Når kvinden har brug for ro og trækker sig tilbage..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 39 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17308
    KENNI78
    Deltager

    Hej alle i skønne mennesker herinde 🙂

    Jeg står i den her situation og ved sgu ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig..

    Jeg er blevet forelsket i en kvindelig kollega der er mit i en skilsmisse med to mindre børn 4-6år.

    Jeg er ikke skylden til skilsmissen, men vi har skrevet/snappet sammen i 6 mdr nu, og så hinanden privat ca 4 gange i sommers ellers har vi ikke set hinanden privat i snart 4 mdr, dog har vi ofte set hinanden på job, men kan jo intet sige eller gøre der da de andre kollegaer intet ved, dog ved de hun ligger i skilsmisse..

    Idet vi kun har kunnet snappe sammen (pga manden),har der selvfølgelig været et par konflikter og udspring af frustration imellem os, da vi jobegge gerne vil videre og se hinanden. Men men men skilsmissen trækker ud, og jeg prøver alt hvad jeg kan for ikke at være en del af deres problemer, svarer kun hvis hun spørger til råds..

    Nu til problemet : Hun ringede til mig for ca en uge siden og sagde hun blev nødt til at ligge låg på vores kommunikation indtil hun på et tidspunkt er flyttet, dels fordi hun er stresset, og jeg tror også lidt deprimeret pga deres skilsmisse og at vi to ikke rigtigt kan komme videre inden hun er flyttet.. jeg spurgte hende om det så sluttede her, hvortil hun svarede at hun meget gerne ville mig når hun var flyttet.. vi har ingen kommunikation haft siden..

    Hvor står jeg og hvad gør jeg bedst i ??

    Jeg tænker selv det er bedst at undlade at jeg kontakter hende da det er hende der har bedt om ro til at hun kan tage sig af sig selv og det derhjemme.. det er hårdt men jeg holder pt ud..

    Ved godt mange vil sige at jeg skal komme videre selv os, men jeg har ingen lyst til at prøve at date andre pt,da jeg ikke føler hun har lukket den..

    Kom gerne med input hvis du har prøvet noget lignende det samme eller har været den der har måttet vælge at holde afstand til ham du gerne ville fordi du skulle skilles før du kunne gå videre

    På forhånd tak

    #17309
    KENNI78
    Deltager

    Desuden har vi lavet en aftale om at hvis en af os ikke har til hensigt at vi skal ses så snart hun er flyttet af hvilken som helst grund (om man vil være alene eller se en anden osv), så skal vi meddele den anden part dette, så vi lige ved lidt om hvor vi har hinanden i alt dette, og den aftale er hun fuld ud indforstået med.. ved godt det måske ikke lyder ret voksent med sådan en aftale, men føler at den bygger på gensidig respekt til hinanden..

    #17310
    Go Happy
    Deltager

    Hun fortæller dig jo hvor du står; På sidelinjen hvis og når hun en dag enten får overskud eller flere følelser for dig, end tilfældet er – desværre…

    Det giver dig to muligheder. Du kan give hende den ro hun beder om, vente og håbe på, at situationen en dag vender. Eller du kan acceptere, at hun ikke er forelsket i dig, og slippe det.

    Om tiden ændrer på det, så det en dag bliver jer ved ingen. Under alle omstændigheder, så vil det blive som at starte forfra. Du skal nok også indstille dig på, at hun ikke prioriterer et fast forhold lige så højt som dig de næste måneder og måske år. Oveni dette kommer måske en depression, som hun skal forholde sig til.

    Mit bud er, at du var en trøst og afledning i en svær tid, da beslutningen om skilsmisse stod på, og at hun rigtig godt kan lide dig. Men at hun ikke er forelsket i dig, og hun ved godt, at hun ikke kan give dig det du ønsker. Derfor trækker hun sig under påskud af stress, manglende overskud og en besværlig eksmand.

    Jeg har prøvet at være den der ville skilles, og som forelskede mig i en mand samtidig. Ikke ti vilde heste kunne have holdt mig fra ham, uanset hvor kaotisk situationen var. Folk finder ud af det, når de vil det. Hvis hun ville dig for alvor, så ville du vide det. Selvfølgelig kan man være nødt til at gå langsomt frem, og der er børn at tage hensyn til. Men tro mig, du ville være den hun havde brug for i denne tid…

    Det lyder fornuftigt at lade hende være. Ingen kontakt, og ingen forventninger. Lad hende kontakte dig, og tag en dag af gangen 😉

    #17312

    Hej Kenni

    Nu har jeg bevidst ikke læst det svar, du har fået. Jo, måske lige den sidste sætning. Og her må jeg erklære mig enig.

    Når hun siger, at hun gerne vil dig, når hun er klar, så er der MEGET stor sandsynlighed for, at det er lige præcis sådan, det er for hende. Og derfor er det godt bare at vente.

    Men hvis jeg var dig, så kan det da godt være, at jeg, alt efter hvor længe der går, ville kontakte hende i midten af januar og bare spørge kort til, hvordan hun har det, og hvordan det går. Det er jo fint nok, at du følger hendes behov for fred og ro til at komme igennem alt det svære. Men mon ikke også hun vil være imødekommende over for at give dig lidt ‘lyd’, når du har brug for det. Og når du nu ikke kontakter hende i tide og utide.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #17313
    KENNI78
    Deltager

    Hej Martin

    Tak for svar 🙂 🙂

    Jeg har givet hende ro fra dag 1, og har ikke tænkt mig at fravige dette i tide og utide, men jo jeg kan godt følge dig i at jeg kan skrive til hende hen i midt januar for lige at høre hvordan hun har det og hvordan det går.. Det tror jeg bestemt ikke at hun vil have noget imod 🙂 Hun har hele tiden virket varm og imødekommende men har været bremset af en træls ægtemand og det at hun selvfølgelig skla tage hensyn til sine børn i denne tid.

    Nu er sagen den at jeg har fødselsdag på onsdag, hvor jeg selvfølgelig håber på en lille besked eller et ring fra hende, så må jeg ligesom tage den derfra 🙂

    Men du vurderer altså at jeg pt gør det rigtige ved at vente på hende og give hende den ro og plads hun har bedt om ?

    Jeg tænker/tror og håber da at det her bliver godt, for hun har jo også været med til at holde kontakten osv over 6 mdr, og det gør man vel heller ikke bare hvis ikke der er oprigtig interesse fra hendes side til mig og os ?

    Vh
    Kenneth

    #17315
    Aries
    Deltager

    Kære Kenneth.

    Der er ikke rigtigt noget facit her. Jeg har/står i samme situation som dig. Mødte en svensk mand,for to år siden, som faldt for mig, men han var ikke fri, afklaret eller klar til mig. Vi datede i et år hvor alt var smukt. Og så endte han os, fordi hans datter blev syg og han følte han måtte tage mere ansvar. Han er ved at tage en ph.d samtidig med to andre jobs, så han er en travl mand. Selvom han endte os, kunne vi ikke lade være med at have kontakt. Han bor i Stockholm og jeg københavn, så vi kan ikke bare ses. Men vi blev ved med at skrive sammen og har mødtes to gange med et halvt års mellemrum i det år efter han endte os. Jeg føler at vi har en stor og gensidig respekt og kærlighed, men livet er kommet imellem os. jeg lader ham også være i fred. Skriver ikke til ham. men ca. 1 gang hver 14 dag, så skriver han til mig. Ikke noget med at han savner osv..han sender mere billeder fra hans job, eller andet spændende han laver. Han har det vanskligt med følelser, så jeg går ud fra at det er hans måde at sige at han savner mig på, selvom han ikke, kan/vil/tør?? ses med mig og tage mig ind i hans liv for alvor. At sidde på den anden side og elske, præcis som du gør, er en meget smertelig affære. Jeg elsker ham dog højt, det kan jeg ikke gøre noget ved, men jeg har sluppet håbet og forsøger at leve videre selvom det er meget svært, når jeg føler at han er min twin mate.

    Jeg har ingen gode råd til dig. Her er vist kun tiden som kan vise vej. Vi er forskellige mennesker. Nogen kan ikke rykke, hvis det hele ikke er i orden i baglandet, mens andre aldrig og aldrig ville lade en stor kærlighed sive. Vi bevæger os alle forskelligt. Du må nok bare føle efter, dag for dag, og passe rigtigt godt på dig selv. Det er ihvertfald en stress faktor af de helt store, at leve i en sådan uvished eller et håb, eller en drøm.

    Aries

    #17318
    KENNI78
    Deltager

    Ved godt at vi alle er forskellige, og føler, tænker og ser ting på hver vores måde. Og jeg ved skam også godt at det for jer er svært at rådgive om en person man aldrig har mødt, talt med eller oplevet. Når det så er sagt så tror jeg bestemt ikke at hun har brugt det med at have stress/lille depression som undskyldning for at hun ikke vil mere, men jeg tror fuldt og fast på at hun er ærlig og har stress og en måske lille depression over skilsmissen og jobbet.

    Jeg er helt sikker på som Aries skriver at hun er af den type der ikke rykker før baglandet er i orden, hvilket hun egentlig også har sagt lidt imellem linjerne samt at hun længe har sagt at hun ikke kan nyde det med mig 100% som hun gerne vil så længe hun er “fanget” i skilsmissen..

    Jeg ved godt at der kommer et tidspunkt hvor jeg skal gøre op med mig selv hvilken vej jeg skal gå, men samtidig tænker jeg heller ikke en uge er meget, taget i betragtning af den situation hun står i. En uge er lang tid i mit sted, ja og det er hårdt at undvære den daglige kontakt, men er dog ikke klar til at smide et halvt år ud efter “kun” en uge..

    #17319
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kan huske du har spurgt før og jeg tror altså du må gøre som hun siger. Jeg tror du spekulerer for meget.

    #17321

    Hej Kenni

    Mon ikke du får en hilsen på din fødselsdag?

    Skilsmisser tager rockerlang tid at komme igennem. Og ofte er det mænd, der er parate til at involvere en kvinde i et forhold, mens hans skilsmisse med eksen står på eller er lige oppe over, og så går han pludselig i baglås og vil INTET, fordi det bare er så krævende at gå igennem alle disse processer, hvor børnene hele tiden er i spil og udsatte. Og ens følelser vælter rundt – mest af alt i afmagt.

    Ofte vil man blive ret krævende i denne fase, som den der afventer tingenes udvikling, og derfor vil jeg give dig et perspektiv, som hedder … hold nu fast … to år! Det tager to år at komme igennem bare det værste omkring en skilsmisse. Og i de to år skal man skrue meget ned for forventninger til ens kæreste. Og huske at beskæftige sig med en masse andet – og andre mennesker.

    Og du gør jo det rigtige ved at involvere dig ‘så lidt som muligt’. Det er i sig selv en umulighed ikke at blive involveret, men der er god logik i det, der sker. At man får mulighed for lige at køle lidt af, så man ikke både skal være i noget meget smertefuldt og meget glædeligt på samme tid. Så smelter ens motor simpelthen sammen.

    Så giv tid, giv tid. Og bid i træskeen til julegrøden imens ;D Få noget støtte af dine nærmeste. Og ja, mange vil sige, at nu-skal-du-passe-på-dig-selv, og det gør du utvivlsomt. Men du skal også beskytte den omfattende tålmodighed, som du føler i forhold til denne kvinde. Tillykke med den!

    Med venlig hilsen Martin

    / Martin Østergaard

    #17329
    KENNI78
    Deltager

    Hej Martin..

    Det passer meget godt på mig/os sådan som du beskriver det i din sidste besked 🙂

    Jeg håber der kommer en hilsen fra hende på onsdag, og jeg giver hende tid og plads, og så må jeg se hvordan det hele udvikler sig på sigt..

    Er bestemt ikke klar til at kaste håndklædet i ringen endnu 🙂
    Prøver at passe på mig selv, og beskæftige mig med andre gøremål og mennesker 🙂

    Tak for hjælpen så langt

    Vh
    Kenni

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 39 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.