning er, fordi han vil tænke over emnet. Så tag den ret tidligt,så du ikke spilder din tid og du passer på dine følelser.

    #12691
    Louise43
    Deltager

    Hej Per

    Tak, det er rart at høre en mands holdning også. Jeg tør dog ikke invitere ham til en snak og må forholde mig afventende i forhold til, om der bliver en date eller ej. Jeg er nødt til at tage hensyn til både ham og mig, så jeg vil helt klart melde det ud, hvis det kommer så langt. Om ikke andet, så ved jeg, hvad jeg skal gøre en anden gang.

    #12692
    Louise43
    Deltager

    Hej Lillehjerte

    Også tak for dit input. Det er også en mægtig god idé at få det flettet ind i en smalltalk. Det må blive min mission enten at få gjort det eller vente til en evt. date. Meldes ud, det skal det…

    #12706
    Tintin
    Deltager

    Jeg ville date ham i et par uger eller 6, så han kan få et indtryk dig. Derfor kan han gøre op med sige selv, om der er vigtig for ham.

    Men når du skriver “Nu er jeg nået en alder, hvor jeg ikke længere orker at involvere mig i en mand for så at blive forladt, når jeg ikke ønsker at give ham børn”, så vil jeg fortælle det langt tidligere.

    Eneste undtagelse er hvis han spørger dig direkte. Så må du naturligvis fortælle ham sandheden.

    #12722
    Louise43
    Deltager

    Hej Tintin

    Tak for dit input også. Ja, det er nok den bedste måde at gøre det på. Jeg kan vel overskue en måned eller to, inden jeg fortæller det.

    Venligst Louise

    #12737
    jydinden
    Deltager

    Du skriver du er 40 så kan det vel ikke komme bag på ham at det at få børn er du ved at være ude over. Hvis jeg var dig ville jeg ikke gøre det til et issue. Hvis han gerne vil have børn må han jo bringe det på banen og så har du mulighed for at give din holdning til kende.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.